Referat

Godkendt

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget skal i denne sag tage stilling til fremtiden for Stakhavens Vuggestue.

Børne- og Undervisningsudvalget fik i møde d. 16. september 2019 ”Orientering om status på Stakhavens Vuggestue september 2019” og udvalget besluttede, at de på kommende møde skulle have fremlagt en sag med henblik på afklaring af fremtiden for Stakhavens Vuggestue. 

Som det fremgik af sagen d. 16. september 2019 er det gået langsommere med at fylde de

 15 pladser i Stakhavens Vuggestue end forventet. På baggrund af administrationens erfaringer fra tidligere år, med øget efterspørgsel til plads i august og september måned, havde administrationen en forventning om, at der hen over sommeren ville komme flere småbørn til Ringsted Kommune, som ville efterspørge en plads bl.a. i Stakhavens Vuggestue. Også i 2019 har der været større efterspørgsel til plads i dagtilbud efter sommerferien, dog ikke til Stakhavens Vuggestue. 

Her i oktober 2019 er der 9 børn i vuggestuen. Som det ser ud lige nu, vil der være 8 børn i februar 2020 og til april 7 børn. Der er 1 barn på venteliste til maj 2020.

Forældrenes argumenter for ikke at tage imod en plads i Stakhavens Vuggestue, er som nævnt i tidligere sag bl.a., at det er en midlertidig ordning uden tidshorisont for ophør, og at tilbuddet alene er til vuggestuebørn, som betyder, at deres barn skal skifte institution, når barnet når børnehavealderen.

Stakhavens Vuggestue blev etableret i slutningen af 2018, som en hurtig løsning for at imødekomme et akut behov for pladser til 0-2 årige børn i kommunen. Hen over første halvår af 2019 er de fysiske rammer i 4 daginstitutioner blevet ombygget og indrettet til at kunne rumme flere vuggestuebørn, hvilket kan tilgodese efterspørgslen til dagtilbud i midtbyen foreløbig frem til efteråret 2021, sådan som befolkningsprognosen for 2020 og i overslagsårene ser ud lige nu.

Det var bl.a. intentionen med etablering af en midlertidig vuggestuegruppe i samdrift med den kommunale dagpleje, at der kunne etableres og udvikles et samarbejde, som både børn og medarbejdere kunne profitere af, idet dagplejebørn og vuggestuebørn har samme alder. 

Stakhavens Vuggestue er en relativ dyr ordning for kommunen i og med, at der stadig er så få børn i vuggestuen. Derfor vurderer administrationen, at vuggestuen driftsmæssigt ikke har været hensigtsmæssigt placeret på Frejasvej 3 sammen med dagplejen.

Administrationen peger derfor på to alternativer til fremtiden for Stakhavens Vuggestue:

1. Èn mulighed kan være at fortsætte Stakhavens Vuggestue, men i samdrift med en eksisterende 0-6 års daginstitution. Samdrift med en daginstitution forventes at kunne give mere synergi og dynamik i tilbuddet, bl.a. fordi driftsformen er identisk.

2. Èn anden mulighed kan være at afvikle tilbuddet og tilbyde de få børn, der er indmeldt i Stakhavens Vuggestue plads andre steder, hvor der aktuelt er ledig kapacitet og under hensyntagen til forældrenes ønske om valg af nyt dagtilbud.

Ad.1. Med hensyn til det første løsningsforslag med samdrift af Stakhavens Vuggestue og en eksisterende 0-6 års institution, vil vuggestuegruppen på Frejasvej 3 blive en lille ”satellit” hertil. Børnene skal indmeldes i daginstitutionen, ligesom det tilstræbes, at det nuværende personale i vuggestuen får ansættelse i den pågældende daginstitution. Med denne løsning er det forventningen, at børn og personale i den lille vuggestuegruppe både organisatorisk og fagligt i højere grad vil profitere i en model, hvor vuggestuen drives sammen med en eksisterende 0-6 års institution.  

Ad. 2. Det andet løsningsforslag er, at afvikle Stakhavens Vuggestue nu og tilbyde de få indmeldte børn plads andre steder:

• Med denne løsning kan det forudses, at forældrene vil opleve, at kommunen udsætter deres børn for et unødigt skift. I Ringsted Kommune har man tidligere valgt at imødekomme de børn og forældre, hvis dagtilbud stod foran en afvikling, ved at lade børnene komme foran øvrige børn på ventelister, når der skal anvises pladser til et dagtilbud.

• Der er aktuelt ledige pladser i Åkanden og i Snurretoppen. Snurretoppen har fået omdannet og indrettet fysiske rammer til vuggestuebørn, så institutionen fra sommeren 2019 har plads til 60 vuggestuebørn. Dog er der ikke nogen forældre til børn i Stakhavens Vuggestue, som oprindeligt har ønsket plads i Snurretoppen.

• Stakhavegården på Frejasvej 3 fortsætter som ramme for den kommunale dagplejes administration og legestuegrupper samt sundhedstjenestens aktiviteter for unge sårbare mødre.

Cowi rapportens befolkningsprognose for 2020 og frem peger på en tilvækst af børn i Valdemar–og Dagmardistrikterne de kommende år. Samlet set vil der umiddelbart være tilstrækkelig kapacitet frem til efteråret 2021 i midtbyen, under forudsætning af, at det forventede boligbyggeprogram i Cowi-rapporten udvikler sig som beskrevet. Hvis boligbyggeprogrammet ændrer sig, vil det få betydning for udviklingen i børnetallene og kapacitetsbehovet for pladser i dagtilbud i kommunen.

Hvis der på sigt skulle vise sig behov for flere pladser til børn i Valdemar- og Dagmardistrikterne, kan en genetablering af Stakhavegården på Frejasvej 3 som 0-6 års institution overvejes som en mulighed. Dette vil dog betyde, at der skal findes andre bynære og egnede lokaler til dagplejens administration og fire af dagplejens heldags-legestuegrupper, samt til sundhedstjenestens aktiviteter for unge sårbare mødre.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at det er nødvendigt at afklare fremtiden for Stakhavens Vuggestue nu, da det er en dyr ordning for så relativt få børn. Igennem det lille års tid Stakhavens Vuggestue har eksisteret i samdrift med dagplejen, har det ikke vist sig muligt at anvise børn til alle 15 pladser, og derfor vurderer administrationen, at det er nødvendigt at finde andre løsninger.

Hen over første halvår af 2019 er de fysiske rammer i 4 daginstitutioner blevet ombygget og indrettet til at kunne rumme flere vuggestuebørn, hvilket kan tilgodese efterspørgslen foreløbig frem til efteråret 2021 jf. befolkningsprognosen. 

Den nye befolkningsprognose peger på, at der om 1½ -2 år vil være behov for flere pladser i midtbyen. Det vil således være muligt at afvente en ny befolkningsprognose i foråret 2020 og på dén baggrund vurdere kommunens fremtidige behov for pladser, herunder en eventuel genetablering af Stakhavegården som daginstitution til 0-6 årige børn.

Direktionen indstiller,

1. at Stakhavens Vuggestue fortsætter, men reetableres i samdrift med en eksisterende 0-6 års daginstitution, eller
2. at Stakhavens Vuggestue afvikles og de nuværende indmeldte børn tilbydes plads andre steder, hvor der aktuelt er ledig kapacitet og under hensyntagen til forældrenes ønske om valg af nyt dagtilbud.
3. at en genåbning af Stakhavegården som selvstændig 0-6 års institution indgår i overvejelserne om, hvordan de kommende års forventede stigning i børnetallene i Ringsted midtby imødekommes. 

Udvalget besluttede, at sagen genoptages på næste udvalgsmøde, når resultatet af budgetforhandlingerne vedrørende etablering af ny daginstitution foreligger.

Ej til stede: Sadik Topcu

Byrådet har nu vedtaget budgettet for 2020, og heri er der indarbejdet mulighed for ny institution til erstatning for Kastaniehaven.

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med igangsættelse af processen af den nye Kastaniehave-institution, skal det fremtidige behov for kapacitet i Valdemar- og Dagmardistrikterne vurderes på ny jf. de kommende års forventede stigning i børnetallet. I den forbindelse skal fremtiden for Stakhavens Vuggestue afklares på kort sigt, ligesom der skal tages stilling til om Stakhavegården på langt sigt skal indgå som en del af den samlede kapacitet på dagtilbudsområdet.

Det er en dyr løsning for kommunen at bevare Stakhavens Vuggestue med så få børn. I 2019 forventes et merforbrug på ca. 500.000 kr. og med det nuværende børnetal vil det estimerede merforbrug alene anslås til ca. 375.000 kr. i 2020. 

Hvis det besluttes at afvikle Stakhavens Vuggestue vil der være plads til alle børn i Snurretoppen, alternativt vil børnene kunne tilbydes plads i andre dagtilbud, hvor der aktuelt er ledig kapacitet og under hensyntagen til forældrenes ønske om valg af nyt dagtilbud.

