Byrådet vedtog den 7. april 2014 fælles retningslinjer for Byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer o.lign.
I retningslinjerne står følgende i forbindelse med deltagelse i konferencer og KL-arrangementer:

”……Der træffes beslutning om deltagelse på baggrund af en konkret sag i det enkelte udvalg.”

Tidligere praksis (2018) har været, at Økonomiudvalget, Kommunaldirektøren og Økonomichefen har deltaget i Kommunaløkonomisk Forum.

Transporten har været i kommunens busser.

Afrejse onsdag sidst på eftermiddagen og hjemkost fredag eftermiddag.

Program for arrangementet er endnu ikke offentliggjort.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kultur- og Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Økonomiudvalget skal i denne sag træffe beslutning om deltagelse i Kommunaløkonomisk Forum, som arrangeres af Kommunernes Landsforening og afholdes den 10. – 11. januar 2019 i Aalborg.

Det tekniske budget indstilles godkendt med Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslistens ændringsforslag.

Indstillingspunkterne 3-7 anbefales godkendt.

Direktionen indstiller,

1. at budgetforslaget og det modtagne ændringsforslag 2. behandles i Byrådet.
2. at der stemmes om den indgåede budgetaftale for 2019 i henhold til vedlagte bilag. (Budgetaftale med afstemningsnumre)
3. at de kommunale takster godkendes som forelagt, dog bemyndiges administrationen til at korrigere takster i konsekvens af vedtagne ændringsforslag.
4. at grundskyldspromillen fastsættes til 24,74 ‰
5. at dækningsafgift for offentlige ejendommes grundværdier fastsættes til 12,37 ‰ og for offentlige ejendommes forskelsværdi til 8,75 ‰. Dækningsafgift for erhvervsejendommes forskelsværdi fastsættes til 1,25 ‰.
6. at der vælges det statsgaranterede skattegrundlaget for 2019 på 5.692 mio. kr.     
7. at den kommunale udskrivningsprocent på personskat i 2019 udgør 26,7 % og at kirkeskatteprocenten udgør 0,93 %.

Budgetforslaget har været i høring hos MED-udvalg, HMU, råd og nævn samt bestyrelser samt offentligheden generelt. Høringssvar vedlægges som bilag.

Det tekniske budgetforslag har været sendt i offentlig høring. Der er indkommet i alt 33 høringssvar, der vedlægges som bilag.

Koncerncenteret har foretaget en beregning og vurdering af om det kan svare sig at vælge det statsgaranterede skattegrundlag eller at selvbudgettere skattegrundlaget.

Det anbefales, at der vælges det udmeldte statsgaranterede skattegrundlag på 5.692 mio. kr., idet det vurderes, at et eventuelt merprovenu ved selvbudgettering vil være minimal set i forhold til den risiko der er ved at selvbudgettere skattegrundlaget. Der er i det tekniske budget forudsat statsgaranteret skattegrundlag. Provenuet af det statsgaranterede skattegrundlag udgør 1.519,7 mio. kr.

For så vidt angår kirkeskat, har provstiudvalget ønsket at fastholde kirkeskatteprocenten 0,93 %. Det indstilles derfor, at kirkeskatteprocenten fastsættes til 0,93 % for 2019.

Der er indgået en samlet budgetaftale mellem Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten. Budgetaftalen vedlægges som bilag.

Aftalen indeholder en lang række budgetønsker vedrørende drift og anlæg, samt investeringsforslag, hensigtserklæringer og øvrige aftaler.

Sagsgang

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet havde 1. behandling af det tekniske budgetforslag for 2019 og overslagsårene 2020-2022 den 10. september 2018.

Det tekniske budgetforslag fremlægges nu med henblik på Byrådets 2. behandling og endelig vedtagelse. Vedlagt som bilag.

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2019 vedtaget en hensigtserklæring om, at ”der medio 2019 fremlægges forslag til modeller for et trailcenter, overordnet økonomisk ramme for udvikling og anlæg af modellerne samt procesplan for eventuel etablering af et trailcenter. Der afsættes foreløbig 500.000 kr. til etablering i 2020.”

Administrationen har på denne baggrund undersøgt forskellige modeller for trailcentre bl.a. via dialog med Danmarks Idrætsforbund samt ved besøg hos Silkeborg og Skanderborg Kommuner, der er ved at udvikle nye modeller for trailcentre. Trailcentre er en helt ny form for idrætsfaciliteter til outdoor-idræt i Danmark og kan beskrives som en kombination af klubhus, depot og mødested i naturen tæt på skov, vand, stier og ruter.

Overordnet set peger en ny analyse af idrætsmulighederne i naturen (Outdooridræt i Danmark) udarbejdet af Danmarks Idrætsforbund (DIF) på, at Ringsted har forholdsvist meget skov, men i mindre grad vandområder sammenlignet med kommunerne generelt. DIF angiver, at Ringsted Kommune sammen med en række andre kommuner ”skiller sig ud med forholdsvis meget skov uden eller med meget få faciliteter til skovidræt.”

Ringsted Kommune selv fået udarbejdet en analyse af kommunens idrætsfaciliteter i 2016, hvor Idrættens Analyseinstitut kommer med tre hovedanbefalinger, hvoraf den ene handler om natur/udeidræt. Det fremgår således af analysen, at:

”Naturen er den foretrukne arena for sport og motionsudfoldelse for voksne borgere i Ringsted Kommune. Blandt borgerne ser man stor tillslutning til, at kommunen skal gøre mere for, at naturområder er inspirerende og velegnede til motion og idræt.”

