Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget orienteres om det andet dialogmøde i 2019 med foreninger og organisationer, der arbejder med socialt udsatte borgere.

Administrationen afholdte den 10. september 2019 det andet halvårlige dialogmøde med foreninger og organisationer, der arbejder med socialt udsatte borgere i Ringsted. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om dialogmødet i henhold til Byrådets beslutning den 8. december 2014.

På dialogmøde var SIND, Røde Kors Q-net, Red Barnet, Mødrehjælpen, Venligboerne, Bydelsmødrene og Ringsted Krisecenter repræsenteret. Der var afbud fra Kirkens Korshær. Fra Ringsted Kommune deltog Social- og Sundhedschefen, lederen af Socialpsykiatrien, kommunens koordinator for socialt udsatte og veteraner samt en konsulent.

På mødet blev der orienteret om følgende: 

SIND mangler stadig et bestyrelsesmedlem, og der opfordres til at videreformidle kontakt, hvis nogen kender evt. interesserede. SIND møder stor venlighed fra Bjælken og Støtte- og Aktivitetscentret, som hjælper med lokaler og ved fællesspisningerne.

Ringsted Krisecenter oplever fuld belægning. Projektet ”Sig det til nogen” (rådgivning til kvinder, der ikke vil tage ophold på et krisecenter) oplever stor søgning, og på nuværende tidspunkt er der en kort venteliste på 2-3 uger. Projektet ”Mig og min natur” er startet og har fokus på at komme mere ud i naturen med børnene.

Bydelsmødrene har fået doneret hjælp til husleje, så de det næste år er sikret lokaler i Spejderhytten, hvor der er café hver 14. dag. Bydelsmødrene oplever, at det er svært at rekruttere kvinder til foreningen. Bydelsmødrene får ny bestyrelsen fra årsskiftet.

Røde Kors Q-net har på nuværende tidspunkt tilknyttet ca. 25 kvinder og 8 frivillige. Projektet ”Mig og min mor” er stadig i gang og har fokus på aktiviteter for kvinder og deres børn. Q-net har fx været på tur til Ringsted Ro- og Kajakklub, Trelleborg, sommerfest og i uge 42 er der en tur til hest.

Red Barnet har afholdt flere ture og arrangeret aktiviteter for familier, der har det svært. Det er fx ture på biblioteket og til BonBon-Land. Tilbuddet henvender sig typisk til børn i alderen 5-12 år. Pt har Red Barnet tilknyttet 4 familier, og vurderer, at de har plads til yderligere 3-4. Red Barnet søger frivillige, som også har lyst til- og mod på at indgå i bestyrelsen, fx som forman eller frivillig klubleder.

Venligboerne bistår flygtninge med at flytte ud i permanente boliger, som kommunen anviser i det kommende nybyggeri Bataljonen.

Mødrehjælpen opretter et ønsketræ i november/december i lighed med sidste år for børn i Ringsted og Sorø. Mødrehjælpen har desuden afholdt en temadag med ungdomsforsker Søren Østergaard.

Koordinatoren for socialt udsatte og veteraner har fået fast besøgstid hos Bydelsmødrene. Der opleves et større behov, fx til hjælp til ansøgning og som ledsagelse ved møder med kommunen. Der blev afholdt flagdag for veteraner den 5. september, hvor der igen var flot fremmøde.

Socialpsykiatrien har fokus på cykling og bevægelse, bl.a. har fem borgere deltaget i Cykling for Livet, som er et cykelløb fra Skagen til Varde. Derudover er der fokus på unge, både i forhold til stress og rusmiddeludfordringer, derfor har Socialpsykiatrien bl.a. afholdt en temadag om stress for alle 1.g’ere og lærere og indgået et samarbejde med Natteravnene for hurtigere at opsøge og opspore unge i Ringsted, der tager stoffer.

Social- og Sundhedschefen orienterede om, at budgetprocessen i år er blevet forsinket. Derfor er høringsperioden ændret, så høringsmaterialet vil blive sendt ud til 2. høring primo oktober med høringsfrist den 21. oktober.

Til slut blev der aftalt mødedatoer for dialogmøderne i 2020, der blev drøftet forslag til rekruttering af frivillige, og Mødrehjælpen vil arrangere en eftermiddag primo 2020, hvor frivillige fra de repræsenterede foreninger og organisationer mødes for at lære hinanden- og områderne at kende på tværs. Det fulde referat af mødet er vedlagt som bilag.

Ingen.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Administrationen vurderer, at dialogmøderne fremmer den fælles dialog, og at de to årlige dialogmøder skaber netværk mellem kommunen og foreningerne/organisationerne, der arbejder med socialt udsatte.