Såfremt det besluttes, at Stakhavegården på Frejasvej 3 skal genetableres som 0-6 års institution, vil det betyde, at der skal findes andre bynære og egnede lokaler til dagplejens administration og fire af dagplejens heldags-legestuegrupper, samt til sundhedstjenestens aktiviteter for ugen sårbare mødre.

Administrationen fremlægger en plan for den forventede stigning i børnetallet i forhold til kapaciteten på dagtilbudsområdet på et kommende møde i Børne- og Undervisningsudvalget.

Vurdering

Administrationen vurderer, at fremtiden for Stakhavens Vuggestue skal afklares på kort sigt. Administrationen vurderer tillige, at Stakhavegården som 0-6 års institution på langt sigt, kan indgå som en del af den samlede kapacitet på dagtilbudsområdet.

Direktionen indstiller, at:

1. Fremtiden for Stakhavens Vuggestue afklares på kort sigt ved enten, at:

1. Stakhavens Vuggestue fortsætter, men reetableres i samdrift med en eksisterende 0-6 års daginstitution, eller
2. Stakhavens Vuggestue afvikles, og alle de nuværende indmeldte børn kan tilbydes plads i Snurretoppen eller alternativt i andre dagtilbud, hvor der aktuelt er ledig kapacitet og under hensyntagen til forældrenes ønske om valg af nyt dagtilbud.

2. Børne- og Undervisningsudvalget i et kommende møde får fremlagt en sag med forventet stigning i børnetal i forhold til kapaciteten på dagtilbudsområdet, og heri indgår en genåbning af Stakhavegården som selvstændig 0-6 års institution som én blandt flere muligheder.

Indstillingen ikke tiltrådt idet Stakhavens Vuggestue ikke lukkes.

Udvalget ønsker et oplæg med henblik på at Stakhavens Vuggestue gøres til en selvstændig 0-6 års institution

Udvalget ønsker i sagsfremstillingen ligeledes markedsføringsmuligheder beskrevet.

Der ønskes ligeledes et oplæg på alle øvrige funktioners placering.

Sagen genoptages på BUU-møde i januar 2020.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Den selvejende daginstitution Dagmarasylets Børnehave har fremsendt revideret vedtægt til godkendelse i Byrådet.

Byrådet godkendte i møde d. 8. oktober 2018 nye driftsaftaler for de selvejende daginstitutioner.

Ifølge Dagtilbudslovens §§ 14-16 skal en selvejende daginstitution have en vedtægt og en forretningsorden, som sammen med driftsaftalen er grundlaget for den selvejende institution. Vedtægter for selvejende daginstitutioner skal godkendes af Byrådet.

Bestyrelsen for den selvejende daginstitution Dagmarasylets Børnehave har nu revideret deres vedtægt fra 1995 i forlængelse af den nye driftsaftale og fremsender den hermed til godkendelse i Byrådet.

Bestyrelsen i et selvejende dagtilbud har jf. Dagtilbudsloven samme indflydelse som bestyrelser i kommunale dagtilbud fx med hensyn til fastsættelse af principper for dagtilbuddets arbejde, anvendelse af en budgetramme, samarbejde mellem hjem og dagtilbud, ligesom bestyrelsen skal inddrages i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan. Derudover har den selvejende daginstitutions bestyrelse et selvstændigt arbejdsgiveransvar for de ansatte og et selvstændigt ansvar for økonomien i institutionen. 

Af Dagtilbudsloven og den tilhørende vejledning fremgår det, at vedtægten for et selvejende dagtilbud som minimum:

• Skal være i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer for dagtilbudsområdet
• Kan beskrive institutionens formål og idegrundlag
• Skal beskrive forældrenes ret til indflydelse gennem en forældrebestyrelse
• Skal beskrive bestyrelsens sammensætning, herunder om medarbejderrepræsentant kan vælges til bestyrelsen
• Skal beskrive om eventuelle medarbejderrepræsentanter har stemmeret
• Skal beskrive, hvorvidt der skal være kvalificeret flertal i bestyrelsen i visse spørgsmål og med hvor mange stemmers overvægt
• Skal beskrive om der er visse spørgsmå, der kræver enighed i bestyrelsen

Bestyrelsen for Dagmarasylet har i overensstemmelse med de gældende regler på området fremsent revideret vedtægt og en forretningsorden. Den reviderede vedtægt for Dagmarasylets Børnehave er vedlagt sagen som bilag 1 og forretningsordenen, med beskrivelse af retningslinjerne for bestyrelsens arbejde er vedlagt sagen som bilag 2.

Den reviderede vedtægt beskriver institutionens overordnede mål og formål, samt beskriver bestyrelsens sammensætning, med et flertal af valgte forældre, medarbejderrepræsentation, valg, stemmeret og valgbarhed. Det fremgår af vedtægten, at bestyrelsen altid vil have et flertal af forældre til børn indskrevet i institutionen, samt at bestyrelsen derudover kan udpege 1-2 udefrakommende medlemmer til bestyrelsen. Disse medlemmer skal have en særlig interesse i institutionen og vil have stemmeret.

Valg til bestyrelsen afholdes i august/september, mens de kommunale dagtilbud afholder valg til bestyrelser i april måned.

Af forretningsordenen fremgår det, at medarbejderrepræsentanten ikke har stemmeret i bestyrelsen for Dagmarasylets Børnehave, hvorimod medarbejderrepræsentanter i kommunale dagtilbud har stemmeret.

Vedtægten beskriver tillige bestyrelsens arbejde, tavshedspligt, ansvar og kompetence, - herunder bestyrelsens kompetence til ansættelse og afskedigelse af hhv. leder og personale, bestyrelsens forpligtelse og hæftelse i forhold til institutionens dispositioner samt bestyrelsens beslutning om institutionens nedlæggelse/ophør.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at Dagmarasylets reviderede vedtægt og forretningsorden opfylder de formelle rammer for indholdet jf. Dagtilbudslovens bestemmelser og er tillige i overensstemmelse med Driftsaftalen mellem Ringsted Byråd og den selvejende daginstitution Dagmarasylet.

Direktionen indstiller, at den reviderede vedtægt for den selvejende daginstitution Dagmarasylet godkendes

Anbefales godkendt

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede den 14. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes i fagudvalg. I denne sag skal budgettet til Børn og Unge Topmøde 2020 i Aalborg den 30. til 31. januar 2020 godkendes.

Børne- og Undervisningsudvalget har mulighed for at deltage i KL’s Børne & Unge Topmøde.

Temaet er ”Stærkere fællesskaber – bedre trivsel”

Udvalget, centerchef Jesper Ulrich, centerchef Sune Thor og direktør Gitte Løvgren deltager i topmødet.

Onsdag den 29. januar kl. 16.00 er der afgang i kommunens bus fra Hækkerupsvej 1. Forventet hjemkomst fredag den 31. januar kl. 16.00.

Fristen for bindende tilmelding er fredag den 6. januar 2020.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at budgettet for udvalgsturen til KL’s topmøde i Aalborg ligger inden for rammerne af Byrådsbeslutningen den 14. april 2016 – Retningslinjer for byrådsmedlemmers deltagelse i rejser, konferencer og lign

Direktionen indstiller, at budgettet for KL’s Børne og Ungetopmøde den 30. til 31. januar godkendes.

Godkendt

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 8. oktober 2018, at der i denne byrådsperiode skal udarbejdes en ny politik på området for voksne med særlige behov, og at processen skal igangsættes ultimo 2019. Denne sag forelægges for at få politisk stillingtagen til nogle grundlæggende valg i forhold til indhold og proces for en ny politik, herunder mulighederne for at have en fælles handicappolitik inklusiv børn og unge. Der vil efterfølgende blive forelagt en tids- og procesplan for en ny politik.

Ringsted Kommune har i dag en Politik for voksne med særlige behov (vedhæftet). Ved udarbejdelsen af en ny politik skal der træffes beslutning om, hvorvidt den nuværende afgrænsning i fht. målgrupper og temaer i politikken skal ændres. Der er her inspiration at hente fra andre kommuner, hvor der ses forskellige bud og modeller for politikker på det sociale område.

Målgrupper for en ny politik

Kommunens nuværende Politik for voksne med særlige behov omfatter både personer med handicap, psykisk sygdom og sociale problemer. Målgruppen er afgrænset til kun at vedrøre personer over 18 år.

Andre kommuner – fx København, Århus, Sorø og Slagelse Kommuner – har i stedet en handicappolitik, som kun omfatter personer med handicap (fysisk og psykisk nedsat funktionsevne), men som så til gengæld typisk både gælder børn og voksne. Disse politikker har sit udspring fra FN’s Handicapkonvention, der handler om at sikre alle borgere med nedsat funktionsevne rettigheder og lige muligheder for at deltage i samfundet.

Nogle kommuner – fx Slagelse og København - har ud over en sådan handicappolitik en udsatte-politik eller lignende, der sætter rammer og retning for kommunens opgaveløsning i forhold til voksne med socialpsykiatriske problemstillinger.

