Søgeresultater
Om forbrug som vurderingskriterium
Forbruget er en vigtig parameter, fordi det har direkte betydning for, hvor meget vand der indvindes. En lav vandindvinding er vigtig i forhold til at sikre, at vandforsyningen kan holdes stabil i fremtiden. Derfor indeholder kommuneplanen en hensigt om at frigøre vand til nye forbrugere gennem vandbesparelser.
Status 2010
Forbruget i Sneslev Vandværk har fået vurderingen god. Det har det, fordi forbruget ligger inden for den givne tilladelse.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god. Forbrugsprognosen viser et beskeden fald frem til 2021. Vandværket bør overveje muligheder for forbrugsreduktion og reduktion af spild, så stigning modvirkes.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om forsyningskapacitet som vurderingskriterium
Forsyningskapacitet er den mængde vand, vandværket maksimalt kan levere til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for forsyningskapaciteten er, at der kan leveres vand nok til alle forbrugere hele døgnet. Forsyningskapaciteten er en vigtig parameter, fordi det giver indblik i, hvorvidt der kan leveres vand nok. Forsyningskapaciteten skal helst være højere end estimatet på maksimalt døgnforbrug.
Status 2010
Kapaciteten i Sneslev Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi kapaciteten ikke er problematisk i forhold til det estimerede forbrug.
Mål 2021
Målet for 2021 er at holde vurderingen god. Dette sikres ved at lave målinger på time- og døgnforbrug, så det ud fra reelle tal bekræftes, at kapaciteten er høj nok. Hvis kapaciteten viser sig at være for lav, bør kapaciteten udvides.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om drikkevandskvalitet som vurderingskriterium
Drikkevandskvalitet er kvaliteten af det vand, vandværket leverer til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for drikkevandet er, at det overholder de højst tilladelige værdier. Drikkevandskvalitet er en vigtig parameter, fordi den har direkte indvirkning på forbrugernes sundhed. Kontrol af vandværker af drikkevandskvaliteten bruges liges af vandværkerne som indikation på om der sker indtrængning af overfladevand samt om vandværket behandlingsanlæg fungerer optimalt.
Status 2010
Drikkevandskvaliteten i Sneslev Vandværk har fået vurderingen problematisk. Det har den, fordi der en gang i 2010 har været påvist højt niveau af aggressivt kuldioxid.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at grænseværdierne overholdes i alle prøver i henhold til vandværkets prøveplan. Risikoen for indtrængning af overfladevand til åbne vandflader i boring, "åbne filtre" og rentvandsbeholder vurderes, og sårbare punkter sikres.
Drikkevandsprøver fra Sneslev vandværk
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om råvandskvaliteten som vurderingskriterium
Råvandskvaliteten er kvaliteten af det ubehandlede vand, vandværket henter op af boringerne. Kvalitetskriteriet for råvandet er, at det skal kunne behandles i vandværket ved en simpel vandbehandling. Der holdes særligt øje med stigninger af forureningsparametre. Hvis der måles en stigning, så tyder det på, at der siver forurening ned til grundvandet, hvilket gør boringen ubrugelig på sigt.
Status 2010
Råvandskvaliteten i Sneslev Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi der ikke er påvist forurening i boringerne.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette opnås, ved at der ikke påvises forureningsstoffer i råvandet. Den nye boring søges placeret i et område uden forureningskilder. Placeringen fastlægges under hensyn til indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om beredskabsplan som vurderingskriterium
Beredskabsplanen er den handlingsplan, vandværket har lavet til brug i nødstilfælde, når der er problemer med vandet, eller der sker en akut forurening. Den indeholder procedurer om, hvad der skal gøres, hvem der skal kontaktes og så videre. Kvalitetskriteriet for beredskabsplanen er, at den er gennemtænkt, og den er up to date. Dette er vigtigt, hvis der indtræder et nødstilfælde, hvor usikkerhed om procedurerne eller forkerte telefonnumre kan koste dyrebar tid.
Status 2010
Beredskabsplanen i Sneslev Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi beredskabsplanen er blevet opdateret i 2010.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god. Dette gøres ved, at beredskabsplanen opdateres snarest og indsendes til kommunen. Derefter skal planen opdateres løbende.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.