Vurderingen er derudover, at dialogmøderne særligt fremmer samarbejdet på tværs af de frivillige foreninger og organisationer, hvilket Administrationen finder meget positivt.

Dermed vurderes det, at de to årlige dialogmøder opfylder ønsket om at styrke dialogen mellem relevante aktører og administrationen vedrørende de udsatte borgere, som Social- og Arbejdsmarkedsudvalget fremførte på mødet den 30. oktober 2014.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Godkendt.

Ej til stede: Timo Jensen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 8. oktober 2018, at der i denne byrådsperiode skal udarbejdes en ny politik på området for voksne med særlige behov, og at processen skal igangsættes ultimo 2019. Denne sag forelægges for at få politisk stillingtagen til nogle grundlæggende valg i forhold til indhold og proces for en ny politik, herunder mulighederne for at have en fælles handicappolitik inklusiv børn og unge. Der vil efterfølgende blive forelagt en tids- og procesplan for en ny politik.

Ringsted Kommune har i dag en Politik for voksne med særlige behov (vedhæftet). Ved udarbejdelsen af en ny politik skal der træffes beslutning om, hvorvidt den nuværende afgrænsning i fht. målgrupper og temaer i politikken skal ændres. Der er her inspiration at hente fra andre kommuner, hvor der ses forskellige bud og modeller for politikker på det sociale område.

Målgrupper for en ny politik

Kommunens nuværende Politik for voksne med særlige behov omfatter både personer med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer. Målgruppen er afgrænset til kun at vedrøre personer over 18 år.

Andre kommuner – fx København, Århus, Sorø og Slagelse Kommuner – har i stedet en handicappolitik, som kun omfatter personer med handicap (fysisk og psykisk nedsat funktionsevne), men som så til gengæld typisk både gælder børn og voksne. Disse politikker har sit udspring fra FN’s Handicapkonvention, der handler om at sikre alle borgere med nedsat funktionsevne rettigheder og lige muligheder for at deltage i samfundet.

Nogle kommuner – fx Slagelse og København - har ud over en sådan handicappolitik en udsatte-politik eller lignende, der sætter rammer og retning for kommunens opgaveløsning i forhold til voksne med socialpsykiatriske problemstillinger.

Kommunen kan således vælge mellem to forskellige modeller i forhold til ny politik på området:

• A) Fastholde en Politik for voksne med særlige behov, der dækker på tværs af handicap- og socialpsykiatriområdet, men kun retter sig mod borgere over 18 år.
• B) En Handicappolitik for personer med nedsat funktionsevne, der dækker på tværs af børne- og voksenområdet. Eventuelt suppleret med en udsattepolitik.

En fælles handicappolitik på tværs af aldersgrupper vil have delvis samme målgruppe som kommunens Børne- og Ungepolitik, der målretter sig mod alle børn og unge i kommunen. Børne- og Ungepolitikken bygger bl.a. på værdier om inklusion og inkluderende fællesskaber, og vil indholdsmæssigt godt kunne suppleres af en mere specifik politik på handicapområdet.

Temaer i en ny politik

Ud over spørgsmålet om målgrupper er der også flere muligheder i forhold til, hvilke temaer en ny politik skal omfatte. I forhold til den nuværende Politik for voksne med særlige behov ses der fra andre kommuner eksempler på politikker med en større bredde i temaerne, fx med temaer om inklusion, kommunikation og borgerinddragelse, sundhed og fysisk og digital tilgængelighed.

I Ringsted Kommune er flere af disse temaer dækket af andre politikker, fx lighed i sundhed i sundhedspolitikken og en politik for kommunikation og borgerinddragelse, der tager udgangspunkt i modtagerens behov. Inklusion er berørt i kommunens Børne- og Ungepolitik og bliver også et delelement i beskæftigelsesplanen for 2020.

Det skal bemærkes, at der en række lovgivningskrav til kommunens opgaveløsning på ovenstående temaer, fx krav til handicaptilgængelighed ved nybyggeri og byudvikling. En politik vil derfor altid kun udgøre et supplement til lovgivningen og har derudover den funktion at øge opmærksomheden og evt. ambitionsniveauet for kommunens opgaveløsning på disse områder.

Omfang af inddragelsesproces

Et tredje og sidste valg ved udarbejdelsen af en ny politik er, hvor omfattende borgerinddragelsen skal være. Det følger af kommunens politikkoncept, at nye politikker udvikles med inddragelse af borgere og andre eksterne interessenter. En sådan inddragelsesproces kan tilrettelægges meget forskelligt i omfang – alt fra en omfattende inddragelsesproces med fx samskabende workshops, borgersurveys og borgermøder til en mere afgrænset proces, fx høring i de råd og interesseorganisationer, der varetager de relevante borgergruppers interesser.