Kommunen kan således vælge mellem to forskellige modeller i forhold til ny politik på området:

• A) Fastholde en Politik for voksne med særlige behov, der dækker på tværs af handicap- og socialpsykiatriområdet, men kun retter sig mod borgere over 18 år.
• B) En Handicappolitik for personer med nedsat funktionsevne, der dækker på tværs af børne- og voksenområdet. Eventuelt suppleret med en udsattepolitik.

En fælles handicappolitik på tværs af aldersgrupper vil have delvis samme målgruppe som kommunens Børne- og Ungepolitik, der målretter sig mod alle børn og unge i kommunen. Børne- og Ungepolitikken bygger bl.a. på værdier om inklusion og inkluderende fællesskaber, og vil indholdsmæssigt godt kunne suppleres af en mere specifik politik på handicapområdet.

Temaer i en ny politik

Ud over spørgsmålet om målgrupper er der også flere muligheder i forhold til, hvilke temaer en ny politik skal omfatte. I forhold til den nuværende Politik for voksne med særlige behov ses der fra andre kommuner eksempler på politikker med en større bredde i temaerne, fx med temaer om inklusion, kommunikation og borgerinddragelse, sundhed og fysisk og digital tilgængelighed.

I Ringsted Kommune er flere af disse temaer dækket af andre politikker, fx lighed i sundhed i sundhedspolitikken og en politik for kommunikation og borgerinddragelse, der tager udgangspunkt i modtagerens behov. Inklusion er berørt i kommunens Børne- og Ungepolitik og bliver også et delelement i beskæftigelsesplanen for 2020.

Det skal bemærkes, at der en række lovgivningskrav til kommunens opgaveløsning på ovenstående temaer, fx krav til handicaptilgængelighed ved nybyggeri og byudvikling. En politik vil derfor altid kun udgøre et supplement til lovgivningen og har derudover den funktion at øge opmærksomheden og evt. ambitionsniveauet for kommunens opgaveløsning på disse områder.

Omfang af inddragelsesproces

Et tredje og sidste valg ved udarbejdelsen af en ny politik er, hvor omfattende borgerinddragelsen skal være. Det følger af kommunens politikkoncept, at nye politikker udvikles med inddragelse af borgere og andre eksterne interessenter. En sådan inddragelsesproces kan tilrettelægges meget forskelligt i omfang – alt fra en omfattende inddragelsesproces med fx samskabende workshops, borgersurveys og borgermøder til en mere afgrænset proces, fx høring i de råd og interesseorganisationer, der varetager de relevante borgergruppers interesser.

I høring i Handicaprådet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der er forskellige fordele og ulemper ved hhv. en politik for voksne med særlige behov og en handicappolitik på tværs af alder (model A og B).

Fordele og ulemper ved model A) at fastholde det nuværende koncept med en politik for voksne med særlige behov vurderes at være:

• Voksne med handicap og voksne med socialpsykiatriske problemer har på en række parametre de samme interesser og behov – fx i forhold til selvbestemmelse, et værdigt liv med kvalitet i hverdagen og et fokus på borgerens egne ressourcer, håb og drømme. En række af de overliggende mål og tilgange er derfor de samme på tværs af voksenområdet.
• Ved at fasholde konceptet med en politik for voksne med særlige behov skal der kun udarbejdes én ny politik, mens den anden model kan skabe et behov for at udarbejde to nye politikker (en handicappolitik og en udsattepolitik).
• En politik for voksne med særlige behov understøttes af den politiske og administrative organisering i kommunen, idet opgaver i relation til +18-årige med særlige behov hører under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og er administrativt placeret hos Social- og Sundhedscenter sammen med Ungeenheden i Arbejdsmarkedscenter.
• Ulempen vurderes at være, at politikken ikke opstiller fælles mål og handleplaner for både børn og voksne med nedsat funktionsevne. I øvrigt vurderes ulemperne at være de samme, som omvendt er fordelene ved den anden løsning, jf. næste afsnit.

Fordele og ulemper ved model B) i stedet at have en handicappolitik, eventuelt suppleret med en udsattepolitik, vurderes at være:

• I en handicappolitik vil det være muligt at opstille målsætninger og handleplaner for de temaer, der både er relevante for børn og voksne med nedsat funktionsevne, fx tilgængelighed.
• En opdeling af politikker for hhv. handicapområdet og området for socialpsykiatri giver et tydeligere afsæt for mere målgruppespecifikke handleplaner, fx i fht. fysisk tilgængelighed for borgere med fysiske handicaps eller i fht. recoverybaserede indsatser for borgere med psykiske lidelser.
• En ulempe er, at denne løsning vil kræve flere ressourcer og tage længere tid end en politik for voksne med særlige behov. Dels fordi der skal gennemføres to politikprocesser, hvis det besluttes både at formulere en handicappolitik og en udsattepolitik. Dels fordi en fælles handicappolitik for børne og voksenområdet omfatter en bredere interessent- og borgerkreds, og at borgerinddragelsesprocessen derfor bliver mere omfattende. Endelig vil en handicappolitik gå på tværs af flere politiske udvalg og på administrativt niveau vil det kræve medarbejderressourcer fra flere centre.

Administrationen vurderer, at der må med afsæt i ovenstående fordele og ulemper må tages politisk stillingtagen til, hvilken model der ønskes.

Administrationen vurderer, at borgerinddragelsesprocessen må tilrettelægges forskelligt alt afhængigt af, hvilken model der vælges, og at en handicappolitik - eventuelt suppleret med en udsattepolitik - forudsætter en mere omfattende inddragelsesproces.

Administrationen vurderer også, at valget at temaer i en ny politik afhænger af, om der vælges model A eller B for en ny politik. Derudover vurderer administrationen, at det er relevant at give borgere og interessenter indflydelse på temaerne i en ny politik, og at temaerne derfor først skal endeligt fastlægges efter der er sket borger- og interessentinddragelse.

Direktionen indstiller,

1. at beslutte, om kommunen A) fortsat skal have en politik for voksne med særlige behov eller B) i stedet have en fælles handicappolitik for børne- og voksenområdet
2. at beslutte, om kommunen skal have en udsattepolitik som supplement til en handicappolitik.

Udsat til Handicaprådets høringssvar foreligger.

Ej til stede: Sadik Topcu

DH-siden af Handicaprådet indstiller, at kommunen bibeholder en politik for voksne med særlige behov, og at handicapområdet indtænkes i alle øvrige politikområder.

DH-siden af Handicaprådet opfordrer til, at der i dagsordensproduktioner udvikles et afsnit, hvor der redegøres for konsekvenser for handicapområdet.

Ej til stede: Jan Jakobsen og Sune Thor Olsen

Ad 1. Det anbefales at følge mulighed A, og at handicapområdet indtænkes i alle øvrige politikområder.

Ad 2. Det anbefales ikke, at der udarbejdes en udsattepolitik, da udsatteområdet indgår i politikken for voksne med særlige behov.

Udvalget anbefaler herudover, at det undersøges, om der i en forsøgsperiode i dagsordensproduktioner udvikles et afsnit, hvor der redegøres for konsekvenser for handicapområdet.

Ej til stede: Timo Jensen

Ad 1. Det anbefales at følge mulighed A, og at handicapområdet indtænkes i alle øvrige politikområder.

Ad 2. Det anbefales ikke, at der udarbejdes en udsattepolitik, da udsatteområdet indgår i politikken for voksne med særlige behov.

Udvalget anbefaler herudover, at det undersøges, om der i en forsøgsperiode i dagsordensproduktioner udvikles et afsnit, hvor der redegøres for konsekvenser for handicapområdet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I Styringsstrategi for det specialiserede område (BY 12. nov. 2018) er en af anbefalingerne på skoleområdet, at skolernes ressourcetildelingsmodel justeres med henblik på at styrke det økonomiske incitament for inklusion i almenskolen.

Administrationen har på den baggrund fået udført en analyse af elevsammensætningen i skoledistrikterne på baggrund af demografi, socioøkonomi og sundhed. I denne sag orienteres udvalget om resultaterne af analysen og den videre anvendelse af analysens resultater.

Administrationen har fået udført en analyse af elevsammensætningen i skoledistrikterne på baggrund af demografi, socioøkonomi og sundhed. Analysen ”Specialundervisning i Ringsted Kommune - Behov, henvisningspraksis og budgettildeling” er vedlagt som Bilag 1.

Analysens hovedkonklusioner er resumeret nedenfor. Analysens resultater vil indgår i det videre arbejde med at tilpasse skolernes ressourcetildelingsmodeller. Tilpasning af ressourcetildelingsmodellerne vil blive fremlagt til beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget, således at de kan anvendes i skoleåret 20/21.

Analysen giver svar på følgende spørgsmål:

1. Henviser kommunen samlet set flere elever til specialundervisning end forventet i forhold til kommunens elevsammensætning?
2. Hvad er det enkelte skoledistrikts forventede andel af elever med specialundervisning?
3. Har det enkelte skoledistrikt flere eller færre elever i specialundervisning i forhold til det forventede antal baseret på elevsammensætningen?
4. Hvad er den enkelte skoles forventede behov for inklusionsindsatser?

