Orientering om sprogvurderinger på dagtilbuds- og skoleområdet 2021
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | x | | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
I denne sag får udvalget den årlige orientering om sprogvurderinger på dagtilbuds- og skoleområdet.
Beskrivelse af sagen
Dagtilbud – resultater af sprogvurdering
I Ringsted Kommune er det besluttet, at alle treårige børn i de kommunale dagtilbud skal tilbydes en sprogvurdering. De børn, der i treårsalderen vurderes at have behov for en særlig eller fokuseret sprogindsats, sprogvurderes igen som femårige.
Sprogvurderingen er et forskningsbaseret materiale til at vurdere og følge det enkelte barns sprogudvikling. På baggrund af vurderingens resultater igangsættes målrettede, pædagogiske indsatser, der understøtter barnets sprogudvikling.
Børnecenteret forholder sig i denne orientering til, hvordan resultaterne ser ud i sammenligning med normfordelingen og med resultaterne fra sidste års orientering.
Ministeriet har fået udarbejdet en normfordeling, der giver et billede af, hvordan resultaterne af sprogvurderingerne fordeler sig på et repræsentativt udsnit af børn i den relevante aldersgruppe med dansk som modersmål. Normfordelingen siger ikke noget om, hvordan resultaterne af sprogvurderingerne tager sig ud på landsplan.
Normfordelingen ser således ud:
Sprogvurderingerne gennemføres som en række deltests inden for hhv. talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder. Uddybning af indsatsgrupper og deltest findes i BILAG 1. Resultaterne for de treårige i Ringsted Kommune ser sådan ud:
Talesproglige færdigheder – udvikling for treårige i Ringsted Kommune siden 2019:
Det er værd at bemærke, at normfordelingen tager udgangspunkt i étsprogede børn, der har dansk som modersmål, hvorimod sprogvurderingerne i Ringsted Kommune også inkluderer ca. 27 % flersprogede børn. Resultaterne fra Ringsted Kommune viser, at det især er de flersprogede børn, der er sprogligt udfordrede. Dette er et generelt billede på tværs af kommuner, da flersprogede børn typisk tilegner sig sprog i et andet tempo end étsprogede børn.
Det fremgår af den historiske udvikling, at der i 2020 er vurderet 371 børn mod 297 i 2019. Fordelingen af børn i de tre indsatsgrupper er stabil i sammenligning med sidste års sprogvurderinger. 32 børn (9 %) blev i 2020 vurderet til at have brug for en særlig indsats, og 29 børn (8 %) blev vurderet til at have brug for en fokuseret indsats.
Sprogvurdering af femårige i Ringsted Kommune
De børn, der ved deres sprogvurdering i treårsalderen viser behov for en særlig eller fokuseret indsats, bliver sprogvurderet igen, når de er 5 år. Formålet er her at undersøge, om de indsatser, der blev sat i værk på baggrund af den tidligere sprogvurdering, har haft en effekt, og om der evt. skal sættes yderligere initiativer i gang, inden barnet skal i skole.
Resultaterne for sprogvurderinger af de femårige er ikke sammenlignelige med normfordelingen, da det er en særligt udvalgt gruppe, der er blevet sprogvurderet, og dermed ikke en repræsentativ gruppe.
Talesproglige færdigheder – udvikling for sprogtestede femårige i Ringsted Kommune siden 2019:
Før-skriftlige færdigheder – udvikling for sprogtestede femårige i Ringsted Kommune siden 2019:
Det fremgår af resultaterne, at langt størstedelen af de børn, der tidligere er blevet vurderet til at have behov for en særlig eller fokuseret indsats, nu falder i indsatsgruppen generel indsats. Det skal dog bemærkes, at resultaterne ikke nødvendigvis dækker den præcis samme gruppe børn, da der kan være flyttet børn ind og ud af Ringsted Kommune imellem deres treårs- og femårssprogvurderinger, og der kan opstå mindre uregelmæssigheder i anvendelsen af sprogvurderingerne i de enkelte dagtilbud fra år til år.
