Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Ifølge Lov om retssikkerhed og administration § 3 stk. 2 skal Byrådet fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en afgørelse på de enkelte sagsområder.

Sagsbehandlingsfristerne på social- og arbejdsmarkedsområdet skal opdateres og behandles politisk én gang årligt.

Beskrivelse af sagen

På det sociale område er kommunen forpligtet til efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2 at fastsætte servicemål for kommunens sagsbehandling, da kommunen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt.

Sagsbehandlingsfristerne fremgår af vedhæftede Bilag 1, hvor der er angivet om fristen er ændret eller uændret, med angivelse af ændringsårsag. Det fremgår af bilaget, hvilke frister der er lovbestemte, og hvilke der er besluttet i Byrådet. Der er desuden medtaget en række lovbestemte frister til oplysning for politikerne og borgerne.

Administrationen foreslår følgende ændringer i sagsbehandlingsfristerne:

Lov om social pension samt lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne besluttede Byrådet at forlænge sagsbehandlingsfristen for sager om hhv. helbredstillæg og udvidet helbredstillæg efter §§ 14 a – 14 c i lov om social pension fra to uger til fire uger. Baggrunden for forlængelsen var, at Udbetaling Danmark (UDK) i hver sag skal træffe en afgørelse om borgerens formuestørrelse, inden sagen kan påbegyndes i kommunen hos Borgerservice. UDK har meddelt, at sagsbehandlingstiden ikke vil blive nedbragt til under to uger fremover. Af den grund vil det heller ikke fremover være muligt for Borgerservice at opnå en sagsbehandlingstid på to uger.

I forbindelse med forelæggelsen til politisk behandling af sagen om sagsbehandlingsfristerne og forslaget om forlængelsen af fristen fra to til fire uger, blev der ved en fejl kun foreslået forlængelsen af fristerne for behandling af de nævnte sager for førtidspensionister efter den nye ordning omfattet af lov om social pension, men ikke for førtidspensionister efter den gamle ordning omfattet af  lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Sagsgangen i begge typer sager er den samme, og i begge sagstyper skal Borgerservice afvente afgørelse fra UDK.

På den baggrund foreslås det, at sagsbehandlingsfristen for sager om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg efter både den nye ordning og den gamle ordning fastsættes til fire uger.

Lov om aktiv socialpolitik

Administrationen foreslår, at der som noget nyt vedtages en frist på 14 dage for sagsbehandling af ansøgninger om ferie med ydelse. Dette vil dels give sagsbehandlerne en retningslinje, og dels give borgeren en tidshorisont at forholde sig til. En frist på to uger svarer til, at borgeren efter dagpengereglerne skal meddele afholdelse af ferie via jobnet 14 dage forud for ferieafholdelsen.

Lov om social service

Administrationen er blevet opmærksom på, at der ikke er vedtaget en selvstændig frist for sagsbehandling af sager om bevilling af madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3. Det foreslås derfor, at der vedtages en frist for denne type sager på 2 uger.

Administrationen er endvidere blevet opmærksom på, at der tilsyneladende ved en fejl er angivet en frist for sagsbehandling af hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder efter § 83, stk. 2, som ikke er en bestemmelse, der som sådan kan ydes en bestemt type hjælp efter. Den nævnte type hjælp skal i stedet gives efter § 86, stk. 2, som der allerede er fastsat en frist for. Det foreslås derfor, at den nævnte frist efter § 83, stk. 2 slettes.

Opfølgning på overholdelse af sagsbehandlingsfristerne

Ved den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne i Byrådet den 8. februar 2021 blev det oplyst, at der ville ske en opfølgning på fristerne samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfristerne for 2022.

Følgende er oplyst fra de enkelte afdelinger:

Borgerservice:

I forhold til sager om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg overholdes sagsbehandlingsfristerne i de overvejende tilfælde. I løbet af det forgangne år har der med henvisning til COVID-19-situationen været tilfælde, hvor kontakten til behandlere har været besværet, og hvor svar fra andre myndigheder har været forsinket. Der findes aktuelt ikke systemmæssig opgørelse af fristoverholdelsen, men der anslås at have været fristoverskridelser i mere end 10 % af det samlede antal sager på helbredstillægs-området. Ved fristoverskridelser kontaktes borgeren telefonisk eller pr. brev med orientering om, at Borgerservice har rykket for svar og den nye frist for, hvornår afgørelsen forventes at kunne træffes.

I forhold til sager om beboerindskudslån overholdes sagsbehandlingsfristerne i samtlige sager. Kommunen anvender KMD Boliglån, som understøtter opfølgningen på frist-overholdelsen. Løbende ledelseskontrol sikrer dette.

Arbejdsmarkedscenter og Ungeenheden:

Sagsbehandlingsfristerne overholdes som udgangspunkt. Såfremt fristerne i en konkret situation ikke kan overholdes, orienteres borgeren om dette og om, hvor stor forsinkelse, der må påregnes.