Ad 1) Henviser kommunen samlet set fere elever til specialundervisning end forventet i forhold til kommunens elevsammensætning?

Af analysen (s. 7) fremgår nedenstående tabel:

Tabellen viser, at det på landsplan er 4,01 % af alle elever, der modtager specialundervisning. Med elevsammensætningen i Ringsted Kommune er den objektive forventning af 4,14 % af eleverne har behov for specialundervisning, og til sammenligning er det 4,26% af eleverne, der modtager specialundervisning. Ringsted Kommune henviser dermed godt 0,1 procentpoint flere elever til specialundervisning end forventet med udgangspunkt i en landsgennemsnitlig henvisningspraksis.

Ad 2) Hvad er det enkelte skoledistrikts forventede andel af elever med specialundervisning?

Af analysen (s. 9) fremgår nedenstående tabel:

Tabellen viser skoledistrikternes forventede andel af alle kommunens specialundervisningselever. Fx viser tabellen, at Campusskolen for 0. til 9. kl. har 19,3 % af elevgrundlaget, men den forventede andel af specialundervisningselever er til sammenligning 30,3 %. En væsentlig forklaring på dette er, at graden af segregering stiger med elevernes alder.

Ad 3) Har det enkelte skoledistrikt flere eller færre elever i specialundervisning i forhold til det forventede antal baseret på elevsammensætningen?

Af analysen (s. 13) fremgår nedenstående figur:

De massive søjler viser skoledistrikternes forventede andel af specialundervisningselever, og stregerne viser distriktets faktiske andel. I distrikterne for Campusskolen, Kildeskolen, Nordbakkeskolen og Søholmskolen er det således segregeret færre elever, end forventet med udgangspunkt i elevsammensætningen. Omvendt er der i distrikterne for Dagmarskolen, Valdemarskolen og Vigersted skole segregeret flere elever.

Ad 4) Hvad er den enkelte skoles forventede behov for inklusionsindsatser?

Ud over analyser på skoledistrikt indeholder analysen også data for faktiske elever optaget på distriktsskolen. Da en del elever i kommunen vælger end anden skole end distriktsskolen, vil elevsammensætningen i de to typer af analyser ikke være identisk. Hvor analyserne af eleverne i skoledistriktet viser skolens betalingsbyrde i forhold til elever i segregerede tilbud, viser analysen af eleverne på skolen, skolens behov for forebyggende/inkluderende indsatser.

Af analysen (s. 27) fremgår nedenstående tabel:

Tabellen viser, at elevsammensætningen på skolerne er forskellig. Fx har Dagmarskolen 15,6 % af eleverne, men elevernes sammensætning medfører at Dagmarskolen har behov for 17,7 % af de forebyggende/inkluderende indsatser. Til sammenligning har Valdemarskolen 19,1 % af eleverne, men kun behov for 17,3 % af de forebyggende/inkluderende indsatser.

Det bemærkes, analysen omfatter alle elever i kommunen, både når det gælder elever, der modtager specialundervisning og forventede antal elever med behov for specialundervisning. Dette uanset, at en del af eleverne i deres skoleforløb har gået på privatskole. Privatskoler kan ikke beslutte og henvise til specialundervisning. Beslutningen om specialskoleforløb og også betalingen for disse er placeret i kommunen.

Ingen høring.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, er der med denne sag er orienteret om resultaterne af analysen ”Specialundervisning i Ringsted Kommune – Behov, henvisningspraksis og budgettildeling”

Det er samtidig administrationens vurdering, at analysens resultater er af høj kvalitet og kan danne grundlag for en tilretning af skolernes ressourcetildelingsmodeller med henblik på at styrke det økonomiske incitament for inklusion i almenskolen.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget ønsker emnet drøftet på 12/12-mødet i januar måned.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet godkendte den 12. november 2018 en samlet styringsstrategi for det specialiserede område og efterfølgende en tidsplan for udmøntning af strategien. Ifølge tidsplanen vil Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget hvert halve år få en status for udmøntning af styringsstrategien. Første status blev givet i april - juni 2019.

Styringsstrategien indeholder 43 anbefalinger til tiltag, der skal højne kvalitet og effektivitet i opgaveløsningen og sikre bedre udgiftsstyring på det specialiserede område. Styringsstrategien med de 43 anbefalinger er vedhæftet som bilag 1.

Styringsstrategien skal udmøntes i perioden 2019-2020, og der er nedsat en tværgående styregruppe med ansvar for udmøntning og overholdelse af tidsplanen.

Pr. oktober 2019 er der iværksat 20 projekter, der i alt udmønter 31 af de 43 anbefalinger. I henhold til tidsplanen er der 12 anbefalinger, som først skal udmøntes i 2020. En oversigt over alle igangværende og afsluttede opgaver og projekter i styringsstrategien er vedhæftet som bilag 2.

Siden seneste orientering om styringsstrategien fra foråret 2019 er der bl.a. sket følgende:

• Forhandling med plejefamilier om vederlag er i gang og er pr. medio oktober cirka halvvejs.
• Der er vedtaget en ny kontoplan på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde, der skaber bedre grundlag for styring af aktiviteter og økonomi, og som skal anvendes fra 2020.
• Der er foretaget et kvalitetstjek af styringsdokumenter og kompetenceplaner i myndighedsfunktionerne på børne-, unge- og voksenområdet, og der bliver nu udarbejdet nye styringsdokumenter og arbejdsgange, der hvor der er konstateret mangler. 
• Der er gennemført en ekstern undersøgelse om unge og uddannelse i Ringsted, jf. orientering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 18. september og i Børne- og Undervisningsudvalget den 21. oktober. Der bliver nu arbejdet videre med anbefalingerne fra undersøgelsen i sammenhæng med den kommunale ungeindsats (KUI). Mange af rapportens anbefalinger er i tråd med andre igangsatte indsatser, fx tidlig opsporing af børn med udfordringer og styrket ledelsesinformation og registrering af fravær på skoleområdet.

• På skoleområdet er arbejdet med fem delprojekter i gang, som der er orienteret om i sag i Børne- og Undervisningsudvalget den 19. august 2019.
• Den kriminalitetsforebyggende handleplan er ved at blive evalueret.

• Der er etableret et nyt visitationsudvalg til særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), der sikrer en bredere faglighed og en bedre kobling til voksenhandicapområdet, når der bevilges STU-forløb. Der er ved at blive udviklet et nyt STU-tilbud i kommunen, som forventes klar til elever i 2. halvår 2020.

Udvalgene vi få forelagt næste orienteringssag om styringsstrategien i april 2020.

Til orientering i Handicaprådet

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at arbejdet med at udmønte styringsstrategiens anbefalinger skrider godt fremad og at tidsplanen forventes overholdt.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen er taget til efterretning.

Ej til stede: Jan Jakobsen, Claus Nielsen og Karl Østergaard Hansen

Orienteringen taget til efterretning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Orienteringen om resultaterne fra folkeskolernes afgangsprøver ved afslutningen af skoleåret 2018/19, skal ses i forlængelse af Ringsted Kommunes skolepolitiske målsætninger, hvor det første er, at elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Når Undervisningsministeriet viser karakterdata i sit datavarehus, er det ofte data på landsniveau, på kommuneniveau og på skoleniveau. Det vil sige, at data på kommuneniveau ofte vises i forhold til landsniveau og karakterer vises i forhold til hvad der kan forventes sammenlignet med andre elever med tilsvarende baggrundsforhold, det vil sige socioøkonomisk reference.

Med sagen orienteres om karaktergennemsnit for 9. klasser i bundne prøvefag, karaktergennemsnit i dansk og matematik, om andel elever med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik, for socioøkonomisk reference for karaktererne samt karaktergennemsnit for 10. klasse.

Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Undervisningsministeriet fra deres administrative systemer.

De bundne prøver

De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig), samt fysik/kemi (praktisk/mundtlig) som fra skoleåret 2016/17 er erstattet af et nyt bundent prøvefag: Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. De bundne prøver vises i nedenstående grafer.

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, Ringsted:

Som det fremgår af ovenstående graf har karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag siden det toppede i 2016/17 været faldende. Det fremgå endvidere, at forskellen mellem landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet er størst i 2018/19.

Der arbejdes henimod, at elever i forskellig typer/former for specialundervisning (fx klasser for ældre tosprogede elever, ungdomsskolens heltidsundervisning, modtagelsesklasser og specialklasser) også går til afgangsprøve.

For disse elever alene viser indberetning af karaktergennemsnit i de bundne prøver i perioden 13/14 -16/17 ingen ændring. Der var i den periode færre end 3 elever i denne kategori som gik til afgangsprøve.

Efter gældende bestemmelser og af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer.

I 2017/18 gik 3 elever til afgangsprøve og opnåede et karaktergennemsnit i de bundne prøver på 5,6 og i 2018/19 gik 4 elever til afgangsprøve og opnåede en karaktergennemsnit i de bundne prøver på 4,9. Disse elever er med i ovenstående graf.

