APV- og trivselsundersøgelsen har siden 2011 været gennemført med 2 års mellemrum i hele kommunen. I 2017 og 2019 er undersøgelsen gennemført som en dialogbaseret APV. Det vil sige, at der sammenlignet med tidligere år kun stilles få spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen, mens en stor del af afdækningen af det psykiske arbejdsmiljø foregår i en dialogproces med alle medarbejderne, faciliteret af HR. For at sikre så kort tid som muligt mellem gennemførsel af spørgeskemaundersøgelsen og afviklingen af dialogprocessen, er dette års afdækning gennemført i tre rul fra den 16. januar til den 24. april
1. rul | Arbejdsmarkedscenter, Børnecenter, Koncerncenter |
2. rul | Social- og Sundhedscenter, Erhverv-, Fritid-, og Kommunikationscenter, Teknik- og Miljøcenter, Vej- og Ejendomscenter |
3. rul | Skolecenter |
Nedenfor ses udviklingen i svarprocent på APV- og trivselsundersøgelserne foretaget i 2010, 2011, 2013, 2015, 2017 og 2019:
År | Svarprocent | Antal besvarelser |
2010 | 53 % | 1459 |
2011 | 70 % | 1815 |
2013 | 77 % | 1887 |
2015 | 85 % | 2094 |
2017 | 80 % | 1897 |
2019 | 77 % | 1964 |
En svarprocent på 77 % er et acceptabelt resultat, selvom det ikke er lige så højt som i 2017 eller 2015. Generelt er retningslinjerne fra Arbejdstilsynet, at der minimum skal være en svarprocent på 50 %, hvis resultatet skal kunne anvendes. Dialogmøderne der gennemføres på den enkelte arbejdsplads sikrer imidlertid, at alle på arbejdspladsen bliver involveret i APV processen og får mulighed for at adressere eventuelle arbejdsmiljøproblemstillinger.
Nedenfor gennemgås udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen.
Generel tilfredshed
Til udsagnet ’ Jeg er tilfreds med mit job som helhed, alt taget i betragtning’ svarer 35 % af de ansatte ’I meget høj grad’ og 46 % svarer ’I høj grad’. 16 % svarer delvist, mens blot 3 % i alt svarer ’i lav’ eller ’i meget lav grad’.
Krav i arbejdet
Blandt de overordnede temaer i rapporten er det ikke uventet krav i arbejdet, som skiller sig mest ud som en udfordring. Her er det sammenhængen mellem arbejdsopgaverne, og den tid der er til rådighed, som knap 20 % af kommunens ansatte føler sig udfordret af. Derudover er der 20 % af de ansatte der i høj eller meget høj grad oplever, at deres arbejde bringer dem i følelsesmæssigt belastende situationer. Som en konsekvens heraf viser rapporten, at 13 % af de ansatte har angivet, at de inden for det sidste år, har haft sygefravær som skyldes forhold i arbejdet. Blandt disse medarbejdere angives stor arbejdsmængde, tidspres og uklare krav og forventninger, som de væsentligste årsager.
Krænkende adfærd
Mobning
I forhold til mobning er der sket et fald i antallet af ansatte, der angiver at være blevet mobbet fra 340 personer i 2017 til 56 personer i 2019. Der er her tale om et meget markant fald. I den sammenhæng skal det nævnes, at Arbejdstilsynets definition af mobning er blevet en del af spørgsmålet i 2019 på samme måde, som det var tilbage i 2015 – foruden at det er blevet gjort tydeligere at mobbelignende handlinger fra borgere hører under kategorien psykisk vold (udgjorde 170 af tilfældene i 2017). En bedre definition har således skærpet respondenternes afklaring af, hvad der er mobning, og hvad der er noget andet, eksempelvis psykisk vold. Sammenlignet med 2015, hvor der var 92 der angav at være blevet mobbet, er der dog stadig sket et fald.
Trusler om vold
I 2017 angav i alt 310 medarbejdere at have oplevet trusler om vold fra borgere/brugere/elever svarende til i alt 17 % af medarbejderne. I 2015 var det 15 % som oplevede trusler om vold. I 2019 var der 13 % af de ansatte, der angav at have været udsat for psykisk vold svarende til 256 personer. Jf. det Nationale Center for Arbejdsmiljø (NFA) svarer det til landsgennemsnittet på 12,8 %.
Fysisk vold
I 2015 var der 11 %, der havde oplevet fysisk vold på arbejdspladsen. I 2017 var der sket en stigning til 14 % (264 personer) af de adspurgte, der angav at have været udsat for vold. I 2019 er dette tal fortsat 14 % eller 276 personer. Jf. NFA er dette under landsgennemsnittet, der i 2018 var 16 %.
I forlængelse af arbejdspladsernes drøftelser er det de Lokale MED Udvalgs opgave at udforme en konkret handleplan for håndtering af de arbejdsmiljøudfordringer, der er identificeret lokalt. HR vil i efteråret gennemopfølgning på, hvor vidt alle arbejdspladser er nået i mål med handleplanerne.