Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der træffes beslutning om indgåelse af ændringsaftale vedrørende overdragelse af delprojekt ”Kværkeby Bæk Nord” til Ringsted Forsyning, samt beslutning om regnskabsafslutning af det samlede klimatilpasningsprojekt Kværkeby Bæk.

Byrådet har den 8. april 2013 pkt. 13, godkendt et samlet klimatilpasningsprojekt Kværkeby Bæk. Der er i den forbindelse indgået kontrakt om medfinansiering mellem Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning, bilag 1. 

Kværkeby Bæk projektet er Ringsted Kommunes første klimatilpasningsprojekt, som er gennemført i tæt samarbejde med Ringsted Forsyning. Projektet er opstået i forbindelse med at Ringsted Forsyning skal separatkloakere, og hermed adskille, regnvand fra spildevand i oplandet til Kværkeby bæk. Regnvandet skal ledes til Kværkeby bæk, og for at reducere belastningen af bækken har projektet til formål, at skabe områder til forsinkelse af regnvandet, inden det ledes ud. Projektet håndterer regnvand til en 5 års hændelse, hvilket er Ringsted Forsynings almindelige serviceniveau for regnvandshåndtering i separatkloakerede områder.

Projektet er et godkendt medfinansieringsprojekt med en beløbsramme på 8,6 mio. kr., hvor finansieringen sker 100 % via Ringsted Forsynings spildevandstakster. Ringsted Kommune står som projektejer og lægger ud for projektets omkostninger. Herefter tilbagebetaler Ringsted Forsyning beløbet til Ringsted Kommune over en 25-årig periode. Projektet er inddelt i en sydlig del ”Kværkeby Bæk Syd” og en nordlig del ”Kværkeby Bæk Nord”, som tilsammen udgør det naturlige opland til Kværkeby bæk.

Kværkeby Bæk Syd

Kværkeby Bæk Syd er afsluttet i december 2014. På Kværkeby Bæk Syd projektet er optaget et lån på 2,9 mio. kr., som Ringsted Forsyning afdrager på. Herefter står et rest beløb til udførsel af Kværkeby Bæk Nord på 5,7 mio. kr.

Kværkeby Bæk Syd består af tre lavvandede bassiner etableret på Kaserneområdet til forsinkelse af regnvandet inden det når Kværkeby Bæk. Udformningen af områderne giver en større rekreativ og naturmæssig værdi, end traditionelle regnvandsbassiner, som typisk har et mere teknisk udseende. 

Kværkeby Bæk Nord

Tilsvarende har den overordnede ide med projekt Kværkeby Bæk Nord bestået i at etablere et vådområde nord for motorvejen til forsinkelse af regnvand.

Klima- og Miljøudvalget blev d. 15. september 2014, pkt. 7 og den 16. juni 2015, pkt. 12 orienteret om projektet og præsenteret for et skitseprojekt til den nordlige del, bilag 2.

Der blev i tæt samarbejde med lodsejer arbejdet på, at skaffe bassinkapacitet på et areal umiddelbart nord for Kværkeby bæk. Projektet blev dog afbrudt i januar 2016, da der mod forventning ikke kunne opnås enighed om kompensation til ejer for anvendelse af arealet.

Det er igennem delprojektet erfaret, at medfinansieringsreglerne ikke er optimale i forbindelse med indgåelse af aftaler om rettigheder og drift til anlæg på privat grund, erstatning eller jordkøb. Blandt andet fordi det jævnfør gældende medfinansieringsregler er muligt at opsige et anlæg efter 25 år, hvilket ikke svarer til anlæggets fulde levetid. 

Administrationen og Ringsted Forsyning foreslår derfor, at Kværkeby Bæk Nord i stedet for at være et medfinansieringsprojekt med ejerskab og forankring i Ringsted Kommune, udføres som et traditionelt forsyningsprojekt. Dette på grund af behovet for at etablere bassinkapacitet på private arealer.