Supplerende oplysninger om karaktergennemsnit i bundne prøvefag opgjort pr. fag, samt pr. skole og køn fremgår af bilag 1 s. 1.

Det fremgår heraf, at pigerne i 2018/19 generelt havde et højere karaktergennemsnit end drengene. Det er en landsdækkende tendens som peger på, at pigerne generelt profiterer mere af de fremherskende undervisning- og tilrettelæggelsesformer end drengene og at skolens struktur og klasseledelse er mere udfordrende for drengene end for pigerne.

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, skoleårene 2016/17 - 2018/19, Ringsted:

Som det fremgår af ovenstående tabel er karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag i 18/19 højest på Campusskolen (6,4) efterfulgt af Byskovskolen (6,3) og lavest (5,6) på Vigersted skole.

Det fremgår endvidere, at karaktergennemsnittet på Vigersted skole har været faldende i perioden, at gennemsnittet på Campusskolen steg fra 16/17 til 17/18, men faldt igen til 6,4 i 18/19 og gennemsnittet på Byskovskolen faldt fra 16/17 til 17/18, men steg igen til 6,3 i 18/19.

Dansk og matematik

I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver.

Karaktergennemsnittene vises i nedenstående grafer

Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Folkeskoler, Specialskoler for børn,Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, Ringsted

Som det fremgår af ovenstående graf har karaktergennemsnittet i dansk været faldende de seneste tre skoleår.

Supplerende oplysninger om i dansk pr. fagdiciplin fremgår af bilag 1 s. 2-3.

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, Ringsted

Som det fremgår af ovenstående graf er karaktergennemsnittet i matematik faldet i de seneste tre skoleår.

Supplerende oplysninger om karaktergennemsnit i matematik pr. fagdisciplin samt karaktergennemsnit pr. skole, fremgår af bilag 1 s. 3-4.

Indikatoren ”andel elever med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik” kan bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav.

Andel af elever med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik

Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik, 9. klasse, Folkeskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder, Ringsted:

Som det fremgår af ovenstående graf er andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik steget gennem de seneste tre skoleår

Andel elever med mindst 02 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse, skoleåret 2018/19

Som det fremgår af ovenstående graf er andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik højest på Byskovskolen (93,6), efterfulgt af Vigersted skole (92,9) og Campusskolen (86,8).

Socioøkonomisk reference

Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer.

Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere/lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre/dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold.

Opnået karaktergennemsnit i Bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse, Ringsted – bemærk, at skoleåret 2018/19 står først.

Som det fremgår af ovenstående tabel er forskellen mellem karaktergennemsnittet i bundne prøvefag og det forventede sammenlignet med elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold i 2018/19, ikke signifikant i for de tre skoler. Det ses således, at de tre skoler klarer sig som forventet, når der kompenseres for baggrundsforholdene.

Supplerende oplysninger om opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomisk referencer for de enkelte bundne prøvefag for de enkelte overbygningsskoler fremgår af bilag 1 s. 4-8

Karaktergennemsnit for 10. klasse

For data om karaktergennemsnit for 10. klasse, gælder, at gennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt.

Der indgår kun elever i 10. klasse.

Eleverne kan vælge at kombinere prøverne i dansk, matematik og engelsk sådan, at der i nogle prøver aflægges 10.-klassesprøven og i andre prøver aflægges 9.-klassesprøven.

Karaktergennemsnit i prøvefag for 10. klasse i 2016/17-2018/19 for Ringsted og hele landet fremgår af bilag 1 s. 8-11.

Sammenfattende angiver karaktergennemsnittene for 10. klasse, at gennemsnittet i 16/17 i Ringsted var 5,2, mens det på landsplan var på 4,5. I 17/18 var Ringsted på 5,5, mens det på landsplan var 5,9. I 18/19 var Ringsted på 4,3, mens det på landsplan var på 4,4.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Med baggrund i sagsbeskrivelsens opgørelser, hvor af det bl.a. fremgår, at karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag er faldet og ligger under landsgennemsnittet, mens andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik er steget, dog stadig under landsgennemsnittet og at de tre overbygningsskoler i en række fags karaktergennemsnit ligger lavere end forventet - vurderer administrationen det fortsat hensigtsmæssigt og relevant, at fokus på den faglige udvikling fastholdes såvel decentralt på skolerne som i skolecentret. Det skal tilføjes, at skolerne præsterer som forventet, når der kompenseres for baggrundsforholdene. Det skal endeligt tilføjes, at der i oktober 2019 blev ansat en konsulent i skolecentret, der blandt andet skal arbejde med styrkelse af faget matematik.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Punktet indeholder en kort orientering om den aktuelle status ift. forældres skolevalg i Ringsted Kommune. Herunder en kort redegørelse for udviklingen over de senere år. Punktet er på dagsorden som forberedelse til næstkommende Skoleforum, d.5.12.19. Sagen redegør for den aktuelle status, for de tiltage, der er iværksat og redegør for det faktuelle afsæt for tilrettelæggelse af programmet for det kommende Skoleforum.

I juni 2018 besluttede BUU politiske mål for folkeskolen 2020. Et af de overordnede mål er, at forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes.

Iht. hensigtserklæringerne fra Budgetaftalen 2020 skal der fortsat være fokus på, at folkeskolen er det naturlige førstevalg for forældre, når de skal vælge skole til deres barn/børn. Derfor her en kort orientering om status quo og udvikling mht. skolevalg i Ringsted Kommune.

Samlet set viser tal fra Undervisningsministeriets Datavarehus, at tilslutningen til folkeskolen på landsplan og i de enkelte kommuner er dalende – og det er den fortsat. Grafen nedenfor viser det procentuelle fald fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 2017/18 i Ringsted Kommune (den lyseblå kurve) i sammenligning med dels landsgennemsnit (den øverste mørkegrønne) og to sammenlignelige kommuner – her Sorø (grøn) og Kalundborg (mørkeblå). Andelen af elever i folkeskolen i Ringsted Kommune er således faldet fra 79,5 % i 2010/11 til 67,8 % i 2017/18 – et fald på 11,7 %. Sammenlignet med de omkringliggende kommuner tegner Ringsted sig for et større gennemsnitligt fravalg af folkeskolen.

Fig. 1. Andel elever i folkeskolen. Landsgennemsnit + Sorø, Ringsted og Kalundborg

Kilde: www.uddannelsesstatistik.dk

Et andet opmærksomhedspunkt er valg af distriktsskole vs. valg af andre folkeskoler. Af tallene, der blev fremlagt for BUU d.19.8.18 (bilag 1) fremgår, at 30% af alle eleverne i kommunen går på en fri grundskole/privatskole i 2018/19, men samtidig også, at flere vælger distriktsskolen fra, når de vælger skole til deres barn/børn. Som det ses af fig. 2 nedenfor, er den procentuelle andel af børn, der går på en anden folkeskole end distriktsskolen steget fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2018/19. Det er sket i takt med at også andelen af elever i fri-/privatskole er steget fra 24 % til 30 %.

Fig. 2: Elevfordeling på distrikts-, privat- og anden folkeskole i Ringsted Kommune. 2013/14 – 2018/19

Tal fra Undervisningsministeriets Datavarehus viser, at tilvalget af folkeskolen i Ringsted Kommune er stødt faldende over de sidste 10 år. Sammenlignes med landsgennemsnittet er forskellen i faldet på godt 22 %-point. På landsplan vælger godt 4 % flere folkeskolen fra siden 2010/11, hvor det i Ringsted Kommune drejer sig om godt 26 %.

Ifølge kommunens seneste opdateringer for det indeværende skoleår går 64,4 % af børnene i 0. klasse i en folkeskole. De 51,3 % går på egen distriktsskole, mens 13,1 % går i en anden folkeskole. 35,6 % af alle børnene er indskrevet på en fri grundskole/privatskole (beregninger ud fra bilag 2)

En Epinions-undersøgelse foretaget for Undervisningsministeriet i 2017 viser, at de forældre, der vælger en fri grundskole/privatskole til deres barn/børn, typisk allerede gør det ved skolestart snarere end ved skoleskift senere hen. Denne tendens tyder tallene også på gør sig gældende i Ringsted Kommune. Der er derfor grund til at styrke indsatsen ift. overgangen fra børnehave til skole. Forældre vælger den skole, de er trygge ved. Her konkluderer rapporten (bilag 4, s.7), at fire forhold har størst betydning, når forældre vælger skole til deres børn på tværs af skoletype:

• At eleverne trives godt på skolen
• At skolen har dygtige lærere
• At skolen lægger stor vægt på elevernes faglige udvikling
• At skolen lægger stor vægt på elevernes social udvikling.