Skole – resultater af sprogvurdering
Sprogvurdering i begyndelsen af 0. klasse er lovpligtig, og den laves som led i undervisningen i september, lige når eleverne er startet i skole. Derfor siger resultaterne noget om, hvilke sproglige kompetencer eleverne starter i skole med. Formålet med sprogvurderingen er at tilrettelægge undervisningen efter den enkelte elevs kompetencer og forudsætninger efter princippet om undervisningsdifferentiering.
Der anvendes som udgangspunkt klassetest, som ligesom på dagtilbudsområdet består af de to deltest talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder og kan sammenlignes med normfordelingen.
Der er testet 249 seksårige elever i 0. kl. i skoleåret 2020-21 fordelt på de syv grundskoler, der har indskolingselever i Ringsted Kommune.
Talesproglige færdigheder – udvikling for 0. klasser i Ringsted siden skoleåret 2018-19:
Før-skriftlige færdigheder - udvikling for 0. klasser i Ringsted siden skoleåret 2018-2019:
Resultaterne ligger generelt lidt under normfordelingen. Det skal igen bemærkes, at normfordelingen baserer sig på étsprogede børn og dermed ikke tager hensyn til, at der også indgår flersprogede elever i sprogvurderingerne.
Sammenlignet med sidste års sprogvurdering er der en svag positiv udvikling i den ene deltest og en svag negativ udvikling i den anden deltest. Samlet set placerer den procentvise fordeling af elever i indsatskategorierne i skoleåret 2020-21 sig dog på samme niveau som i skoleåret 2019-20:
| Kategori | 2020-21 | 2019-20 |
| Elever der i begge deltest vurderes til at have en alderssvarende sprogudvikling. | 61 % (153 ud af 249 elever) | 62 % (138 ud af 225 elever) |
| Elever der vurderes til at have en alderssvarende sprogudvikling i den ene deltest og i den anden til at have brug for enten en fokuseret eller en særlig indsats. | 27 % (66 ud af 249 elever) | 26 % (59 ud af 225 elever) |
| Elever der i begge deltest vurderes til at have brug for en fokuseret eller særlig indsats. | 12 % (30 ud af 249 elever) | 12 % (28 ud af 225 elever) |
Det fremgår, at 61 % (153 elever) af de testede elever har en god, varieret og alderssvarende forståelse for sproget, når de starter i skole. Samtidig har 27 % (66 elever) gode eller jævne sproglige kompetencer, men har brug for fokuserede eller særlige indsatser i begyndelsen af deres skoletid for at udvikle sproget yderligere. Samlet set svarer det til, at 88% (219) af 249 testede elever scorer resultater svarende til indsatser, der almindeligvis ligger inden for den almene differentiering i klassen.
12 % (30) af eleverne mangler sproglige kompetencer og har brug for yderligere indsatser i forhold til deres skriftsproglige udvikling for at understøtte deres læring i skoletiden. Af dem lander 6 % (15 elever) som de svagest præsterende elever med resultater svarende til særlig indsats i begge deltest.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.
Vurdering
Børnecenter har de senere år skærpet indsatserne målrettet børns sprogudvikling, og administrationen vurderer, at det kontinuerlige sprogpædagogiske arbejde fortsat er en vigtig prioritet på dagtilbudsområdet, som det fremgår af BILAG 1. Børnenes udvikling i de dagtilbud, der har flest børn med sproglige udfordringer, vil blive fulgt med henblik på at vurdere, hvilken forskel de igangværende indsatser gør.
Resultaterne i sprogvurderingerne i 0. kl. indikerer, at der er behov for en særlig opmærksomhed på sprogarbejdet i overgangen mellem dagtilbud og skole. Det skal dog bemærkes, at der er nogle metodemæssige forskelle i måden, hvorpå der sprogvurderes i hhv. dagtilbud og 0. klasse, der gør resultaterne svære at sammenligne.
Skolecenter vil skærpe opmærksomheden på, hvordan vi kan arbejde med at fastholde og stimulere sprogudviklingen i overgangsarbejdet i SFO’erne.
Indstilling
Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.