Såfremt projektet afsluttes som medfinansieringsprojekt, vil projektejerrollen inklusiv økonomi og projektstyring, overgå til Ringsted Forsyning, og fremadrettet vil kommunen alene have en myndighedsrolle i projektet.

Administrationen har i samarbejde med Ringsted Forsyning udarbejdet en ændringsaftale, bilag 3, til den oprindeligt indgåede kontrakt om medfinansiering. I ændringsaftalen er beskrevet, at delprojektet overdrages til Ringsted Forsyning, og at den foreløbige udgift på kr. 156.168, som er afholdt til delprojektet, faktureres til Ringsted Forsyning.

Hvis ovennævnte ændringsaftale vedtages, ønsker administrationen samtidig at afslutte anlægsøkonomien på det samlede klimatilpasningsprojekt Kværkeby Bæk, bilag 4.

Ingen

Til det samlede klimatilpasningsprojekt er der i alt afsat og bevilliget 8,6 mio. kr.

Heraf afsat og bevilliget til delprojekt Kværkeby Bæk Syd 2,9 mio. kr. Dette delprojekt er afsluttet i 2014 og lånoptaget i 2017.

Til Kværkeby Bæk Nord er afsat og bevilliget 5,7 mio. kr. Hvis det besluttes at afslutte delprojekt Kværkeby Bæk Nord i Ringsted Kommunes regi, vil allerede afholdte udgifter på delprojektet på kr. 156.169 blive refunderet af Ringsted Forsyning jf. bilag 3. Der vil således tilgå kassen 5,7 mio. kr.

Administrationen vurderer, at Kværkeby Bæk Nord kan afsluttes som medfinansieringsprojekt og overdrages til Ringsted Forsyning, som et traditionelt forsyningsprojekt.

Administrationen vurderer, at ændringen vil betyde at mulighederne for at sikre rettigheder til funktion og drift af et anlæg placeret på privat grund, og i anlæggets fulde levetid, sikres bedre hvis projektet gennemføres som et traditionelt forsyningsprojekt. Projektet vil som et traditionelt forsyningsprojekt opnå samme funktion uden miljø- eller klimatilpasningsmæssige forringelser, idet krav til rensning, forsinkelse, serviceniveau og udledning til Kværkeby bæk vil være de samme.

Endvidere vurderer administrationen, at overdragelsen af projektejerrollen vil forenkle projektet væsentligt, idet økonomi og projektstyring alene vil ske i Ringsted Forsyning.  

I tilfælde af at det besluttes, at der ikke kan indgås en ændringsaftale og projektet skal fortsætte som et medfinansieringsprojekt, vurderer administrationen, at det vil være vanskeligt at indgå aftale på privat grund, og hermed få skabt den nødvendige bassinkapacitet til forsinkelse af regnvandet fra oplandet, herunder Kærup Erhvervspark, inden det når Kværkeby bæk.

Det vil betyde, at det kan være vanskeligt at overholde det fastsatte miljømål i spildevandsplanen, om at der ikke må ske en øget hydraulisk belastning af Kværkeby bæk, hvilket kan føre til oversvømmelser langs Kværkeby bæk. 

Endeligt vurderer administrationen, at det vil være hensigtsmæssigt at regnskabsafslutte anlægsnummer 223, Klimatilpasning Kværkeby Bæk, i forlængelse af at delprojektet ovedrages til Ringsted Forsyning.

Direktionen indstiller, at

1. Klimatilpasningsprojekt Kværkeby Bæk Nord afsluttes som medfinansieringsprojekt og overdrages til Ringsted Forsyning som et traditionel forsyningsprojekt med godkendelse af den vedlagte ændringsaftale, bilag 3.
2. Afholdte udgifter på i alt 156.168 kr. til forundersøgelser i forbindelse med klimatilpasningsprojekt Kværkeby Bæk Nord konteret på anlæg 223, faktureres Ringsted Forsyning A/S, hvorefter anlægsnummer 223 afsluttes.
3. Det vedhæftede anlægsregnskab godkendes, bilag 4.

