Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beskrivelse af sagen

Som grundlag for arbejdet med udviklingen af Ringsted Sport Center er der udarbejdet en helhedsplan (bilag 1) for området, og Byrådet har afsat samlet set 35,5 mio. kr. i årene 2017-2019 til realiseringen af helhedsplanen. Helhedsplanen for Ringsted Sport Center indeholder i sin oprindelige form fire overordnede etaper. Etape 1 er gennemført med gymnastikhuset.

Etape 2 vedrører foyerbygning der sammenbygger hallerne, kaldet Rambla, samt opførelse af en multihal mv.

 

Byrådet har den 13. november 2017 valgt løsning til realisering (bilag 2).

 

Ringsted Kommune har efter udbud indgået aftale med ny totalrådgiver på sagen. Den nye totalrådgivers opgave er at udarbejde et dispositionsforslag og materiale som grundlag for udbud af opførelsen af etape 2. Dispositionsforslaget er en præcisering af det oplæg, som Byrådet har besluttet for realiseringen af etape 2, og i arbejdet med dispositionsforslaget gennemgås projektet grundigt.

 

I den løsning, som Byrådet har truffet beslutning om i november 2017, arbejdes der med en rumhøjde på ca. 3,2 m i den såkaldte Rambla, der er den kommende foyerbygning, der skal binde hallerne, svømmehallen og den kommende kantine/ multisalsbygning sammen. Dette er sket ud fra den dialog, der har været mellem administration og den daværende rådgiver.

 

I forbindelse med udarbejdelsen af det mere uddybende og præciserede dispositionsforslag har administrationen rådført sig med kommunens nye totalrådgiver i forhold til rumhøjden og forespurgt, om den valgte højde var optimal i forhold til at skabe et attraktivt og stort rum som Ramblaen (ca. 11-14 m bredt og 80 m langt), der bl.a. skal kunne tilbyde ophold, aktiviteter, fordeling af besøgende mv.

 

Administrationen har konkret bedt totalrådgiver komme med en anbefaling på rumhøjden for Ramblaen ud fra følgende kriterier:

 

  • Være et rum der er attraktivt og rart at opholde sig i, for både få og mange mennesker og være et rum der kan rumme aktiviteter, der kan udfordre børn og unge til leg og bevægelse.
  • Kunne rumme aktiviteter som fx kan være bordtennis, aktivitetsvæg som hænge- og klatrefaciliteter, floorball, udstillinger, musik, mindre trampolin, opvisning i badminton, gymnastik og volleyball.
  • Rummet skal også kunne rumme høje planter, hængende infoskilte eller skærme uden at man bare ved at strække armen op kan daske til det.
  • Bygningen skal både ude- og indefra være markant i forhold til at skabe sammenhæng mellem de eksisterende bygninger og vise helhed i bygningsmassen.

 

Der har været foretaget en dybere undersøgelse af lignende projekter om forholdet mellem rumstørrelse og højder, der har mundet ud i en anbefaling fra rådgiver (bilag 3). Vedlagt er vist to visualiseringer fra Ramblaen med henholdsvis 3 og 4 m rumhøjde (bilag 4).

 

På den baggrund anbefaler totalrådgiver, at Ramblaen udføres med en generel rumhøjde på ca. 4,0 m med tilhørende store ovenlys.

 

Ved at øge rumhøjden bliver vægoverflader, vinduer og søjler større, samt en række andre faktorer, herunder økonomien. Rådgivers overslag over økonomien viser en forhøjelse af totaludgiften med ca. 3,1 mio. kr. til i alt 38,6 mio. kr., altså et beløb på 3,1 mio. højere end det budgetterede. Det skal dog bemærkes, at den endelige pris først kendes efter at der har været gennemført et udbud. Der arbejdes mod et udbud i hovedentreprise til foråret 2019.

 

Rammetidsplanen vil også blive udfordret, men vurderes at kunne holde.

 

Tidsplan:

Tidsplanen for det videre arbejde er:

 

Vinter 2019:  Ny lokalplan er på plads og eventuel endelig politisk beslutning af igangsættelse.

Forår 2019:  Udbud og forelæggelse for politisk behandling.

Efterår 2019:  1. spadestik

Efterår 2020:  Indvielse

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

X

 

Indstilling

 

X

 

X

 

 

 

 

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen fremlægges med henblik på, at Byrådet kan tage stilling til bygningshøjde for Rambla (foyer) i etape 2 på Ringsted Sport Center. Beslutning om bygningshøjden nu, er nødvendig for den videre projektering samt som grundlag for udarbejdelsen af udbudsmateriale.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 19-02-2019

Taget til efterretning.

Indstilling

Direktionen indstiller, at arbejder vedr. klima, parkering og brandkrav til kr. 1,935 mio. kr. indgår i budgetforhandlingerne for 2020.

Vurdering

Administrationen vurderer, at forholdene vedr. klimasikring, parkering og brand er nødvendige for gennemførelsen af etape 2 Ringsted Sport Center, hvis lokalplan 301 for området skal følges.

 

Begge p-pladsløsninger kan anvendes. Den første løsning vil efter administrationens vurdering være den mest gennemgående løsning, men set i lyset af projektet forventede økonomi, kan minimalløsningen også anvendes.

