Digitalt byggesagsarkiv
Boligejere og erhvervsdrivende har direkte adgang til arkiverede byggesager. Byggesagerne indeholder tegninger, kloakplaner og dokumenter fra byggesagsbehandlingen.
Byggesager fra Ringsted Kommune er nu tilgængelige i et elektronisk arkiv. Tidligere tiders store arkiver med mange hyldemeter byggetilladelser og bygningstegninger er i de seneste par år blevet scannet til et digitalt arkiv, som alle nu har mulighed for at tilgå døgnet rundt.
Gevinsten for brugerne er bl.a., at man selv kan vælge sin "besøgstid" og altså ikke behøver at henvende sig til kommunen i åbningstiden. For kommunen giver det en stor tidsmæssig besparelse, idet der nu ikke længere skal bruges tid på manuelt at finde sager frem i arkivet og lægge dem på plads igen efter endt brug.
Der er visse byggesager, der er fortrolige, fx banker og militære anlæg. Hvis du skal se tegningerne herfra, skal du fremvise en fuldmagt fra ejendommens ejer.
Der sker en løbende skanning til arkivet, sager lægges først på arkivet efter sagen er lukket.
Besøg det digitale byggesagsarkiv og vælg Ringsted kommune i venstre side af skærmen. Bemærk at du skal ikke bruge login-informationer i højre side.
Kontakt: Center for Klima og Vækst - Telefontid til byggesagsafdeling
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata