På baggrund af vedtagelsen af styringsstrategien iværksatte skolecenteret et udviklingsprogram for det almene og specialiserede område på skoleområdet med henblik på at alle elever uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger trives og bliver så fagligt dygtige, som de kan. Udviklingsprogrammet består af fem indbyrdes sammenhængende delprojekter – denne sag omhandler projekt d. Projekter markeret med * fremlægges politisk.
a) Udvikling af kvalitet i undervisningen: Projektet skal sikre en høj kvalitet i de almene læringsmiljøerne med henblik på at alle børn og unge i almene skole tilbud udvikler sig, trives og er i læringsprogression socialt, fagligt og personligt og dermed samtidig forebygger visitering til specialpædagogiske tilbud.*
b) Organisering af specialundervisningen: Projektet skal sikre at vi i Ringsted Kommune har den nødvendige organisering, ledelse og de relevante tilbud med henblik på at sikre, at vi i videst muligt omfang har egnede specialpædagogiske tilbud til alle elever med behov herfor samt at disse har en høj kvalitet, så eleverne trives og lærer så meget de kan så tæt som muligt på deres nærmiljø.*
c) Kvalitet i myndighedsudøvelse: Projektet skal styrke kvalitet og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne i forbindelse med beslutning af specialpædagogiske tilbud med henblik på at sikre, at elever med specialpædagogiske behov får det bedst egnede tilbud enten på elevens eksisterende skole eller på et specialpædagogisk tilbud samt med henblik på at skabe tryghed og tillid hos forældre.
d) Ressourcetildelingsmodel: Projektet skal resultere i en justeret ressourcetildelingsmodel, som skaber de bedste forudsætninger for at elever i udfordringer får relevante specialpædagogiske tilbud og samtidig rummer økonomisk incitament til at udvikle de almene pædagogiske læringsmiljøer med henblik på inkludere flest mulig elever i det almene læringsmiljø. *
e) Ledelsesinformation: Projektet skal skabe et fælles udgangspunkt for skoleområdet til at aflæse præstationer og identificere områder, som kræver en særlig indsats, for at fremme skolernes præstationer fremadrettet. Nøgletallene skal være anvendelige som indikatorer for skolernes præstation – dels på et givet tidspunkt men også skolernes præstation over tid indenfor de fire skolepolitiske temaer (elevers faglige resultater, elevtrivsel, skolens profil, medarbejdernes trivsel) samt skolens organisatoriske ramme.
f) I baggrundsrapporten til Styringsstrategien peges på følgende udfordringer i skolernes aktuelle budgetmodel:
- Økonomisk udhuler en øget eksklusion til specialskoler almenskolernes økonomi, dvs. muligheden for at fastholde og udvikle kvaliteten af læringsmiljøerne som både fagligt højtydende og inkluderende.
- Den nuværende finansieringsmodel gør små skoler sårbare, idet alene få segregeringer kan reducere skolens budget til almenområdet meget betragteligt. Dette skaber risiko for at børn i udfordringer bliver i almenmiljøet men uden en reel inklusion.
- Trods en justeret finansieringsmodel er inklusionsandelen svagt faldende siden 2016/17. Det økonomiske incitament for inklusion er tilsyneladende ikke stærkt nok.
I løbet af 2019 er der gennemført en analyse af det forventede specialundervisningsbehov og den forventede andel af udgifter til inkluderende indsatser i kommunens skoledistrikter. Analysen er baseret på elevsammensætningens demografi, socioøkonomi og sundhed i skoledistrikterne. Analysens formål var først at fremmest at sikre valid data for fordeling af økonomi til skolerne til medfinansiering af eksterne skoletilbud og fordeling af økonomi til inkluderende indsatser. Analysens resultater blev præsenteret på Børne- og Undervisningsudvalgets møde den 18. november 2019. Analysens resultater vurderes til at være af høj kvalitet, og tildelingsmodellen opdateres derfor med analysens resultater.
I denne sag præsenteres tre modeller til ændring af skolernes budgetmodel.
Ændring af budgetmodellen kan indføres fra august 2020 ved starten af skoleåret 2020/2021, eventuelt med en indfasning over to år.
Budgetmodel
I budgetmodellen for skolerne fordeles i skoleåret 19/20 samlet 171,0 mio. kr. Heraf fordeles 19,1 mio. kr. efter en socioøkonomisk tildeling. Og 9,3 mio. kr. fordeles til skolernes til betaling for specialskoletilbud. Fordelingen til skolerne sker på samme grundlag som tildelingen til elever og klasser.
Budgettet tildelt efter socioøkonomisk forhold har til formål at give skolerne de samme økonomiske muligheder for at iværksætte inkluderende indsatser – uanset skolens elevsammensætning.
Budgettet tildelt til betaling af specialskoler har til formål at give skolerne de samme økonomiske muligheder for at betale for elever i specialskole – uanset skoledistriktets elevsammensætning.
Det er disse to delbudgetter der opdateres og justeres i nedenstående forslag til nye modeller. Der præsenteres tre modeller, som på forskellig måde imødekommer udfordringerne ved den eksisterende budgetmodel.
Opdatering af nøgletal for skolernes forventede behov for inklusionsindsatser og forventede udgifter til elever i specialskoler
Udvalget blev ved mødet d. 18. november 2019 orienteret om analyse af elevsammensætningen i skoledistrikterne på baggrund af demografi, socioøkonomi og sundhed. Analysen indeholder nøgletal for det enkelte skoledistrikts forventede andel af udgifter til betaling af elever i specialskoletilbud og forventede andel af udgifter til inkluderende indsatser.
Budgettet tildelt efter skolens socioøkonomiske forhold – på nuværende tidspunkt 19,1 mio. kr. – fordeles i indeværende skoleår på opgørelse af de socioøkonomiske forhold i 2012. Disse opdaterede værdier anvendes i de nye modeller.
Budgettet tildelt til betaling for elever i specialskole – på nuværende tidspunkt 9,3 mio. kr. - fordeles efter skolernes budgetstørrelse. Fx vil en skole, der tildeles 20 % af budgettet til normalundervisning, tilsvarende blive tildelt 20 % af budgettet til betaling for specialskoletilbud. Der er således i denne tildeling ikke taget højde for, at elevsammensætningen i skoledistrikterne er forskellig med hensyn til det forventede niveau for specialundervisningsbehov. Med analysens resultater er det nu muligt at differentiere tildelingen til betaling for specialskoler efter det forventede behov for specialundervisning. Det forventede behov er baseret på skoledistriktets aktuelle elevsammensætning. Denne differentierede tildeling til betaling for specialskoler anvendes i de nye modeller.
Implementering
Justeringen af skolernes tildelingsmodel kan implementeres fra august 2020 ved det nye skoleårs start. For en stor del af skolerne vil justeringen betyde væsentlig ændret økonomi. For at sikre stabil drift og tilstrækkelige tid for den enkelte skole til at tilpasse driften til en ny økonomisk ramme, kan justeringerne indføres gradvis over to skoleår. Således kan 1/3 af justeringen implementeres i skoleåret 2020/2021, 2/3 af justeringen implementeres i skoleåret 2021/2022 og justeringen implementeres fuldt ud i skoleåret 2022/2023.
I følgende gennemgang af nye modeller, er der for hver model vist den økonomiske konsekvens ved ovenstående implementeringsplan. For at anskueliggøre de økonomiske konsekvenser er prognose for skolernes betaling for elever i eksterne tilbud medtaget i implementeringsplanen.
Skolernes aktuelle betaling til elever i eksterne tilbud er et resultat af indeværende og tidligere års visitation af elever til eksterne tilbud. Der er et tydeligt mønster, der viser, at når en elev er ekskluderet til eksternt tilbud vil eleven med stor sandsynlighed fortsætte i eksternt tilbud i en stor del af sin skolegang. Når en elev ekskluderes, har det således ofte økonomiske konsekvenser for skolen en stor del af elevens resterende skolegang.
Tre modeller
Her præsenteres tre nye modeller, hvor budgettildelingen til inkluderende indsatser og betaling for specialskoletilbud justeres:
- Model A Nuværende model opdateret med nye værdier
- Model B Budget til specialskole og inkluderende indsatser fordeles 50/50
- Model C Variabel enhedstakst og 50/50
Model A Nuværende model opdateret med nye værdier
Model A er en videreførsel af den eksisterende model, hvor 19,1 mio. kr. fordeles til inkluderende indsatser og 9,3 mio. kr. fordeles til betaling for specialskoler. For begge tildelinger gælder, at disse er opdateret med nye værdier fra analysen. Alle skoler betaler 178.596 kr. for en elev i specialskoletilbud og betalingen for en elev i skoledagbehandlingstilbud varierer fra knap 100.000 kr. til knap 170.000 kr.
Model A medfører følgende økonomi for skolerne. Ændringen i økonomi er beregnet på baggrund af den eksisterende budgetmodel:
I denne model betaler alle skoler knap 180.000 kr. for en elev i specialskoletilbud og betalingen for en elev i skoledagbehandlingstilbud varierer fra knap 100.000 kr. til knap 170.000 kr. For en mindre skole med en tilsvarende mindre økonomi, vil udgiften til en elev i eksternt skoletilbud således udgøre en relativt større andel af økonomien end tilfældet vil være for en større skole. Som udgangspunkt vil skolerne derfor ikke have det samme økonomiske incitament og fundament, for at vælge den rette inkluderende indsats eller eksterne skoletilbud.