Ad 1-3: Anbefales godkendt.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Daniel Nørhave

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg.

I denne sag fremlægges der forslag til plan for evaluering af de nuværende politiske mål, som skal lede frem mod vedtagelsen af politiske mål for folkeskolen i Ringsted Kommune frem mod 2022.

De aktuelle politiske mål for folkeskolen, som blev vedtaget i Byrådet 26. juni 2018, er ved at udløbe. Derfor er der i denne sag udarbejdet et forslag til en plan for processen, som skal lede frem imod vedtagelsen af nye, justerede politiske mål for skoleområdet for 2020-2022.

I det følgende vil status på resultater i forhold til de fire nuværende politiske mål samt de udviklingstiltag, der er blevet iværksat for at nå målene, kort blive beskrevet.

Den korte gennemgang af resultater og indsatser skal give et overblik over foreløbige effekter af skolernes arbejde med de politiske mål samt danne baggrund for vedtagelsen af en plan for aktiviteter, der skal lede frem mod vedtagelsen af mål for den kommende periode. De nye, justerede mål for folkeskolen forventes fastsat af Børne- og Undervisningsudvalget i november 2020 og vedtaget af Byrådet januar 2021.

Politiske mål 2018-2020

De fire politiske mål for folkeskolen 2018-2020 lyder som følger:

1. Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

2. Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger

3. Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes

4. Lærere og pædagogers arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende

De nuværende mål er løbende blevet evalueret. Dels via skolefora i efteråret 2019 og dels via Kvalitetsrapporten (bilag 1), som blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget 30. marts 2020. Derudover gennem brugertilfredshedsundersøgelserne (BTU), som blev gennemført i 2018 og 2020 (bilag 2 & 3). Sidstnævnte blev forelagt Børne- og Undervisningsudvalget 17. februar 2020. De løbende evalueringer af proces- og resultatmål tjener det formål at kunne dokumentere effekter af indsatser over tid, og som udgangspunkt for at kunne justere mål og indsatser i den strategiske udvikling af skoleområdet fremadrettet.

Som grundlag for godkendelse af planen præsenteres de aktuelle måltal i forhold til de nuværende politiske mål, så det tydeliggøres, hvor der kan spores fremgang og hvor der fortsat er udfordringer. Af sagsfremstillingen vil som nævnt således fremgå en redegørelse for aktuel status på måltal samt en redegørelse for de udviklingstiltag, der er iværksat for at opnå målene.

Sammenfattende kan der siges, at der ses fremskridt i forhold til at øge andelen af elever, der opnår 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve samtidig med, at 5 % flere går til prøve; at den generelle tilfredshed blandt forældre med det faglige udbytte i dansk og matematik er steget; at flere forældre vælger folkeskolen til, når deres barn skal i skole; at sygefraværet blandt medarbejdere på skoleområdet er reduceret, og at forældres tilfredshed med ledernes synlighed og profilering af skolerne er steget (for data se fig. 1). Der ses således en tydelig sammenhæng mellem de opstillede politiske mål, indsatserne og de opnåede resultater.

Områder, der fortsat kalder på opmærksomhed er en beskeden og fortsat usikker fremgang vedrørende resultater på de bundne prøvefag, hvor det er resultaterne for den lavest præsterende andel af elever der er forbedret, uden at toppen og midten er fulgt med. Sammenholdt med en nedgang i resultaterne på de nationale trivselsmålinger, specifikt på indikatorerne ”faglig trivsel”, ”ro og orden” og ”støtte og inspiration”, tegner der sig et billede af, at fokus på elevernes faglige udbytte af undervisningen i fagene generelt bør fastholdes og styrkes.

(For yderligere data på skoleområdet se bilag 6).

