Referat

Godkendt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag gives en orientering om status for uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) for kommunens elever. UPV er en vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Under punktet deltager de tre udskolingsledere og tre lærere med henblik på, at uddybe udfordringer og muligheder og som kan svare mere detaljeret på, hvordan skolerne faktisk arbejder med at løfte de fagligt svageste elever.

UPVen er en proces, som starter i 8. klasse og den skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever (IUP) støttes med skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse.

I forbindelse med ansøgning om optagelse på ungdomsuddannelser i marts 2019 har Ungdommens Uddannelsesvejledning trukket og formeret en statusrapport (fordelt på folkeskoler, privatskoler  og specialskoler og opholdssteder), der ligger som bilag.

Af rapporten fremgår de kriterier, der indgår i UPVen (faglige-, personlige-, sociale- og praksisfaglige forudsætninger).

På nationalt plan er der ligeledes givet en status i forhold til elevernes søgning til ungdomsuddannelser. Af ministeriets pressemeddelelse fremgår opsummerende følgende: ”Hver femte elev, som forlader grundskolen (20,1 procent), ønsker i 2019 at begynde på en erhvervsuddannelse. Det er en stigning på 0,7 procentpoint siden sidste års søgning og 1,6 procentpoint siden søgningen i 2017. I alt har 13.309 elever søgt mod en erhvervsuddannelse. Det er 414 elever eller 3,2 procent flere end sidste år. Hver tredje elev, der søger en erhvervsuddannelse, vælger en eux, hvor man både får svendebrev og samtidig opnår generel studiekompetence, så man har mulighed for at læse videre, som dem der gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse.

De gymnasiale uddannelser er stadig de mest søgte ungdomsuddannelser. 72 procent af de elever, som forlader grundskolen, har valgt en gymnasial uddannelse som førsteprioritet. Det er et fald på 1,1 procentpoint i forhold til 2018. 47 procent af eleverne i 9. klasse har valgt ikke at forlade grundskolen og vil i stedet fortsætte i 10. klasse. Det er en stigning på 0,8 procentpoint sammenlignet med sidste år”.

Søgetallene for Ringsted Kommune sammenlignet med landstallene ser således ud:

Fra den kommunale statusrapport skal i forhold til UPV orienteres om følgende

Nedenstående tabel 1 viser samlet oversigt over UPV på alle klassetrin på folkeskoler, privatskoler og specialklasser/-skoler i Ringsted Kommune.
 

Tabel 1: Uddannelsesparathedsvurdering (UPV) 8.-10. kl. 2019
(Andelen af IUP fremkommer af summen af antal ikke uddannelsesparate + de ikke vurderet + andet)

I forhold til tabel 1 er det vigtigt at have opmærksomhed på, at specialklasser/-skoler giver en højere andel ikke uddannelsesparate elever. Ringsted Kommune har relativt mange specialtilbud og dette kan påvirke andelen af ikke uddannelsesparate (IUP).

Af rapporten fremgår endvidere udviklingen af antal ikke uddannelsesparate (IUP) på folkeskolerne i Ringsted kommune

Tabel 2: Udvikling af antal ikke uddannelsesparate (IUP) i 8. kl. i % fra 2015-2019
(Andelen af IUP fremkommer af summen af antal ikke uddannelsesparate + de ikke vurderet + andet)

Af tabel 2 fremgår det, at der har været store udsving i antallet af ”ikke uddannelsesparate elever” i de 5 år, man har foretaget vurderingen. Et vist udsving må forventes, da vurderingen er foretaget på baggrund af skøn ud fra kriterierne angivet indledningsvis. Dog må det konstateres, at der er et glædeligt, stort fald i antallet af ikke uddannelsesparate elever fra sidste år til i år. Dette kan bl.a. skyldes, at grundskolevejlederne i efteråret har afholdt kursus i parathedsvurdering for alle overbygningslærere på de kommunale skoler.
 

Tabel 3: Udvikling af antal ikke uddannelsesparate (IUP) i 9. kl. i % fra 2015-2019
(Andelen af IUP fremkommer af summen af antal ikke uddannelsesparate + de ikke vurderet + andet)

Af tabel 3 fremgår det, at der er en lille stigning i antal ikke uddannelsesparate elever fra 2018 – 2019. Igen må man formode, at disse udsving er et vilkår, da der et vist skøn involveret.

Hertil kommer de skærpede optagelseskrav til EUD samt gymnasiale uddannelser, der naturligt også vil påvirke antallet af ikke uddannelsesparate elever.

Tabel 4: Udvikling af antal ikke uddannelsesparate (IUP) i 10. kl. i % fra 2015-2019
(Andelen af IUP fremkommer af summen af antal ikke uddannelsesparate + de ikke vurderet + andet)

Som det ses af tabel 4 har der været en stigning i antallet af ikke uddannelsesparate i 10. kl. Det skyldes primært de skærpede krav til EUD og gymnasiale uddannelser, herunder HF, samt det faktum, at det i høj grad er de ikke uddannelsesparate, som vælger et 10. skoleår i kommunalt regi.

Af ovenstående ses således, at antallet af elever i Ringsted, som vurderes ikke uddannelsesparate (IUP) i 8. klasse er faldet (fra 58,5 til 42,9%), i 9. klasse er steget (fra 23,9 til 29,8% og i 10. klasse er steget (fra 27,4 til 34,5%).

Hvis der alene kigges på andelen af elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate alene ud fra faglige kriterier/forudsætninger, ser det således ud:

8. kl.:

Andelen af Ikke uddannelsesparate (IUP) i 8. klasse, som automatisk, er vurderet IUP ud fra faglige kriterier udgør 87,6 % i 2019.
 

Tabel 5: IUP i 8. kl. folkeskole vurderet ud fra faglige kriterier

Tabel 5 viser med alt tydelighed, at det primært er de faglige kriterier, som ligger til grund for parathedsvurderingerne i 8. kl. Man skal dog være opmærksom på, at flere af eleverne samtidig kan være vurderet ikke uddannelsesparate med baggrund i de personlige og sociale kriterier.

9. kl.:

Andelen af Ikke uddannelsesparate (IUP) i 9. klasse, som automatisk er vurderet IUP ud fra faglige kriterier udgør 46,8 % i 2019.

Tabel 6: IUP i 9. kl. folkeskole vurderet ud fra faglige kriterier

Som det fremgår af tabel 6, så er andelen af, automatisk vurderet, ikke uddannelsesparate elever ud fra faglige kriterier væsentligt lavere i 9. klasse. Det er således i langt mindre grad de faglige kriterier, som ligger til grund for vurderingerne. Her spiller de personlige og sociale kriterier en langt større rolle end i 8. klasse.

10. kl.:

Andelen af Ikke uddannelsesparate (IUP) i 10. klasse, som automatisk, er vurderet IUP ud fra faglige kriterier udgør 42,1 % i 2019.

Tabel 7: IUP i 10. kl. folkeskole vurderet ud fra faglige kriterier

Tabel 7 viser, at de faglige kriterier spiller en væsentlig rolle i vurderingerne. Men de personlige og faglige kriterier spiller også ind for flere elevers vedkommende.

Det bemærkes, at de faglige kriterier/forudsætninger er:

I 8. klasse vurderes elever til at være uddannelsesparate, når de har et gennemsnit på mindst 4 af standpunktskarakterer, der gives i folkeskolen. Karakterkravet er dog 5,0 i gennemsnit af alle standpunktskarakterer for elever, der søger en 3-årig gymnasial uddannelse.

I 9. og 10. klasse vurderes eleven i forhold til de ønskede uddannelsesvalg.

For elever, der ønsker en erhvervsuddannelse, skal gennemsnittet af standpunktskarakterer for hvert af fagene dansk og matematik være mindst 02.

For elever, der ønsker en gymnasial uddannelse, indgår elevens standpunktskarakterer i grundlaget for de faglige forudsætninger. Eleverne skal have 5 i gennemsnit i standpunkt for 3 årige uddannelser (STX, HHX, HTX) og 4 i gennemsnit for 2 årig uddannelse (HF).

For skoler, der ikke giver standpunktskarakterer, afgør skolens leder, om elevens faglige niveau svarer til kriterierne ovenfor.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at sagen viser, at der stadig skal være fokus på skolernes arbejde med at højne det faglige niveau jævnfør de skolepolitiske målsætninger. Da uddannelsesparathedsvurderinger både er en indikator og en forudsætning for senere muligheder for uddannelse, vurderes det nødvendigt, at der dels sker styrkelse af skolernes arbejde hermed og at der vedvarende er politisk fokus og opbakning til dette.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag får udvalget en orientering om håndtering af elevernes fravær på folkeskolerne og børns fravær i dagtilbud. 

Håndtering af elevers fravær på folkeskolerne

Folkeskolerne har i en årrække haft fokus på nedbringelse af elevfravær i folkeskolerne. Siden 2017 har der været fælles retningslinjer for registrering af elevfravær.

Registreringspraksissen kan kort beskrives således: dagligt foretages en registrering i et digitalt elevadministrationsprogram. Klasselæreren (eller en anden udpeget) foretager daglig en registrering af elevernes fremmøde, herunder eventuelle fraværsårsager.

Registrering af fraværsårsager er fastlagt i lovgivningen. Der kan benyttes følgende tre årsager:

1. fravær på grund af sygdom eller lignende (lovligt fravær)
2. fravær med tilladelse/ekstraordinær frihed (lovlig fravær)
3. ulovligt fravær

Herudover sker der en registrering af enkeltmandsundervisning jf. bestemmelserne herom – det vil sige, hvis en elev i ganske særlige tilfælde ikke kan fortsætte i den hidtidige undervisning og det midlertidigt ikke er muligt at placere en elev i en anden undervisningssammenhæng. Midlertidig enkeltmandsundervisning bør omfatte mindst 8-10 timer pr. uge i bh.kl.- 3. kl. trin, 12-14 timer pr. uge i 4.-6. kl. trin og 14-16 timer pr uge i 7.—9. kl. trin.

Endelig sker der en registrering, hvis en elev med baggrund i en lægeerklæring har nedsat undervisningstid/reduceret skema jf. gældende bestemmelser. Eleven skal have anden relevant undervisning i stedet for de pågældende timer eleven er fritaget fra.

Udviklingen i elevfravær siden skoleåret 2016/17 og frem til ultimo marts 2019 fremgår af 3 bilag.

Skolecentret har igangsat et udviklingsarbejde med henblik på, at udforme en fælles retningslinje for skolens pædagogiske håndtering af fravær med fokus på bekymrende fravær. Dette arbejde, som er tværsektorielt idet Børnecentrets Børne- og Familieafdeling deltager, er endnu ikke afsluttet. Skolecenteret følger op på udviklingen i de enkelte skolers fravær via månedlige rapporter. Udviklingen i fraværet drøftes i de løbende samtaler mellem skolelederne og skolecenteret.