De økonomiske ændringer for skolerne i Model A, er udtryk for, at den opdaterede måling af skoledistrikternes socioøkonomiske sammensætninger og dermed behovet for inkluderende indsatser og eksterne skoletilbud, afviger væsentligt fra de målinger, som anvendes i dag.
I nedenstående tabel er de økonomiske konsekvenser vist ved en implementering over tre år. Samtidig er tildelingen til vidtgående specialskoletilbud og den socioøkonomiske tildeling sammenholdt med skolernes forventede udgifter til elever i eksterne tilbud. Dette for at give et indtryk af de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte skole.
Når der ses på den samlede balance for skolerne i hvert af implementeringsårene, ses at alle skoler tildeles mere til særlige indsatser end den forventede udgifter til elever i eksterne tilbud. De midler som ikke anvendes til betaling for elever i eksterne tilbud, kan ses som de ressourcer den enkelte skole har til inkluderende indsatser for elever i skolen.
Model B Budget til specialskole og inkluderende indsatser fordeles 50/50
Denne model svarer til Model A med den forskel, at fordelingen af det samlede budget på 28,4 mio. kr. til særlige indsatser er fordelt anderledes. I model B er budgettet fordelt ligeligt til inkluderende indsatser og betaling for eksterne skoletilbud. Skolernes nuværende udgifter til eksterne skoletilbud er højere end den eksisterende budgettildeling til dette. I 2019 har skolernes udgifter til betaling for elever i specialskoler og skoledagbehandling været 19,0 mio. kr. Forskellen mellem skolernes faktiske udgifter til eksterne skoletilbud og budgettet til afholdelse af disse udgifter, reduceres med model B.
Denne model imødekommer dermed i højere grad end model A den faktiske betalingsbyrde, som skolerne oplever.
Budgettet til inkluderende indsatser er i model B reduceret fra 19,1 mio. kr. til 14,2 mio. kr.
Budgettet til elever i eksterne skoletilbud er øget fra 9,3 mio. kr. til 14,2 mio. kr.
Model B medfører følgende økonomi for skolerne. Ændringen i økonomi er beregnet på baggrund af den eksisterende budgetmodel:
I nedenstående tabel er de økonomiske konsekvenser vist ved en implementering over tre år. Samtidig er tildelingen til vidtgående specialskoletilbud og den socioøkonomiske tildeling sammenholdt med skolernes forventede udgifter til elever i eksterne tilbud. Dette for at give et indtryk af de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte skole.
Når der ses på den samlede balance for skolerne i hvert af implementeringsårene, ses at alle skoler tildeles mere til særlige indsatser end den forventede udgifter til elever i eksterne tilbud. De midler som ikke anvendes til betaling for elever i eksterne tilbud, kan ses som de ressourcer den enkelte skole har til inkluderende indsatser for elever i skolen.
Model C Variabel enhedstakst og 50/50
Denne model tager udgangspunkt i model B, hvor budgettet til særlige indsatser er fordelt ligelige mellem inkluderende indsatser og eksterne skoletilbud. I model C er taksten, den enkelte skole betaler for en elev i specialskole ikke ens, men afhængig af skolens økonomiske størrelse. Hvor alle skoler i dag betaler knapt 180.000 kr. pr. år, når en elev går på specialskole varierer taksten i model C. Den laveste takst er godt 40.000 kr. (Kildeskolen) og den højeste takst er godt 240.000 kr. (Campusskolen).
Den enkelte skoles budget til betaling for specialskole justeres tilsvarende efter skolens økonomiske størrelse. For en lille skole vil budgettet til betaling for specialskole således blive mindre, samtidig med at prisen for en elev i specialskole bliver tilsvarende mindre. Og omvendt for en større skole.
Model C medfører følgende økonomi for skolerne. Ændringen i økonomi er beregnet på baggrund af den eksisterende budgetmodel:
I baggrundsrapporten til Styringsstrategien er det beskrevet, at når betalingen for elever i specialskoler er høj, bliver de små skoler sårbare, idet alene få segregeringer kan reducere skolens budget til almenområdet betragteligt. Dette skaber risiko for at børn i udfordringer bliver i almenmiljøet men uden en reel inklusion.
I Model C imødekommes denne problematik, idet en variabel takst afhængig af skolens økonomiske størrelse betyder, at den relative udgift for den enkelte skole er ens, når en elev er i specialskoletilbud.
Samtidig indeholder Model C – i lighed med Model B – en højere tildeling til betaling for elever i eksterne skoletilbud, således at budgettet i højere grad svarer til det faktiske forbrug.
I nedenstående tabel er de økonomiske konsekvenser vist ved en implementering over tre år. Samtidig er tildelingen til vidtgående specialskoletilbud og den socioøkonomiske tildeling sammenholdt med skolernes forventede udgifter til elever i eksterne tilbud. Dette for at give et indtryk af de samlede økonomiske konsekvenser for den enkelte skole.
