Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Ældrerådet den 12-06-2019

Taget til efterretning.

Ej tilstede: Lisbet Jane Lang Nielsen og Inger Glerup.

 

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

På baggrund af Byrådets beslutning den 10. december 2018 fremlægges denne sag med henblik på stillingtagen til, om der fremover skal ske indkaldelse af stedfortrædere, når medlemmerne har lovligt forfald af kortere varighed end 1 måned, jf. Styrelsesloven § 15, stk. 2, 2. pkt. samt § 28, stk. 2, 2. pkt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-04-2017

Godkendt.

 

Ej til stede: Per Flor og Sadik Topcu

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 18-01-2021

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Sadik Topcu

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 18-01-2021

Anbefales godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

Sagen er genoptaget efter at have været sendt i høring hos Handicaprådet, Ældrerådet og Integrationsrådet, som besluttet i forbindelse med behandlingen i udvalgene i december 2020.

 

Høringssvar

Der er modtaget et høringssvar fra Ældrerådet og Handicaprådet, som begge er vedhæftet. Der er ikke modtaget høringssvar fra Integrationsrådet.

 

Ældrerådet tilslutter sig i høringssvaret de af administrationen foreslåede ændringer af fristerne, idet rådet noterer sig, at Borgerservice er i løbende dialog med UDK, med henblik på at kunne nedsætte sagsbehandlingstiderne.

 

Handicaprådet udtrykker beklagelse over, at høringsfristen har været kort og har ligget henover julen, og at dette har medført, at Handicaprådet ikke har været i stand til at komme med et egentligt høringssvar, hvor rådet forholdte sig konkret til fristerne. Handicaprådet efterlyser gennemskuelighed omkring, hvorvidt længden af høringsperioden er besluttet politisk eller af administrationen. Handicaprådet opfordrer afslutningsvis til, at sagen sendes i høring i Handicaprådet med bedre tid til at gennemgå sagen, herunder mulighed for at indhente rådgivning fra andre.

 

Administrationen kan hertil oplyse, at en høringsperiode på ca. 14 dage er det, der er muligt, hvis en høring skal gennemføres mellem to udvalgsbehandlinger. For Social- og Arbejdsmarkedsudvalget er der eksempelvis typisk 16 dage mellem et udvalgsmøde til publicering af dagsorden til næste udvalgsmøde, og der er behov for 2-3 arbejdsdage for at administrationen kan forholde sig til høringssvaret i en supplerende sagsfremstilling.

 

Administrationen vurderer, at en høringsperiode på 12-14 dage under normale forhold er rimelig, men også at det kan være hensigtsmæssigt at få en længere høringsperiode, når den falder henover ferie og helligdage, som det aktuelt har været tilfældet. Administrationen vil i fremtidige sager være opmærksom på dette. I denne sag er det politisk besluttet, at sagen skal genoptages i januar 2021, men administrationen vil fremover tilstræbe, at der ved den politiske behandling fastsættes en konkret høringsfrist.

 

De indkomne høringssvar har ikke givet administrationen anledning til ændringer i de foreslåede sagsbehandlingsfrister.

 

Uddybning vedrørende lovændringer

Ved Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af sagen den 16. december 2020 bemærkede udvalget, at man ønskede en uddybende forklaring på ændringer begrundet i lovændringer, når sagen blev genoptaget til behandling.

 

I det følgende redegøres der på den baggrund for hver enkelt lov kort for de steder i oversigten over sagsbehandlingsfristerne, hvor der er noteret ”lovændring”. Generelt skal det bemærkes, at der efter administrationens vurdering ikke er tale om, at der foreslås ændrede frister, men alene om, at der foretages konsekvensrettelser som følge af ændringer i lovgivningen på de forskellige områder. På et enkelt område (lov om aktiv socialpolitik) er der tale om en ny bestemmelse, hvor der skal fastsættes en frist for sagsbehandlingen fremadrettet for den pågældende sagstype.