Campusskolen skoleleder deltager under punktet med henblik på uddybning af udfordringer og det konkrete pædagogiske arbejde med henblik for at nedbringe elevfravær.

Håndtering af børns bekymrende fravær i dagtilbud

Næsten alle børn går i dag i et dagtilbud, og én af måderne at sikre en tidlig og rettidig forbyggende indsats er at håndtere børns fravær, hvis der er grund til bekymring for barnet og/eller familien. Der er derfor udarbejdet et notat med procedure og arbejdsgange, som beskriver de situationer, hvor lederne skal være særligt opmærksomme på børns fravær, samt hvornår og hvorledes lederne skal agere. Notatet er vedlagt sagen som bilag 4.

Notatet bekskriver procedurer i følgende situationer, som kræver hurtig indsats fra dagtilbuddene, hvis et barn ikke kommer i dagtilbud mellem 2 og 5 dage og det er:

-          bevilliget ressourcepædagogisk indsats

-          bevilliget socialpædagogisk fripladstilskud

-          henstilling og pålæg om barnets fremmøde

-          bevilliget gratis 30 timers sprogstimuleringstilbud.

Notatet beskriver tillige, hvad lederen skal gøre i disse situationer, og hvor de kan hente råd og vejledning ved tvivlsspørgsmål.

Proceduren beskriver også, hvad lederne skal gøre, hvis børn, der almindeligvis ikke er bekymringer for, ikke møder op i intuitionen og det ikke er muligt at få kontakt til forældrene over en periode på 2 uger. I disse situationer er der grund til bekymring, og lederne skal derfor kontakte Børnecentret for at aftale næste skridt.  

Endelig er der beskrevet procedure for børn, som ikke er i dagtilbud, og hvor forældrene ikke tager imod den lovpligtige sprogvurdering ved 3 års alderen og evt. efterfølgende sprogunderstøttende indsatser. I disse situationer skal der underrettes. På årsbasis er der ml. 10 og 15 børn, som ikke er i dagtilbud, dvs. enten børn som hjemmepasses uden tilskud, børn, hvor forældrene får tilskud til pasning af egne børn, eller børn, som er indmeldt i private pasningsordninger. Forældrene er glade for tilbuddet om 3 års sprogvurdering og det er yderst sjældent, at det er nødvendigt at underrette .

Ærindet med den nye procedure og arbejdsgange til håndtering af især bekymrende fravær på dagtilbudsområdet er at understøtte den tidlige og tværfaglige indsats for de børn og familier, der har brug for hjælp og støtte.

Ingen høring.

En arbejdsgruppe med skoleledere og en repræsentant fra Børne- og Familierådgivningen deltager i udfærdigelsen af en fælles retningslinje for håndtering af bekymrende elevfravær.

Dagtilbudslederne har været inddraget i processen om håndtering af børns bekymrende fravær.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt, at skolernes ledelser fortsat har fokus elevfravær, idet fremmøde til undervisning er en afgørende forudsætning for elevernes faglige udvikling, men også deres trivsel, idet skolen som ramme for dannelse af relationer, vurderes at have stor betydning for elevernes trivsel generelt.

Det vurderes ligeledes vigtigt, at der udvikles fælles retningslinjer for skolernes pædagogiske arbejde med at nedbringe elevfravær.

Proceduren for håndtering af bekymrende fravær har indskærpet handlepligten for dagtilbudslederne og den skal nu implementeres i organisationen. Administrationen vurderer, at det et godt redskab til at iværksætte tidlig og tværfaglig indsats, både for børn og familier i og uden for dagtilbud.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag gives en orientering om kommunikationsplatformen Aula, som skal implementeres på skoler og dagtilbud.

Aula er navnet for den landdækkende kommunikationsplatform, som d. 01.08.19 erstatter intranettet Skoleintra for de kommunale skoler og SFO’er. De kommunale dagtilbud kommer først på i maj 2020.

I Ringsted kommune er Aula organiseret med en styregruppe, projektgruppe samt lokale Aula teams. De lokale Aula teams består som oftest af en sekretær, lærere/vejledere og en ledelse repræsentant. Vi har været samlet fire gange over de sidste fire måneder med forskellige temaer.  

Aula vil være forældrenes redskab til skiftlig og digital kommunikation og information mellem skole/dagtilbud og hjem. Det vil også være medarbejdernes daglige kommunikationsredskab, når de skal kommunikere kollegaer og ledelse. Aula har som udgangspunkt følgende funktioner: Kalender, beskeder, dokumenter, galleri. De funktioner som Aula ikke løfter tilføjes til Aula via Widgets (små programmer, som indeholder funktioner fra andre leverandører). Det kunne fx være ugeplaner, elevplaner, udlån fra skolebiblioteket, link samling.

Aula er en mulighed for skolerne og institutionerne for at revidere og gentænke deres forældrekommunikation. Aula kan hvis skolerne og institutionerne ønsker det være muligheden for at ensrette kommunikationen til hjemmet, hvilket vil gøre det nemmere for forældrene at orientere sig i de informationer, der skrives mellem skole og hjem.

Ringsted Kommune har i den forbindelse i Digit (Digitaliseringsforenings Sjælland) samarbejdet med et kommunikations firma og har fået udarbejdet et materiale til skolerne og institutionerne, som skal understøtte dem i at få en god dialog om ”den gode kommunikation”.

Materialet består af: 3 videoer, en skriveguide, et inspirationsmateriale og Power Point slides til lederoplæg. 

Skolernes og institutionernes hjemmesider er i dag bygget gennem Skoleintra. Det betyder at skolerne er i gang med at gentænke deres hjemmesider, som bygges gennem et modul, der leveres af gennem Aula. I den forbindelse samarbejdes med kommunens Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscenter om et antal workshop som skolerne tilbydes.

Der har løbende været orientering på skoleledermøder. Derudover har de enkelte Aula teams været samlet adskillige gange.

Projektgruppen har opfordret skolerne til at inddrage deres skolebestyrelser i arbejdet omkring nye kommunikationsprincipper og nye muligheder med Aula. 

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer det hensigtsmæssigt, at fortsætte arbejdet med at forberede indførelsen og opstarten af Aula, der er besluttet implementeret fra august 2019

Det vurderes, at kommunikationsplatformen Aula indeholder elementer, der kan tilgodese og smidiggøre kommunikationen både internt og eksternt.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Med denne sag gives en orientering om SFOernes arbejde med lektiehjælp og bevægelse.

Byrådet fik den 14-01-2019 en orientering om en arbejdsgruppes forslag/indstilling til mål- og indholdsbeskrivelse gældende for samtlige SFOer for perioden frem til 2022.

Byrådet godkendte indstillingen og besluttede samtidig, at der skulle gives en orientering omkring arbejdet med lektiehjælp og bevægelse i SFOerne.

Administrationen har indhentet beskrivelser af SFOernes arbejde med lektiehjælp og bevægelse fra skolerne. Disse ligger i bilag.

Med skolereformen sættes yderligere fokus på lektiehjælp og bevægelse i undervisningen – herunder SFOernes muligheder for at støtte op om dette. Målet er bl.a. at lave en mere varieret skoledag.

I SFO er der mulighed for at etablere lektiestøtte, hvilket skal forstås som tid og fysisk rum til, at SFO-børnene har mulighed for selv at arbejde med lektier – og med støtte på samme måde, som hvis det foregår hjemme af forældre. Disse rammer og aktiviteter er beskrevet i de netop godkendte mål- og indholdsbeskrivelser for SFO. Flere skoler er som udgangspunkt helt eller delvist ”lektiefrie”, men SFO stiller alligevel tid og rum til rådighed til lektielæsning, hvis eleverne ønsker det

SFOerne har endvidere fokus på, at deres aktiviteter har stærke elementer af bevægelse samt, at der kan etableres samarbejdsprojekter mellem undervisningen og tiden i SFO med henblik på samlet, at styrke bevægelsen i den samlede skoledag. Flere SFOer har endvidere et veletableret samarbejde med lokale idrætsforeninger ligesom flere tilbyder ”Skolesport” et samarbejde med foreningen Dansk Skoleidræt (Skolesport er idrætslege, motorisk træning og bevægelse tilpasset gruppen af idrætsusikre børn. Eleverne får positive oplevelser med kropslig udfoldelse gennem skræddersyede idrætsaktiviteter og motorikforløb).

Ingen høring, men den enkelte SFO har indsendt deres beskrivelser af arbejdet med lektiehjælp og bevægelse.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at de i bilaget indsendte beskrivelser giver et retvisende billede af hvordan SFOerne arbejder med at understøtte skolens faglige arbejde via træning, tid og rum til støtte til lektielæsning.

Samtidig viser beskrivelserne, at bevægelse i skolen også understøttes af aktiviteter i SFO-tiden og, at SFOernes særlige muligheder både for frivillig og vokseninitierede bevægelseslege udnyttes i vid udstrækning.

Direktionen indstiller:

1)      at orienteringen tages til efterretning

2)      at Børne- og Undervisningsudvalget får en orienteringssag om skolernes arbejde med åben skole i Ringsted Kommune.

1)      Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om at lektiehjælp i SFO’en jf. folkeskoleloven implementeres fra skoleåret 2019 / 2020.

2)      Tiltrådt med en bemærkning om at der ønskes en orienteringssag om skolernes arbejde med bevægelse i undervisningen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede den 21. januar 2019 en plan for møder i Skoleforum i 2019. I denne sag skal mødet i Skoleforum 7. februar 2019 evalueres.

Procesplanen for skoleudvikling i Ringsted Kommune 2018-2020, som Børne- og Undervisningsudvalget vedtog på møde 19. november 2018, lægger vægt på, at realiseringen af de skolepolitiske mål for 2020 besluttet i Børne- og Undervisningsudvalget 26. juni 2018 indbefatter en åben og kontinuerlig dialog mellem folkeskolens aktører om resultater, erfaringer og barrierer i udviklingsarbejdet.

Jf. planen for Skoleforum-møderne i 2019, som blev vedtaget i Børne- og Undervisningsudvalget 21. januar 2019, er formålet med møderne, at folkeskolens aktører på tværs af aktørperspektiver og skoler får indsigt i skolernes udviklingsarbejde indenfor det pågældende måltema og inspiration til, hvordan aktørerne kan bidrage til den videre udvikling, herunder også hvordan samarbejdet med aktørerne eventuelt kan udvikles yderligere. Hvert af de fire skoleforummøder sætter fokus på ét af de fire politiske mål. Således var temaet for Skoleforum 7. februar: Faglige mål.

