Søgeresultater
Om vandafledning som vurderingskriterium
Vandafledningen er håndteringen af det skyllevand, der renser filtrene i vandbehandlingsanlægget. Kvalitetskriteriet for vandafledning er, at anlægget i mindst mulig grad belaster naturen. Derfor bør det være tilsluttet en kloak, hvor der er indhentet en tilslutningstilladelse. Når skyllevandet føres til kloak, renses det på renseanlægget. Tilslutningstilladelsen sikrer, at spildevandssystemet dimensioneres korrekt. Alternativt kan skyllevandet efter bundfældning udledes til dræn eller vandløb, i så fald skal vandværket have en udledningstilladelse. Når skyllevandet udledes til vandløb, kan det f.eks. tilstoppe fiskenes gæller, så de bliver kvalt. Udledningstilladelsen sætter krav til behandlingen af skyllevandet inden udledning, så det ikke belaster naturen.
Status 2010
Vandafledningen i Benløse Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi der ledes ud i en kloak, men tilslutningstilladelse til spildevandssystemet mangler.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, Dette gøres ved, at der indhentes en tilslutningstilladelse til udledning i kloakken. Dette kan ordnes samtidig med behandling af den nye indvindingstilladelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om tilladelse som vurderingskriterium
Indvindingstilladelsen er kommunens godkendelse af, at vandværket forsvarligt kan kan indvinde en given mængde vand. Kommunen giver også tilladelse til at etablere boringer og ændre behandlingsanlæg, disse tilladelser ses normalt som tillæg til indvindingstilladelsen. Kvalitetskriteriet for tilladelse er, at der ikke produceres mere vand, end vandværket er godkendt til. Tilladelsen er vigtig, fordi den giver kommunen mulighed for at sikre mod overindvinding og forlange af vandværkerne, at deres anlæg lever op til nutidig standard. Tilladelsen er normalt begrænset til 30 år for vandværker, den periode er fastlagt til beskyttelse af vandværkernes investeringer. Kommunen kan derfor kun i forbindelse med forurening af drikkevandet regulere vandværkernes anlæg under normal drift.
Status 2010
Tilladelsen i Benløse Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi der er indhentet tilladelse, som først udløber efter planperioden er afsluttet.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god. Det kræver formentlig ikke indsats, da tilladelsen rigeligt rummer det forventede forbrug ved planperiodens udgang.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om forbrug som vurderingskriterium
Forbruget er en vigtig parameter, fordi det har direkte betydning for, hvor meget vand der indvindes. En lav vandindvinding er vigtig i forhold til at sikre, at vandforsyningen kan holdes stabil i fremtiden. Derfor indeholder kommuneplanen en hensigt om at frigøre vand til nye forbrugere gennem vandbesparelser.
Status 2010
Forbruget i Benløse Vandværk har fået vurderingen god. Det har det, fordi forbruget ligger inden for den givne tilladelse.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god. Forbrugsprognosen viser en beskeden stigning frem til 2021. Vandværket bør overveje muligheder for forbrugsreduktion og reduktion af spild, så stigning modvirkes.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om forsyningskapacitet som vurderingskriterium
Forsyningskapacitet er den mængde vand, vandværket maksimalt kan levere til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for forsyningskapaciteten er, at der kan leveres vand nok til alle forbrugere hele døgnet. Forsyningskapaciteten er en vigtig parameter, fordi det giver indblik i, hvorvidt der kan leveres vand nok. Forsyningskapaciteten skal helst være højere end estimatet på maksimalt døgnforbrug.
Status 2010
Kapaciteten i Benløse Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi kapaciteten ikke er problematisk i forhold til det estimerede forbrug.
Mål 2021
Målet for 2021 er at holde vurderingen god. Dette sikres ved at lave målinger på time- og døgnforbrug, så det ud fra reelle tal bekræftes, at kapaciteten er høj nok. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, så bør kapaciteten udvides.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om drikkevandskvalitet som vurderingskriterium
Drikkevandskvalitet er kvaliteten af det vand, vandværket leverer til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for drikkevandet er, at det overholder de højst tilladelige værdier. Drikkevandskvalitet er en vigtig parameter, fordi den har direkte indvirkning på forbrugernes sundhed. Kontrol af vandværker af drikkevandskvaliteten bruges liges af vandværkerne som indikation på om der sker indtrængning af overfladevand samt om vandværket behandlingsanlæg fungerer optimalt.
Status 2010
Drikkevandskvaliteten i Benløse Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, dels fordi der for nogle år siden var problemer med bakterier og ammonium, dels fordi vandværket ikke har gennemført hele kontrolprogrammet (der mangler en prøve i 2009).
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at grænseværdierne overholdes i alle prøver i henhold til vandværkets prøveplan. Risikoen for indtrængning af overfladevand til åbne vandflader i boring, "åbne filtre" og rentvandsbeholder vurderes, og sårbare punkter sikres.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.