Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Skal du bygge garage, udhus mv.

Her følger informationer, links og spørgsmål/svar omkring småbyggeri

Småbygninger omfatter alle bygninger på grunden, som ikke er en del af selve boligen. Bygningerne må ikke anvendes til beboelse eller længerevarende ophold.

Efter bygningsreglementet blev ændret den 1. juli 2017, er det blevet muligt at bygge småbyggeri på egen grund, uden først at søge tilladelse hos kommunen.

Det betyder, at det som udgangspunkt ikke længere kræver ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse til kommunen at opføre garager, carporte, udhuse og lignende bygninger, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m².

Din bygning skal dog stadig leve op til de samme regler som tidligere, og derfor har vi opdateret vores "Spørgsmål & Svar"-guide længere nede

 

Småhusbyggeri under 50 m²

En kort forklaring på hvilket småhusbyggeri der kræver byggetilladelse?

Hvis det samlede areal på ejendommen af udhuse, garager carporte, drivhuse og overdækket areal. overstiger 50 m² eller ikke kan overholde kravene i byggeretten, skal du søge om byggetilladelse.

Selvom byggeriet er under 50 m², skal der desuden ansøges om byggetilladelse, hvis der er tale om en garage, en carport eller et udhus, som er integreret i det eksisterende byggeri, altså under samme tag.

Både udestuer samt egentlige tilbygninger kræver altid byggetilladelse, da disse byggerier øger beboelsesarealet.

 

I forbindelse med 50 m² reglen, har man valgt at fjerne de to udhuse på max 10 m², som man kunne opføre uden tilladelse.

 

Byggeretten - Garager, carporte, udhuse mm.

Det er muligt at placere mindre bygninger som f.eks. carporte, garager, drivhuse og udhuse nærmere skel end 2,5 m mod nabo eller vej. En lokalplan kan dog angive en anden placering.

Bygningen må dog ikke være højere end 2,5 meter, og den samlede længde af de sider, der vender mod skel, må ikke overstige 12 meter i skel mod nabo. Det er muligt at placere flere bygninger i eller ved skel. Det er den samlede længde af disse bygninger, der ikke må overstige 12 meter. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. Se nedenstående illustration:

Billede
billede med højde og skel mål

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

a + b = max 12 meter.

Ejer skal derudover være opmærksom på at ejendommens samlede bebyggelsesprocent og reglerne i BR18.

Ejer skal også være opmærksom på, at tagvand skal håndteres på egen grund, og at der kan være tinglyst deklaration eller lokalplan, der foreskriver at andre instanser, skal godkende bygningerne forinden opsætning. ( Beboerforening / grundejerforening m.m.)

Sørg altid for, at dit nye småbyggeri registreres i Bygnings- og Boligregisteret (BBR) ved at kontakte kommunens team Byg og administration. På OIS.dk kan du altid se hvad der er registreret på din BBR.

Har du yderligere spørgsmål, kig da i nedenstående Spørgsmål & Svar, alternativ log ind på Byg og Miljø med dit NemID, opret en "planmæssig forespørgsel", og stil dine spørgsmål omkring byggeriet, inden du går i gang - så vil din henvendelse blive behandlet af byggesagsteamet.

Kontakt: Center for Klima og Vækst - Telefontid til byggesagsafdeling

Rønnedevej 9
4100
Ringsted
Tlf.
57626344
Mandag: 13:00-15:00
Tirsdag: 13:00-15:00
Onsdag: 13:00-15:00
Torsdag: 13:00-15:00
Fredag: 11:00-13:00
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Sidst opdateret 27.07.2022