En styregruppe bestående af repræsentanter fra skolebestyrelser, faglige organisationer, skoleledere og Skolecentret havde lagt følgende program for mødet: Skoleforum blev indledt med et indlæg fra Ringsted Kommune Fælleselevråd om deres ønsker til den faglige undervisning samt et eksternt oplæg om to punkter: Hvad der virker for at understøtte elevernes faglige læring? Hvordan skaber vi de forandringer, der skal til? Herefter var der samtale i tværgående grupper og afslutningsvist opsamling i den enkelte skolegruppe.

Link til drøftelserne.

Spørgsmål til inspiration i forbindelse med evaluering af Skoleforum:

• Hvad var væsentlige pointer i elevindlæg, eksternt oplæg og gruppedrøftelser?
• Hvilke politiske drøftelser giver disse eventuelt anledning til?
• Generelle overvejelser om form og afvikling af mødet?

Ingen

Ingen

Administrationen vurderer, at Skoleforum-mødet 7. februar levede op til det overordnede formål om at alle aktører får fælles indsigt og inspiration til det videre samarbejde om realisering af de politiske mål. Det er vurderingen, at den fælles planlægning bidrager til et relevant program, idet deltagernes forberedelse dog kan styrkes ved at vedlægge en oversigt over skolernes mål indenfor det politiske tema, når programmet udsendes.

Direktionen indstiller, at udvalget evaluerer Skoleforum 7. februar 2019.

Udsat.

Det planlagte møde i Skoleforum vedr. elevtrivsel den 16. maj 2019 flyttes, idet mødet var planlagt op til Store Bededagsferien, hvilket forhindrer mange i at deltage. Planen for Skoleforums møder revideres, sådan at alle planlagte møder afholdes i perioden august 2019 – februar 2020. Planen vil blive sendt ud hurtigst muligt.

Dialogmødet om specialområdet på folkeskoleområdet planlægges gennemført 12. august 2019. Sagen behandles nærmere ved udvalgsmødet i maj.

Skoleforum blev evalueret. Der arbejdes videre med mødeform og udvalgsforberedelse op til skoleforum

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag gives en orientering af justeringer i folkeskoleloven samt skolernes anvendelse af muligheden for at forkorte skoledagens længde.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkepart, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik den 30-01-2019 forlig om justering af nogle elementer i folkeskolereformen. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i løbet af april. Visse ændringer træder i kraft den 01-08-2019 andre først fra skoleåret 2020/21. Aftalen/forliget ligger som bilag

Da der er tale om et bredt forlig, forventes lovændringerne vedtaget, men forventeligt først lige op mod sommerferien 2019.

Ændringer fra skoleåret 2019/20 omhandler primært om forkortelse af den pligtige skoletid i indskolingen (bh.kl. – 3. kl.) samt ændrede regler for at benytte muligheden for at forkorte skoledagen på mellemtrinnet (4.-6. kl.) og udskolingen (7.-9. kl.).

Muligheden for at afkorte skoledagens længde har til hensigt, at øge kvaliteten i den understøttende undervisning (UUV) via konvertering af resurserne fra den forkortede skoledag til færre elever pr. underviser, to-voksen undervisning, holddannelse, øget undervisningsdifferentiering, bedre planlægning og opfølgning af UUV m.v.

Ændringer fra skoleåret 2020/21 omhandler ekstra timer til visse fag, præciseringer af på hvilke klassetrin visse fag skal udbydes på og ombytning af visse fags placeringer i skoleforløbet. Herudover afsættes resurser til særlige indsatser omkring læsning. Endelig igangsættes en undersøgelse af brugen af vikarer, en undersøgelse af brugen af kanonlister i dansk og historie, målsætningen for fuld kompetencedækning udskydes, mulighed for nedsættelse af valgperioden for forældrerepræsentanter til skolebestyrelser, nedsættelse af en rådgivningsgruppe omkring forenkling af elevplanen og evaluering af de nationale test.

I forhold til ændringer i skoleåret 2019/20 skal følgende fremhæves:

-          Den pligtige skoletid i indskolingen afkortes med 2 ¼ klokketime inkl. pause om ugen (svarende til 90 klokketimer pr. år. pr. klassetrin)

-          Afkortningen af skoletiden i indskolingen betyder, at børnene får mere tid i SFO eller mere fritid.

-          Muligheden for at afkorte skoleugen på mellemtrin og udskoling fastsættes til maksimalt 2 klokketimers UUV inkl. pauser pr. klassetrin pr. uge.

-          Den nugældende mulighed for afkortning af UUV med yderligere 1,5 klokketime pr. uge på det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse gøres permanent. Skolen skal sikre, at der vil være et alternativt tilbud til de elever, som ikke deltager heri.

-          I Ringsted vil det fortsat være den enkelte skolebestyrelse der tager stilling til mulighederne for afkortning af skoledage, idet dette efter politisk beslutning er uddelegeret.

I forhold til timetalsændringer i skoleåret 2020/21 skal følgende fremhæves:

-          Eleverne skal have 90 ekstra fagtimer på et skoleforløb. Disse er fordelt på fagene billedkunst, opstart af 2. fremmedsprog og historie.

-          Det fastlægges hvornår eleverne skal have fagene håndværk og design samt madkundskab.

-          Timetallene i dansk og idræt flyttes rundt på forskellige klassetrin.

Faktaark med nærmere beskrivelse af justeringerne ligger som bilag.

Flere af kommunens skoler har allerede i skoleåret 2018/19 efter godkendelse i skolebestyrelsen benyttet sig af muligheden for at afkorte skoledagen/-ugen:

Campusskolen: afkortet skoleugen med 1 time og konverteret tiden til to-voksen timer (specialtilbuddet Campus+ har konverteret 2 timer/uge).

Nordbakkeskolen: afkortet skoleugen med 2½ time i indskolingen og konverteret tiden til to-voksen timer.

Byskovskolen: afkortet skoleugen med 2 timer i indskoling, mellemtrin og udskoling og konverteret tiden til to-voksen timer samt særlige indsatser til holddeling, trivselsmæssige og faglige kurser, åben skole, uddannelsesparathed, brobygning og valgfag.

Søholmskolen: Afkortet skoleugen med 4,5 time i bh.kl.-2. kl., 3,75 timer i 3. kl., 4,5 timer i 4. kl. og 3,75 timer i 5.-6. kl. Har to fritkvarterer i løbet af skoledagen (af hensyn til bustider). Har konverteret tiden til to-voksen timer.

Kildeskolen: afkortet skoleugen med 2,25 timer i bh.kl.-2. kl., 1,5 timer i 3. kl., 3 timer i 4. kl., 2 timer i 5. kl. og 2 timer i 6. kl. og konverteret tiden til to-voksen timer

Vigersted skole: 2 timer og 55 min. i bh.kl.-1. kl., 25 min. i 2. kl.-3. kl., 1 time og 45 min. i 7. kl., 1 time og 55 min. i 8.-9. kl. og konverteret tiden til to-voksen timer.

Vestervejs skole: afkortet skoleugen med 1,5 timer i 4.-6. kl. og 2 timer i 7.-9. kl. og konverteret tiden til to-voksen timer.

Finansiering af aftalen er på nationalt niveau og for Ringsted Kommune vist nedenfor, hvor Ringsted Kommunes andel er vist med tal i kursiv: 

Aftalen indebærer således en ekstraordinær tilførsel/forøgelse af bloktilskuddet på 190 mio. kr. i helårseffekt og herudover er forudsat, at afkortning af skoleugen bidrager med 305 mio. kr. på landsplan. Andel for Ringsted er vist ved tal i kursiv.

En stor del af finansieringen er således afkortning af skoleugen for bh.kl. til 3. klasse, hvor ressourcerne i stedet anvendes til kvalitetsløft af UUV og fra 2020 flere fagtimer.

Det øgede tilskud og frigjorte midler ved kortere skoleugen er i aftalen forudsat anvendt til:

På landplans er det forudsat, at det ekstra bloktilskud (79 mio. kr. i 2019) stort set svarer til den øgede udgift ved at udvide åbningstiden i SFO 78 mio. kr. i 2019).

Aftalepartierne er enige om, at aftalen finansieres på finanslovforslaget for 2020 og udmøntes i efteråret 2019.

Beslutning om konkret tilpasning af skolernes budgetter i forhold til justeret timetal og SFOernes budgetter i forhold til justeret åbningstid vil blive forlagt udvalget på et senere tidspunkt.

Ingen høring, men skolerne har bidraget med oplysninger om konvertering af UUV- timer til to-voksen fagtimer.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at forliget/aftalen håndterer nogle af de udfordringer mange skoler har haft omkring skoledagens/-ugens længde og samtidig bevarer den lokale selvbestemmelse , hvor skoletiden kan planlægges ud fra lokale forhold. Aftalen understøtter samtidig skolernes mulighed for at styrke den understøttende undervisning. Aftalen muliggør endvidere mulighed for at øge SFOernes åbningstid.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning med en bemærkning om at sagen genoptages når loven er vedtaget og de endelige økonomiske beregninger foreligger.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag er en orientering om gennemførte boligsociale indsatser i Ringsted Syd i 2018.

I budgetaftalen for 2018 er der afsat 300.000 kr til boligsocialt arbejde. Byrådet besluttede ved byrådsmødet 9. januar 2017, at halvdelen, dvs. 150.000 kr afsættes til boligsociale indsatser i  Ringsted Syd. Denne orientering omhandler denne del af den boligsociale indsats, som administreres af Skolecentret.

Formålet med boligsociale indsatser er at øge trygheden i boligområdet, bidrage til at styrke det sociale og kulturelle liv i området, herunder at skabe nye tilbud og aktiviteter for beboerne. Puljen kan søges af foreninger, boligforeninger, boligselskaber og andre grupper af borgere. Ansøgninger behandles i Bolignetværk Syd udfra politisk vedtagne kriterier (se bilag).

Følgende aktiviteter har modtaget støtte i 2018:

Aktiviteterne beskrives nærmere i vedlagte bilag. Herudover foregår en række andre boligsociale aktiviteter i området som ikke modtager midler fra den boligsociale pulje, men understøttes i form af lån af lokaler i Ahornhallen, Campusskolen mv. Eksempelvis Mænds mødesteder i Eriksgården og Madbix i Ahornhallen.

Evalueringerne fra projekterne viser, at de gennemførte indsatser generelt indfrier forventningerne til projekterne og arbejder for det opstillede formål. Evalueringerne viser, at de igangsatte aktiviteter bidrager til at udvikle fællesskaber, særligt for børn og unge, på tværs i Ringsted Syd, forebygger sociale problemer og øger trygheden i området. Samtidig ses en tendens til, at midlerne fra år til år bevilges til de samme aktiviteter.

