Sagsgang:
| BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
Orientering | | | | | | X | | |
Indstilling | | X | | | | | | X |
Beslutning | X | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Hidtil har indgangen til puljen for fritidsaktiviteter i Ringsted været betinget af forældrenes forsørgelsesgrundlag. På trods at gentagne udvidelser af målgruppen og et ihærdigt oplysningsarbejde har det imidlertid vist sig vanskeligt at anvende puljens midler. Med inspiration fra Holbæk kommune, hvor puljen udmøntes af fagpersonale på skole- og fritidsområdet (bilag), er der afholdt møde mellem Arbejdsmarkedscentret og Skolecentret om puljen, og på den baggrund foreslås det, at Puljen for fritidsaktiviteter forankres i Skolecentret, således at indgangen til puljen fremadrettet vil være via en faglig vurdering af barnets behov
Skolecenteret har den tætte kontakt til børnene og har til opgave at vurdere børnenes trivsel. Alle børn trivselsvurderes to gange årligt. Ved tegn på mistrivsel eller social eller økonomisk udsathed hos et barn, drøftes barnets sag på et tværfagligt dialogmøde mellem lærere og pædagoger på skolen. Puljen til Fritidsaktiviteter vil i høj grad kunne bidrage til den understøttende indsats for et udsat barn, og en vurdering af om barnet vil kunne profitere af støtte til en fritidsaktivitet, vil derfor være en naturligt led i drøftelserne på dialogmødet.
Det faglige personale, der skal kunne indstille til puljen er lærere, pædagoger, SSP-medarbejdere og andet relevant fagpersonale, der er i kontakt med børnene. Herudover kan frivillige i foreninger og andre relevante personer, som er i kontakt med børnene, henvende sig til fagpersonalet, hvis de vurderer, at et barn har behov for støtte fra puljen.
Børnenes behov for støtte fra puljen til fritidsaktiviteter vurderes ud fra et fagligt skøn, hvoraf 2 ud af tre følgende kriterier skal være aktuelle i sagen:
- sociale forhold
- barnets trivsel
- økonomisk trang
Dialogmødet, som repræsenteret ved skolelederen, er den besluttende instans. Forældrene inddrages i beslutningen og vejledes i hvordan barnet skal anvende støtten og tilbuddet om den valgte fritidsaktivitet.
Forældrenes forsørgelsesgrundlag vil således ikke være et kriterie for at få del i puljemidlerne, men alene fagpersonalets vurdering af, om barnet vil kunne drage fordel af indsatsen.
Herunder skal det i enhver sag vurderes, om fritidsaktiviteten kan dækkes under serviceloven eller af andre tilskud, inden der bevilges midler fra puljen ligesom det vil indgå i vurderingen, om barnet i forvejen deltager i en fritidsaktivitet eller er i risiko for at falde ud af en konstruktiv aktivitet.
Det anbefales yderligere:
- at aldersgruppen øges til fra 15 til 16 år, med mulighed for dispensation til og med det 18. år
- at kriteriet om loftet på 2.500 kr. årligt hæves til 3.000 kr., da aktiviteter som f.eks. musikskolen og svømning kan være et stor udgift.
- at tidsbegrænsningen på en 3-årig støtteperiode bortfalder dog med årlig genansøgning.
Det foreslås videre, at puljens organisering evalueres efter to år, men henblik på en vurdering af i hvilket omfang midlerne er brugt, og om puljen er nået ud til flere børn i målgruppen.