Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beskrivelse af sagen

Siden 2011 har kommunerne haft koordineringsopgaven på det specialiserede social- og undervisningsområde. Hvert andet år indgås en rammeaftale, som forpligter kommunerne til at sikre, at der er de tilstrækkelige tilbud til borgerne og at sikre, at området styres hensigtsmæssigt ift. økonomi og samhandel mellem kommunerne. 

 

Forslag til Rammeaftale for region Sjælland for 2021-2022 vil blive forelagt kommunerne til godkendelse i september 2020. Forinden er tilrettelagt en proces, hvor kommuner, interesseorganisationer m.fl. inddrages i at komme med forslag til den kommende aftale. I bilag 1 beskrives processen. Denne høring af kommunerne og handicaprådene er en del af den beskrevne proces. Den 17. april 2020 vil der blive afholdt et afsluttende politikertemamøde. Herefter udarbejdes forslag til ny rammeaftale for region Sjælland.

 

Den nuværende rammeaftale 2018-2020 indeholder en række fokusområder, der retter sig mod kommunernes udviklingsforpligtelse i forhold til at sikre balancen mellem udbud og efterspørgsel af tilbud samt styringsforpligtelsen. Den nuværende rammeaftale er vedhæftet som bilag 2.

 

Konsulentfirmaet Implement har i bilag 3 beskrevet de nuværende fokusområder og de forslag og prioriteter i forhold til fokusområder, som kom frem ved dialogmøde den 29. november 2019. Der var generelt opbakning til at fastholde prioriteringerne i den nuværende rammeaftale, men med mindre justeringer. Implement har på den baggrund opstillet forslag til fem fokusområder i rammeaftalen for 2021-2022:

 

  1. Styrket samarbejde med borgerne og deres pårørende
  2. Styrkede vilkår for mellemkommunalt samarbejde
  3. En sammenhængende indsats for borgere med psykiske vanskeligheder
  4. Praksisnær metodeudvikling og videndeling om effekt
  5. Bedre styringsdata og ledelsesinformation

 

Indholdet i hvert af de fem fokusområder uddybes i bilag 3, bl.a. med mål og bud på konkrete handlinger.

 

Materialet er sendt fra rammeaftalesekretariatet med en opfordring til kommunerne og handicaprådene om at drøfte og kommentere forslagene til justerede fokusområder.

 

Kommuner og handicapråd opfordres endvidere til at drøfte, hvordan kommunernes indbyrdes forpligtelser i forhold til de specialiserede områder kan udmøntes. I vedhæftede bilag 4 er redegjort for overvejelser om at fokusere det forpligtende arbejde til de mest specialiserede tilbud.

 

Input fra handicapråd og kommuner skal sendes til rammeaftalesekretariatet senest den 10. april, og input vil indgå i oplæggene på politikertemamødet den 17. april 2020.

 

KKR Sjælland har drøftet procesplan, fokusområder og ny forståelse for det forpligtende samarbejde den 5. februar 2020.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

X

 

X

Beslutning

 

X

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I efteråret 2020 skal der i KKR-samarbejdet i region Sjælland vedtages en ny rammeaftale for det specialiserede social- og undervisningsområde for 2021-2022. Forinden er tilrettelagt en proces, hvor kommuner, interesseorganisationer m.fl. inddrages i at komme med forslag til den kommende aftale.

 

Efter anmodning fra rammeaftalesekretariatet for Sjælland fremlægges denne sag for at handicaprådet og de relevante fagudvalg kan komme med input til indhold og fokusområder i den kommende rammeaftale. Sagen besluttes i Økonomiudvalget af hensyn til at udarbejde et samlet svar efter behandlingen i hhv. Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 30-03-2020

Taget til efterretning.

 

Det bemærkes, at det bør undersøges om der kan iværksættes yderligere vedligeholdelsesprojekter på skolerne for puljens midler.

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne- og Undervisningsudvalg, at orienteringen tages til efterretning.

 

Direktionen indstiller til Plan- og Boligudvalget,

 

  1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 4,2 mio. kr. til anlægsprojektet ”Vedligeholdelsesefterslæb på kommunale skoler” til projektering og internt honorar,
  2. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål til udførelse af de forelagte projekter.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at med en anlægsbevilling på 4,2 mio. kr. kan projekterne, tagrender og varmtvandsbassin på Asgårdskolen og stofledninger på Valdemarskolen blive udført, og der vil være til internt honorar til alle sagerne på vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler 2020.

Økonomi

Der er i budget 2020 afsat rådighedsbeløb på 12,473 mio. kr. til vedligeholdelsesefterslæb på kommunale skoler. Med denne sag søges om anlægsbevilling til udgifter på 4,2 mio. kr. til projektering og internt honorar, der foreslås finansieret af det afsatte rådighedsbeløb.

 

Der er fremlagt separat dagsordenspunkt på projektet Mekanisk ventilation på Søholmskolen, med en ønsket bevilling på 1,5 mio. kr., hvis denne frigives, samt der frigives 4,2 mio. kr. på denne sag, vil der restere 6,773 mio. kr. på vedligeholdelsesefterslæb kommunale bygninger.

Inddragelse og høring

Administrationen i Vej- og Ejendomscenteret holder løbende møder og orientere de involverede skolers ledelse under udførelse af projekterne.

Beskrivelse af sagen

Der er siden budget 2017 afsat midler til vedligeholdelsesefterslæb på kommunale skoler. I 2017 afsatte man årligt 15 mio. kr. og der er i de efterfølgende budgetforlig ligeledes afsat penge til vedligeholdelsesefterslæb. Der er på nuværende tidspunkt afsat i 12,473 kr. i 2020 og der afsat yderligere 10 mio. kr. om året i 2021-2023. 

 

Børne- og Undervisningsudvalget er på møde den 9. december 2019, pkt. 11 og Plan- og Boligudvalget på mødet den 16. december 2019, pkt. 17, blevet orienteret om hvilke projekter administrationen anbefaler at der udføres i 2020, begge udvalg har taget orienteringen til efterretning.

 

I denne sag søges om anlægsbevilling til nedenstående projekter, samt hele det afsatte beløb til internt honorar, så planlægning på alle projekter kan starte.

 

Asgårdskolen – Indvendig tagrender lavet til udvendig tagrende

0,2 mio. kr.

Udhæng med indvendig tagrender laves til udhæng med udvendig tagrender

Asgårdskolen - Varmtvandsbassin

1,5 mio. kr.

Opretning af overløbsrender, for at mindske støjniveauet i varmtvandsalen, som er til gene for brugerne af bassinet. 

Valdemarskolen - stofledninger

1,5 mio. kr.

Udskiftning af tærede stofledninger, som forårsager kortslutninger. Arbejderne er også en forudsætning for, at belysningsdelen af ESCO-projektet på skolen kan udføres.

Intern fast honorar til alle projekter vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler 2020

1,0 mio. kr.

Der søges om det fulde beløb af det interne honorar, som skal bruges til alle projekterne i vedligeholdelsesefterslæb kommunale skoler 2020.

I alt

4,2 mio. kr.

 

 

Indledning

 

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

x

 

 

Indstilling

 

x

 

x

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I denne sag skal der tages stilling til en samlet anlægsbevilling på i alt 4,2 mio. kr. til tre projekter, samt internt honorar til alle projekterne der skal udføres i 2020.