Med henblik på at understøtte udviklingen af de eksisterende aktiviteter og nye aktiviteter er planen, at der i foråret 2019 igangsættes en dialog med børn og unge i området for at få deres ideer og ønsker til fremtidige aktiviteter. Efterfølgende påtænkes et inspirationsarrangement for brugere og initiativtagere i Ringsted Syd, hvor de lokale børn og unges ideer og ønsker præsenteres suppleret med inspiration fra boligområder i andre kommuner. På denne baggrund planlægges anvendelsen af midlerne i 2019 opdelt i to faser: I første halvdel af 2019 videreføres de nuværende aktiviteter og midt på året gennemføres en ansøgningsrunde for anden halvdel af 2019 for at drage nytte af de nye ideer fra lokale børn og unge og andre boligområder i landet.

Ingen

Ingen

Administrationen vurderer, at den boligsociale indsats i Ringsted Syd har en gavnlig effekt for fællesskab og tryghed blandt borgerne i området, herunder særligt børn og unge. Det vurderes samtidig, at den påtænkte dialog og inspirationsdag kan inspirere brugere og initiativtagere i området, så aktiviteterne og dermed effekten af den boligsociale indsats kan udvikles yderligere til gavn for borgerne i området.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Udsat.

Sagen blev udsat i marts pga. manglede bilag. Det er nu tilføjet.

Udsat.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget skal i denne sag træffe beslutning om en ny ressourcetildelingsmodel til dagplejen. Modellen følger af Byrådets beslutning i møde d. 8. oktober 2018 om at hæve belægningsgraden i dagplejen fra 80 % til 90 %.

I forbindelse med forslaget om at tilvejebringe flere 0-2 års pladser på dagtilbudsområdet, besluttede Byrådet d. 8. oktober 2018 en belægningsgrad i dagplejen på 90 %.

Dagplejens budget har hidtil været et rammebudget afsat til et fast antal børn i dagplejen. Budgettet har ikke været reguleret i løbet af året, når børnetallene har ændret sig, men først i slutningen af året, hvor eventuelt mindre- eller merforbrug har indgået i daginstitutionsområdets samlede ramme. 

Der er derfor udarbejdet et forslag til ny ressourcetildelingsmodel for dagplejen, der i lighed med de øvrige dagtilbud, skoler m.fl. er aktivitetsbaseret, hvor aktiviteten svarer til antallet af børn i dagtilbud og elever i skolerne.

For daginstitutionerne er tildelingsmodellen baseret på antallet af faktiske børn måned for måned. Det betyder, at daginstitutionernes budgetter reguleres månedligt efter antallet af børn indskrevet i institutionen og i forhold til, hvilken type af pasningstilbud barnet har. Institutionen tildeles fx mere budget til et barn på heldagsplads end til et barn på deltidsplads.

Forslaget til den nye aktivitetsbaserede ressourcetildelingsmodel til dagplejen baserer sig på samme principper som budgetmodellen for daginstitutionerne, dog under hensyntagen til dagplejens særlige forhold.

Budgetmodel for dagplejen

Budgetmodellen består af fire hovedgrupper:

• Ledelse og administration

Tildelingen består af en grundtildeling uafhængig af antallet af børn på 0,9 lederårsværk og derudover 1.810 kr. pr. barn pr. år. Tildelingen pr. barn reguleres månedligt svarende til faktiske antal børn. Grundtildelingen svarer til daginstitutionernes. Tildelingen pr. barn svarer til daginstitutionernes tildeling pr. børnehavebarn. Tildelingen pr. vuggestuebarn er dobbelt så stor. Det vurderes, at dagplejen skal have tildeling svarende til børnehavebørn, fordi dagplejen også har tildeling til dagplejepædagoger, som varetager en del af ledelsesopgaverne.

• Grunde og bygninger

Budgettet er et fast budget svarende til tidligere års forbrug.

• Dagplejepædagoger

Dagplejen tildeles 2,4 timer dagplejepædagoger pr. dagplejer pr. uge og 16 timer pr. private pasningsordning til tilsyn.

Dagplejen tildeles 25.000 kr. pr. dagplejepædagog pr. år til dækning af pc-afgift, uddannelse mm.

Til aktiviteter fx barnevogne, legetøj mm. tildeles 2.868 kr. pr. barn pr. år. Beløbet svarer til tildelingen pr. børnehavebarn i daginstitutionerne. Budgettet til dagplejepædagoger reguleres månedligt efter antallet af børn.

• Dagplejere

I 2019 er der politisk fastsat en belægningsgrad i dagplejen på 90 %, hvilket svarer til, at hver dagplejer i gennemsnit over året har 3,6 barn. Dagplejen tildeles budget til dagplejere baseret på denne forudsætning. Budgettet til dagplejere reguleres månedligt efter antallet af børn.

Herudover tildeles budget til uddannelse for dagplejere svarende til tildelingen til daginstitutioner. Der tildeles 2.976 kr. pr. år pr. dagplejer.

Styring og budgetopfølgning

I praksis sker ressourcetildelingen i et styrings- og budgetopfølgningsredskab, hvor budget, forbrug og børnetal opgøres hver måned. Den enkelte institutionsleder er ansvarlig for at lave den månedlige budgetopfølgning for den resterende del af året på baggrund forventet børnetal. Det er et godt og effektivt styringsredskab til brug for løbende budgetopfølgning og for institutionernes disponering af de tildelte ressourcer.      

For Dagplejen vil der være et tilsvarende værktøj, med samme muligheder for budgetopfølgning, simulering og desuden opgørelse af dagplejens belægningsprocent. Dagplejen får således et mere retvisende og effektivt styringsværktøj.

Ressourcetildelingsmodellen har været i høring i dagplejens bestyrelse bilag 2 og i LMU bilag 3. Notat om ressourcetildelingsmodellen er vedlagt sagen som bilag 1.

Høringssvarene fra bestyrelsen og LMU udtrykker tilfredshed med en tildelingsmodel og et styringsredskab til dagplejen, som der er til de øvrige institutioner. Bestyrelsen finder det urimeligt med en belægningsgrad på 90 %. De undrer sig over, at det foreslåede budget til aktiviteter er fastsat som til børnehavebørn, og de mener, det skal være samme niveau som til vuggestuebørn.

LMU foreslår en differentieret belægningsprocent, så byområderne har 90 % og landområderne har 80 %. LMU mener, at hvis en belægningsprocent på 90 skal bibeholdes, bør der træffes en politisk beslutning om at lukke dagplejen i yderområderne.

Bestyrelsen og LMU forudser, at konsekvenserne af 90 % belægningsgrad, vil betyde reduktion af dagplejen i kommunens yderområder, hvorved borgere dér ikke længere har frit valg mellem dagpleje og vuggestue, og at det vil være svært at få gæstedagplejen til at hænge sammen.

Ressourcetildelingsmodellen for dagplejen har været i høring i dagplejens bestyrelse og i LMU.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at dagplejen med denne ressourcetildelingsmodel sikres budgettildeling i overensstemmelse med den fastsatte politiske belægningsprocent. Modellen indebærer, at dagplejen på lige fod med øvrige daginstitutioner, får et styrings- og budgetopfølgningsværktøj, hvor budget, forbrug og børnetal opgøres for hver måned. Der vil ligeledes være mulighed for simulering og opgørelse af dagplejens belægningsprocent. Disse værktøjer understøtter dagplejelederen i en bedre og mere effektiv anvendelse af ressourcerne til dagplejen.

Der laves månedsvis opfølgning på budgetmodellen og belægningsprocenten i dagplejen. På denne baggrund kan der løbende foretages eventuelle tilpasninger i kapaciteten med henblik på opfyldelse af 90 % belægning.

Administrationen vurderer, at den nye ressourcetildelingsmodel implementeres i 2019, men at 2019 bør ses som et prøveår, hvor der stadig er rum til at foretage mindre justeringer i modellen.

Direktionen indstiller:

1)      at den nye ressourcetildelingsmodel for dagplejen godkendes

2)      at 2019 er et prøveår med mulighed for eventuelle mindre justeringer i modellen.

Indstillingen tiltrædes med en evaluering ved udgangen af 2019 med henblik på eventuelle justeringer.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forlængelse af sag i Børne- og Undervisningsudvalget i dette møde d. 30. april 2019 om ny ressourcetildelingsmodel for dagplejen, får udvalget i denne sag orientering om dagplejens implementering af 90 % belægning.

Med Byrådets beslutning d. 8. oktober 2018 om etablering af flere 0-2 års pladser, blev det samtidig besluttet at hæve belægningsgraden i dagplejen til 90 %. Med en belægningsgrad på 90 % svarer det til, at hver dagplejer i gennemsnit over året har indmeldt 3,6 barn. Det var forventningen, at en belægningsgrad på 90 % ville kunne opnås inden for et 1 år.

Den gennemsnitlige belægningsprocent i 2018 er opgjort til 80 %. Af opgørelsen herunder fremgår det, at det allerede her over årets første 5 måneder har været muligt at hæve belægningsgraden i dagplejen til 90 % eller mere. Når det har været muligt at udnytte kapaciteten bedre i dagplejen inden for så relativ kort tid, skyldes det hovedsageligt et nyt pladsanvisningssystem, som er taget i brug ved årsskiftet. Dagplejelederen har som noget nyt adgang til systemet og kan løbende visitere børn fra ventelisten med 1. prioritet til dagplejen. P.t. er alle børn med 1. prioritet til dagplejen visiteret frem til og med juli måned. Der kan således stadig komme flere børn til kommunen som ønsker dagpleje hen over de kommende måneder. Hvis der er børn, som ikke kan få opfyldt deres første ønske om en plads i en vuggestue, men som har 2. eller 3. prioritet til dagplejen visiteres disse til dagplejen i samarbejde med pladsanvisningen.    

Af opgørelsen herunder fremgår det, at dagplejen i årets første 5 måneder i 2019 opnår en belægningsgrad på 90 % eller mere.

Når antallet af dagplejepladser, der er til rådighed, varierer, skyldes det sygefravær, uddannelse, dagplejere, der ophører grundet pension eller lign. eller ansættelse af dagplejere. 

