Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Økonomiudvalget den 05-03-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-02-2019

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan- & Boligudvalget

 

  1. at udvalget udpeger et medlem til deltagelse i ekspropriationsforretningen torsdag den 11. april kl. 13:00 til 15:00.
  2. at Plan- og Boligudvalget anbefaler over for Byrådet, at Byrådet med hjemmel i Vejlovens § 96, er villig til at fortage ekspropriation af nødvendige rettigheder til etablering af vejanlæg.

 

Direktionen indstiller til Byrådet at Byrådet, med hjemmel i Vejlovens § 96 er villig til at fortage ekspropriation af nødvendige rettigheder til etablering af vejanlæg.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det vil være bedst for grundejerne, såvel som kommunen, at gennemføre ekspropriation sideløbende med forhandling om mindelige aftaler. En beslutning om ekspropriation vil sikre parternes rettigheder, samt sikre, at kommunens entreprenør vil kunne påbegynde anlægsarbejderne umiddelbart efter kontraktindgåelsen. Administrationen vurderer, at kontraktindgåelsen med anlægsentreprenør vil ske i perioden fra den 26. juni 2019 til den 5. juli 2019.

Inddragelse og høring

Administrationen og rådgiver har afholdt møde med samtlige berørte lodsejere, for at få en mundtlig tilkendegivelse af, hvorvidt det vil være muligt at indgå frivillige aftaler.

 

Administrationen har bedt Advokatfirmaet Bech-Bruun komme med en uvildig udtalelse omkring brugen af ekspropriation i forhold til mindelig aftale. Udtalelsen er vedlagt som bilag.

Opsummeret anbefaler Advokatfirmaet Bech-Bruun, at fortsætte forhandlinger for at indgå mindelige aftaler, samtidig med at der igangsættes ekspropriation.

Beskrivelse af sagen

Byrådet besluttede den 11. september 2017, at byggemodningen af erhvervsområdet ved Jordemodervej sættes i gang med udgangspunkt i forslaget til procesplan, som fremlagt i sagen.

 

I forbindelse med projekteringen er det nu klart, hvilke vejudlæg der er nødvendige for, at byggemodningen kan gennemføres.

 

Administrationen har afholdt møde med alle 4 berørte lodsejere, for at få en mundtlig tilkendegivelse af, hvorvidt det vil være muligt at indgå frivillige aftaler. De midlertidige tilkendegivelser er ikke bindende men viser umiddelbart, at kommunen kan forvente, at alle fire grundejere er villige til, at indgå frivillige aftaler. Uagtet, at der kan indgås frivillige aftaler, så kan det være en fordel for begge parter at gennemføre en ekspropriation. Ved en ekspropriation sikres alle parternes rettigheder og en ekspropriation sikrer bygherre en kendt tidsplan, for overtagelsen af udlæggene. De fire berørte lodsejere har alle udtrykt forståelse for brugen af ekspropriation.

 

Der er en række fordele og umiddelbart kun en enkelt ulempe ved, at bruge ekspropriation frem for mindelig aftale.

 

Ulempen ved ekspropriation er, at ordet for mange, har en negativ klang. ”Frivillig aftale” fremstår væsentligt mere positivt.

 

Fordelene ved ekspropriation, på baggrund af Vejloven, er mange.:

Ved ekspropriation

Ved mindelig aftale

Begge parters rettigheder sikres gennem rammer defineret i Vejloven eller anden lov med mulighed for ekspropriation, samt præcedens ved tidligere ekspropriationsafgørelser.

Rettigheder optræder kun i det omfang parterne kender til dem og ud fra den enkelte parts forhandlingskompetence.

Der sikres ligebehandling og gennemsigtighed, hvis der er flere lodsejere.

Den enkelte lodsejers forhandlingskompetence afgør hvilket resultat der opnås. To naboer kan stå med forskellige aftaler.

Der er et kendt ankesystem ved uenighed.

Uenighed kan opstå undervejs ved en forhandling. Hvis det sker, skal der igangsættes ekspropriation, hvilket i det fleste tilfælde vil forsinke det videre arbejde.

Der kan fra start fastsættes en dato for hvornår kommunen overtager jorden.

Forhandlingerne kan trække ud og det kan blive nødvendigt, at igangsætte ekspropriation for at komme videre.

 

Træffes der beslutning om ekspropriation ved denne dagsorden, så vil Byrådet kunne træffe den endelige ekspropriations beslutning på Byrådsmødet den 25. juni 2019, hvorefter kommunen ejer de eksproprierede arealer og derved sikre, at anlægsentreprenøren kan starte op.

 

Der skal med denne dagsorden tages stilling til, hvorvidt kommunen med hjemmel i Vejlovens § 96 er villig til, at foretage ekspropriation af de nødvendige vejudlæg til etablering af veje for erhvervsområdet. Ekspropriationen skal i givet fald gennemføres efter de regler og procedurer, som fremgår af Vejlovens kapitel 10, § 100-101.

 

Træffes der beslutning om, at foretage ekspropriation bedes Plan- & Boligudvalget udpege et medlem til deltagelse i ekspropriationsforretningen torsdag den 11. april kl. 13:00 til 15:00.

Beslutning i Plan- og Boligudvalget den 25-03-2019

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Per Flor, Line Lynnerup og Daniel Nørhave

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 19-03-2019

Anbefales godkendt.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 18-03-2019

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Per Flor, Line Lynnerup og Lars Tegl Rasmussen