Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Økonomi

Der skal udregnes og vedtages særskilte gebyrer for de kommunale institutioner.

Inddragelse og høring

Affaldsordning for kommunale institutioner er tilrettelagt i samarbejde med Vej- og Ejendomscentret.

Beskrivelse af sagen

Ifølge lovgivningen sidestilles institutioner med virksomheder. Det betyder, at institutioner selv har ansvaret for at sortere og bortskaffe deres affald. Ringsted Kommune tilbyder at virksomheder og institutioner kan få hentet restaffald af kommunen. Ca. 1/3 af institutionerne benytter sig heraf. Kommuner må ikke etablere en tvungen ordning, for indsamling af genanvendeligt affald fra virksomheder. Kommuner må dog etablere en indsamlingsordning for egne institutioner. Den skal i så fald være vedtaget i et regulativ. 

 

Institutioner kan have andre affaldsmængder og en anden sammensætning af affald, end husstande. Derfor kan de kommunale institutioner ikke uden videre, kommes ind i ordningen for husstande. Gebyrer for institutioner skal beregnes efter andre principper, end for husstande. Desuden skal økonomien for de to målgrupper, holdes adskilt.

 

Udgangspunktet for en ordning til de kommunale institutioner, anbefales at være obligatorisk.

 

Forsøg på institutioner

 

I forsøg på 4 institutioner, Kildeskolen, Solstrålen, Skovbørnehaven og Rønnedevej 9, er der sorteret i følgende affaldstyper:

  • Restaffald
  • Madaffald
  • Papir og småt pap
  • Metal, glas, hård plast
  • Batterier

Forsøget viste, at det godt kan lade sig gøre, at sortere som hos borgerne – dog med nogle mindre udfordringer, fx i forhold til renheden af affaldet og i forhold til driften. Dette må løses via information, eller at vi gør nogle undtagelser for institutioner. Der er ikke indsamlet småt elektronik i forsøget, fordi det er tænkt ind i stort elektronik, men i de samme bokse, der er opsat i etageboliger, kan eventuelt anvendes, hvis behov. 

Nogle institutioner har brug for en ordning til fortroligt papir. Heri kan ikke indgå småt pap. Der kan derfor være brug for to ordninger – en for papir til makulering og en for papir og småt pap. Ordning for makuleret papir, indgår ikke i kontrakten med kommunens renovatør og der skal derfor indhentes tilbud, på en sådan ordning.

 

Mulighed for storskraldsordning til institutionerne

Der er kommet ønske om en storskraldsordning fra nogle institutioner. Administrationen vurderer, at der som minimum er behov for en ordning, for indsamling af stort pap. Det foreslås, at institutioner tilbydes samme storskraldsordning som husstande, men at det bliver en frivillig ordning. Det skal forhandles med AffaldPlus, om institutionerne kan indgå i den eksisterende aftale.

 

Opsamlingsmateriel og standplads

Administrationen foreslår, at institutionerne selv står for – og betaler – indendørs opsamlingsmateriel. Forsøg har vist, at institutionerne har forskellige krav til materiellet alt efter de fysiske forhold og brugerne. Alternativet er at købe fælles ind, hvilket tidsmæssigt vil være en stor opgave, når de forskellige behov skal tilgodeses. Dertil kommer spørgsmålet om finansiering af indkøbet.

 

En ny affaldsordning vil betyde, at den enkelte institution skal have plads til flere beholdere. Det er derfor nødvendigt at gennemgå standpladserne, for at sikre at de lever op til regulativets krav.

 

Økonomi og opkrævning af gebyrer

En ny affaldsordning vil, som udgangspunkt, komme til at koste mere end institutionerne betaler for afhentning af affald i dag. Det skyldes primært, at der skal tømmes flere beholdere. Endvidere kan der komme udgifter til indretning af standpladsen. Til gengæld vil der ikke være udgifter til leje af beholdere, da beholdere indgår i den kommunale affaldsordning. Gebyrerne skal vedtages af Byrådet. Økonomi til standpladser indgår ikke i renovationsgebyret, men skal tildeles Ejendomsstaben efterfølgende. 

 

Administrationen foreslår, at betalingen for renovation overgår fra Vej- og Ejendomscenter til de enkelte institutioner. Det vil give institutionerne et incitament, til at sortere rigtigt og sørge for, at de ikke har et større volumen til rådighed, end de har behov for. Vej- og Ejendomscentret vil fremlægge særskilt sag for Plan- og Boligudvalget herom, såfremt det besluttes, at gå videre med at etablere affaldsordningen.

 

Handleplan

  • Kortlægning af institutionernes containere og gennemgang af standpladser.
  • Eventuelt ansøgning om anlægsbevilling til indkøb af udendørs materiel.
  • Revidering af Regulativ for husholdningsaffald og vedtagelse i Byrådet. Regulativet skal i 4 ugers høring.
  • Vedtagelse af gebyrer for institutioner i Byrådet.
  • Indhentning af tilbud på indsamling af papir til makulering.
  • Eventuel forespørgsel hos AffaldPlus om institutioner kan indgå i storskraldsordning.
  • Varsel af institutioner om ny affaldsordning, så nuværende aftaler kan opsiges.
  • Udkørsel af beholdere.
  • Udarbejdelse af informationsmateriale.

 

Der kan udarbejdes en tidsplan på baggrund af beslutningerne i denne sag.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

x

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

I hensigtserklæringerne for Budgetaftale 2020 – 2023, fremgår det af punkt 9, at Byrådet ønsker, at der indføres affaldssortering på alle kommunale institutioner. Ordningen skal omfatte både brugere og ansatte, og sker efter samme principper som for private husstande.

I denne sag skal der træffes beslutning om, hvordan ordningen skal tilrettelægges.