Som efterspørgslen ser ud lige nu kan det blive nødvendigt at justere kapaciteten i dagplejen hen over sommermånederne. Det er i kommunens yderområder, og især i kommunens nordlige og sydlige område, der aktuelt er vigende søgning til dagplejen. Samtidig er det også erfaringen, at tilflytningen er størst hen over sommeren, og tillige er der igangværende udbygninger eller planer om udbygninger flere steder i kommunen, som inden for en relativ kort tidshorisont kan medføre et øget behov for dagtilbud til de helt små børn. Derudover er det allerede nu bekendt, at der i årene fremover mindst vil være 1-2 dagplejere om året, der ønsker at gå på pension. Erfaringen viser tillige, at det nu er vanskeligere at rekruttere nye dagplejere end det tidligere har været  Alt i alt er der mange faktorer, der er spiller ind og er afgørende for om, og hvornår det vil være nødvendigt at tilpasse kapaciteten i dagplejen til den faktiske efterspørgsel.   

Administrationen er i tæt og løbende dialog med lederen af dagplejen om udviklingen i børnetallene i de enkelte områder af kommunen og efterspørgslen til dagplejeplads. Til orientering er der ikke længere dagplejere i Allindelille og Kværkeby. Kapaciteten i dagplejen bliver løbende tilpasset efterspørgslen til dagplejepladser og det aktuelle behov for pladser på 0-2 års området både i opad- og nedadgående retning som følge af efterspørgslen til området.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Administrationen udarbejder månedsvise opgørelser over antallet af dagplejepladser, der er til rådighed, samt faktisk indmeldte børn og børn på venteliste som grundlag for opnåelse af 90 % belægningsgrad. På den baggrund tages der stilling til eventuelle tilpasninger af kapaciteten i dagplejen. 

Det er administrationens vurdering, at det vil være muligt at opnå en gennemsnitlig belægningsgrad på 90 % over ét år gennem en stram styring og visiteringspraksis. Den nye budgetmodel og styringsredskabet er gode hjælpeværktøjer til at opnå målet.

2019 ses som et prøveår med den nye budgetmodel, og det vil ved årets udgang vise sig om der måtte være behov for justeringer i ressourcetildelingsmodellen.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning

Udsat.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Udvalget tage stilling til om et navneskifte hos Idrætsbørnehaven kan imødekommes.

For at imødekomme et øget behov for vuggestuepladser til 0-2 årige børn i Ringsted Kommune, blev det i forbindelse med budgetvedtagelsen 2018 besluttet, at etablere vuggestuepladser i Idrætsbørnehaven i Ringsted Kommune.

Den 1. maj åbner vuggestuegruppen i Idrætsbørnehaven. Institutionen vil således fremover, både være en vuggestue og en børnehave. Derfor er der behov for at ændre institutionens navn, så forældre, der skriver deres børn op til et dagtilbud i Ringsted, også ved at den pågældende institution nu ikke længere kun er en børnehave.

Idrætsbørnehaven ønsker at skifte navn til: Idrætshuset Springfidusen

Ordet ”Idrætshuset” er et forslag fra bestyrelsen og ordet ”Springfidusen” er et forslag fra personalet. Samlet set ønsker Idrætsbørnehaven at ordet ”idræt” indgår i deres nye navn, da det fortæller noget om, hvem de er og hvad de kan. Ordet ”Springfidusen” symboliserer for dem liv, glæde og energi, hvilket er ord, de mener kendetegner dem.

Bestyrelsen og personalet har været med i processen om at finde et nyt navn.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering at et navneskifte er nødvendigt for dagtilbuddet, på grund af signalværdien i navnet børnehave. Da det er bestyrelsens og personales ønske at hedde Idrætshuset Springfidusen, støtter administrationen op om valget af navn.

Direktionen indstiller, at navneskiftet godkendes, så Ringsted Kommunes Idrætsbørnehave i fremtiden hedder: Idrætshuset Springfidusen.

Udvalget beslutter at Idrætsbørnehaven fremover skal hedde: Idrætsbørnehuset Springfidusen.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

KL`s Børne – og Undervisningsudvalg har fremsendt en anmodning til alle kommuner, med et ønske om at relevante fagudvalg drøfter KL`s bud på kerneværdier på børne – og skoleområdet og efterfølgende kommende med konkrete bud og inputs til disse med henblik på udarbejde af et fælles sæt kerneværdier på området.

KL`s Børne – og Undervisningsudvalg ønsker, at udarbejde oplæg til fælles kerneværdier, baseret på erfaringer fra praksisfeltet samt inputs fra de relevante fagudvalg i kommunerne.

Kerneværdierne blev præsenteret på KL`s Børnetopmøde. KL`s Børne – og Undervisningsudvalg peger på det helt centrale i dialogen mellem kommunerne og KL om udfodringer og løsninger på børne – og undervsiningsområdet.

KL`s Børne – og Undervisningsudvalg aflagde besøg i Ringsted Kommune i maj 2018, hvor de besøgte Bøgely. Besøget var en del af den inspirationstur, som udvalget har planlagt til hele landet, hvor de ønsker at søge inspiration i den daglige praksis, der skal danne grundlag for kerneværdierne

Der præsenteres et bud på 11 kerneværdier (vedlagt i bilag)

Der anmodes om at alle relevante fagudvalg drøfter oplægget til kerneværdier og fremsender bemærkninger og inputs inden 23. april 2019.

Ingen høring

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Det vurderes, at Ringsted Kommune har væsentlige bidrag på dette område, hvorfor udvalget anmodes om at drøfte oplægget

Direktionen indstiller, at KL`s fremsendte drøftes, med henblik på indsendelse af bemærkninger og input til KL.

Udsat.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Det fremgår af tidsplanen for budgetprocessen, at fagudvalgene i april, inden for det enkelte fagudvalgs område, skal prioritere forslag til budgettet til videre behandling i Byrådet med henblik på at forslagene efterfølgende kan sendes i høring.

For at kunne skabe et budget i balance og et råderum til servicemæssige omprioriteringer har Byrådet besluttet, at der som en del af budgetprocessen, udarbejdes forslag til en finansieringspulje. Finansieringsforslag er forslag til effektiviseringer og servicereduktioner.Af den vedtagne budgetproces for budget 2020 fremgår:

1. at der skal findes forslag for 1,5 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje til dækning af det forventede finansieringsbehov på 18 mio. kr.
    
2. at der herudover skal findes forslag for 2 pct. af serviceudgiftsrammen til en finansieringspulje, der skal anvendes, såfremt der ikke modtages ekstraordinært finansieringstilskud i 2020. 

Af tabellen nedenfor fremgår fordeling målsætning på finansieringspuljen på fagudvalg.

Tabel 1: Fordeling af finansieringspulje på udvalg

Ud over finansieringsforslag kan det enkelte fagudvalg ligeledes videresende anlægs- og driftsønsker samt investeringsforslag.

For prioriteringen af anlægsønsker henstår udisponeret anlægsramme på 7,6 mio. kr. i 2020, 24,8 mio. kr. i 2021, 28,5 mio. kr. i 2022 og 65,0 mio. kr. i 2023.    

Til udarbejdelse af investeringsforslag er der er i driftsbudgettet afsat en investerings- og effektiviseringspulje på 6,1 mio. kr. i 2020 og overslagsårene 2021 og 2023. Puljen skal understøtte arbejdet med realisering af effektiviseringsgevinster, og er afsat under driftsbudgettet. Det er en forudsætning, at puljen skal genopbygges så hurtigt som muligt. Der kan ikke bevilges midler til investeringer, medmindre forslaget har en positiv effektiviseringsgevinst i overslagsårene.

På baggrund af budgetseminar i fagudvalgene i februar og marts måned foreligger nu udkast til budgetforslag og oplæg til prioritering for de enkelte fagudvalg. Budgetforslagene og oplæg til prioritering af finansieringsforslagene er vedlagt sagen som bilag.

Efter prioritering af forslag fra fagudvalgene afholdes budgetseminar med Byrådet, koncernledelsen og HMU mandag den 6. maj.

Byrådet behandler det samlede katalog med forslag til budgettet til høring på byrådsmødet mandag den 13. maj. Kataloget med forslag til budgettet er herefter i høring frem til den 13. juni.

I høringsperioden afholdes offentligt borgermøde den 3. juni. 

Torsdag den 26. juni afholder Byrådet dialogmøde med HMU og koncernledelsen. 

Ultimo juni justeres det tekniske budget på baggrund af økonomiaftalen mellem

Regeringen og KL.

Partierne har sidste frist for at indsende forslag til budget 2020 den 28. juni.

Økonomiudvalgets 1. behandling af det tekniske budgetforslag sker på et

ekstraordinært møde torsdag den 15. august. Herefter gennemføres offentlig høring frem til den 11. september, hvor både forslag til budgettet og det tekniske budgetforslag sendes i høring. I perioden afholdes dialogmøde med HMU.

Budgettet 2. behandles i Økonomiudvalget tirsdag den 2. oktober og i Byrådet mandag den 7. oktober.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at der med de foreliggende finansieringsforslag til budget 2020 er det nødvendige grundlag for at Byrådet kan sikre et budget i balance og råderum for servicemæssige omprioriteringer.

Direktionen indstiller,

1. at fagudvalgene tager stilling til, hvilke af fagudvalgets egne forslag der skal sendes videre til behandling i Byrådet.
2. at fagudvalgene prioriterer fordeling af finansieringsforslagene i puljerne på henholdsvis 1,5 pct. og 2.0 pct.

Godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker, at finansieringsforslag

• KFU8 reduceres fra 200.000 kr. til 100.000 kr.
• KFU 2 bortfalder
• KFU 5 bortfalder
• KFU 18 bortfalder

Ej til stede: Jan Jakobsen

De fremlagte forslag, herunder fordelingen mellem de 2 puljer, oversendes til videre behandling i Byrådet.

ØK 25 til 28 placeres i 2%-puljen. I øvrigt oversendes materialet Byrådets behandling.

.

Samtlige forslag bortset fra 8B går videre i processen. Teksten i BUU1 og BUU2 revideres, så besparelsen bliver fordelt på samtlige dagtilbud. Teksten i BUU11 præciseres. Der udarbejdes to nye forslag. 1) Yderligere to lukkedage i dagtilbud til 1½ % puljen og 2) sommerferielukning i 3 uger til 2 % puljen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der orienteres om etableringen af det garantiskolesamarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne, som der blev afsat midler til i forbindelse med Budget 2018.

På baggrund af et politisk ønske om at reducere frafaldet på ungdomsuddannelserne er der indgået en samarbejdsaftale mellem uddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ringsted Kommune, hvor målet er, at ingen unge tabes i uddannelsessystemet eller får unødig spildtid under gennemførelsen af deres ungdomsuddannelse.