Udviklingstiltag 2018-2020

I det følgende gives en kort opsummering af de udviklingstiltag, der er iværksat i forhold til at opnå de fastsatte mål.

I perioden 2018-2020 er der gennemført en række udviklingstiltag på de enkelte skoler og på skoleområdet generelt. Der gives et overblik, idet der gøres opmærksom på, at der foregår en vifte af forskelligartede udviklingstiltag på den enkelte skole, som ikke er medtaget i denne sammenhæng.

Udvikling af undervisning

Fælles planlægning af undervisning og pædagogisk praksis (Fælles Plan A og B); særlige indsatser for elever i læse- og skrivevanskeligheder; lokale udviklingsprojekter til løft af elevernes faglige niveau; inklusion af børn i udfordringer via implementering af udviklingsmetoden PAF samt andre inklusionsprojekter; den digitale dimension i undervisningen (Meebook, Teams og AULA); selvstændige politisk besluttede projekter på skolerne samt efter- og videreuddannelse af lærere og netværksaktiviteter på tværs af skoler, der understøtter kompetenceløft.

Skoleledelse

Fokus på formidlingsindsatsen over for forældre i skoledistriktets daginstitutioner i forbindelse med skolevalg, virksomhedsstrategiredskabet med fokus på ledelsens strategiske styring af progression i skolens elevresultater, lokal kapacitetsopbygning og skolekultur. Kompetenceudviklingsforløb med fokus på ledelse af fagprofessionelle i en politisk styret organisation, strategisk ressourceanvendelse, distribueret ledelse via vejledere og teamsamarbejde samt det personlige lederskab. Den enkelte skoleleder og ledelsesteamet har indgået i skolebaseret sparringsforløb for at styrke deres ledelsesprofession inden for strategisk ledelse, organisationsudvikling og medarbejderledelse.

I perioden januar 2018 til juni 2020 er der rekrutteret 10 nye skoleledere samt fire nye konsulenter.

Dialog og opfølgning

Der er årligt afviklet fire skoleforummøder med dialog mellem de centrale aktører på skoleområdet om erfaringer, barrierer og samarbejdet i forhold til indfrielse af politiske mål.

Der er afholdt temamøder mellem Børne- og Undervisningsudvalget, skolebestyrelsesformænd, skoleledergruppen. Skolecenterchefen har intensiveret den løbende opfølgning med skoleledere gennem 5-6 årlige en-til-en samtaler, teamudviklingssamtaler (GRUS), hvor både direktør og centerchef deltager samt ledelses- og faglig sparring via ledelses- og udviklingskonsulenter. Konsulentindsatser foregår i dag med direkte afsæt i skoleledelsens og skolens behov, mål og planer.

Status på resultater

Resultaterne fremgår af nedenstående figur med korte forklaringer i højre kolonne.

Fig. 1 Overblik over resultater for de fire politiske mål på skoleområdet 2018-2020

Se bilag 4 for yderligere uddybning

I det følgende gives der en kort beskrivelse af foreløbige fokusområder for udviklingstiltag i en kommende to-årig periode. En række politisk besluttede udviklingstiltag i perioden 2018-20 herunder i løbet af foråret 2020, rækker ind i de kommende skoleår. Det drejer sig bl.a. om:

Udvikling af undervisning

Øget fokus på at udvikle kvaliteten i undervisningen (’Pejlemærker for kvalitet i undervisningen’), øget digitalisering af undervisning og kommunikation gennem en fælleskommunal digitaliserings-strategi, systematisk indsats for at skabe en mere varieret og motiverende skolegang via lokal handleplan for varieret undervisning. Desuden omorganiseres og kvalificeres specialområdet via mellemløsninger, pædagogisk taskforce, styrket visitering, faglige profiler for specialtilbud og ny ressourcetildelingsmodel. Selvstændige politisk besluttede projekter fortsætter og yderligere besluttede projekter iværksættes i skoleåret 2020/21.

