Søgeresultater
Om råvandskvaliteten som vurderingskriterium
Råvandskvaliteten er kvaliteten af det ubehandlede vand, vandværket henter op af boringerne. Kvalitetskriteriet for råvandet er, at det skal kunne behandles i vandværket ved en simpel vandbehandling. Der holdes særligt øje med stigninger af forureningsparametre. Hvis der måles en stigning, så tyder det på, at der siver forurening ned til grundvandet, hvilket gør boringen ubrugelig på sigt.
Status 2010
Råvandskvaliteten i Benløse Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi der ikke er påvist forurening i boringerne.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god. Dette opnås, ved at der ikke påvises forureningsstoffer i råvandet. Den nye boring søges placeret i et område uden forureningskilder. Placeringen fastlægges under hensyn til indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om beredskabsplan som vurderingskriterium
Beredskabsplanen er den handlingsplan, vandværket har lavet til brug i nødstilfælde, når der er problemer med vandet, eller der sker en akut forurening. Den indeholder procedurer om, hvad der skal gøres, hvem der skal kontaktes og så videre. Kvalitetskriteriet for beredskabsplanen er, at den er gennemtænkt, og den er up to date. Dette er vigtigt, hvis der indtræder et nødstilfælde, hvor usikkerhed om procedurerne eller forkerte telefonnumre kan koste dyrebar tid.
Status 2010
Beredskabsplanen i Benløse Vandværk har fået vurderingen problematisk. Det har den, fordi beredskabsplanen ikke er blevet opdateret i to år eller mere.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at beredskabsplanen opdateres snarest og indsendes til kommunen. Derefter skal planen opdateres løbende.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om nødforbindelse som vurderingskriterium
Nødforbindelsen er den tilslutning til et nabovandværk, som gør, at forbrugerne fortsat har adgang til vand, hvis vandværket af en eller anden grund ikke kan levere. Kvalitetskriteriet for nødforbindelsen er, at den har kapacitet til at dække hele det ekstra forbrug. Dette bør testes i fuld skala, således at der er sikkerhed om nødforbindelsens brugbarhed. Nødforbindelsen er en vigtig parameter, fordi forbrugerne uden den kan stå uden vand ved et eventuelt nedbrud eller ved en akut forurening.
Status 2010
Nødforbindelsen i Benløse Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi det er uklart, hvor meget vand de eksisterende nødforbindelser til Ringsted Vand A/S kan håndtere. Det skal testes på en relevant måde i planperioden.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette opnås ved, at kontrollere kapaciteten af de eksisterende nødforbindelser. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, skal forbindelsen forbedres, så den kan levere den fornødne kapacitet med det rette tryk.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om ledningsnet som vurderingskriterium
Ledningsnettet er en vigtig parameter, fordi det har direkte betydning for forsyningssikkerheden og spild af vand. Et ledningsnet med rette rørdimensioner og evt. trykzoner sikrer forbrugerne frisk vand under relevant tryk. Et solidt ledningsnet sikrer forbrugerne mod brud, som fører til afbrudt forsyning og problemer med vandkvaliteten i en periode bagefter. Brud betyder også spild af vand. Brud forebygges ved at udskifte gamle ledninger og ved registrering af vandværkets interesseområde i LER (ledningsejerregistret). Her skal entreprenører med jordarbejde hente oplysning om ledningerne. LER er dog kun effektivt, når vandværket har et godt kort over, hvor ledningerne ligger.
Status 2010
Ledningsnettet i Benløse vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har det, fordi ledningsnettet er kortlagt, og interesseområdet er registreret i LER, men enkelte komponenter (alder, dimension og materiale for hovedledninger, stikledninger og stophaner) mangler.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at der foretages registrering af alder, dimension og materiale for alle vandværkets hovedledninger, stikledninger og stophaner
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.