Samarbejdets parter er:

• VUC
• UU Vestsjælland (fra 01.01.2019 hjemtaget til Ringsted Kommune)
• Ringsted Produktionshøjskole
• Midtsjællands Gymnasium
• Lærdansk
• Zealand Business College
• SOSU Sjælland
• Ringsted Kommunes 10. kl. center, Ungdomsskolen, Skolecenter og Arbejdsmarkedscenter

Garantiskolesamarbejdet er i 2018 bygget op via et netværk bestående af vejledere fra uddannelsesinstitutionerne samt kommunens UU-vejledere og garantiskolevejlederen, som arbejder ud fra et formuleret grundlag herunder er der udarbejdet et værdigrundlag, som præciserer målet om at garantiskolesamarbejdet skal bidrage til, at flere unge i Ringsted Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse og efterfølgende får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i videre uddannelse ved at tilbyde et sammenhængende vejlednings- og uddannelsesforløb. Se vedhæftede bilag med mission og værdier samt organisationsdiagram. 

Indsatsen overfor unge i målgruppen

I alt 42 unge i risiko for frafald har været i kontakt med Garantiskolevejlederen i perioden fra den 1. august 2018 til medio marts 2019, og har her fået vejledning og afklaring af deres aktuelle situation og uddannelsesønsker.

I alt 22 ud af de 42 unge er fastholdt i deres uddannelse på deres oprindelige uddannelsessted, mens 8 er fastholdt i uddannelse efter et uddannelsesskifte, og 11 har vist sig at have behov for en mere vidtrækkende indsats med personlig støtte og overgang til relevante kommunale instanser.

Alle 42 unge har ét eller flere problemområder, som forstyrrer deres uddannelsesforløb: heraf er halvdelen registreret som psykisk sårbare, ca. 12 pct. har misbrugsproblemer, knap 30 pct. har indsatskrævende psykiske diagnoser, knap 10 pct. sociale udfordringer som hjemløshed eller kriminalitet, ca. 7 pct. har gæld og knap halvdelen har vejledningsbehov ift. uddannelsesvalg.

Alle unge modtager en relationel og håndholdt indsats med et samtaleforløb med Garantiskolevejlederen ud fra en vurdering af deres individuelle behov, og kan blive tilbudt relevante indsatser, som varierer for den enkelte unge. Indsatsen kan typisk omfatte bl.a. mentorkontakt, etablering af kontakt til psykolog eller psykoterapeut, henvisning og kontakt til andre indsatser som Ungeliv, Ung Revers, netværksgrupper, henvisning til uddannelsesvejledere og uddannelsesinstitutioner, gældsrådgivning samt løbende støtte og vejledning ift. sociale udfordringer og praktisk hjælp til at klare hverdagen, udarbejde SU-ansøgninger, m.v.

På SOSU-skolen indgår garantiskolevejlederen i 2019 i et konkret frafaldsprojekt med et frivilligt tilbud om opfølgningssamtaler hver 14 dag til elever på Grundforløb 2. Målet er at reducere frafaldet, som i 2018 var på 20 pct. Projektets effekt vil kunne opgøres efter afslutningen i juni 2019, og det forventes, at projektet vil blive gentaget i 2. halvår af 2019 på Grundforløb 1.

Endelig vil Garantiskolevejlederen fremover deltage i projekt ’Unge og Stress’, som er etableret i et samarbejde mellem Ungeliv i Socialpsykiatrien, Kompetenceenheden i Skolecentret og Ungeenheden. Se bilag med yderligere beskrivelse i ’Evaluering af Garantiskolesamarbejdet’.

Det samlede frafald

Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted (UU) har via Undervisningsministeriets database opgjort data for optagelser og frafald på ungdomsuddannelserne.

Ud af i alt 1.471 unge på ungdomsuddannelserne i perioden august 2018 til januar 2019 har der været et frafald på 134 unge.  Heraf har 18 skiftet hovedskole og 8 ændret uddannelse, hvilket bringer frafaldet i perioden ned på 109. I alt 23 har ikke påbegyndt uddannelse, hvilket kan skydes, at mange unge tilmelder sig flere uddannelser med samme opstartsdato. Den unge registreres som ’optaget’ på den uddannelse, de vælger at starte på, men med ’frafald’ på de øvrige uddannelser.

Systemet kan heller ikke håndtere flere sideløbende uddannelsesforløb. Hvis en ung deltager både på HF og i ordblindeundervisning, vil det først tilmeldte forløb automatisk blive registreret som afbrudt. Der kan derfor ikke udledes noget om det reelle frafald, hvor en ung ’tabes’ i systemet ud af frafaldsstatistikken.

Det kan derfor ikke konkluderes, at disse 134 unge er frafaldet uddannelsessystemet, men Opgørelsen viser at ud af de 134 registrerede frafald er der i alt 44 unge, som pr. 31.01.2019 ikke er i gang med en job- eller uddannelsesaktivitet. Se bilag med Statistik og status for unge 15-24-årige i Ringsted Kommune. UU har opgjort, at ud af de 134 registrerede frafald er der i alt 44 unge, som pr. 31.01.2019 ikke er i gang med en job- eller uddannelsesaktivitet, Det er denne gruppe, den fortsatte indsats i Garantiskolesamarbejdet og i UU skal rette sig mod.

Samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne

Kontakten med samarbejdspartnere er funderet i et personligt opstartsmøde på den enkelte skole, hvor de grundlæggende præmisser for samarbejdet er gennemgået og der er etableret en personlig kontakt som anvendes bredt som en indgang til hele kommunen, alt efter den enkelte unges behov. Koordinatoren er altid tilgængelig for samarbejdspartnere og for de unge via mail og mobiltelefon i arbejdstiden.

Der afholdes møde i vejledernetværket 3 gange om året (jan., april og august), og den løbende kontakt og samarbejdet med institutionerne gennemføres efter behov. Der er etableret konkrete særlige uddannelsesforløb i samarbejde med skolerne og uddannelsesvejlederne, og der er gennemført en kortlægning af relevante tilbud til unge i kommunen, for at øge synlighed og tilgængelighed af tilbuddene.

Via samarbejdsprojektet på SO-SU er der afsat faste samtaletider hver torsdag formiddag, hvor eleverne har ’fleksibel læringszone’, suppleret med løbende samtaler med eleverne efter behov.

Spørgeskemaundersøgelser

Der er i marts måned gennemført to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. unge og samarbejdspartnere.

I alt 6 unge har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne viser, de unge hovedsageligt får kontakt til garantiskolevejlederen via skolen, at de unge oplever det som et meget relevant tilbud, hvor vejlederen gav relevant hjælp og gjorde en forskel. En enkelt mente ikke, at vejlederen forstod den unges situation, eller var nem at få kontakt med, men overvejende tegner der sig et positivt billede af kontakten til de unge. Se bilag.

De unge er ikke umiddelbart tilbøjelige til at reagere på tilsendte elektroniske spørgeskemaundersøgelser, og der er derfor indkommet meget få besvareler. Spørgeskemaet vil fremover løbende blive udleveret til unge under samtalen med vejlederen, i håbet om at dette vil øge antallet af besvarelser og dermed give et mere validt billede af de unges oplevelse af kontakten med Garantiskolevejlederen.

Alle 17 samarbejdsparter har derimod besvaret spørgeskemaet, og heraf har der været samarbejde med i alt 15 ud af de 17 samarbejdspartnere omkring unge. Besvarelserne viser, der er overvejende enighed om, at de iværksatte indsatser har været relevante og gavnlige i forhold til de unge, og at koordinatoren er tilgængelig, synlig og fleksibel i samarbejdet omkring de unge. I alt 60 pct. af samarbejdsparterne har haft op til 4 unge i samarbejdet, knap 30 pct. har haft 5-9, og godt 10 pct. har haft 10 eller unge i samarbejdet med Garantiskolevejlederen.

Værdien af netværkssamarbejdet vurderes til godt 6 på en skala fra 1-10 og de fleste mener ar hyppigheden med 3 årlige møder et tilstrækkeligt. Se bilag.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

For 42 af de 134 unge, der er registreret med frafaldsårsager i ungedatabasen, har Garantiskolevejlederen gjort en særlig indsats for at samle op på årsagerne til den unges frafaldsrisiko, og dermed bidraget til at minimere det reelle frafald i perioden. Det vurderes på den baggrund, at samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og Garantiskolevejlederen i Ringsted Kommune bidrager til det formulerede formål om at flere unge i Ringsted Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse.

Desuden vurderes det, at garantiskolesamarbejdet har bidraget til at styrke det tætte samarbejde på ungdomsuddannelsesområdet, både på tværs af institutioner og kommune og endelig sikrer samarbejdet og den tættere kontakt til de frafaldstruede unge, at der sker en rettidig opfølgning på unge med indsatskrævende problemer, som kan bidrage til, at disse unge får tilbudt en indsats som på sigt kan bidrage til, at de kommer tilbage i uddannelse.

Den anvendte spørgeskemaundersøgelse vil blive yderligere bearbejdet i samarbejde med vejledernetværket og vil fremover løbende blive udleveret til unge for at sikre et bredere grundlag for kommende statusopgørelser på garantiskolesamarbejdet.

Endelig vurderes det, at samarbejdet omkring de unge fortsat kan intensiveres for at minimere antallet af frafaldne unge samt øge gennemsigtigheden i frafaldsregistreringen, så det bliver muligt at skelne mellem uddannelsesskift og de reelle frafald fra uddannelsessystemet.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Udsat.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet godkendte den 12. november 2018 en samlet styringsstrategi for det specialiserede område i Ringsted Kommune. Byrådet godkendte efterfølgende den 10. december 2018 en tidsplan for arbejdet med strategien, som bl.a. fastlægger, at Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt Økonomiudvalget hvert halve år vil få en status for udmøntning af styringsstrategien.

Styringsstrategien indeholder 43 anbefalinger til tiltag, der skal højne kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og sikre bedre udgiftsstyring på det specialiserede område. Administrationen har nedsat en tværgående styregruppe, som har ansvar for at sikre udmøntning af anbefalingerne og at tidsplanen følges. Styregruppen har ved udgangen af 2018 defineret 21 projekter og opgaver, som skal sættes i gang i 2019 og som tilsammen skal udmønte 32 af anbefalingerne. De resterende 11 anbefalinger skal i henhold til tidsplanen først udmøntes i 2020.

