Søgeresultater
Vurderingskriterier Præstbo vandværk
Vurderingskriterier Præstbo vandværk
Kontakt: Center for Klima og Vækst
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata
Om boringer som vurderingskriterium
Kvalitetskriteriet for boringer er, at de ikke er for gamle, og at de ikke ligger for tæt på byen, hvor der, grundet trafik og anden menneskelig aktivitet, er mere forurening end uden for byen. Boringens alder er vigtig, fordi ældre boringer kan styrte sammen.
Status 2010
Boringerne til Ringsted Vand A/S har fået vurderingen acceptabel. Der er forskel på begrundelsen for boringerne knyttet til hvert af de tre vandbehandlingsanlæg:
Boringer til Havemølleværket - acceptabel:
Der er fare for forurening af boringerne fra Ringsted by. Nogle af boringerne er af ældre dato, hvilket gør faren for sammenstyrtninger større.
Boringer til Tystvad vandværk - acceptabel:
Boringerne er etableret siden starten af 1970’erne, de ældste af boringerne er ved at nå en alder, hvor der er fare for sammenstyrtning.
Boringer til Vigersted vandværk – acceptabel:
Der er en vis fare for forurening af boringerne fra Vigersted by. Den ene boring er af ældre dato, hvilket gør faren for sammenstyrtning større.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen acceptabel.
Dette gøres ved, at der findes tre nye boresteder uden for byerne, der forhandles ret til at bruge og beskytte disse områder og mindst to boringer etableres her inden for planperioden.
Ringsted Vand A/S kommer da til at have mellem 16 og 19 boringer, hvoraf de nye er af god kvalitet, mens de ældste er af problematisk kvalitet på grund af deres beliggenhed og alder.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om fysisk sikringszone som vurderingskriterium
Kvalitetskriteriet for fysisk sikringszone (også kaldet fredningsbælte) er, at det hindrer forurening i at nå boringen. Sikringszonen er vigtig, fordi vand kan sive ned langs boringen til grundvandet. Nedsivningen sker ofte lettere langs boringen end i uforstyrrede jordlag. Derfor kan vandet forurenes ovenfra, hvis ikke boringen beskyttes ordentligt. Den fysiske sikringszone er én måde at beskytte boringen på.
Status 2010
De fysiske sikringszoner om Ringsted Vand A/S boringer har fået vurderingen acceptabel.
Det er forskel på boringerne til de tre vandbehandlingsanlæg:
Boringer til Havemølleværket og boringer til Tystvad vandværk - god:
Fordi sikringszonerne opfylder sædvanligt krav på 10 meter i radius.
Boringer til Vigersted vandværk - problematisk:
Der er ikke etableret fredningsbælte af sædvanlig størrelse. Dette giver en vis fare for forurening ovenfra.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at Ringsted Vand sikrer sig rådighed om arealet omkring den nye boring i Vigersted og sløjfer den gamle eller indgår aftale om "grundvandsbeskyttelse nær boringen" med naboerne.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om vandbehandling som vurderingskriterium
Her vurderes de anlæg, der ilter og filtrerer grundvandet (råvand), så det bliver til drikkevand, samt leverer drikkevandet til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for vandbehandling er, at anlæggene er effektive og tætte, så vandet ikke forurenes gennem utætheder. Risiko for utætheder og nedbrud stiger med alderen, og ældre anlæg bruger ofte meget strøm. Nyere anlæg har langt mindre risiko for utætheder og nedbrud. Hertil kommer, at de samtidig bruger mindre strøm. Vandbehandlingen er vigtig, fordi den er afgørende for vandkvaliteten og forsyningssikkerheden, og fordi den overordnede miljøbelastning bør være så lille som muligt.
Status 2010
Vandbehandlingen i Ringsted Vand A/S har fået vurderingen acceptabel. De tre behandlingsanlæg er generelt velholdte og i god stand, men to af anlæggene har ældre iltningsanlæg:
Vandbehandling på Havemølleværket og Tystvad vandværk - acceptabel:
Fordi iltningen sker gennem et ældre anlæg i forventet, acceptabel stand.
Vandbehandling på Vigersted vandværk - god:
Fordi anlægget er nyt og i god stand.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen acceptabel. Da anlægget langsomt forældes forventes vurderingen af behandlingsanlægget i Vigersted løbet af de næste 10 år at gå fra god til acceptabel. For alle tre anlæg sikres vurderingen acceptabel ved at anlægget vedligeholdes løbende, og udskiftning af strømforbrugende elementer overvejes.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.