I henhold til Sundhedsloven skal Sundhedskoordinationsudvalgene, som består af repræsentanter udpeget af Regionsrådet, Kommunekontaktrådet (KKR) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), udarbejde en forpligtigende Sundhedsaftale hvert 4. år. Sundhedsaftalen indgås mellem Regionsrådet, de praktiserende læger og kommunalbestyrelserne i regionen.
Det fremgår af Sundhedsloven, at Sundhedsaftalen skal beskrive de politiske prioriteringer og indsatser på sundhedsområdet på tværs af sektorerne. Formålet er at sikre sammenhæng og koordinering af indsatserne i patientforløb på tværs af sektorer.
Sundhedsaftalen har stor betydning for de daglige sundhedsopgaver i kommunerne, idet aftalen udmønter ansvars- og arbejdsdelingen mellem regionens hospitaler, praktiserende læger og kommunerne. Aftalen har således betydning for fx hjemmesygeplejen, de kommunale akutfunktioner, genoptræning, psykiatrien og sundhedsforebyggelse.
Sundhedsaftalen 2019-2023
Sundhedskoordinationsudvalget i Region Sjælland har valgt at holde sundhedsaftalen på et overordnet niveau, hvor de politiske ambitioner tager afsæt i fire sundhedsudfordringer i Region Sjælland:
- Flere sårbare ældre
- Flere borgere med kroniske eller langvarige sygdomme
- Flere voksne med psykisk sygdom
- Flere børn og unge med trivselsudfordringer
De fire udfordringer har ført til følgende vision for Sundhedsaftale 2019-2023:
”Fælles med borgeren om bedre sundhed”
Samarbejdet med at realisere visionen, hviler på værdier om fleksibilitet, differentiering og ressourcebevidsthed. Værdierne er videreført fra Sundhedsaftale 2015-2018, men der lagt vægt på, at der skal arbejdes mere med at sikre, at værdierne også giver mening i et borgerperspektiv.
På basis af udfordringerne i Region Sjælland er der formuleret fire regionale mål:
- Fælles om borgerens livsudfordringer
- Tryghed og mestring i eget hjem
- Effektiv forebyggelse – sunde borgere
- Mental sundhed og psykisk trivsel
Sundhedsaftalen tager derudover afsæt i tre af de nationale kvalitetsmål:
- Bedre sammenhængende patientforløb
- Styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter
- Flere sunde leveår
For hvert mål i Sundhedsaftalen er der defineret indikatorer og kvalitetsmål, som løbende monitoreres. Formålet er at fastholde fokus og retning for udviklingen af et fælles sundhedsvæsen. Indikatorer og kvalitetsmål for de fire lokale mål fastsættes og monitoreres lokalt af Region Sjælland. Indikatorer og kvalitetsmål for de nationale mål er fastsat centralt, og de monitoreres centralt af Sundhedsstyrelsen
Med henblik på at nå målene, er der i Sundhedsaftalen for Region Sjælland, fastlagt følgende principper for samarbejdet:
- Fælles ledelsesansvar ved sektorovergange
- Planlagt opgaveflytning
- Opgaverne skal løses på det lavest effektive omkostningsniveau
- Fælles kvalitets- og udviklingsdagsorden
- Fælles digitaliseringsdagsorden
Principperne skal bidrage til udvikle samarbejdet herunder skabe sammenhæng og sikre tydelig arbejdsdeling og høj kvalitet.
Sundhedsaftalens implementering og samarbejdet i praksis understøttes af en fælles værktøjskasse, som består af samarbejdsaftaler og beskrevne arbejdsgange og procedurer. Formålet er at sikre, at værktøjerne kan udvikles og revideres løbende med udgangspunkt i fx læring og erfaringer, resultatet af måling på indikatorerne og ændringer i de Nationale Kliniske Retningslinjer.
De kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget har prioriteret at få tydeliggjort, at der skal være fokus på klare aftaler, arbejdsgange og procedure i overgangene fra sygehus til kommune i den nye aftaleperiode. De har endvidere fået tilført et princip om fælles ledelse, som skal sikre, at alle tager ansvar, også ved uenighed om ansvarsplacering og økonomi. Derudover har de fået indføjet et princip om, at regionen skal involvere både kommuner og praktiserende læger i dialogen og processen ved udflytning af nye opgaver til kommunerne.