16 projekter er sat i gang i 1. kvartal 2019, og arbejdet er derfor i fuld gang med bl.a. følgende:

• En analyse af unge- og skoleområdet. Analysen gennemføres af KL’s konsulentvirksomhed KLK, og resultaterne forventes forelagt politisk i juni 2019.
• Udvikling og kvalitetssikring af myndighedsopgaven på tværs af børne-, unge- og voksenområdet. Arbejdet skal bl.a. føre til et styrket samarbejde mellem de tre myndighedsfunktioner og til en mere systematisk og effektiv sagsbehandling via fx fælles procedurer og let tilgængelige arbejdsgangsbeskrivelser.
• Opbygge ny kontoplan og styrket ledelsesinformation, i tæt samarbejde med Koncerncenter og udviklingen af kommunens nye fælles LIS-løsning
• Der er pr. 1. februar ansat en forhandlingskonsulent, der er gået i gang med at forhandle priser og aftalevilkår med eksterne leverandører, fx bosteder
• Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden er med udgangspunkt i de politisk vedtagne kvalitetsstandarder startet på en proces om at justere aflønning af plejefamilier, jf. orienteringsag i Børne- og Undervisningsudvalget 18. marts 2019.
• Fire projekter på skoleområdet, hvor der bl.a. er ved at blive identificeret løsninger til, hvordan kommunen kan styrke visitationen til specialskoler og styrke den specialpædagogiske indsats.
• Ny visitationsproces for særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). For at kvalificere vurderingerne af, hvem der er i målgruppe for STU, arbejdes der på at tilføre flere fagligheder til visitationsudvalget.
• Udvikle nye tilbud til unge i efterværn.

Derudover arbejdes der med bevillingsprocedurer, de faglige metoder i indsatserne på børne- og ungeområdet og udviklingen af Familiehuset, og på voksenområdet ses der på administration af BPA-ordningen og på de bevilgede foranstaltninger i sager med en anden handlekommune.

En oversigt over alle opgaver og projekter, der opstartes i 2019, er vedhæftet som bilag.

Et af de primære formål med styringsstrategien er at reducere udgifterne på det specialiserede område, bl.a. ved at skabe større effekt af de foranstaltninger, der ydes til børn, familier og voksne med særlige behov. I budgetprocessen er der for hhv. børne-, skole-, unge- og voksenområdet udarbejdet budgetforslag, som i alt udgør estimerede effektiviseringer på 13 mio. kr. i 2020.

Til orientering i Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at arbejdet med at udmønte styringsstrategiens anbefalinger er kommet godt fra start og at tidsplanen forventes overholdt.

Administrationen vurderer, at styringsstrategien allerede har haft en positiv effekt i forhold til samarbejdet og relationsopbygningen på tværs af børne-, unge- og voksenområdet.

Administrationen vurderer, at styringsstrategien i høj grad understøtter dagsordenen i budgetsammenhæng om at reducere de kommunale udgifter.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen blev taget til efterretning.

Ej til stede:

Mette Ahm-Petersen.

Taget til efterretning.

Udsat.

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Der orienteres hermed på oplyst grundlag om fremdrift og økonomi på sagen vedr. ombygning af faglokaler på skoler

Byrådet har den 5. december 2016 bevilliget i alt kr. 1.952.000 til udgifter til Ombygning af faglokaler på skoler - Sløjdlokaler og håndarbejdslokaler på Valdemarskolen, Dagmarskolen, Vigersted skole, Søholmskolen og Kildeskolen skal nytænkes i forhold til fremover, at være gode fysiske rammer for det nye fag håndværk og design.

Bevillingen er givet som en samlet anlægsbevilling for småanlæg 2017

Ombygning af faglokaler på skoler løber over en 3-årig periode 2017-2019 med frigivelse af kr. 1.952.000,- pr. år med et samlet budget på i alt kr. 5.856.000

2017 – Valdemarskolen

Håndværk & Design lokalet på Valdemarskolen stod færdigt i 2017, men blev på grund af bly i malingen og udskiftning af vinduer i facaden dyrere end budgetteret, men stadig inden for rammen.

2018 – Vigersted og Dagmarskolen

Vigersted Skole – Byggestart 15. april 2019 med forventet aflevering 1. juni 2019

Arbejdet kan holdes inden for den afsatte økonomiske ramme.

Dagmarskolen – Byggestart 18. februar 2019 for Område B, bestående af eksisterende kælderlokaler delaflevering 26. april 2019.

Byggestart 13. maj 2019 for Område A, bestående af det eksisterende sløjdlokale med en forventet aflevering 1. juli dog senest til skolestart 2019/2020.

 Arbejdet kan holdes inden for den afsatte økonomiske ramme.

Udgangspunktet for Vigersted og Dagmarskolen var at udbyde dem sammen, så der kunne opnås stordriftsfordele. Projekterne havde en lang Fase 1 periode med fokusgrupper og skiftende interessenter fra skolens side med efterfølgende projektering, byggeansøgning og udbud. Efter aftale med skolens ledelse besluttede vi at rykke byggestart ift. vejrlig, da der var udvendig støbearbejde i forbindelse med direkte udgang fra Håndværk og Design lokaler.

2019 – Søholm og Kildeskolen

På Søholm skole pågår Fase 1 arbejde sammen med ledelsen, hvor der satses på at have et Håndværk & Designlokale klar til skoleåret 2019/2020. Vi er udfordret af et AT påbud ift. procesudsugningen i sløjdlokalet, som skal tænkes ind ved samme lejlighed.

Projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og byggeansøgning forventes igangsat snarest.

Det forventes at økonomien holder sig inden for den afsatte ramme.

På Kildeskolen er Fase 1 arbejdet med fokusgrupper afsluttet, og projektering, udarbejdelse af udbudsmateriale og byggeansøgning pågår. Vi forventer at have Håndværk & Design lokalet klar til skoleåret 2019/2020. Det forventes ligeledes at økonomien holdes inden for den afsatte ramme.

Ombygning af faglokale på Valdemarskolen har forbrugt det afsatte beløb til uforudsete udgifter på kr. 488.000 og kr. 330.865,50 af de kr.488.000 til rådgiverhonorar, hvorfor øvrige 4 skoler projekteres af Ringsted Kommune.

Der er nedsat fokusgrupper på hver enkelt skole, som består af en ledelsesrepræsentant, en Håndværk & Design underviser og en teknisk servicemedarbejder.

 Ingen

Administrationen vurderer på grundlag af fremdriften i projekterne og at den afsatte økonomiske ramme holder, at fortsætte det planlagte arbejde med aftalte tidsplaner.

Direktionen indstiller, til Plan- og Boligudvalget, at orienteringen tages til efterretning

Direktionen indstiller, til Børne- og Undervisningsudvalget, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Udsat.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Denne sag handler om en henvendelse til Børne- og Undervisningsudvalget fra skolebestyrelsesformanden på Valdemarskolen vedrørende klassedannelse med baggrund i faldende elevtal eller besparelse på hele skolen – og direktørens svar. Byrådsmedlem Britta Nielsen har anmodet om en drøftelse af sagen i Børne – og Undervisningsudvalget.

Den 26-3-2019 henvender skolebestyrelsesformanden fra Valdemarskolen med et brev til Børne – og Undervisningsudvalget.

Brevet indeholder en beskrivelse af udfordringer, som følge af faldende elevtal og dermed et deraf følgende mindre økonomisk råderum. Brevet opridser nogle forhold, der fra skolebestyrelsen opleves som uhensigtsmæssige).

Brevet opfordrer til at der gives dispensation således, at skolen kan beholde det faste tilskud til fire klasser, frem for de 3 klasser, der faktisk er elevtal til.

Den 01-04-2019 svarer direktøren med et brev, hvori udfordringerne anerkendes og der peges på nogle muligheder, der kan fastholde og udvikle aktiviteterne på skolen. Der peges på inklusionsmidler, pulje til at hæve det faglige niveau, og IT-puljen.

Svarbrevet giver en kort opsummering af de konkrete konsekvenser for skolen ved den politisk vedtaget tildelingsmodel, og der gøres opmærksom på, at tildelingsmodellen ikke indeholder særlige dispensationsmuligheder ved. f.eks. fald i elevantal. 

Svarbrevet henviser endvidere til, at udvalget udsatte et orienteringspunkt om budgettildelingsmodellen, da udvalget ønsker en nærmere redegørelse for de forskelle i skolernes tildelingsmodel, der er begrundet i de socioøkonomiske faktorer i de enkelte skoledistrikter.

Endelig henviser svarbrevet til, at bygningsreglementsbestemmelserne vedrørende lokalestørrelser, der alene gælder ved nyopførelser og derfor ikke gælder Valdemarsskolen.

Både henvendelsen fra skolebestyrelsesformanden og direktørens svar ligger som bilag i sagen.

Den 09-04-2019 anmoder Børne- og Undervisningsudvalgsmedlem Britta Nielsen i en mail til Udvalgsformanden om, at henvendelsen fra Valdemarskolen drøftes i Børne- og Undervisningsudvalget.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurdere det hensigtsmæssigt, at Udvalget drøfter Valdemarskolens henvendelse samt direktørens svar.

Direktionen indstiller, at sagen drøftes.

Sagen blev drøftet. Administrationen opfordres til at gå i dialog med skolen om alternative pædagogiske løsningsmuligheder.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremstilles med henblik på, at Byrådet skal tage stilling til etableringen af en kunstgræsbane til Benløse Idrætsforening efter at etableringsomkostningerne er valideret af rådgiver

Byrådet vedtog med budget 2016 at afsætte 3,507 mio. kr. til etablering af en ny kunstgræsbane i Benløse.

Budgettallet var baseret på overslagspriser fra en jordentreprenør samt en elektriker. Overslagspriserne tog ikke højde for bl.a.:

• Etablering af byggeplads
• Bortkørsel af jord
• Rådgivning

I oktober 2018 blev der tilknyttet en rådgiver til projektet. Der er valgt at bruge ekstern rådgiver, da etablering af en kunstgræsbane kræver speciel viden, som kommunen ikke råder over. Rådgiveren har nu gennemgået projektet og er fremkommet med 2 løsninger.

I budget 2019 har Byrådet besluttet en hensigtserklæring omkring microplast. Rådgiveren har derfor også vurderet på Byrådets beslutning omkring microplast.

Benløse Idrætsforenings ønske er en ny kunstgræsbane, med tilhørende opvarmningsområde og en belysning på 150 lux men forberedt til at lysstyrken kan øges til 250 lux, da dette vil blive et krav fra DBU om få år.

Løsning 1: Etablering af kunstgræsbane med traditionel opbygning.

Løsning 2: Etablering af kunstgræsbane ved opbygning ovenpå eksisterende bane. Dette indebærer at banen bliver hævet ca. 60 cm over eksisterende terræn samt at der skal              søges byggetilladelse for terrænregulering.

Der er i løsningsforslagene også vurderet på følgende opgaver:

1. om der skal etableres et opvarmningsareal foran den nye kunstgræsbane
2. om der skal ske en opgradering af belysningen fra traditionel belysning til energivenlig belysning
3. om der skal bruges traditionel infill SBR-gummi (gamle bildæk), om man skal vælge en gummi infill, der er produceret specielt til kunstgræsbaner (TPE) eller om man skal vælge den økologiske infill (kork)

Efter rådgiverens estimat ser økonomien ud som følger.

