Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Inddragelse og høring

Ingen

Beskrivelse af sagen

Ringsted Kommune er med i Kulturregion Midt- og Vestsjælland i samarbejde med kommunerne Kalundborg, Slagelse, Sorø, Odsherred og Lejre. Kulturregionen indgår fire-årige aftaler med kulturministeriet om kulturregionale indsatser. Kulturregionen ledes af en politisk kulturgruppe med to repræsentanter for hver kommune.

 

Den politiske kulturgruppe har på møde den 12. november 2020 godkendt udkast til Kulturaftale (bilag 1) med bilag for perioden 2021 – 2024 (bilag 2) under forudsætning af, at den forventede bevilling fra Kulturministeriet imødekommes og sendt det til godkendelse i de 6 kommuner.

 

Udkastet er udarbejdet i Kulturministeriets skabelon og indeholder vision, en beskrivelse af de valgte indsatsområder samt tilhørende mål. Desuden faktuelle afsnit vedrørende økonomi og rammeaftaler. Det fulde aftaleudkast med tilhørende bilag er vedhæftet.

 

Der er i aftaleudkastet skrevet økonomi ind, da denne efter aftalens godkendelse i kommunerne, forhandles endeligt på plads med Kulturministeriet.

 

Udkastet er udarbejdet med baggrund af de 2 indsatsområder:

 

  1. Børnenes og de unges kulturregion
  2. Litteraturregion – læselyst for alle / præsentation og produktion

 

Vision og Mission for Kulturregionen

Kulturaftalen 2021-2024 skal give børn og unge uanset baggrund eller bopæl det bedst mulige kulturelle fundament i livet.

 

Alle børn og unge i Kulturregion Midt- og Vestsjælland skal igennem hele deres dagtilbudstid, skoletid og i fritiden opleve, at de har mulighed for at få ny viden, nye kreative færdigheder og lyst til kulturel skabelse, deltagelse og iagttagelse gennem et bredt møde kunst og kultur af høj kvalitet.

 

Den nye viden, de nye færdigheder og lysten til kulturel, kunstnerisk og kreativ dannelse og udvikling hos børn og unge skal styrke kulturregionens socioøkonomiske placering og styrke børn og unges evner til innovativ idégenerering, kreativ problemløsning samt øge deres livsduelighed i bred forstand.

 

Ønsket er desuden at udvikle unikke indsatser af en volumen og kvalitet, der skaber resultater, viden og perspektiver af national interesse.

 

Indsatsområde 1- Børnenes og de unges Kulturregion

Kulturregion Midt- og Vestsjælland ønsker med Kulturaftalen 2021- 2024 at sætte fokus på børn og unges kulturelle dannelse og kreativitet. Mere end 30.000 børn og unge bliver involveret i indsatsen, som bliver en del af dagtilbuddenes og skolernes årsplaner.

Det centrale fokus i indsatsen er på børns arbejde med skabende processer, og på at børnene gennem hele deres dagtilbuds- og skoletid fortsætter med at udvikle deres evner til at udtrykke sig kunstnerisk og kreativt.

Kulturregionen vil med indsatsen markere sig nationalt som et visionært eksempel på, hvordan man med en samlet indsats kan styrke børns kreative kompetencer ved at give dem en struktureret adgang til kvalitative møder med kunst og kultur.

 

Målet med indsatsen er et fuldt integreret kulturprogram i alle Kulturregionens seks kommuner. Alle skoler og alle dagtilbud deltager.

 

  • Et fuldt integreret kulturprogram betyder, at man, som barn i kulturregionen fra man begynder i vuggestue og til man går ud af 9. kl., deltager i årlige kunst- og kulturforløb. Barnet får på denne måde både udvidet sit kendskab til de forskellige kunstarter og sin egen måde at være kreativ på.
  • I alt gennemføres 13 forskellige kunst- og kulturforløb om året fordelt på hver årgang inden for de forskellige kunstarter: musik, scenekunst, billedkunst, litteratur, arkitektur, design og film.
  • Kulturforløbene kan foregå som en eller to dages intensiv undervisning eller
  • strække sig over flere uger. Til hvert kulturforløb udarbejdes et læringsmateriale med beskrivelse af de forskellige læringsprocesser og læringsmål.
  • I kulturforløbene anvendes professionelle kunstnere med stor pædagogisk forståelse, som i tæt samarbejde med den enkelte lærer eller pædagog udvikler undervisningsforløb inden for en række af de kunstfaglige områder med udgangspunkt i, at eleven selv skaber og er kreativ.  
  • Forud for hvert kulturforløb afholdes en forberedende workshop, hvor de involverede lærere og pædagoger sammen med kunstner eller kulturformidler gennemgår og afprøver dele af kulturforløbet. En workshop der sætter fokus på at etablere et lærende samspil mellem lærerens og pædagogens kompetencer og kunstnerens og videreudvikle lærerens og pædagogens måder at arbejde med kreative læringsprocesser.
  • Der arbejdes hen imod, at kulturprogrammet er obligatorisk for alle Kulturregionens dagtilbud og folkeskoler, så alle børn og unge sikres lige adgang til kunsten og kulturen og den værdi, der ligger i at beskæftige sig med kunst og kultur i forhold til en succesfuld kulturel dannelse.