Derudover indkredser rapporten tre forældresegmenter med hver deres præferencer: 1) De ambitiøse, som vægter at skolen prioriterer faglig udvikling og gode karakterer. 2) De lokalt orienterede, som vægter, at barnet har kammerater på skolen, at afstanden til skolen er kort og at skolegangen er gratis. 3) De fællesskabsorienterede, som vægter, at skolen lægger stor vægt på elevernes sociale udvikling, på mangfoldighed og på god kommunikation mellem skole og hjem samt at man som forældre bliver inddraget og hørt. For alle tre segmenter er det vigtigste dog, at eleverne generelt trives godt på skolen. Det har også stor betydning for alle tre segmenter, at skolen har dygtige lærere, at skolen lægger stor vægt på elevernes sociale udvikling, og at skolen lægger vægt på elevernes faglige udvikling. Selvom disse faktorer er vigtige for alle tre segmenter, har de dog større relativ betydning for nogle segmenter end for andre.

Rapporten konkluderer imidlertid, at forældrenes generelle præferencer ikke har væsentlig betydning for, om forældrene vælger distriktsskolen, en anden folkeskole eller en fri grundskole. Derimod er forældrenes skolevalg i høj grad knyttet til forældrenes tiltro til og tryghed ved, at forskellige skoletyper kan indfri deres præferencer (bilag 4, s. 8). Der er derfor god grund til som skole at være bevidst om, og kunne levere på det, der betyder mest for forældre (se ovennævnte fire punkter), men også at være bevidst om de præferencer skolens forældre typisk har. Ovennævnte faktorer er derfor væsentlige at have sig for øje ift. at intensivere skolernes tiltag og branding over for potentielle forældre.

Valg af skoletype i Ringsted Kommune

Med baggrund i tallene fra bilag 1 er der yderligere zoomet ind på skolevalget i Ringsted Kommune. Fig. 3 er således en grafisk fremstilling af udviklingen i de skolevalg, forældrene har truffet for deres barn/børn fra skoleåret 2013/14 til og med skoleåret 2018/19. Den øverste grønne kurve viser andelen af børn, der går i egen distriktsskole. Den lyseblå kurve viser andelen af børn, der er indskrevet i en fri- eller privatskole, mens den lysegrønne kurve viser andelen af børn, der går i en anden folkeskole end distriktsskolen. 

Fig. 3: Børn i distrikts-, fri- og privatskoler samt anden folkeskole end distriktsskolen

Det bemærkes, at der sker et ’knæk’ i 2015/16 ift. at distriktsskolen er det naturlige valg, og at det primære 2. valg er en fri grundskole/privatskole. Ser man imidlertid nærmere på bevægelserne fra børnehaverne til skolerne over de sidste to år og sammenligner bevægelserne fra 2018/19 og 2019/20 fra de enkelte børnehaver til distriktsskolerne, ses imidlertid en positiv udvikling på især Valdemarskolen, hvor tydeligt flere forældre har valgt distriktsskolen i 2019/20 frem for en fri grundskole/privatskole eller en anden folkeskole (se bilag 3).

Hvad bliver der allerede gjort

For at modvirke den negative tendens har folkeskolerne hidtil synliggjort skoletilbuddene over for forældre via et kommunalt skolestartsmøde i september samt lokale åbent-hus-arrangementer på skolerne i december og januar forud for selve skoleindskrivningen, som forældrene skal foretage inden 20. januar. Herudover deltager skoleledere ved forældremøder i daginstitutioner for at informere om distriktsskolen. Endelig arbejder skolerne med at udvikle og synliggøre skolens profil og forældresamarbejdet via skolernes virksomhedsstrategi. Især har det vist sig at have positiv effekt med et intensiveret samarbejde mellem skoler og daginstitutioner. Dels ved skolelederes branding af distriktsskolen over for potentielle forældre i daginstitutioner og dels ved, at invitere spirebørn op på distriktsskolen allerede før 1. maj for at skabe kontakt og relationer mellem skole/SFO og potentielle børn/forældre.

For at øge tilvalget af distriktsskolen er det derfor vigtigt at målrette kommunikation og tiltag til skolernes potentielle elev-/forældregrundlag.

Planlægningsgruppen, som består af repræsentanter for forældre, skoleledere, medarbejdere, tillidsvalgte samt skolechefen som formand, udarbejder på baggrund af ovenstående redegørelse et program for Skoleforum. Administrationen foreslår, at følgende temaer danner baggrund for Styregruppens videre planlægning af Skoleforum 5. december: 1) De gode eksempler fra skolerne, 2) Hvordan målrettes kommunikation og indsats ift. kommende forældre på baggrund af ovenstående, 3) Hvordan danne præcedens på tværs af skoler ift. indsatser, der øger tilslutningen til distriktsskolen.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at oversigten bekræfter behovet for den igangsatte yderligere indsats for at styrke skolens nærhed til lokalsamfund, profilere skolen og øge forældres tilvalg af folkeskolen.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages beslutning om ændringer af mødeplanen for Skoleforum.

Børne- og undervisningsudvalget besluttede på møde den 16-09-19 i punkt 9 sag 19/14596, at der skal afholdes et Skoleforumsmøde den 07-01-20 samt et Skoleforumsmøde den 12-03-20.

Disse møder er imidlertid tidsmæssigt sammenfaldende med andre planlagte møder, hvorfor det foreslås at Skoleforumsmøderne flyttes til henholdsvis den 14-01-20 og den 11-03-20. Mødernes formål og indhold er uændret. Indholdet i januarmødet er skolernes præsentation af resultater og erfaringer, samt reviderede virksomhedsstrategier. Indholdet i martsmødet er lærernes og pædagogernes arbejdsmiljø.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er efter administrationens vurdering hensigtsmæssigt, at Skoleforumsmødet oprindeligt planlagt til den 07-01-20 flyttes til den 14-01-20 og at Skoleforumsmødet oprindeligt planlagt til den 12-03-20 flyttes til den 11-03-20, idet der er tidsmæssig sammenfald med andre planlagte mødeaktiviteter.

Direktionen indstiller, at Skoleforumsmødet oprindeligt planlagt den 07-01-20 flyttes til den 14-01-20 og at Skoleforumsmødet oprindeligt planlagt den 12-03-20 flyttes til den 11-03-20.

Udvalget ønsker, at det undersøges om den 16. januar 2020 kan være dato for Skoleforum alternativt fastholdes datoen.

Det godkendes at flytte Skoleforum fra 12. marts 2020 til 11. marts 2020.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport for 3. kvartal 2019. Rapporten dækker perioden 1. juli til 30. september.

Budgetrapport 3 bygger på det faktiske forbrug for de første 9 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede rengskab for hele året, og den forventede afvigelse er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2019, inkl. Overførsler fra 2018.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Selve afrapporteringen på tabelform fremgår på laveste bevillingsniveau delt i indtægter og udgifter i bilag 2. I bilag 3 fremgår detaljerne vedr. de tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og som søges godkendt i forbindelse med sagen. Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden fremgår af bilag 4.

Den specificerede anlægsoversigt er ikke med i budgetopfølgningen efter 3. kvartal, fordi administrationen vurdere at oversigten indeholder en række fejl som kan skabe forvirring. Der arbejdes på en ny og mere brugervenlig udgave som indgår i næste budgetopfølgning.

Resultat af ordinær drift

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 31,6 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2018 og andre reguleringer. Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 69,8 mio. kr. hvilket er 38,3 mio. kr. højere end budgetteret.

Det bemærkes at mindreforbrug på 28,7 mio. kr. i den skattefinansierede drift reelt er 13,2

mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. til aktivitetsbestemt

medfinansiering vedr. 2019 med betaling i 2020. De 13,2 mio. kr. er derfor ikke et mindreforbrug,

men en udskudt betaling. Det reelle mindreforbrug på den skattefinansierede drift er således 15,5

mio. kr. og den reelle forventede afvigelse på det ordinære resultat er således 26,1 mio. kr.

Serviceudgifter

Der forventes serviceudgifter i 2019 på 1.578,0 mio. kr., hvilket er 9,6 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.587,6 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Kommunens finansieringsindtægt forventes samlet set at blive 2,253 mia. kr. i 2019, hvilket er 0,7 mio. kr. mere end budgetteret.

Skattefinansieret drift

For den skattefinansierede drift er det samlede korrigerede budget 2,200 mia. kr., og der forventes et samlet mindreforbrug på 28,7 mio. kr. Som tidligere nævnt bemærkes det at mindreforbruget reelt er 13,2 mio. kr. lavere, fordi det inkludere et mindreforbrug på 13,2 mio. kr. til aktivitetsbestemt medfinansiering vedr. 2019 med betaling i 2020.

Økonomiudvalget

På økonomiudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 1,3 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til et merforbrug på 3,9 mio. kr. på Ledelse og Personale og et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på den Sociale Investeringsfond.

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til et forventet mindreforbrug på 1,7 mio. kr. på Skadedyrsbekæmpelse, et forventet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. på Vejvedligeholdelse. Der forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. på Vejafvandingsbidrag.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes et samlet merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget kan henføres til et forventet merforbrug på 1,1 mio. kr. på Ejendomsstaben.

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes der et samlet merforbrug på 1,9 mio. kr. På området Skoler forventes et mindreforbrug på 0,4 mio. kr., på området Dagtilbud til børn forventes der et samlet mindreforbrug på 1,1 mio. kr. På Børn og unge forventes der et merforbrug på 3,4 mio. kr.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område forventes samlet set et mindreforbrug på 23,3 mio. kr. Heraf kan de 13,2 mio. kr. henføres til aktivitetsbestemt medfinansiering, som betales i forhold til borgernes forbrug af de sundhedsydelser som regionerne stiller til rådighed. Hvis der korrigeres for aktivitetsbestemt medfinansiering er det forventede mindreforbrug 13,1 mio. kr.

På sundhedsområdet forventes der et samlet mindreforbrug på 15,4 mio. kr. inklusiv 13,2 mio. kr. fra aktivitetsbestemt medfinansiering. Korrigeres der for aktivitetsbestem medfinansiering er det forventede mindreforbrug på 2,2 mio. kr.

På Handicap, social og psykiatri forventes et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. På udvalgsbevilling – Myndighedsenheden er der et samlet merforbrug på 1,9 mio. kr. som primært kan henføres til et merforbrug på 3,0 mio. kr. på Botilbud og et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på Personlig støtte og ledsagerordninger.

På Beskæftigelsesområdet forventes et mindreforbrug på 9,9 mio. kr. Mindreforbruget fordeler sig med 7,0 mio. kr. på Beskæftigelse Voksne og 2,9 mio. kr. på Beskæftigelse Unge.

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 6,1 mio. kr., heraf 4,7 mio. kr. på institutionsbevillingerne.

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets område forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

Anlæg

Forbruget på de skattefinansierede anlæg pr. 30. september er 69,4 mio. kr. ud af det budget på 248,1 mio. kr. svarende til en forbrugs-% på 28 %.

Likviditet

Kommunens gennemsnitlige likviditet over de seneste 365 dage er pr. 30. september 305,6 mio. kr. På samme tidspunkt sidste år var den gennemsnitlige likviditet 324,1 mio. kr.

Finansiel strategi

Kommunen har p.t. lån for i alt 410,7 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 95,0 mio. kr.

og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 31,7 mio. kr.

Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 56 %. Det er en overholdelse af den

finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen

af gæld i CHF udgør p.t. ca. 35 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der

fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 30.09.19 investeret 357,3 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på 1,10 % på årets 9 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 30. september 2019 udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 45,6 mio. kr. De

samlede restancer udegjorde pr. 31. december 2018 47,8 mio. kr. Altså er kommunens samlede

tilgodehavender faldet med ca. 2,2 mio. kr. i 2019.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere

beskrevet i bilag 3

Ingen

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er vurdering at det overholdes.

Direktionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

Indstillingen tiltrådt.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I budget 2019 blev der afsat 250.000 kr. til ”Det tætte samarbejde mellem Politi og SSP fastholdes og udvikles med henblik på at udvikle bedre metoder, herunder boligsocialt arbejde til bekæmpelse af handel med stoffer (…)”. I denne sag orienteres udvalgene om de tværfaglige indsatser, som administrationen har iværksat, og som kan ses i sammenhæng med beslutningen på det ekstraordinære fælles udvalgsmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Klima- og Miljøudvalget den 26. september 2019.

Administrationen samarbejder med politiet for at koordinere en fælles og koordineret indsats for at forebygge- og bekæmpe handel med stoffer blandt unge i Ringsted (SSP-samarbejdet). Blandt andet er der etableret en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra Børnecenter (BC), Skolecenter (SC), Arbejdsmarkedscenter (AMC), Social- og Sundhedscenter(SSC) samt Politi for at kortlægge problematikken og indsatserne. Målet er at styrke den målrettede indsats i forhold til unge, der har berøring med rusmiddelmiljøet. Den tværfaglige arbejdsgruppe refererer til den styregruppe, der er nedsat for at udmønte styringsstrategien på det specialiserede område.

Administrationen har iværksat følgende indsatser målrettet unge og rusmidler for de midler, som er blevet afsat i forbindelse med budget 2019:

• Ungeprofilundersøgelse

SC har tidligere gennemført ungeprofilundersøgelsen i 2017 og 2018 og gennemføres igen i 2020.Ungeprofilundersøgelsen giver et billede af, hvordan de unge oplever deres egen sundhed og sociale trivsel og deres erfaringer med kriminalitet og rusmidler. På den baggrund kan kommunen få et samlet billede af unge i kommunen og sammen med skoler, elever og lærere sætte fælles fokus på, hvad der er på spil og evt. iværksætte indsatser, hvor det vurderes relevant. Undersøgelsen forventes at koste 36.000 kr.

• Ungegrupper og åben rådgivning på Campusskolen 

Der etableres fra oktober 2019 ungegrupper på Campusskolen (der går ca. 750 elever på Campusskolen, som er en overbygningsskole for Dagmar-, Nordbakke- og Valdemarskolen for elever på 7.-10. klassetrin) for elever, der har udfordringer med rusmidler. Formålet er at tilbyde rusmiddelbehandling for de unge i tæt samarbejde med skolerne. Indsatsen forventes at koste 46.000 kr.

• Samarbejde med lokale interessenter

Kommunen har etableret samarbejde med lokale interessenter, herunder natteravnene, lokale erhvervsdrivende og boligselskaber. Der er tale om opsøgende indsatser over for unge i nattelivet. Hertil er der produceret særlige visitkort, som kan uddeles til de unge. Målet er at skabe et tættere overgange mellem SSP-arbejde og behandlingstilbud.

Der er afsat 4.000 kr. til materiale mm.

• Pårørendegruppe for forældre til misbrugende børn/unge (under 18 år)

Ungeliv har oprettet pårørendetilbud målrettet forældre til misbrugere og/eller unge der er i risiko for at udvikle misbrugsafhængighed. Formålet er at støtte forældrene i, hvordan de kan håndtere de unges behov. Indsatsen forventes at koste 64.000 kr.

• Evaluering af rusmiddelpolitik for Campusskolerne og kortlægning af behov for at udarbejde fælles politik for Campusskolerne (2020)

Ringsted Kommune og Campusskolerne (og andre skoletilbud) genopfrisker de lokale rusmiddelpolitikker og samarbejder med lærerene om, hvordan politikkerne udmøntes. Formålet er at give lærere konkrete redskaber til at håndtere de unges rusmiddelproblemer i dialog og samarbejde med de unge. Indsatsen kan gennemføres uden økonomiske konsekvenser.

• ”Unge og hash”

SSP (SC), Ungeenheden (AMC) og Ungeliv (SSC) har afholdt et arrangement under overskriften ”Unge og hash”, som blev afholdt den 11. juni 2019 for 36 nøglepersoner og ledere af de fire centre, tilknyttede skoler og Politi. Formålet var at få et fælles sprog om unge, rusmiddelproblemer og afdække de bagvedlæggende udfordringer. Indsatsen er gennemført uden økonomiske konsekvenser.

• Aktiviteter for unge

Der er afsat 100.000 kr. til sammen med de unge at udvikle et tilbud/aktiviteter for unge med ophold i det offentlige rum. Indsatsen understøtter beslutningen, som blev truffet på det ekstraordinære fælles udvalgsmøde mellem Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Klima- og Miljøudvalget den 26. september 2019.

Derudover er der iværksat følgende aktiviteter for at styrke det tværfaglige samarbejde:

• Ungeliv (Socialpsykiatrien, SSC) er blevet en fast del af møderne i SSP (SC)
• Dialog og samarbejde med boligselskaberne, herunder Sdr. Park
• Dialog om fælles strategi for samarbejde mellem politiets forebyggelsesenhed og behandlingstilbuddene i Ringsted Kommune.

Ingen.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Administrationen vurderer, at de tildelte midler er brugt i overensstemmelse med formålet, og at de forskellige indsatser i et vist omgang har været medvirkende til at forebygge- og bekæmpe unges brug af- og handel med stoffer i Ringsted.

Administrationen vurderer dog, at der er et fortsat behov for intensivt tværfagligt fokus og indsatser, der kan håndtere udfordringerne, herunder unges problematiske adfærd med stoffer i bymidten.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Intet.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget får i denne sag en orientering om den tælling af børn og personale som er gennemført i uge 44 i kommunens dagtilbud og som har til hensigt at belyse, hvor mange medarbejdere, der faktisk er tilstede på de enkelte stuer i en vilkårlig uge.

Administrationen har iværksat en undersøgelse i alle kommunens daginstitutioner, som skal vise, hvor mange børn og medarbejdere, der faktisk er tilstede på de enkelte stuer i dagtilbuddene i løbet af en dag. Administrationen har således været interesseret i at indsamle data, der skal vise, hvorledes ressourcetildelingen til dagtilbudsområdet konkret udmønter sig i hverdagen, og om der er forhold som kan eller skal justeres.  

Alle dagtilbud har samlet deres opgørelser af, hvor mange børn og medarbejdere, der er tilstede på de enkelte stuer, time for time fra morgen til eftermiddag over alle dage i uge 44. I opgørelsen har dagtilbuddene opgjort antallet af medarbejdere, der faktisk er tilstede på stuerne, dvs. at der er fratrukket medarbejdere, som har ferie eller er syge m.m.