Optionspriser

Benløse Idrætsforening er blevet orienteret vedr. at sagen tages tilbage til Byrådet

Benløse Idrætsforening ønsker at der etableres en jordvold langs den ene side af kunstgræsbanen, som kan bruges som siddepladser.

Administrationen kan ikke anbefale at der laves en jordvold langs den nye kunstgræsbane, dette begrundes i, at den vil være tidskrævende at holde ved lige, samt at med de ekstrem regnvejr skybrud der er en gang i mellem, så risikerer man at volden skyller væk, med store retableringsomkostninger til følge.

Der er de bevilliget 3,507 mio. kr. til etableringen af kunstgræsbanen i Benløse ikke økonomi til at etablere kunstgræsbanen, hvorfor byrådet skal tage stilling til det videre forløb.

Vælges løsningsforslag 1 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 2.393.000 kr.

Vælges løsning 2 med minimumsbelysning og traditionel infill (SBR) mangler der en økonomi på 1.493.000 kr.

Vælges der en løsning, hvor der bliver etableret et opvarmningsområde, vil denne løsning koste 6.480.000 kr. I denne løsning vil der mangle 2.973.000 kr. til projektet.

Administrationen kan ikke anvise anlæg, hvor restbeløbet kan finansieres.

Administrationen anbefaler at en ny kunstgræsbane opføres som traditionel kunstgræsbane, men med kork infill, som er den mest økologiske infill der er på markedet samt, at belysningen udføres med 250 lux så den er fremtidssikret.

Direktionen indstiller

1.                                    at byrådet tager stilling til om der skal tilføres nye midler til gennemførelse af en kunstgræsbane i Benløse i 2019
2.                                    at byrådet tager stilling til om anlægget skal tilføres nye midler i budget 2020
3.                                    at Byrådet tager stilling til om kunstgræsbanen i Benløse skal etableres

Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet.

Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering.

Indstillingerne taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget anbefaler banen anlægges som planlagt i indeværende år, samt at banen ikke etableres ovenpå den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser. Det anbefales, at banen etableres under hensyntagen til miljøet. Det anbefales at det undersøges, om der kan etableres en jordvold med en eventuel driftsaftale indgået med Benløse IF.

Det anbefales desuden at administrationen anviser den fornødne finansiering.

Udvalget ønsker at sagen belyses i forhold til mulighed for at søge fondsmidler, kendskab til driftsudgifter og brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper, mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold, ligesom sagen ønskes behandlet i Klima- og Miljøudvalget vedr. miljøbelastning. Herefter genoptages sagen.

Ej til stede: Lars Tegl Rasmussen

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Fondsmidler

BIF har ansøgt i alt 4 fonde om midler til etablering af opvarmningsområdet.

BIF har fået afslag fra Nordeafonden, AP Møller Fonden og Bjarne Jensens Fond på fondsmidler. BIF mangler svar fra Trelleborgfonden.

Kommunens fundraiser vurderer, at kommunen vil have svært ved at få fondsmidler til en kunstgræsbane, da de fonde der yder tilskud til kunstgræsbaner, primært yder tilskud til foreninger.

Mulighed for etablering af og frivillig driftsaftale om jordvold

BIF har i en mail til administrationen den 20. februar 2019 oplyst, at de er positivt stemt for at indgå en driftsaftale med Ringsted Kommune omkring vedligeholdelse af en eventuel jordvold. Lige som BIF i en mail til Byrådet den 26. februar 2019, har skrevet at BIF godt kan løfte opgaven med drift og vedligehold af en eventuel jordvold.

Brugertilfredshed ved de forskellige infilltyper,

BIF har oplyst at fodboldspillere helst vil spille på kunstgræsbaner med infill af SBR eller TPE gummi, da denne type infill giver de spillemæssige bedste oplevelser, dette skyldes at infilltyperne minder mest om naturgræs.

Med Byrådets beslutning omkring minimering af brugen af micro-plast, har administrationen undersøgt de forskellige infill typer.

• SBR er et produkt der laves af gamle bildæk.
• TPE er et gummigranulat som produceres af nyt gummi udelukkende som infill til kunstgræsbaner. TPE har derfor ikke været udsat for andre forurenende kilder. TPE betragtes derfor som mere miljøvenlig end SBR.
• Kork er udvundet af korktræer i sydeuropa. Kork som infill betragtes som det mest klimavenlige infill.
• Saltex Biofill. Er et organisk og fuldstændigt nedbrydeligt produkt. Der er dog ikke stor erfaring med produktet, da der er et forholdsvist nyt produkt. Producenten vurderer at banerne har samme spillemæssige egenskaber som baner med SBR gummi.
• Endelig findes der kunstgræsbaner uden infill (PureField). Der er pt. etableret 67 baner rund om i Europa. Denne type kunstgræsbane kaldes for 4. generationskunstgræs. PureField er pt. ikke godkendt af FIFA som bane til divisionskampe, men FIFA er ved at indføre en ny type godkendelse, hvor banen kommer ind under. Materialerne i PureField baner genbruges 100 %. Det vurderes, at der kræves specielle sko for, at brugerne får den samme tilfredshed som på kunstgræsbaner med SBR gummi (sko med gummiknopper). Der er endnu ikke etableret kunstgræsbaner i Danmark med PureField.

Der ud over har administrationen erfaret, at der er forskel på de forskellige underlagstyper på kunstgræsbanerne. Fælles for alle underlagstyper er dog, at de er udført af PVC (polyvinylchlorid), PU (polyurethan), eller Latex.

PVC er et stof der er fremstillet af råolie og salt. PVC kendes især som kloakrør, tagrender og vinylgulve. Ved nedbrydning frigives der klor, som er en af drivhusgasserne. Ved bortskaffelse afbrændes PVC. Ved afbrænding af PVC frigives der foruden klor også saltsyre.

PVC er et stift materiale som ikke er vejrbestandig. For at gøre PVC vejrbestandig og blødt tilsættes der en række additiver og blødgører (bl.a. ftalater)

PU fremstilles ved en kemisk reaktion mellem isocyanater og en række forskellige polyoler. PU er vejrbestandigt.

Ved bortskaffelse af PU, kværnes PU’en som så genbruges til bl.a. plader i byggeindustrien.

Latex hedder egentlig naturgummi-latex og er et naturmateriale, der udvindes af saften fra gummitræet Havea brasiliensis.

Ved bortskaffelse af latex, ndbrydes dette og genanvendes i nye kunstgræsfibre.

Erfaringsmæssigt er ca. 40 % af PVC belægningen smuldret væk efter en 10 års periode. PVC der opløses i stumper medregnes som microplast.

PU og latex belægninger smuldre ikke væk, så ved valg af denne type undgår man microplast under kunstgræstæppet.

Driftsudgifter

Den årlige drift af en kunstgræsbane koster 131.000 kr. pr. år. ved valg af infill med microplast. Vælges infill med kork, så er driftsudgiften ca. 144.000 kr. pr. år, mens den årlige driftsudgift til PureField er på 55.000 kr.

Fratrækkes den årlige udgift på 27.000 kr. pr. år til vedligehold af en græsbane (40 x klipning, 2 x gødskning og 1 x vertikalskæring) så skal der tilføres 28.000 – 117.000 kr. pr. år. til driften af en kunstgræsbane. I overslaget er der ikke indregnet drift af en jordvold.

Ringsted Sportscenter råder over den nødvendige viden til den daglige drift af kunstgræsbaner, og udstyr derfra kan bruges til vedligeholdelsen.

Økonomi

Der er i sagsfremstillingen redegjort for økonomien til etablering af en kunstgræsbane med de traditionelle infill typer.

Der er i den supplerende sagsfremstilling redegjort for driftsudgiften ved infill af henholdsvis SBR gummi og kork.

Kunstgræsbaner med bagside af PU gummi og infill af Saltex Biofill vurderes fra producenternes side at koste ca. 20 % mere end kunstgræsbaner med PVC bagside. Dette svarer til en tillægspris pris på 1,1 mio. kr..

Økonomien ved kunstgræsbaner af PureField er fra producenten oplyst til at være ca. 1,2 mio. kr. dyrere end traditionelle kunstgræsbaner.

Til drift af en kunstgræsbane skal der årligt afsættes en tillægsbevilling på 28-117.000 kr. til drift og servicering af banen.

Økonomi ved PureField (løsning a);

Økonomi ved infill af kork og bagside af PU (løsning b):

Økonomi ved infill af kork og normal bagside (løsning c):

Økonomi ved SBR (løsning d):

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at en kunstgræsbane med infill af kork eller PureField vil opfylde Byrådets beslutning om, at microplast skal begrænses.

Det er ligeledes administrationens vurdering, at en kunstgræsbane med infill af kork eller PureField, vil opfylde de spillemæssige behov, der er for en klub som Benløse Idrætsforening.

Alle typer af de nævnte kunstgræsbaner vil opfylde Benløse Idrætsforenings behov for en kunstgræsbane til fodbold hele året rundt. Dog vil en kunstgræsbane med infill af SBR være det valg, som Benløse Idrætsforening helst vil have, da baner med SBR er den type der kommer tættest på en normal græsbane.

Indstilling

Direktionen indstiller

1. at der vælges en af følgende typer kunstgræsbane:
   1. PureField,
   2. Kork og bagside af PU,
   3. Kork og en normal bagside,
   4. SBR.
2. at der udarbejdes et budgetønske på den valgte type, som indgår i budgetforhandlingerne til budget 2020.

Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om,

• at der indgås driftsaftale om jordvold med BIF,
• at der indgår opvarmningsareal i projektet med kunstgræsbane
• at banen anlægges som planlagt i indeværende år
• at banen ikke etableres oven på den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser.

Ej til stede: Jan Jakobsen

Indstillingspunkt 1. SBR anbefales godkendt efter afstemning.

Per Flor, Lisbeth Andersen og Henrik Kjær stemte imod med bemærkningen om, at der ønskes den mest miljørigtige løsning.

Indstillingspunkt 2. Anbefales godkendt.

Orienteringen tages til efterretning med bemærkning om:

• at der indgås driftsaftale om jordvold med BIF,
• at der indgår opvarmningsareal i projektet med kunstgræsbane
• at banen anlægges som planlagt i indeværende år
• at banen ikke etableres oven på den eksisterende bane, således at der er adgang for brugere med funktionsnedsættelser.
• der skal søges en miljørigtig løsning
• administrationen anmodes endnu engang om at pege på finansiering
• at oplyse om hvad der er brugt på projektet hidtil