Når du ringer, eller besøger os i kommunen, behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym. Men hvis vi mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at vi får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at vi kan hjælpe dig. Og her kan det være, at vi også bliver nødt til at informere dine forældre.

Danmark er delt op i 98 områder, man kalder kommuner. I hver kommune er der medarbejdere, der arbejder med, at tingene fungerer. Medarbejdere fra kommunen står blandt andet for skoler, veje og affald, men også for at hjælpe børn og unge, der ikke har det godt. 

Det står i loven at voksne, der arbejder i Børne- og Familierådgivningen og Ungeenheden, skal undersøge, hvis nogen er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. De voksne skal finde ud af, om barnet eller den unge har brug for hjælp, og de voksne skal hjælpe, hvis der er brug for det. 
 

De mennesker i kommunen, der arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt, hedder børne- og ungerådgivere. Nogle gange kaldes de også for socialrådgivere, rådgivere eller sagsbehandlere. 

I barnets lov står der, hvordan børn og unge i Danmark skal hjælpes, hvis de har brug for det. Hvis du vil vide mere om barnets lov, kan du spørge din børne- og ungerådgiver, eller du kan ringe til BørneTelefonen på nummer 116111, hvis du gerne vil have råd fra en, der ikke kender dig.

En underretning er, når nogen har skrevet eller ringet til kommunen for at fortælle, at de er bekymrede for, hvordan et barn eller en ung har det. Det kan for eksempel være en lærer, der har lavet underretningen, men det kan også være et familiemedlem eller en nabo. I Danmark har alle voksne pligt til at give besked til kommunen, hvis de er bekymrede for, at et barn eller en ung ikke har det godt.

Du kan også vælge at få yderligere information på fritvalgsdatabasen.