Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Byggeri

Information når du skal bygge hus, carport, opføre en tilbygning eller bygge om.

Informationerne i menuen til højre er organiseret med udgangspunkt i emner, der kan understøtte dig i hvordan du skal ansøge, og hvad du skal være opmærksom på, i forhold til din ansøgning, servicemål mv.

Alle ansøgninger om byggetilladelse mv. skal der søges til via selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø. Herefter behandles din ansøgning af team byg og administration i Teknik- og Miljøcentret, og dialogen med dig omkring din sag, vil ligeledes som udgangspunkt ske gennem Byg og Miljø.

Hvis du ønsker at ansøge om erhvervsbyggeri, kan du læse mere konkret om Byggeri til erhverv.

Du kan også finde svar på nogle af de generelle spørgsmål vi modtager, nederst på denne side.

Har du brug for en rådgiver

Hvis du skal i gang med et byggeprojekt på din ejendom, kan det være en god idé at inddrage en professionel rådgiver, som kan hjælpe dig med planlægge og gennemføre projektet. Typen af rådgiver afhænger af byggeprojektets art.

På den uvildige hjemmeside Boligejer.dk kan du få mere at vide omkring muligheder, og hvorfor du måske bør overveje at få en rådgiver indover dit projekt. Kommunerne må ikke udøve direkte rådgivning til ansøgere da vi er en myndighed der skal godkende dit byggeprojekt, og henviser derfor til at du overvejer at få tilknyttet en ekstern rådgiver.

Ringsted Kommunes forskrift for bygge- og anlægsarbejde ifm. støj og støv mv.

Hvis du skal udføre støv-, støj- eller vibrationsfrembringende bygge-/anlægsarbejde, skal du overholde reglerne i kommunens forskrift.

Forskrift midlertidig støjende og støvende aktivitet.

Forskriften stiller krav om at støjende og støvende aktiviteter, herunder brug af elektrisk håndværktøj, kørsel med gravemasker mv., skal holdes indenfor tidsrummet:
mandag til fredag kl. 07.00 – 18.00 samt lørdag kl. 07.00 – 14.00.

Inden opstart af byggeri skal naboer orienteres , om hvornår arbejdet igangsættes og forventes afslutte samt hvornår på dagen arbejdet pågår – kopi af nabo orientering skal sendes til Ringsted Kommune via klimaogvaekst@ringsted.dk.

Opstart af byggeaktivitet kræver kun anmeldelse hvis du skal udføre udendørs sandblæsning. Her skal du senest 14 dage før påbegyndelse af sandblæsning anmelde dette til kommunen. Du skal udfylde anmeldeskema og sende det til kommunen. Ringsted Kommunes forskrift for sandblæsning finder du her.

Forskrift sandblæsning

Kontakt

Har du spørgsmål til byggeri vedr. enfamiliehus og dertil hørende til- og ombygning samt carport, garage og lignende, kan du maile til byggesager@ringsted.dk. Husk at oplyse adresse, matrikelnummer og telefonnummer.

Telefonisk kontakt vedrørende byggesager kan ske på 5762 6344 man-torsdag fra kl 13.00 - 15.00 og fredag fra kl 11.00 - 13.00

Generelt vil al statusopdatering af din byggesag fra Ringsted kommune til dig som ansøger ske gennem Byg og Miljø.
 

Byggeri - generelle oplysninger

Kontakt: Center for Klima og Vækst - Telefontid til byggesagsafdeling

Rønnedevej 9
4100
Ringsted
Tlf.
57626344
Monday: 13:00-15:00
Tuesday: 13:00-15:00
Wednesday: 13:00-15:00
Thursday: 13:00-15:00
Friday: 11:00-13:00
Saturday: Closed
Sunday: Closed

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Last updated 08.03.2024