”Kommunen kan med relativt få midler imødekomme eller yderligere understøtte en ret stor del af borgernes ønsker. Det kan være via støttepunkter, belysning, underlag, afmærkning, vedligeholdelse, adgang, fællestræninger med instruktør og events mm.”

”Attraktive naturområder/udeområder og udendørs stier, motionsruter og træningspladser er et større trækplaster end anlagte idrætsfaciliteter som haller, boldbaner, svømmehal og et fitnesscenter. Vil Ringsted Kommune tiltrække folk udefra til kommunen, er det væsentligt at overveje, hvordan man kan formidle mulighederne i kommunen for idræts- og motionsudfoldelse i naturen.”

De seneste år har Ringsted Kommune i forskellige sammenhænge arbejdet med at udvikle mulighederne for udeliv og dermed også udeidræt i kommunen. En række nedslag i dette arbejde er:

2014:  Overtagelse af Gyrstinge Sø og Haraldsted Sø (500 ha)

2016:  Helhedsplan for området ved Gyrstinge og Haraldsted Sø

 Helhedsplan for Kaserne Park

2017: Ringsted Oplevelsessti åbner. 25 km sammenhængende stiforløb

 Helhedsplan for Ringsted Ådal

2018/2019: Hensigtserklæringer vedr. Naturpark Midtsjælland samt trailcenter

Dertil kommer, at der pt. arbejdes med faciliteter og indretning af udearealer til forskellige formål både rekreativt, men også til aktiviteter bl.a. ved Kilden (Gyrstinge Sø), Søsportshjørnet (Haraldsted Sø) samt fx på Kaserneområdet i Ringsted By, hvor der forventes etableret mountainbikespor samt en form for ”udelæringsrum”.

DIF og Lokale- og Anlægsfonden har i perioden 2017-2020 samarbejde med fem kommuner og at udvikle prototyper på danske trailcentre, hvor der etableres både mindre (Bornholm) og noget større trailcentre (Kolding, Silkeborg og Skanderborg). I den forbindelse har DIF og LA-fonden fastlagt følgende minimumskriterier for placering og udformning af trailcentrene samt kriterier for, hvilken formidling og hvilke servicefunktioner et trailcenter som minimum skal rumme:

• Trailcentre skal placeres i knudepunkt for et varieret udbud af stier, ruter, spor gerne afmærkede
• Trailcentre skal placeres i et interessant terræn, landskab, naturområde
• Der skal være formidling af ruternes underlag, længde, sværhedsgrad, højdeprofil mv.
• Der skal være p-plads
• Der skal være et fælles foreningslokale
• Der skal være halvtag/overdækket område til ophold, udstræk, maveøvelser mv.
• Der skal være et godt udbud af relevante servicefunktioner

Ringsted Kommune er ikke bundet af ovenstående definition af og minimumskriterier for et trailcenter, men både definition og kriterier giver et godt billede af, hvordan trailcentre ses og bygges i andre kommuner i Danmark.

I den videre proces vil der skulle tages stilling til fx brugergrupper, hovedfunktioner, bygningsmasse, servicefunktioner, placering og bygningstype for et trailcenter. En række af de forhold, der vil skulle konkretiseres i de enkelte modeller er:

Administrationen kan med baggrund i ovenstående se tre modeller for etablering af trailcenter eller støttepunkt for udeidræt i kommunen.

• Model 1: Støttepunkt for udeidræt
• Model 2: Basis trailcenter
• Model 3: Udvidet trailcenter

Kort skitseret er der en række forskelle mellem et støttepunkt, et basis trailcenter og et udvidet trailcenter. Overordnet set kan disse beskrives således:

• Et støttepunkt vil typisk have begrænset funktionalitet og ikke have fx rum/lokale til aktiviteter. Støttepunktet vil typisk have overdækket areal, infotavle, lockers, adgang til vand samt rengøring af cykel og lignende. Det vil være et udgangspunkt for aktiviteter.
• Et basis trailcenter vil typisk være en mindre bygning med mindre forenings-/aktivitetslokale målrettet en smallere brugergruppe, med færre hovedfunktioner og færre servicefunktioner end et udvidet trailcenter. Det betyder, at et basis trailcenter typisk vil bygges, så det fokuserer på en smallere brugergruppe – at gøre det rigtigt godt for færre.
• Et udvidet trailcenter vil derimod kunne gøre mere for flere – fx vil der typisk være større og bedre undervisnings- og foreningslokaler samt køkkenfacilitet, så der kan gennemføres mere omfattende undervisning, formidling, foreningsaktivitet mv. En udvidet facilitet vil typisk også have et større indeareal og fx opvarmning og vil dermed kunne bruges året rundt til aktiviteter, mens en basismodel vil have et mindre indeareal og have mere basal opvarmning og dermed ikke kunne anvendes fx til undervisning/formidling i ydersæsoner samt vinterhalvår.

Et støttepunkt og et basiscenter vil typisk have fokus på lokale brugergrupper, mens et udvidet center vil kunne fokusere bredere og dermed også tiltrække besøgende/aktiviteter fx for et samlet naturparksområde (være facilitet/besøgssted i naturpark)