Rehabiliteringsstrategienskal ses som en udmøntning af kommunes vision ”Ringsted – midt i mulighederne”,hvor blandt andet nærhed, medansvar, medbestemmelse, mangfoldighed og omsorg erbærende værdier og udgangspunkt for, at ”de,der har behov, får hjælp – gerne hjælp til selvhjælp”. Strategienudmønter desuden Ældre- og værdighedspolitikken (2016), hvor ambitionen er, atborgere gennem rehabilitering får den nødvendige støtte og hjælp til at kunneklare mest muligt selv. I politikken er blandt andet livskvalitet og mulighedenfor at kunne bestemme over sin egen tilværelse på trods af funktionstabcentrale temaer sammen med kvalitet gennem faglighed og tværfaglighed samtkoordinerede, sammenhængende forløb.
Rehabiliteringsstrategienskal desuden ses i sammenhæng med Politik for voksne med særlige behov (2014)og Sundhedspolitikkens (2017) værdier ”samskabelse” og ”tidlig, forebyggendeindsats” og temaet ”Rehabilitering, genoptræning og behandling”. Endelig skalrehabiliteringsstrategien ses i sammenhæng med Beskæftigelsespolitikken samtKommunikation & borgerinddragelsespolitikkens bærende principper”Rettidig”, ”Dialogbaseret” og ”Gennemsigtig”.
Rehabiliteringhar været dagsordensat som velfærdsområde og som begreb gennem flere år.Blandt andet med Hvidbog om rehabilitering i Danmark (2004), hvor målgruppenfor rehabilitering defineres alene i relation til borgerens funktionsevne ogdermed uafhængig af diagnose.
Rehabiliteringtager udgangspunkt i borgerens ressourcer og drømme. Derfor bliver rehabiliteringet fælles udgangspunkt på tværs af kommunens indsatser på ældre-, social- ogarbejdsmarkedsområdet.
Påarbejdsmarkedsområdet har blandt andet Førtidspensions- og Fleksjobreformen(2013) og Sygedagpengereformen (2015) sat rehabilitering på dagsordenen gennemblandt andet etablering af tværfaglige rehabiliteringsteams samt fokus påforebyggende og tidligere indsatser. På socialområdet tager blandt andet denigangværende revision af Serviceloven og senest KL’s udspil ”Fælles omfremtidens socialpolitik” (2017) afsæt i rehabiliteringsbegrebet i forhold tilalle borgere. Også borgere, der er født med betydelig og varig nedsatfunktionsevne som har behov for livslang støtte. Tilsvarende har lovgivning(Lov om Social Service §83a, 2015), nationale strategier (Den nationalehandleplan for den ældremedicinske patient 2016-19 m.fl.) og prioriteringer(Ældrepuljen 2014-15 og Værdighedspuljen 201-19) på ældreområdet satrehabilitering højere og højere på dagsordenen.
Formåletmed forslag til en fælles rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- ogarbejdsmarkedsområdet (bilag) erat fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt, værdigt ogmeningsfuldt liv ved at sikre målrettede, sammenhængende og effektiverehabiliteringsforløb. Strategien skal skabe en fælles ramme forrehabiliteringsindsatsen hvor der sikres:
- En rehabiliterende tilgang i arbejdet på tværs af kommunens enheder og faggrupper
- At rehabilitering sker i en samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende og fagfolk
- At der er sammenhæng og koordination i rehabiliteringsforløbene
- Målrettede og effektive forløb
Målgruppen for rehabilitering
Målgruppenfor kommunal rehabilitering er:
- Borgere med potentiale for at udvikle funktionsevne (rehabiliteringspotentiale) og/eller
- Borgere med nedsat eller risiko for nedsat funktionsevne som følge af ledighed, fysisk eller psykisk sygdom, medfødt handicap, misbrug, social marginalisering eller alderdomssvækkelse
Grundlæggende antagelser
Deter en grundlæggende antagelse i rehabiliteringsstrategien, at vi tror på atalle borgere er motiverede for selv at kunne bestemme eller blive i stand tilat bestemme mest muligt i eget liv og klare sig selv mest muligt. Derfor ertilgangen til rehabilitering tredelt i forhold til ansvar og samarbejde:
- borgerens eget ansvar for eget liv,
- borgerens og kommunens samarbejde og fælles ansvar for rehabiliteringsindsatsen og
- kommunens ansvar for kompenserende hjælp til borgere, der har behov for denne
Rehabiliteringsstrategiens strategiske fokusområder
Rehabiliteringsstrategienudtrykker Ringsted Kommunes ambitioner inden for fem strategiske fokusområder.Hvert fokusområde består af en række konkrete handlinger, der beskriver hvordanvi vil arbejde med fokusområdet. Fokusområderne er prioriteret på baggrund afHvidbog for rehabilitering, faglig evidens, andre kommuners erfaringer medrehabilitering samt viden og erfaring om implementering af større projekter,hvor bl.a. kultur- og adfærdsændring er et centralt element. For hvert fokusområde er der formuleretkonkrete handlinger
Destrategiske fokusområder er:
- En samarbejdsproces mellem borger, eventuelle pårørende, netværk og fagprofessionelle
- Målrettede, tidsbestemte og vidensbaserede forløb
- Sammenhæng og koordination af tværfaglige forløb med borgeren i centrum
- Forebyggende og sundhedsfremmende møde mellem borger og kommune
- Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur
Strategiensfire første fokusområder handler om ambitionerne for samarbejdet mellem borgerog kommune og den fælles, faglige tilgang til rehabiliteringsindsatser ogrehabiliteringsforløb af høj kvalitet.
