Søgeresultater
Om drikkevandskvalitet som vurderingskriterium
Drikkevandskvalitet er kvaliteten af det vand, vandværket leverer til forbrugerne. Kvalitetskriteriet for drikkevandet er, at det overholder de højst tilladelige værdier. Drikkevandskvalitet er en vigtig parameter, fordi den har direkte indvirkning på forbrugernes sundhed. Kontrol af vandværker af drikkevandskvaliteten bruges liges af vandværkerne som indikation på om der sker indtrængning af overfladevand samt om vandværket behandlingsanlæg fungerer optimalt.
Status 2010
Drikkevandskvaliteten i Præstbro Vandværk har fået vurderingen problematisk. Det har den, fordi vandværket ikke kan overholde grænseværdierne for Aggressivt Kuldioxid. Vandværket får tre år til at løse problemet.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at en ny boring med uforurenet vand tages i brug. Grænseværdierne overholdes i alle prøver i henhold til vandværkets prøveplan. Risikoen for indtrængning af overfladevand til åbne vandflader i boring, "åbne filtre" og rentvandsbeholder vurderes, og sårbare punkter sikres.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om råvandskvaliteten som vurderingskriterium
Råvandskvaliteten er kvaliteten af det ubehandlede vand, vandværket henter op af boringerne. Kvalitetskriteriet for råvandet er, at det skal kunne behandles i vandværket ved en simpel vandbehandling. Der holdes særligt øje med stigninger af forureningsparametre. Hvis der måles en stigning, så tyder det på, at der siver forurening ned til grundvandet, hvilket gør boringen ubrugelig på sigt.
Status 2010
Råvandskvaliteten i Præstbro Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi der ikke er påvist forurening i råvandet.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette opnås ved, at der ikke påvises andre forureningsstoffer i råvandet, og mængden af de fundne forureningsstoffer ikke er i stigning. Den nye boring søges placeret i et område uden forureningskilder. Placeringen fastlægges under hensyn til indsatsplanlægningen for grundvandsbeskyttelse.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om beredskabsplan som vurderingskriterium
Beredskabsplanen er den handlingsplan, vandværket har lavet til brug i nødstilfælde, når der er problemer med vandet, eller der sker en akut forurening. Den indeholder procedurer om, hvad der skal gøres, hvem der skal kontaktes og så videre. Kvalitetskriteriet for beredskabsplanen er, at den er gennemtænkt, og den er up to date. Dette er vigtigt, hvis der indtræder et nødstilfælde, hvor usikkerhed om procedurerne eller forkerte telefonnumre kan koste dyrebar tid.
Status 2010
Beredskabsplanen i Præstbro Vandværk har fået vurderingen problematisk. Det har den, fordi beredskabsplanen ikke er blevet opdateret i to år eller mere.
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at beredskabsplanen opdateres snarest og indsendes til kommunen. Derefter skal planen opdateres løbende.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Om nødforbindelse som vurderingskriterium
Nødforbindelsen er den tilslutning til et nabovandværk, som gør, at forbrugerne fortsat har adgang til vand, hvis vandværket af en eller anden grund ikke kan levere. Kvalitetskriteriet for nødforbindelsen er, at den har kapacitet til at dække hele det ekstra forbrug. Dette bør testes i fuld skala, således at der er sikkerhed om nødforbindelsens brugbarhed. Nødforbindelsen er en vigtig parameter, fordi forbrugerne uden den kan stå uden vand ved et eventuelt nedbrud eller ved en akut forurening.
Status 2010
Nødforbindelsen i Præstbro Vandværk har fået vurderingen god. Det har den, fordi der findes en nødforbindelse til Ringsted Vand A/S og nødforbindelsen har været i brug uden forbrugere har manglet vand.
Mål 2021
Målet for 2021 er at fastholde vurderingen god.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.
Du kan få tilbudt genoptræning, hvis du er blevet behandlet på et sygehus, og en læge i den forbindelse har vurderet, at du har behov for genoptræning.
Sygehuset sender din genoptræningsplan elektronisk til kommunen.
Når kommunen har modtaget din genoptræningsplan, vil du indenfor 4 hverdage blive kontaktet af en træningskoordinator. Sammen aftaler i dato og tid for opstart af genoptræning. Hvis du ikke er at træffe via telefon, vil du modtage et brev i Digital Post. Er du fritaget fra Digital Post, vil du modtage et brev i din almindelige postkasse.
Træningen leveres efter sundhedsloven § 140.
Om ledningsnet som vurderingskriterium
Ledningsnettet er en vigtig parameter, fordi det har direkte betydning for forsyningssikkerheden og spild af vand. Et ledningsnet med rette rørdimensioner og evt. trykzoner sikrer forbrugerne frisk vand under relevant tryk. Et solidt ledningsnet sikrer forbrugerne mod brud, som fører til afbrudt forsyning og problemer med vandkvaliteten i en periode bagefter. Brud betyder også spild af vand. Brud forebygges ved at udskifte gamle ledninger og ved registrering af vandværkets interesseområde i LER (ledningsejerregistret). Her skal entreprenører med jordarbejde hente oplysning om ledningerne. LER er dog kun effektivt, når vandværket har et godt kort over, hvor ledningerne ligger.
Status 2010
Ledningsnettet i Præstbro vandværk har fået vurderingen acceptabel. Det har det, fordi ledningsnettet ikke er fuldt registreret i LER. Hele nettet er dog kortlagt, inklusiv næsten alle enkelte komponenter (alder, dimension og materiale for hovedledninger, stikledninger og stophaner).
Mål 2021
Målet for 2021 er at opnå vurderingen god. Dette gøres ved, at hele nettet registreres i LER, og der registreres alder, dimension og materiale for alle vandværkets hovedledninger, stikledninger og stophaner.
Læs mere om vurderingskriterier og vandforsyningen i Ringsted Kommune.