Skolecentret planlægger herudover at understøtte skolernes udvikling via udarbejdelse af en kommunal testplan og en kommunal dysleksihandleplan samt tilmelding af udskolingernes allerdygtigste elever til talentudviklingsprogram.

Skoleledelse

I 2020-22 forventes skoleledelserne at konsolidere og udbygge deres strategiske ledelse af skolerne med afsæt i skolens virksomhedsstrategi, hvilket bl.a. indebærer et øget fokus på ledelse af kvalitet i undervisning, herunder kompetenceudvikling af lærere og pædagoger.

Den enkelte skoleleder og skolens ledelsesteam fortsætter med egen målrettede og praksisnære ledelsesudvikling gennem faglig sparring med ledelses- og udviklingskonsulenter.

Dialog og opfølgning

Børne- og Undervisningsudvalget har i 2020 drøftet erfaringerne med skoleforum og fælles temamøder for skoleområdets aktører. Der var enighed om at fastholde fokus på en løbende samtale mellem aktørerne og videreudvikle dialogformerne yderligere fremadrettet, herunder bl.a. styrke dialogen med skolebestyrelserne.

I 2020-22 forventes den opfølgende og understøttende dialog med skoleledelserne konsolideret og udbygget. Det indebærer bl.a. et øget fokus på datainformeret ledelse og ledelse af medarbejdere med fokus på opfølgning i forhold til øget kvalitet i undervisningen. Desuden forventes en generel systematisering af undersøgelses- og evalueringspraksis styrket på skolerne, så den kontinuerlige opfølgning hen over skoleåret opbygges og understøttes i forhold til et fokus på elevernes læring.

I nedenstående figur gives et skematisk overblik over de udviklingstiltag, som er under udvikling.

Fig. 2 Overblik over udviklingsaktiviteter 2020-2022

Med udgangspunkt i det foreliggende baggrundsmateriale er der belæg for at kunne sige, at indsatserne der er igangsat i forhold til de politiske mål, der blev vedtaget i 2018 har haft effekt, men at der samtid er behov for, at fokus på den faglige og indholdsmæssige del af undervisningen fortsat fastholdes eksplicit. Frem mod udarbejdelsen af nye, justerede politiske mål foreslår administrationen derfor følgende plan, som skal sikre grundig drøftelse af mål og effekter på bagrund af aktuel status og dokumenteret progression for skoleudviklingen. Procesplanen frem mod vedtagelsen af målene frem mod 2022 skal desuden sikre den højest mulige involvering af de implicerede parter, så engagementer sikres og styrkes i alle led.

Følgende procesplan fremlægges derfor til drøftelse:

Forslag til procesplan for vedtagelse af justerede politiske mål for folkeskolen 2022

Ingen

Ingen

Det er administrationens vurdering, at de nuværende politiske mål, og måden der er arbejdet med disse, har haft positiv effekt på skoleudviklingen generelt i kommunen, og at disse har ført til udvikling i ønsket retning i forhold til de fire politiske mål, om end disse ikke til fulde er indfriet på nuværende tidspunkt. Det er ligeledes administrationens vurdering, at det fulde potentiale af de mange udviklingstiltag samt rekrutteringen af nye ledere endnu ikke er indfriet.

For at sikre gennemsigtighed, engagement og forpligtelse i forhold til nye mål, vurderes det væsentligt, at der er god tid til evaluering af mål og processer, og at aktører i folkeskolen får mulighed for at bidrage med deres perspektiver på resultater, indsatser og mål.

Direktionen indstiller,

1. at statusgennemgangen tages til efterretning
2. at procesplanen frem mod vedtagelsen af politiske mål for folkeskolen 2020-2022 vedtages

Ad.1. Taget til efterretning.

Ad.2. Anbefales godkendt.

Det præciseres at de kommende mål fastsættes for 2021/2022

Anbefales godkendt med Børne- og Undervisningsudvalgets bemærkning.

Ej til stede: Daniel Nørhave