 

Indsatsområde 2 – Litteraturregion – læselyst for alle

Som noget helt særligt ønsker de seks kommuner at sætte fokus på litteratur og læselyst for børn, unge og deres familier med vægt på både produktion og præsentation af litteratur. Mødet med litteratur i alle former og på nye måder skaber læselyst hos både børn, unge og voksne. Læselyst fremmer lysten og færdighederne til uddannelse og dannelse og giver store oplevelser.

 

Ambitionen er, at Kulturregion Midt- og Vestsjælland skal være en litteraturregion, hvor der både læses, skrives og opleves litteratur i alle aldre og på alle niveauer.

 

Kommunerne samarbejder om at have en kulturregional forfatterskole for børn og unge samt et talentforløb for unge – et Forfatter GrundKursus/FGK på tværs af kommunerne. I 2021-24 udvikles dette produktionsspor til også at omfatte forfatterværksteder i skoler og på gymnasier, og der arbejdes med en forankring af dette efter endt aftaleperiode.

 

Målet med indsatsen er:

  • Øge den nationale interesse om litteraturens betydning
  • Løfte den litterære dannelse af børn og unge i Midt- og Vestsjælland
  • Stimulere børns læselyst med en nødvendig tidlig indsats
  • Øge højtlæsningen i familier, dagpleje og institutioner
  • Styrke konkrete læse- og skrivefærdigheder og dermed unges chancer i uddannelsessystemet og på den litterære scene
  • Opbygge et solidt og frugtbart bibliotekssamarbejde som omdrejningspunkt for fælles projekter på tværs af kommuner, kompetenceudvikling og videndeling
  • Skabe et netværk af frivillige læsepiloter, der er med til at advokere for læsningen
  • Samle lokale kulturinstitutioner omkring litteraturindsatsen
  • Stimulere børn og unges litteraturinteresse i og uden for skole/institution
  • Motivere unge forfattere fra Midt- og Vestsjælland til at debutere på den litterære scene
  • Samle netværk for FGK’er og skriveskoler i Danmark
  • Skabe et kompetencecenter for litteratur, læse- og skrivelyst med national interesse

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

x

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

 

x

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Med denne sag fremlægges oplæg til kulturaftale mellem kommunerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland og Kulturministeriet for perioden 2021-2024.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 14-12-2020

Godkendt.

 

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indstilling

Direktionen indstiller følgende:

  1. at sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet, og
  2. at sagen efterfølgende genoptages til politisk behandling i fagudvalgene og Byråd i januar 2021.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristerne på det sociale område overordnet set overholdes, om end der på enkelte få områder er udfordringer.

 

Det er dog administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristen for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg efter lov om social pension bør forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, for at give borgerne en realistisk forventning om, hvor hurtigt de kan få en afgørelse. Borgerservice er i løbende dialog med UDKs ledelse om de nævnte problemer med sagsbehandlingstiden og vil følge udviklingen tæt i 2021 med henblik på, om sagsbehandlingsfristen kan nedsættes igen, såfremt forslaget om forlængelse af fristen godkendes.

 

På området for Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden er det administrationens vurdering, at det overfor borgerne vil være hensigtsmæssigt, at man kan finde sagsbehandlingsfristerne på dette område det samme sted på kommunens hjemmeside, hvor alle de øvrige sagsbehandlingsfrister er samlet. I forlængelse heraf vil det efter administrationens vurdering være en logisk konsekvens, at den nugældende Kvalitetsstandard for sagsbehandlingstider ophæves, og at den politiske behandling af sagsbehandlingsfristerne i stedet foregår sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Det vil desuden ensarte de forskellige processer, der har været for politisk behandling af kvalitetsstandarder og sagsbehandlingsfrister på hhv. voksen- samt på børne- og ungeområdet, således at de på begge områder fremadrettet behandles ens, og at fristerne behandles i ét spor, mens kvalitetsstandarder behandles i et andet.

