Søgeresultater
Kontakt: Center for Klima og Vækst
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata
Om boringer som vurderingskriterium
Kvalitetskriteriet for boringer er, at de ikke er for gamle, og at de ikke ligger for tæt på byen, hvor der, grundet trafik og anden menneskelig aktivitet, er mere forurening end uden for byen. Boringens alder er vigtig, fordi ældre boringer kan styrte sammen.
Status 2010
Boringen til Skee Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, dels fordi den er ved at nå en alder, hvor der er risiko for sammenstyrtning. Dels fordi den ligger i randen af landsbyen, derfra er der en vis fare for forurening.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen acceptabel. Dette gøres ved, at der findes et nyt borested uden for byen, og der forhandles ret til at bruge og beskytte området inden for planperioden. Den nuværende boring bør undersøges for utætheder, især hvis vandværket nøjes med at skaffe sig rådighed over et borested, men vælger at udskyde etableringen af den nye boring.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om fysisk sikringszone som vurderingskriterium
Kvalitetskriteriet for fysisk sikringszone (også kaldet fredningsbælte) er, at det hindrer forurening i at nå boringen. Sikringszonen er vigtig, fordi vand kan sive ned langs boringen til grundvandet. Nedsivningen sker ofte lettere langs boringen end i uforstyrrede jordlag. Derfor kan vandet forurenes ovenfra, hvis ikke boringen beskyttes ordentligt. Den fysiske sikringszone er én måde at beskytte boringen på.
Status 2010
Den fysiske sikringszone om Skee Vandværks boring har fået vurderingen problematisk. Det har den, fordi vandværksgrunden er mindre end arealkravet for fredningsbæltet, og der er mindre end 10 meter fra boringen til marken mod øst. Dette giver en vis fare for forurening ovenfra.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen acceptabel. Dette gøres ved, at der tages rådighed over omkringliggende område, så vandværksgrundens areal er større end en cirkel med radius 10 meter.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om vandbehandling som vurderingskriterium
Her vurderes de anlæg, der ilter og filtrerer grundvandet (råvand), så det bliver til drikkevand, samt leverer drikkevandet til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for vandbehandling er, at anlæggene er effektive og tætte, så vandet ikke forurenes gennem utætheder. Risiko for utætheder og nedbrud stiger med alderen, og ældre anlæg bruger ofte meget strøm. Nyere anlæg har langt mindre risiko for utætheder og nedbrud. Hertil kommer, at de samtidig bruger mindre strøm. Vandbehandlingen er vigtig, fordi den er afgørende for vandkvaliteten og forsyningssikkerheden, og fordi den overordnede miljøbelastning bør være så lille som muligt.
Status 2010
Vandbehandlingen i Skee Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi anlægget er nyetableret i forsommeren 2010 og i god stand.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god. Anlægget leverer endnu ikke ved udgangen af 2010 helt godt drikkevand, derfor skal anlægget justeres og vedligeholdes, så det ikke når en alder over 10 år i 2021.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om vandafledning som vurderingskriterium
Vandafledningen er håndteringen af det skyllevand, der renser filtrene i vandbehandlingsanlægget. Kvalitetskriteriet for vandafledning er, at anlægget i mindst mulig grad belaster naturen. Derfor bør det være tilsluttet en kloak, hvor der er indhentet en tilslutningstilladelse. Når skyllevandet føres til kloak, renses det på renseanlægget. Tilslutningstilladelsen sikrer, at spildevandssystemet dimensioneres korrekt. Alternativt kan skyllevandet efter bundfældning udledes til dræn eller vandløb, i så fald skal vandværket have en udledningstilladelse. Når skyllevandet udledes til vandløb, kan det f.eks. tilstoppe fiskenes gæller, så de bliver kvalt. Udledningstilladelsen sætter krav til behandlingen af skyllevandet inden udledning, så det ikke belaster naturen.
Status 2010
Vandafledningen i Skee Vandværk har fået vurderingen problematisk. Det har den, fordi skyllevandet afledes til dræn eller vandløb.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at der indhentes en tilslutningstilladelse til kloak eller tilladelse til udledning. Dette kan ordnes samtidig med behandling af den nye indvindingstilladelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om tilladelse som vurderingskriterium
Indvindingstilladelsen er kommunens godkendelse af, at vandværket forsvarligt kan kan indvinde en given mængde vand. Kommunen giver også tilladelse til at etablere boringer og ændre behandlingsanlæg, disse tilladelser ses normalt som tillæg til indvindingstilladelsen. Kvalitetskriteriet for tilladelse er, at der ikke produceres mere vand, end vandværket er godkendt til. Tilladelsen er vigtig, fordi den giver kommunen mulighed for at sikre mod overindvinding og forlange af vandværkerne, at deres anlæg lever op til nutidig standard. Tilladelsen er normalt begrænset til 30 år for vandværker, den periode er fastlagt til beskyttelse af vandværkernes investeringer. Kommunen kan derfor kun i forbindelse med forurening af drikkevandet regulere vandværkernes anlæg under normal drift.
Status 2010
Tilladelsen i Skee Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi der er indhentet tilladelse, men den udløber inden for planperioden. Dette betyder, at visse dele af vandværket kan være utidssvarende og skal laves om.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at der ansøges om en ny tilladelse, senest et år inden den gamle udløber. Der skal i ansøgningen begrundes behov for vandmængde, og der skal redegøres for tre vandmængder: Solgt vandmængde, skyllevandsmængde samt indvinding eller udpumpning.
Link til indvindingstilladelse til Skee
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.