Dagtilbuddene har fået skemaer til den daglige tælling af børn og personale. Skemaet er inddelt i halv-times intervaller frem til kl. 9 og igen fra kl. 15.30 og resten af dagen er skemaet inddelt time for time. Skemaerne skulle hænges op på alle stuer i institutionerne sådan, at personalet hver dag kunne registrere antallet af børn og medarbejdere på stuen ud for det aktuelle tidspunkt.

Dagtilbudslederne har derefter indtastet deres data for de enkelte grupper i et samlet excel-ark for den enkelte institution. Dette indtastningsark er opdelt i vuggestuegrupper, mellemgrupper og børnehavegrupper både for den enkelte institution og samlet på kommuneniveau.

På det samlede indtastningsark ses de enkelte dagtilbuds data for deres stuer/grupper samt en sammentælling af det gennemsnitlige antal børn og medarbejdere i institutionen i løbet af en dag og på de enkelte dage. Indtastningsarket opsummerer desuden data for alle vuggestuer, mellemgrupper og børnehavegrupper. 

Ressourcetildelingen til dagtilbudsområdet gives i form af et antal pædagogtimer pr. barn pr. uge.  Den enkelte institution disponerer over den samlede ressourcetildeling på baggrund af indmeldte børn og kan ansætte pædagoger, pædagogiske assistenter eller uuddannede pædagogmedhjælpere m.fl. til at dække åbningstiden på 51,5 time pr. uge.

Et vuggestuebarn på fuld tid udløser 9,22 pædagogtimer pr. uge og et vuggestuebarn på en 30 timers plads udløser 7,16 pædagogtime pr. uge. Et børnehavebarn på fuld tid udløser 5,01 pædagogtime pr. uge og et børnehavebarn på en 30 timers plads udløser 3,89 pædagogtime pr. uge. Desuden er der stadig børn indmeldt på halvdagspladser, som er under udfasning til fordel for 30 timers deltidspladser. Ressourcetildelingen til børn på halvdagspladser er lidt lavere end til børn på 30 timers deltidsplads.

Samtidig skal det nævnes, at antallet af de faktisk fremmødte børn i tællingsugen svarer til ca. 87 % af de indmeldte børn i dagtilbuddene. 

Optælling i vuggestuerne

I vuggestuegrupperne er der typisk 3,5 barn pr. medarbejder i formiddagstimerne fra ca. 8.00 til 12.00. Flere institutioner har organiseret morgenen sådan, at børn fra flere stuer passes sammen og ved 8-9 tiden fordeler børn og personale sig på de respektive stuer. Der er flere børn pr. medarbejder ml. kl. 12 og ca. 15, hvilket sandsynligvis kan forklares med, at medarbejderne i dette tidsrum afvikler pauser, mens de fleste vuggestuebørn sover til middag.

Optælling i ”mellemgrupperne”

Mange af institutionerne har mellemgrupper, som er børnegrupper med de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. Opgørelsen viser, at der typisk er 4,5 barn pr. medarbejder i formiddagstimerne i mellemgrupperne. Generelt er lidt flere børn pr. voksen mellem 12 og ca. 15 om eftermiddagen. En del af børnene i mellemgrupperne sover til middag og i samme tidsrum afvikler personalet pauser m.m., hvilket kan være forklaring på, at der i dette tidsrum er lidt flere børn pr. medarbejder.

Optælling i børnehaverne

I børnehavegrupperne er der gennemsnitligt ca. 7 børn pr. medarbejder ml. 8 og ca. 16, dog er der nogle dage 8,5 barn pr. medarbejder efter middag mellem kl. 13 og 16. 

Hvad kommer der til at ske i forlængelse af optællingen?

Det overordnede mål for dagtilbudsområdet er at udvikle højkvalitetsdagtilbud. Ét af mange vigtige parametre for højkvalitet er, at det enkelte dagtilbud inden for rammen, har bemandet stuerne hensigtsmæssigt ift. antallet af børn, hen over en dag, uge, måned og år. Denne optælling bliver således forelagt for og drøftet med ledergruppen, og optællingsresultatet for hvert enkelt dagtilbud, vil desuden indgå i de kommende pædagogiske tilsyn, ligesom Børnecenterchefen til sine individuelle samtaler med dagtilbudslederne, vil drøfte den lokale optælling.

I enkelte dagtilbud er der forskelle i forhold til billedet på kommuneniveau, fx er der flere børnehavebørn pr. medarbejder i formiddagstimerne, eller der er mange medarbejdere i morgentimerne til relativt få børn, eller at tallene viser, at bemandingen over dagen måske kunne organiseres anderledes i forhold til de fremmødte børn.

Der kan være tale om forskellige fejlkilder som fx kan være fejl i registreringen, tastefejl eller at bemandingen og/eller organiseringen har en pædagogisk begrundelse.

Drøftelserne med lederne vil bl.a. være videndelig og erfaringsudveksling om organiseringen af børnegrupperne og om, hvordan bemandingen over dagen bedst muligt kan anvendes for at tilgodese sammensætningen af børn i de enkelte dagtilbud.

Administrationen vil i forlængelse af nærværende undersøgelse lægge op til at Udvalget på et kommende møde får forelagt en analyse af forholdet mellem bruttonormeringen og den faktiske nettonormering. Hvor bruttonormeringen er udtryk for den samlede ressource til børnene, er nettonormeringen fratrukket ferie, seniordage, gennemsnitligt sygefravær m.m. Der kan desuden tages højde for kursurs- og uddannelsesdage, tid til dokumentation, faglig sparring, deltagelse i tværfaglige dialogmøder etc. En opgørelse af nettonormeringen vil give et mere retvisende billede af, hvor mange medarbejdere, der rent faktisk kan være tilstede i de enkelte børnegrupper.

Ringsted Kommune har hen over sommeren været i dialog med repræsentanter for forældregruppen ”Forældrebevægelsen Ringsted #hvorerderenvoksen” om forholdene i kommunens dagtilbud. Kommunen vil tage initiativ til en ny dialog med repræsentanterne om kommunens tælling af børn og personale samt en generel drøftelse af, hvad der kan betegnes som god kvalitet i dagtilbuddene.

Det er i forhold til nærværende optælling vigtigt at have for øje, at antallet af børn i et dagtilbud ændrer sig hen over et år og når typisk et højdepunkt ultimo april, inden ”spirebørnene” overgår til SFO. Dagtilbuddene har ikke på samme måde mulighed for fra måned til måned at tilpasse antallet af medarbejdertimer til antallet af børn. Derfor vil normeringen i praksis være forskellig afhængig af, hvornår på året optællingen foretages, ligesom der kan være sygdom, uddannelse og andre forhold der gør, at der i den relevante uge, er flere eller færre medarbejdere. Derfor vil administrationen gennemføre endnu en optælling i 2020 for, sammenholdt med nærværende undersøgelse og analysen af brutto og nettonormeringen, at få et endnu mere realistisk billede af forholdet mellem medarbejdere og børn i dagtilbuddene, hen over et år.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at den gennemførte optælling i uge 44 viser et generelt billede af forholdet mellem medarbejdere og børn i dagtilbuddene. Administrationen vil gå i dialog med de institutioner, hvor optællingen af børn og medarbejdere ser atypisk ud i forhold til bemandingen på kommuneniveau, for at afklare om der er tale om registrerings- eller tastefejl eller der kan være andre forklaringer.

Administrationens dialog med dagtilbudslederne forventes at medføre en større opmærksomhed på organiseringen og anvendelsen af ressourcerne i de enkelte dagtilbud i bestræbelserne på målet om højkvalitetsdagtilbud i kommunen. 

Optællingen har været meningsfuld i forhold til få en samlet viden om, hvor mange børn og medarbejdere, der faktisk er tilstede i de enkelte børnegrupper. Administrationen vil gennemføre endnu en optælling i 2020 for således at få et endnu mere realistisk billede af forholdet mellem medarbejdere og børn i dagtilbuddene.

Administrationen vurderer desuden at optællingen har været værdifuld ift. at inddrage optællingsresultaterne i de kommende pædagogiske tilsyn, drøfte optællingen med lederne på ledermøder og ift. børnecenterchefens individuelle samtaler med dagtilbudslederne.

Administrationen vil fremlægge en sag til politisk behandling på et kommende møde, med en analyse af forholdet mellem bruttonormeringen og nettonormeringen. Bruttonormeringen er den samlede ressource til børnene, og nettonormeringen er fratrukket ferie, seniordage, gennemsnitligt sygefravær m.m. Tillige kan diverse mødeaktiviteter, uddannelse, kurser m.m. opgøres og fratrækkes sådan, at billedet af, hvor mange medarbejdere, der rent faktisk kan være tilstede i de enkelte børnegrupper bliver mere retvisende og realistisk billede af hverdagen.

Direktionen indstiller, at udvalget tager orienteringen om optællingen af børn og personale i Ringsted Kommunes dagtilbud til efterretning.

Taget til efterretning