Detstrategiske fokuspunkt ”Kompetenceudvikling og udvikling af fælles kultur” ergrundlaget for, at kunne lykkedes med en omlægning fra kompenserende hjælp ogarbejdsform (servicekultur) til rehabiliterende hjælp og arbejdsform(rehabiliterende forbedringskultur). Erfaringerne fra andre kommuner er, at ensådan adfærdsændring sker ikke fra den ene dag til den anden. En fælles kulturog en fælles forståelse af, hvordan vi i Ringsted Kommune arbejderrehabiliterende kræver en høj grad af systematisk, ledelsesmæssigt fokus,engagement og kompetence. Både ledere og øvrige medarbejdere får en heltafgørende rolle i at sikre, at omlægningen fra kompenserende hjælp ogarbejdsform til rehabiliterende hjælp og arbejdsform lykkedes. En fælles kulturog en fælles forståelse af, hvordan vi i Ringsted Kommune arbejderrehabiliterende sikrer, at det er enkelt og entydigt at formidle, hvad borgerenkan forvente af rehabiliteringsforløbet.
Implementering og evaluering af strategien
Strategienimplementeres gennem handleplaner for henholdsvis ældreområdet, socialområdetog arbejdsmarkedsområdet. Handleplanerne omsætter den overordnede strategi ogforholder sig til de behov, som det enkelte område oplever i forhold tilstrategien.
Detforeslås, at rehabiliteringsstrategien implementeres i to tidsmæssigt forskudtespor og over en periode på fire år. For begge spor indgår en årlig erfaringsopsamlingog tilpasning af implementeringsplanen for det efterfølgende år (se forslag tiltids- og procesplan nedenfor).
Iførste spor udarbejdes handleplan samt forslag til finansiering af omlægning påældreområdet mhp. politisk behandling i oktober 2017. Opstart og implementeringaf handleplaner på ældreområdet igangsættes fra januar 2018 og rullende.Inddragelse, klargøring mv. vil dog igangsættes umiddelbart efter den politiskebehandling i oktober.
Iandet spor udarbejdes handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdetmhp. politisk behandling i juni 2018. Forslag til finansiering af omlægning påsocialområdet og arbejdsmarkedsområdet følger budgetprocessen for budget 2019med forventet vedtagelse af budget i oktober 2018. Opstart og implementering afhandleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet igangsættes fra januar2019 og rullende.
| Forslag til tids- og procesplan for implementering af fælles rehabiliteringsstrategi |
| April-maj 2017 | Forslag til fælles rehabiliteringsstrategi og tids- og procesplan udarbejdes |
| Juni 2017 | Politisk behandling af forslag til fælles rehabiliteringsstrategi samt tids- og procesplan* |
| Oktober 2017 | Politisk behandling af forslag til handleplan på ældreområdet, herunder forslag til finansiering af handleplan |
| Januar 2018 à (rullende) | Opstart og implementering af handleplan for ældreområdet |
| Januar-september 2018 | Handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet udarbejdes |
| | Forslag til finansiering af handleplaner udarbejdes og følger budgetprocessen for budget 2019 |
| Oktober 2018 | Politisk behandling af forslag til handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet |
| Politisk behandling af budget 2019, herunder forslag til finansiering af handleplaner på socialområdet og arbejdsmarkedsområdet |
| Januar 2019 à (rullende) | Opstart og implementering af handleplaner for socialområdet og arbejdsmarkedsområdet |
| Januar-maj 2021 | Evaluering af rehabiliteringsstrategi mhp. politisk behandling |
| Juni 2021 | Politisk behandling af status og evaluering af rehabiliteringsstrategi |
| Oktober 2021 | Politisk behandling af eventuelle budgetforslag til budget 2022 |
| | *Bemærkninger fra ekstraordinært CMU-møde i Arbejdsmarkedscenteret og Social- og Sundhedscenteret vil indgå i den politiske behandling som supplerende sagsfremstilling |