 

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke som sådan at have konsekvenser for handicapområdet. Sagsbehandlingsfristerne har dog betydning for, hvor hurtigt borgere med og uden handicap, kan forvente at få deres sag behandlet. Dermed har sagsbehandlingsfristerne også betydning for, hvor hurtigt en borger med handicap kan forvente at få svar fra kommunen på, hvilken hjælp borgeren kan få.

Beskrivelse af sagen

På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

 

Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede Bilag 1, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne.

 

Administrationen foreslår følgende ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

 

Lov om social pension

Det foreslås at ændre fristen for hhv. Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg (§§ 14 a – 14 c) fra 2 uger til 4 uger. Begrundelsen herfor er, at Udbetaling Danmark (UDK), som i hver sag skal godkende borgerens formue i henhold til den fastsatte formuegrænse, forbeholder sig 2 ugers sagsbehandlingstid alene. Først dagen efter, at UDK har truffet afgørelse, kan Borgerservice se det i kommunernes pensionssystem. Hidtil har kommunerne og UDK haft fælles pensionssystem, hvilket dog ikke har været foreneligt med databeskyttelsesreglerne, og UDK har derfor taget et nyt pensionssystem i anvendelse i 2020.

 

Samtidig kan det konstateres, at UDK ofte overskrider egen frist og ofte er 2-3 uger om at træffe deres afgørelse. Det gælder særligt de sager, som skal håndteres manuelt, fordi borgeren ikke er digital. UDK oplyser dog, at dette skyldes forsinkelse på grund af overgangen til det nye pensionssystem, og at disse forventes indhentet i løbet af 2021. Det foreslås derfor, at sagsbehandlingsfristen hos Borgerservice forlænges fra 2 til 4 uger i 2021, indtil en kortere sagsbehandlingstid igen måtte blive mulig.

 

Pr. 1. januar 2020 blev ordningen om seniorpension indført (ny § 26 a) til erstatning for seniorførtidspension (tidl. § 17, stk. 3), som samtidig blev ophævet. Fristen for sagsbehandling af seniorpension er ved lov fastsat til 6 måneder.

 

Lov om aktiv socialpolitik

Der er foretaget en række ændringer i skemaet vedlagt som bilag 1, som skyldes lovændringer, hvorved en række bestemmelser bl.a. er blevet ophævet. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

 

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsat

Der er foretaget en række ændringer i skemaet, som skyldes en omfattende gennemarbejdning af loven fra lovgivers side, hvorved en lang række af bestemmelserne har fået nyt paragraf-nummer. De hidtil gældende frister foreslås videreført.

 

Lov om integration af udlændige i Danmark

Der er lavet ændringer for så vidt angår enkelte bestemmelser, hvilket skyldes lovændring og ophævelse af bestemmelserne. De hidtil gældende frister foreslås videreført. 

 

Lov om social service

Sagsbehandlingsfristerne for en række af de af servicelovens bestemmelser, som hører under Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden, har hidtil ikke været opført på hjemmesiden samme sted som de øvrige sagsbehandlingsfrister. De er i stedet beskrevet i kvalitetsstandarden om sagsbehandlingstider på børne- og ungeområdet. Det foreslås i stedet fremadrettet at samle fristerne på børne- og ungeområdet samme sted på hjemmesiden som de øvrige sagsbehandlingsfrister. Den nævnte kvalitetsstandard om sagsbehandlingstider foreslås som led heri ophævet. Dette vil indebære, at sagsbehandlingsfristerne på børne- og ungeområdet fremover vil blive politisk behandlet sammen med de øvrige sagsbehandlingsfrister på socialområdet en gang årligt, og ikke som led i den politiske behandling af kvalitetsstandarderne. Selve fristerne på børne- og ungeområdets del af servicelovs-paragrafferne foreslås videreført uændret.

 

Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne

Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 7. oktober 2019 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfristerne for 2020.

 

Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger:

 

Borgerservice:

Som nævnt under forslaget om ændring af lov om social pension oplever man i Borgerservice problemer med at overholde sagsbehandlingsfristerne for så vidt angår Helbredstillæg og Udvidet Helbredstillæg. Det skønnes at dreje sig om 30-50 % af sagerne, som vedrører en befolkningsgruppe, som i mindre eller slet ikke er digitale på denne type ydelse. Borgerservice forsøger at fremme sagerne mest muligt, eksempelvis ved at oversende ikke-digitale borgeres oplysninger digitalt til UDK.

