Renovationener et brugerfinansieret område, som skal hvile i sig selv. Når der træffesbeslutning om ændringer i affaldsordningerne, skaber det en ændring iaktivitetsniveauet og derved i udgiftsniveauet. Dette udgiftsniveau skalfinansieres af renovationsgebyrerne. Når der foretages investeringer, betyderhvile i sig selv-princippet ligeledes, at brugerne skal finansiere udgifterne.I det konkrete tilfælde er der en udgift på 7,3 mio. kr. som skal indregnes igebyrerne i de kommende år.
Forat undgå at finansiering af anlægsudgifterne skaber store spring irenovationsgebyrerne, er det vigtigt at sikre sig, at betalingen tilpasses tilaffaldsordningens forventede levetid.
Vedudgangen af 2017 forventes det, at renovationen skylder ca. 5 mio. kr. på det lån,som blev optaget i forbindelse med indførelse af de nye affaldsstativer i 2013.Set i forhold til disse stativers levetid, er afdraget sat for højt, hvilkethar afstedkommet at renovationsgebyrerne er blevet forholdsvis høje. For atsikre borgerne en forholdsvis rolig udvikling i renovationsgebyrerne, børtilbagebetalingen tilpasses den samlede forventede minimumslevetid på ca. 10år. Denne tilbagebetalingshorisont vil samtidig betyde en reduktion afrenovationsgebyrerne på mellem 50 og 100 kr. i 2019, i forhold til oversigten isagsbeskrivelsen. Gebyrerne besluttes endeligt i forbindelse medbudgetlægningen i 2019.
Deter kommunen som lægger pengene ud, og renovationen betaler tilbage i enperiode, indtil gælden igen er nulstillet. Tilbagebetalingstiden afhænger afrenovationens valg i forhold til taksterne som forklaret ovenfor.
Kommunenhar adgang til, jævnfør lånebekendtgørelsen, at låne de penge, som renovationenforetager anlægsinvesteringer for. Det er fuldstændig uafhængigt af, hvorledesrenovationen vælger at indregne investeringen i taksterne.
Hvisikke anlægsinvesteringen lånefinansieres, vil kommunens likviditet afholdeudgifterne, som løbende kommer ind igen via tilbagebetalingen fra renovationen.
Hviskommunen vurderer, at der kan blive behov for denne likviditet, indentilbagebetalingen er afsluttet, er det en god idé at benytte sig aflånemuligheden. Lånebekendtgørelsen fastsætter den maksimale løbetid til 25 år.Men kommunen kan vælge at anvende en hvilken som helst løbetid, så længe den højester 25 år.
Hviskommunen ønsker at have en nogenlunde jævn likviditetsprofil i forbindelse medrenovationens anlægsinvesteringer, er det mest fornuftige at låne pengene, oglade lånet løbe i samme periode som renovationens afdrag.
Hviskommunen ønsker at have så stor frihed i de første år som muligt, skal dervælges maksimal løbetid, da kommunen derved ville få afdrag fra renovationen,der er højere end afdragene på lånet over 25 år – og derved vil der kunne skeen likviditetsopbygning, indtil afdragene fra renovationen er afsluttet.
I detkonkrete tilfælde indstiller administrationen, at kommunen anvenderlåneadgangen. I praksis bliver låneydelsen mellem 750.000 og 350.000 kr. årligtfor lån på 7,3 mio. kr. i hhv. 10 og 25 år.
Direktionen indstiller,
- at der afsættes rådighedsbeløb til udgifter i forbindelse med anlægsarbejdet på 7,3 mio. kr., finansieret ved låneoptagelse
- at der afsættes rådighedsbeløb til indtægter på 7,3 mio. kr., i form af låneoptagelse (anvendelse af låneadgang)
- at der gives anlægsbevilling på 7,3 mio. kr., til udgifter samt indtægter ved frigivelse af rådighedsbeløbene
- at orienteringen om resultatet af de to udbud tages til efterretning
- at orienteringen om renovationsgebyrerne for 2019 tages til efterretning