Søgeresultater
Herunder finder du en oversigtsplan for hele Roskildevej, princip tegning af Roskildevejs kommende tværprofil, samt plantekatalog for bedene:
Yderligere information om Roskildevejsprojektet
Yderligere information om Roskildevejsprojektet
Med klimatilpasningen af Benløse Bypark er der opstået en unik mulighed for at se med nye øjne på, hvordan Benløse Bypark skal indrettes og anvendes i fremtiden. Det var baggrunden for, at Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning i samarbejde havde inviteret naboer og brugere af Benløse Bypark til åbent hus arrangement om planen for parken.
Formålet med åbent hus-arrangementet var dels, at give naboer og andre brugere af Benløse Bypark og Byskoven en samlet overordnet information om den planlagte klimatilpasning af området - og samtidig at gå i dialog med naboerne om deres nuværende brug af parken samt deres behov og ønsker til parken i fremtiden.
Arrangementet var en succes, og ca. 200 borgere mødte op. Generelt var der stor interesse for projektet og der var mange spændende input.
Kommentarer, forslag og gode idéer til klimatilpasning af Benløse Bypark findes i rapporten:
Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning inviterede den 10. november 2015 til borgermøde på Byskovskolen. 40 engagerede borgere mødte op for at høre, hvilket resultat kommune og forsyning var nået frem til, i forhold til designet af Benløse Bypark - og der blev givet masser af brugbar feedback på designet.
Mødet startede op med en velkomsttale fra Klaus Hansen, formand for Klima- og Miljøudvalget. I talen lagde han vægt på klimatilpasningsprojekternes dobbelte virke, nemlig at sikre borgere mod oversvømmelser, og samtidig den mulighed de giver for udvikling af de bynære rum til gavn for lokalbefolkningen. Af samme årsag var han glad for at se, at mange havde taget turen ud i november vejret, for at give deres mening til kende.
Efter velkomsttalen tog en af landskabsarkitekterne bag designet ordet, og forklarede, hvordan de havde tænkt de mange gode og konstruktive input ind i designet, som borgerne var kommet med ved borgermødet i marts 2015.
Efter præsentationen af designplanen fordelte arrangørerne sig ved bordene og spurgte ind til borgernes tanker om planen. Tankerne blev noteret ned på en plakat og efterfølgende blev der holdt en fælles opsamling, hvor hver bordformand fortalte, hvad der var blevet diskuteret ved det enkelte bord.
Borgermødet blev afsluttet med en kort skitsering af tidsplanen for projektet.
Feedback fra borgerne
Der var generelt stor enighed fra de fremmødte borgere om, at mange af deres input fra eventen i marts var blevet taget med i designet. Der var især stor glæde over udsigten til at få fjernet en del træer og buske i parken. Yderligere var der glæde ved udsigten til flere aktiviteter for børn og ophold generelt i form af legeplads, boldbane, picnic område og flere bænke rundt omkring i parken.
Belysning af stisystem, fodboldbanen og kælkebakken blev et stort emne på mødet, da dette ikke var indeholdt i den oprindelige designplan. Desuden blev foreslået:
- Flere bænke i det smalle grønne areal ved Hørstørkervej
- ”Amfi”-siddepladser ved boldbanen
- Fodboldbanen kunne udvides til anden aktivitet også, f.eks. multibane, skøjtebane
- Overdækning af picnic areal
- Kælkebakke i flere sværhedsgrader
- Skraldespande ved alle borde og bænke og ind/udgange til parken
- Hundeposer til fri afbenyttelse
- Syrenbuske ved Hørstørkervej bør enten fjernes eller også skal vedligeholdelsen være bedre.
- Vigtigt at der er fokus på den efterfølgende vedligeholdelse i det valgte design, så parken også i fremtiden vil fremstå pæn
- Opmærksomhed på vind fra vest
- Sikkerhedsunderlag på legepladsen
- Fjern beplantning ved Hørstørkervej
- Fitness redskaber
- Regler for færdsel i parken
- Mulighed for at arrangere events i parken
- Parkeringspladser til de kælke glade
- Opmærksomhed på materialevalg til fodboldmål
- Fokus på stier til skolebørnene
- Boldbanen, vigtigt at den holder sig tør
- Der står ofte meget vand i øverste højre hjørne af parken, ved Benløse Børnegård
- Bassiner må ikke komme til at ligne dem på Kaserneområdet
Al feedback er blevet taget op til overvejelse i den videre projekteringsfase.
Ca. 40 borgere vovede sig ud i det våde vejr onsdag den 15. juni 2016 for at deltage i et skurvognsmøde. Mødet var arrangeret af Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune, fordi man ønskede at forberede borgerne i området på det forestående anlægsarbejde.
På mødet havde man mulighed for at se det færdigt projekterede klimatilpasningsprojekt, fra projektets start i Benløse Bypark, ud igennem Benløse Byskov og til projektets endestation -et vådengsområde med overløb til det gamle vandrensningsanlæg i Benløse. Interessen var dog størst omkring det færdige design af Benløse Bypark, som borgerne grundlæggende glædede sig til at tage i brug, når projektet står færdigt i sommeren 2017.
Desuden blev en planche med den nye børnehave, som skal bygges ved siden af byparken, vist frem og kommunens projektleder for dette projekt stod klar til at besvare spørgsmål.
Mødet blev afholdt på entreprenørens skurvognsplads, og selv om regnen til tider silede ned, holdte de fremmødte borgere humøret højt. Under mødet fortalte en borger i øvrigt, at han lige havde læst på sin telefon, at der var faldet 115 mm regn i Horsens samme dag. Bemærkningen kom næsten som var den bestilt - og var med til at understrege vigtigheden af etablering af klimatilpasningsprojekter som Benløse Bypark.