På Byrådets møde den 4. februar 2019 blev høringsudkast til Sundhedsaftalen drøftet, og der blev godkendt et høringssvar (bilag 2), hvor Byrådet bakker om aftalens vision og de overordnede mål, men samtidig skriver:
- At der skal arbejdes mere med at sikre klare aftaler om procedurer og ansvarsplacering især i forbindelse med udskrivning fra sygehus.
- At der ønskes en yderligere beskrivelse af LEON-princippet fx med konkrete eksempler.
- At implementering af Sundhedsaftalen og især Værktøjskassen er udfordret, bl.a. fordi det er svært at få overblik over relevante værktøjer. Ringsted Kommune anbefaler, at Værktøjskassen skærpes og skæres til, og at der arbejdes med hvordan ændringer i Værktøjskassen meldes ud.
- At der ønskes et større ledelsesmæssigt og forpligtende fokus ved en udvikling af en styringsmodel med dobbelt formandskab i alle samarbejdsorganisationens fora, hvor alle parter involveres på lige fod i udvikling af værktøjer og samarbejdsaftaler, og hvor nye samarbejdsaftaler ledsages af en vurdering af om andet kan fjernes.
- At udmøntning af fælles retningslinjer mv. skal tage behørig højde for kommunernes forskelligheder og muligheder, herunder at det er den enkelte kommune, der suverænt fastsætter serviceniveauet.
Det fremgår af opsamlingen på høringssvarene (bilag 3), at disse punkter har opmærksomhed både i de andre kommuner og på nogle af sygehusene.
I den endelige udgave af Sundhedsaftale 2019-2013 er der kommet større fokus på borgernes behov og på inddragelse af borgerne. Der er ligeledes kommet større fokus på, at Sundhedsaftalen er et fælles projekt for regionen og kommunerne, hvor ordet ”region” eller ”regionale” flere steder er udskiftet med ”fælles”.
På side ni er overskriften ændret fra ”Delt ledelsesansvar ved sektorovergange” til ”Fælles ledelsesansvar ved sektorovergange”, og det fælles ledelsesansvar mellem region, kommuner og almen praksis er præciseret. Der er ikke derudover indarbejdet noget omkring en udvikling/ændring i samarbejdsorganisationen.
Der er ikke indarbejdet en yderligere beskrivelse af LEON-princippet. Ligesom der ikke er yderligere tekst om respekt for kommunernes forskelligheder og suverænitet i forhold til serviceniveau.
Godkendelsesprocessen
- Medio april 2019: Sundhedsaftale 2019-2023 er sendt til godkendelse i de 17 kommuner.
- Maj 2019: Sagen behandles i fagudvalg (Børne- og Undervisningsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Ældre- og Genoptræningsudvalget og Økonomiudvalget)
- 11. juni 2019: Sagen behandles i Byrådet.
- 19. juni 2019: Frist til Region Sjælland med meddelelse om Byrådet kan tiltræde aftalen samt godkendelsesdato.
- 30. juni 2019 (senest): Sundsaftale 2019-2023 for Region Sjælland sendes til Sundhedsstyrelsen.
- 1. juli 2019: Sundhedsaftale 2019-2023 træder i kraft.
Udmøntning af Sundhedsaftale 2019-2023
Det videre arbejde med at realisere vision og mål i sundhedsaftalen ligger i det daglige samarbejde mellem bl.a. kommunernes sundheds- og omsorgspersonale, regionens sygehuse og almen praksis.
Det er en klar ambition for de kommunale repræsentanter i Sundhedskoordinationsudvalget at styrke Værktøjskassen og sikre, at der er implementeret aftaler og værktøjer, som skaber bedre sammenhængende borger- og patientforløb i sektorovergangene. En anden ambition er, at arbejdet med at nå sundhedsaftalens mål skal følges på grundlag af valide og retvisende data for de indikatorer, der er beskrevet i sundhedsaftalen.
Implementeringsarbejdet er under forberedelse, så der i de kommende måneder vil blive arbejdet med at udvikle Værktøjskassen, indikatorer og kvalitetsmål.