Økonomi

Tilvælges alle de 3 nævnte projektforhold vil totaludgiften til etape 2 udbygningen stige med omkring 1,935 – 3,475 mio. kr. afhængig af p-plads-løsning.

 

1

Nuværende anlægsramme, etape 2

35,500 mio. kr.

2

Klimakrav

 0,855 mio. kr.

3

Parkering

 0,500 - 2,040 mio. kr.

4

Brandkrav

 0,580 mio. kr.

 

 

 

5

Eventuel ny anlægsramme, etape 2

37,435 - 38,975 mio. kr.

 

Det skal dog bemærkes, at den endelige pris for alle de nævnte projektforhold først kendes efter at der har været gennemført et udbud.

Inddragelse og høring

Der holdes tæt dialog med forpagter af cafeen. Der holdes faste møder med en følgegruppe bestående af repræsentanter fra Folkeoplysningsrådet, Ringsted Sport Centers bestyrelse og Ringsted Idrætsunion.

Beskrivelse af sagen

Som grundlag for arbejdet med udviklingen af Ringsted Sport Center er der udarbejdet en helhedsplan (bilag 1) for området, og Byrådet har afsat samlet set 35,5 mio. kr. i årene 2017-2019 til realiseringen af helhedsplanen. Helhedsplanen for Ringsted Sport Center indeholder i sin oprindelige form fire overordnede etaper. Etape 1 er gennemført med gymnastikhuset.

Etape 2 vedrører foyerbygning der sammenbygger hallerne, kaldet Rambla, samt opførelse af en multihal mv.

 

Byrådet har den 13. november 2017 valgt løsning til realisering (bilag 2).

 

Ringsted Kommune har efter udbud indgået aftale med ny totalrådgiver på sagen. Den nye totalrådgivers opgave er at udarbejde et dispositionsforslag og materiale som grundlag for udbud af opførelsen af etape 2. Dispositionsforslaget er en præcisering af det oplæg, som Byrådet har besluttet for realiseringen af etape 2, og i arbejdet med dispositionsforslaget gennemgås projektet grundigt.

 

Der foreligger nu et forslag til en ny lokalplan (lokalplan 301), ligesom der har været afholdt bygherremøde vedr. bl.a. brand og adgangsforhold. Det betyder, at Byrådet skal tage stilling til nye arbejder så som brandkrav vedr. fast belægning samt krav vedr. parkering og klimasikring. Arbejderne ligger således i forlængelse af vedtagelse af lokalplan 301, der pt. er i høring, og vil kun blive igangsat i forlængelse af vedtagelse af lokalplanen.

 

Forslaget til ny lokalplan 301 indeholder et klimakrav om, at byggeriet under etape 2 på sportscentret skal medtage og bekoste forsinkelse af ekstraordinære mængder regn. Årsagen er at Vigersted bæk ikke har kapacitet til mere regnvand på én gang. Kravet var ikke kendt, da sagen sidst var til politisk behandling. Totalrådgiver har vurderet, hvordan kravet kan imødekommes og lavet et overslag, (bilag 3). Foreslået løsning vil andrage en ekstra omkostning på ca. 0,855 mio. kr. 

 

Lokalplanforslaget stiller endvidere et krav om etablering p-pladser, 1 pr. 50 kvm. bygget areal. Det er p-pladser med fast belægning, afmærkede parkeringsfelter, beplantning, belysning og fortov. Byrådet besluttede i november 2017, at anlæggelse af p-pladser skulle indgå i projektet for etape 2 som en option, men ifølge lokalplanforslaget er kravet at p-pladser skal være etableret senest, når de nye bygninger tages i brug. Totalrådgiver har vurderet, hvordan kravet kan imødekommes og lavet et overslag, (bilag 3). Foreslået løsning vil andrage en omkostning på ca. 2,040 mio. kr. Dette er på niveau med, hvad der tidligere var beregnet ift. p-pladser som option. 

 

Der vil være muligt at reducere omkostningen til p-pladser, hvis der vælges en anden løsning. En anden mulighed er at anlægge fortov med kantsten mellem p-plads og sportscenter med henvisning til sikkerhed og tryghed samt at nedgrave striber med betonsten på den eksisterende grusplads til at markere parkeringsbåse. Denne minimalløsning vurderes at koste omkring 0,5 mio. kr.

 

Endeligt er der et krav om fast belægning med skiltning og belysning for brand og redningskøretøjer langs den ny østfacade til de centralt placerede flugtveje på det udbyggede sportscenter. Kravet var ikke tidligere kendt og dermed ikke medtaget i hidtidigt budget for etape 2-udbygning. Totalrådgiver har vurderet, hvordan kravet kan imødekommes og lavet et overslag, (bilag 3). Foreslået løsning vil andrage en ekstra omkostning på ca. 0,580 mio. kr. 

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

X

 

Indstilling

 

X

 

X

 

 

 

 

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Sagen fremlægges med henblik på, at Byrådet kan tage stilling til nye arbejder i forbindelse med etape 2 Ringsted Sportscenter ift. sikkerhed, klima og parkering.