 

Sagsbehandlingsfristen på beboerindskudslån jf. lov om individuel boligstøtte §§ 54-55 overholdes. Kommunen anvender KMD Boliglån, som understøtter dette, og arbejdet er tilrettelagt således, at de ældste sager behandles først samt mulighed for deling i teamet ved evt. overflow. Løbende ledelseskontrol sikrer dette. 

 

Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden:

Sagsbehandlingsfristerne overholdes. For sygedagpenges vedkommende sikrer systemet KSD dette. På alle beskæftigelsesområdets lovområder føres der ledelsestilsyn (kvalitetskontrol), der inddrager overholdelse af sagsbehandlingsfristerne.

 

Børne- og Familierådgivningen:

I forhold til underretninger overholdes de gældende frister altid. Det samme gælder behandling af anmodninger om hjemgivelse af anbragte børn samt i forhold til netværkssamråd. I forhold til sager om familievejledning, dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, aflastning og børnefaglige undersøgelser overholdes fristerne i størstedelen af tilfældene. Af sager, der er hjemvist fra Ankestyrelsen forefindes der nogle, hvor det ikke lykkes at overholde fristen.

 

Der følges op på fristernes overholdelse ved teamledernes sags-gennemgang, som foretages flere gange om året.

 

Socialpsykiatrien:

Fristerne overholdes. På misbrugsområdet indberettes påbegyndelse af behandling for så vidt angår stofmisbrug i stofmisbrugsbehandlingsdatabasen, og for så vidt angår alkoholmisbrugsbehandling sker indberetning i det nationale alkoholbehandlingsregister. Opgaver påbegyndes almindeligvis inden for tre hverdage og håndteres jf. gældende retningslinier.

 

Myndighedsenheden

Myndighedsenhedens fagsystem er, bortset fra på ældreområdet, sat op til, at sagsbehandlere registrerer sagsbehandlingstider. Det har dog siden december 2018 ikke været muligt at trække rapporter på disse data i systemet, hvorfor ledelsen ikke har kunnet anvende denne ledelsesinformation i denne afrapportering. På ældreområdet og på det sociale område generelt er det således fortsat ikke muligt at trække data for sagsbehandlingstidens overholdelse. Som noget nyt har Myndighedsenheden dog trukket data fra systemet Targit på nogle enkelte områder. Det drejer sig om følgende: hjælpemidler, bolig, kørsel og pension. Data viser, at sagsbehandlingsfristerne er overskredet i 159 sager ud af samlet 4213 sager. Det svarer til, at fristerne er overholdt i ca. 96 % af tilfældene på de nævnte områder. Detaljer for de nævnte data er indsat i Bilag 2.

 

Myndighedsenheden foretager kvalitetssikring fire gange årligt, hvor der gennemgås sager på forskellige områder stikprøvevis. I den forbindelse følges der op på, hvorvidt afgørelserne er truffet indenfor sagsbehandlingsfristerne. Opfølgningen sker derudover i den daglige dialog mellem sagsbehandlere og ledelse.

 

Det generelle billede er, at sagsbehandlingsfristerne overholdes i Myndighedsenheden. Der kan være særlige omstændigheder i konkrete sager, som gør, at det ikke er muligt at overholde fristen. Det kan eksempelvis skyldes, at det er vanskeligt at få aftaler med borger eller vanskeligt at få nødvendig dokumentation fra borger eller samarbejdspartnere. Dette gælder særligt for afgørelser om socialpædagogisk støtte og merudgifter. Ligeledes kan ekstraordinært mange sager på et område periodevis betyde pres på sagsbehandlingsfristerne.

 

I de få situationer, hvor sagsbehandlingsfristen ikke kan overholdes, herunder i de ca. 4 % af de ovenfor nævnte sager, som der er fundet data for, informeres borgeren om dette. Borgeren oplyses om begrundelse for overskridelsen og oplyses en ny frist for, hvornår sagen er færdigbehandlet, medmindre der allerede er igangværende dialog om konkrete sagsbehandlingsskridt.

 

Administrationen fremlægger ultimo 2021 en opfølgning på sagsbehandlingstiderne, samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfrister for 2022.

 

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne

Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. For de frister, som vedrører serviceloven gælder det særligt, at de skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

X

 

 

X

 

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

 

Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.