Søgeresultater
Ringsted Kommunes daghjem til borgere med demens er placeret på Plejecenter Solbakken og hedder Oasen. Oasen har åbent mandag til fredag fra kl. 9.30-15.00.
Du kan læse mere om Oasen her: Oasen
Hvis du ønsker at søge om daghjem for borgere med demens, skal du eller din pårørende udfylde ansøgningsskemaet og sende det til Team Visitation i Myndighedsenheden. Brug nedenstående link.
Du kan kontakte Team Visitation i Myndighedsenheden på tlf. 57 62 79 00 eller pr. mail myndighedsenheden@ringsted.dk for yderligere information.
Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune pr. mail, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation kan du gøre 3 det via digital post. I digital post skal du vælge modtageren ”Kontakt Ringsted Kommune/skriv til Myndighedsenheden”. For yderligere information kan du via Ringsted Kommunes hjemmeside læse om afsendelse af sikker post. https://ringsted.dk/sikker-epost.
Du kan forvente at blive kontaktet af en medarbejder fra kommunen, senest 2 uger efter kommunen har modtaget din ansøgning. Medarbejderen foretager en vurdering af din situation og afklarer dit behov for hjælp og støtte, herunder om du kan bevilges plads i daghjemmet.
Når du søger om daghjem, er der brug for at du opgiver relevante oplysninger og medvirker til kommunens udredning af dine behov og dit funktionsniveau, herunder indhentning af lægeoplysninger.
Når du har fået en plads på daghjem, er det vigtigt, at du melder afbud, hvis du er forhindret i at komme på daghjemmet.
Ved mere end to ugers fravær foretager personalet på daghjemmet en vurdering af, hvorvidt tilbuddet skal fortsætte. Evt. ophør af tilbuddet sker på baggrund af en dialog med dig og evt. dine pårørende. Det er desuden vigtigt, at den pårørende støtter borgeren i at komme i dagcentret.
Ophold på daghjemmet er gratis.
Du skal selv betale for:
- Forplejningen på daghjemmet.
- Evt. egenbetaling i forbindelse med deltagelse i arrangementer eller udflugter.
- Evt. kørsel til og fra daghjemmet efter de gældende takster. Hvis du ikke kan være på daghjemmet i hele dage, skal du selv betale den fulde udgift til hjemtransporten.
Leverandør af rengøring og tøjvask
Ringsted Kommune Hjemmepleje og Hjemmesygepleje
Adresse: Amtstue Alle 71, 4100 Ringsted
Nord 5762 7729
Øst 5762 7728
Midt 5762 7726
Vest 5726 7727
Syd 5762 7731
Mail: hjp@ringsted.dk
AjourCare
Nørregade 16
4100 Ringsted
Tlf.: 55 34 14 00 tast 2, tast 6
Leverandør af rengøring
Team Rengøring
Adresse: Frejasvej 33, 4100 Ringsted
Tlf. 40387470
Serviceloven §§ 84, stk. 1 og 86, stk. 2.