Inddragelse og høring

Arealfortegnelse og ekspropriationsplan har været offentlig tilgængelig i 4 uger.

 

Efter afholdelse af åstedsforretningen, har lodsejere haft 4 uger til at fremkomme med yderligere bemærkninger i sagen. Lodsejere har ikke indkommet med yderligere bemærkninger i denne periode.

Beskrivelse af sagen

Ringsted Biogas ApS blev etableret i 2018. På biogasanlægget omdannes husdyrgødning, forskellige landbrugsafgrøder og organiske restprodukter fra industrien til biogas. Biogassen opgraderes på anlægget til naturgas og sendes ud på naturgasnettet, hvor den erstatter brugen af fossile brændstoffer, hvilket herved er med til at sikre en mere bæredygtig og miljøvenlig energiforsyning. Biogasanlægget er i dag godkendt til en kapacitet på maksimal 36.500 ton pr. biomasse pr. år. Virksomheden ønsker mulighed for, at den hen over de kommende år kan udvide produktionen til ialt 109.500 tons biomasse pr. år. Det vil betyde, at produktionen af bionaturgas vil kunne stige fra ca. 4 mio. til ca. 7,7 mio. m3. Gassen vil primært blive anvendt i gasnettet i Ringsted, men i sommerperioden, med lavt gasforbrug til opvarmning, vil der være overskud af gas, som vil blive sendt til Fensmark i Næstved Kommune, hvor Ardagh Glass Holmegaard A/S vil bruge den i glasproduktionen.

 

Udvidelsen af biogasanlæggets kapacitet bevirker, at det nuværende anlægs tankvolumen ønskes forøget. Udvidelsen vil bestå af to procestanke, en substrattank og en større plansilo for oplag af energiafgrøder. Det vil være de samme typer biomasser som anvendes idag, som også anvendes efter udvidelsen. Udvidelse vil i øvrigt ske indenfor de rammer, som er vedtaget i lokalplanen for området (Lokalplan 297 Biogasanlæg på Mulstrup Møllevej).

 

Ringsted Biogas ApS har i dag en miljøgodkendelse, der stiller vilkår til bl.a. lugt, støj og håndtering af biomasse, så der ikke opstår risiko for forurening. Udvidelsen af anlægget betyder, at der skal meddeles ny miljøgodkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Udvidelsen betyder endvidere, at anlægget får en størrelse, så det nu bliver omfattet af Miljøvurderingsloven (Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)). Disse projekter må ikke påbegyndes, før de er miljøvurderet, og der er meddelt bygherren en tilladelse til at påbegynde projektet. Miljøvurderingen, der før hed en VVM-proces, skal sikre, at der bliver taget hensyn til alle miljøaspekter, der kan forventes at påvirke miljøet væsentligt, dvs:

 

  1. Befolkningen og menneskers sundhed
  2. Den biologiske mangfoldighed
  3. Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima
  4. Materielle goder, kulturarv og landskab og
  5. Samspillet mellem faktorerne i nr. 1 - 4

 

Bygherren skal som led i miljøvurderingsprocessen fremlægge en miljøkonsekvensrapport for projektet. Formålet med rapporten er, at give det bedst mulige grundlag, for såvel den offentlige debat som myndighedens egen miljøvurdering af projektet, inden der træffes beslutning om, hvorvidt der skal gives tilladelse til projektets realisering.

 

Ringsted Kommune har i perioden fra den 29. marts til 22. april 2019 afholdt offentlig høring af idéer og forslag til afgrænsning af indholdet i miljøkonsekvensrapporten. På baggrund af høringen udarbejdede administrationen et afgrænsningsnotat, hvor det blev fastlagt, at VVM-rapporten skulle behandle følgende forhold:

 

  • Trafikafvikling
  • Støj
  • CO2-regnskab
  • Lugt
  • Grundvand
  • Energiforbrug
  • Ejendomsværdiforringelse
  • Udspredning af afgasset biomasse

 

Ringsted Biogas ApS har efterfølgende udarbejdet en miljøkonsekvensrapport, hvor disse emner er behandlet (bilag 1). Det fremgår bl.a. af rapporten, at der vil kunne ske en sikker trafikafvikling, selv om lastbiltrafikken øges, evt. ved etablering af mindre vejudvidelser på Mulstrup Møllevej. Ligeledes fremgår det, at lugt og støj fra anlægget vil ligge betydeligt under gældende grænseværdier ved omkringliggende ejendomme, og at anlægget er indrettet med en række sikkerhedsmæssige foranstaltning til sikring mod forurening af grund- og overfladevand.

 

På baggrund af rapporten, har administrationen udarbejdet et forslag til VVM-tilladelse til anlægget med nærmere angivne vilkår (bilag 2). For at øge trafiksikkerheden, er der bl.a. stillet vilkår om udvidelse af vejbredden ved krydset til Haslevvej, således at det er muligt at to lastbiler kan passere hinanden. Vejudvidelsen skal bekostes af Ringsted Biogas ApS.

 

Derudover har administrationen udarbejdet et forslag til ny miljøgodkendelse (bilag 3), som udgør det væsentligste grundlag for VVM-tilladelsen. I miljøgodkendelsen er der er stillet en lang række vilkår til lugt, støj, håndtering af biomasse m.v. Langt hovedparten af vilkårene er såkaldte standardvilkår. Dvs. vilkår, som er fastagt af Miljøstyrelsen, for at sikre ensartede miljøkrav for en given branche.

Beslutning i Økonomiudvalget den 03-03-2020

Anbefales godkendt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at Driftspulje til investeringer på 4,0 mio. kr. under Klima- og Miljøudvalget overføres til anlægsprojekt ”Trafiksikkerhed”.

Økonomi

Budget foreslås omplaceret jfr. nedenstående tabel.