I høring i Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der er forskellige fordele og ulemper ved hhv. en politik for voksne med særlige behov og en handicappolitik på tværs af alder (model A og B).

Fordele og ulemper ved model A) at fastholde det nuværende koncept med en politik for voksne med særlige behov vurderes at være:

• Voksne med handicap og voksne med socialpsykiatriske problemer har på en række parametre de samme interesser og behov – fx i forhold til selvbestemmelse, et værdigt liv med kvalitet i hverdagen og et fokus på borgerens egne ressourcer, håb og drømme. En række af de overliggende mål og tilgange er derfor de samme på tværs af voksenområdet.
• Ved at fasholde konceptet med en politik for voksne med særlige behov skal der kun udarbejdes én ny politik, mens den anden model kan skabe et behov for at udarbejde to nye politikker (en handicappolitik og en udsattepolitik).
• En politik for voksne med særlige behov understøttes af den politiske og administrative organisering i kommunen, idet opgaver i relation til +18-årige med særlige behov hører under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og er administrativt placeret hos Social- og Sundhedscenter sammen med Ungeenheden i Arbejdsmarkedscenter.
• Ulempen vurderes at være, at politikken ikke opstiller fælles mål og handleplaner for både børn og voksne med nedsat funktionsevne. I øvrigt vurderes ulemperne at være de samme, som omvendt er fordelene ved den anden løsning, jf. næste afsnit.

Fordele og ulemper ved model B) i stedet at have en handicappolitik, eventuelt suppleret med en udsattepolitik, vurderes at være:

• I en handicappolitik vil det være muligt at opstille målsætninger og handleplaner for de temaer, der både er relevante for børn og voksne med nedsat funktionsevne, fx tilgængelighed.
• En opdeling af politikker for hhv. handicapområdet og området for socialpsykiatri giver et tydeligere afsæt for mere målgruppespecifikke handleplaner, fx i fht. fysisk tilgængelighed for borgere med fysiske handicaps eller i fht. recoverybaserede indsatser for borgere med psykiske lidelser.
• En ulempe er, at denne løsning vil kræve flere ressourcer og tage længere tid end en politik for voksne med særlige behov. Dels fordi der skal gennemføres to politikprocesser, hvis det besluttes både at formulere en handicappolitik og en udsattepolitik. Dels fordi en fælles handicappolitik for børne og voksenområdet omfatter en bredere interessent- og borgerkreds, og at borgerinddragelsesprocessen derfor bliver mere omfattende. Endelig vil en handicappolitik gå på tværs af flere politiske udvalg og på administrativt niveau vil det kræve medarbejderressourcer fra flere centre.

Administrationen vurderer, at der må med afsæt i ovenstående fordele og ulemper må tages politisk stillingtagen til, hvilken model der ønskes.

Administrationen vurderer, at borgerinddragelsesprocessen må tilrettelægges forskelligt alt afhængigt af, hvilken model der vælges, og at en handicappolitik - eventuelt suppleret med en udsattepolitik - forudsætter en mere omfattende inddragelsesproces.

Administrationen vurderer også, at valget at temaer i en ny politik afhænger af, om der vælges model A eller B for en ny politik. Derudover vurderer administrationen, at det er relevant at give borgere og interessenter indflydelse på temaerne i en ny politik, og at temaerne derfor først skal endeligt fastlægges efter der er sket borger- og interessentinddragelse.

Direktionen indstiller,

1. at beslutte, om kommunen A) fortsat skal have en politik for voksne med særlige behov eller B) i stedet have en fælles handicappolitik for børne- og voksenområdet
2. at beslutte, om kommunen skal have en udsattepolitik som supplement til en handicappolitik.

Udsat til Handicaprådets høringssvar foreligger.

Ej til stede: Sadik Topcu

DH-siden af Handicaprådet indstiller, at kommunen bibeholder en politik for voksne med særlige behov, og at handicapområdet indtænkes i alle øvrige politikområder.

DH-siden af Handicaprådet opfordrer til, at der i dagsordensproduktioner udvikles et afsnit, hvor der redegøres for konsekvenser for handicapområdet.

Ej til stede: Jan Jakobsen og Sune Thor Olsen

Ad 1. Det anbefales at følge mulighed A, og at handicapområdet indtænkes i alle øvrige politikområder.

Ad 2. Det anbefales ikke, at der udarbejdes en udsattepolitik, da udsatteområdet indgår i politikken for voksne med særlige behov.

Udvalget anbefaler herudover, at det undersøges, om der i en forsøgsperiode i dagsordensproduktioner udvikles et afsnit, hvor der redegøres for konsekvenser for handicapområdet.

Ej til stede: Timo Jensen