Søgeresultater
Om tilladelse som vurderingskriterium
Indvindingstilladelsen er kommunens godkendelse af, at vandværket forsvarligt kan kan indvinde en given mængde vand. Kommunen giver også tilladelse til at etablere boringer og ændre behandlingsanlæg, disse tilladelser ses normalt som tillæg til indvindingstilladelsen. Kvalitetskriteriet for tilladelse er, at der ikke produceres mere vand, end vandværket er godkendt til. Tilladelsen er vigtig, fordi den giver kommunen mulighed for at sikre mod overindvinding og forlange af vandværkerne, at deres anlæg lever op til nutidig standard. Tilladelsen er normalt begrænset til 30 år for vandværker, den periode er fastlagt til beskyttelse af vandværkernes investeringer. Kommunen kan derfor kun i forbindelse med forurening af drikkevandet regulere vandværkernes anlæg under normal drift.
Status 2010
Tilladelsen i Fjellebro Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi der er indhentet tilladelse, men den udløber inden for planperioden. Dette betyder, at visse dele af vandværket kan være utidssvarende og skal laves om.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at der ansøges om en ny tilladelse, senest et år inden den gamle udløber. Der skal i ansøgningen begrundes behov for vandmængde, og der skal redegøres for tre vandmængder: Solgt vandmængde, skyllevandsmængde samt indvinding eller udpumpning.
Indvindingstilladelse til Fjellebro
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om forbrug som vurderingskriterium
Forbruget er en vigtig parameter, fordi det har direkte betydning for, hvor meget vand der indvindes. En lav vandindvinding er vigtig i forhold til at sikre, at vandforsyningen kan holdes stabil i fremtiden. Derfor indeholder kommuneplanen en hensigt om at frigøre vand til nye forbrugere gennem vandbesparelser.
Status 2010
Forbruget i Fjellebro Vandværk har fået vurderingen god. Det har det, fordi forbruget ligger inden for den givne tilladelse.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen acceptabel. Forbrugsprognosen viser en klar stigning frem til 2021. Ansøgning om indvindingstilladelse skal omfatte forslag til forbrugsreduktion, så stigning modvirkes.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om forsyningskapacitet som vurderingskriterium
Forsyningskapacitet er den mængde vand, vandværket maksimalt kan levere til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for forsyningskapaciteten er, at der kan leveres vand nok til alle forbrugere hele døgnet. Forsyningskapaciteten er en vigtig parameter, fordi det giver indblik i, hvorvidt der kan leveres vand nok. Forsyningskapaciteten skal helst være højere end estimatet på maksimalt døgnforbrug.
Status 2010
Kapaciteten i Fjellebro Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi vandbehovet - inklusiv støtteforsyning til Kværkeby Vandværk – vurderes større end den beregnede kapacitet. Der har dog ikke været klager fra forbrugere om manglende vand.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette sikres ved at lave målinger på time- og døgnforbrug, så det ud fra reelle tal bekræftes, at kapaciteten er høj nok. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, bør kapaciteten udvides.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om drikkevandskvalitet som vurderingskriterium
Drikkevandskvalitet er kvaliteten af det vand, vandværket leverer til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for drikkevandet er, at det overholder de højst tilladelige værdier. Drikkevandskvalitet er en vigtig parameter, fordi den har direkte indvirkning på forbrugernes sundhed. Kontrol af vandværker af drikkevandskvaliteten bruges liges af vandværkerne som indikation på om der sker indtrængning af overfladevand samt om vandværket behandlingsanlæg fungerer optimalt.
Status 2010
Drikkevandskvaliteten i Fjellebro Vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har den, fordi der for nogle år siden var problemer med ammonium.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at grænseværdierne overholdes i alle prøver i henhold til vandværkets prøveplan. Risikoen for indtrængning af overfladevand til åbne vandflader i boring, "åbne filtre" og rentvandsbeholder vurderes, og sårbare punkter sikres.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Læs mere om hvem der kan få kørsel, hvad det koster mm.
Om råvandskvaliteten som vurderingskriterium
Råvandskvaliteten er kvaliteten af det ubehandlede vand, vandværket henter op af boringerne. Kvalitetskriteriet for råvandet er, at det skal kunne behandles i vandværket ved en simpel vandbehandling. Der holdes særligt øje med stigninger af forureningsparametre. Hvis der måles en stigning, så tyder det på, at der siver forurening ned til grundvandet, hvilket gør boringen ubrugelig på sigt.
Status 2010
Råvandskvaliteten i Fjellebro Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi der ikke er påvist forurening i boringerne.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette opnås, ved at der ikke påvises forureningsstoffer i råvandet. Den nye boring søges placeret i et område uden forureningskilder. Placeringen fastlægges under hensyn til indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.