 

  • Lov om social pension

 

Ved en ændring af loven, som trådte i kraft den 1. januar 2020 blev ordningen om seniorpension indført (ny § 26 a). Ordningen erstatter ordningen om seniorførtidspension (tidl. § 17, stk. 3), som samtidig blev ophævet. Fristen for sagsbehandling af seniorpension er ved lov fastsat til 6 måneder. Oversigten foreslås konsekvensrettet med angivelse af den lovbestemte sagsbehandlingsfrist på 6 måneder.

 

  • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats

 

Beskæftigelsesindsatsen er fra 1. januar 2020 blevet gennemgribende forenklet, med henblik på at frigøre ressourcer for at få ledige i job. Dette har medført at en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats er vedtaget. Som konsekvens heraf, foreslår administrationen de i oversigten anførte ændringer, således at de korrekte paragraffer fremgår. Alle foreslåede ændringer skyldes lovændringer og vurderes ikke at have konsekvenser for den sagsbehandlingstid, som borgernes oplever, eller for de frister, som gælder for administrationens sagsbehandling.

 

  • Lov om aktiv socialpolitik

 

I loven er indført ny bestemmelse om muligheden for udbetaling af danskbonus i 6 måneder. Idet denne sidestilles med engangstillæg, aktivitetstillæg mm. foreslås samme frist, som er gældende for disse.

 

Ligeledes udgår bestemmelserne om revalidering fra loven, da de fremover forefindes i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 21. De tilhørende frister foreslås fjernet fra oversigten som en konsekvens.

 

  • Lov om integration af udlændige

 

Bestemmelserne, som er markeret i oversigten, er ved lovændring ophævet, hvorfor de tilhørende frister foreslås fjernet fra oversigten som en konsekvens.

 

  • Lov om social service

 

Ved en ændring af loven, som trådte i kraft den 1. januar 2020, blev en ny bestemmelse indført (§ 112 b). Ifølge bestemmelsen skal ansøgninger om hjælpemidler efter § 112 behandles indenfor 4 uger i de tilfælde, hvor en person tidligere har modtaget støtte til hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., lov om forberedende grunduddannelse, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser eller lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og personen som følge af ophøret af denne støtte ansøger om et tilsvarende hjælpemiddel efter § 112.

Der er således tale om, at der ved vedtagelsen af den nye § 112 b er indført en lovbestemt frist på 4 uger, som gælder i de nævnte tilfælde, hvor der skal behandles en ansøgning om et hjælpemiddel. I alle andre tilfælde gælder de frister, som man i kommunen har fastsat. Oversigten blev ultimo 2019 konsekvensrettet, således at den nye § 112 b fremgår.

 

Afslutningsvist skal det oplyses, at Folketinget den 29. december 2020 vedtog en ændring af lov om social pension, der trådte i kraft den 1. januar 2021. Lovændringen medfører blandt andet, at kompetencen til at træffe afgørelser om seniorpension overføres fra kommunerne til Seniorpensionsenheden, som er en ny myndighed. Kommunerne vil dog stadig skulle bistå med oplysningen af sagerne. Tidsmæssigt har det ikke været muligt at indarbejde konsekvenserne af denne lovændring i den vedlagte oversigt med sagsbehandlingsfristerne, men disse vil blive forelagt ved næstkommende sag om sagsbehandlingsfristerne.  

 

Ny indstilling

Direktionen indstiller, at sagsbehandlingsfristerne godkendes med de foreslåede ændringer.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 16-12-2020

Begge indstillinger godkendes med den bemærkning, at udvalget får en uddybende forklaring på ændringer, begrundet i lovændringer, i en supplerende sagsfremstilling til den endelige behandling af sagsbehandlingsfristerne.

 

Ej til stede: Mazlum Øz

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 14-12-2020

Taget til efterretning.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 14-12-2020

Godkendt.

 

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Indstilling

Direktionen indstiller følgende:

  1. at sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet, og lll
  2. at sagen efterfølgende genoptages til politisk behandling i fagudvalgene og Byråd i januar 2021.