Børne- og Familierådgivningen:

I forbindelse med den seneste behandling af sagsbehandlingsfristerne besluttede Byrådet, at sagsbehandlingsfristerne på området for Børne- og Familierådgivningen samt Ungeenheden fremover skulle behandles samtidig med de øvrige sagsbehandlingsfrister på det sociale område, samt at fristerne skal offentliggøres samme sted på kommunens hjemmeside.

I forhold til underretninger overholdes de gældende frister altid. Det samme gælder behandling af anmodning om hjemgivelse af anbragte børn samt i forhold til netværkssamråd. I forhold til sager om familievejledning, dækning af merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning overholdes fristerne i hovedparten af sagerne. I forhold til børnefaglige undersøgelser varierer antallet af disse over året og derved også sags-presset. Det betyder, at der sker overskridelse af sagsfristen. Det bestræbes altid at overholde den lovpligtige sagsfrist. Der er konstant fokus på både overskridelser samt muligheder for at optimere sagsgange og lignende for derigennem at minimere tidsoverskridelsen.

Der følges løbende over året op på sagsfristerne generelt. Dette sker via sagsgennemgange mellem teamleder og rådgiver.

Socialpsykiatrien:

Fristerne overholdes. På misbrugsområdet indberettes påbegyndelse af behandling for så vidt angår stofmisbrug i stofmisbrugsbehandlingsdatabasen, og for så vidt angår alkoholmisbrugsbehandling sker indberetning i det nationale alkoholbehandlingsregister. Opgaver påbegyndes almindeligvis inden for tre hverdage og håndteres jf. gældende retningslinier.

Myndighedsenheden

I Myndighedsenhedens visitationsteam overholdes sagsbehandlingsfristerne under normale omstændigheder. Dette har dog ikke været muligt under sygeplejerske-strejken, og der er fortsat et efterslæb på sagerne som følge af strejken, førend fristerne igen vil kunne overholdes.

I hjælpemiddelteamet overholdes sagsbehandlingsfristerne overordnet set på alle områder. Der kan være enkelte sager, hvor fristen ikke overholdes, eksempelvis fordi der afventes indhentelse af oplysninger fra læge.

I teamet for sociale opgaver opleves der en generel tilgang af sager, herunder mere komplekse sager, som betyder, at sagsbehandlingsfristerne ikke altid overholdes. Det foretages altid en konkret prioritering af, i hvilke sager der må ske fristudsættelse som følge af det samlede sagspres/sagsmængde.

Næste politiske behandling af sagsbehandlingsfristerne

Administrationen fremlægger ultimo 2022 en opfølgning på sagsbehandlingstiderne, samtidig med godkendelse af sagsbehandlingsfrister for 2023.

Offentliggørelse af sagsbehandlingsfristerne

Sagsbehandlingsfristerne skal efter retssikkerhedsloven offentliggøres. For de frister, som vedrører serviceloven gælder det særligt, at de skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Ringsted Kommune offentliggør sagsbehandlingsfristerne på kommunens hjemmeside.

Inddragelse og høring

Foreslås sendt i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet.

Økonomi

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristerne på det sociale område overordnet set overholdes, om end der på enkelte få områder er udfordringer.

Det er dog administrationens vurdering, at sagsbehandlingsfristen for så vidt angår sager om helbredstillæg og udvidet helbredstillæg både efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. bør fastsættes til fire uger fremover, for at give borgerne en realistisk forventning om, hvor hurtigt de kan få en afgørelse.

Endvidere er det administrationens vurdering, at der som foreslået bør gælde en særskilt sagsbehandlingsfrist for sager om bevilling af madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, og at en frist på to uger afspejler den reelle sagsbehandlingstid på denne type sag. Videre bør fristen for så vidt angår sager vedrørende servicelovens § 83, stk. 2 slettes, da fristfastsættelsen beror på en fejl, idet der ikke findes selvstændige sager efter denne bestemmelse.

Endelig er det administrationens vurdering, at fastsættelse af en frist for sagsbehandling af ansøgninger om ferie med ydelse vil kunne være en fordel. Dels vil en frist være med til at give sagsbehandlerne en retningslinje, og dels vil en frist give borgeren en tidshorisont at forholde sig til. En frist på to uger svarer vil efter administrationens vurdering være naturlig, idet det svarer til, at borgeren efter dagpengereglerne skal meddele afholdelse af ferie via jobnet 14 dage forud for ferieafholdelsen.

Konsekvenser for handicapområdet

Ingen særskilt betydning.

Indstilling

Direktionen indstiller følgende:

  1. at sagen sendes i høring hos Integrationsrådet, Ældrerådet og Handicaprådet, og
  2. at sagen efterfølgende genoptages til politisk behandling i fagudvalgene og Byråd.

Beslutning

Orientering taget til efterretning.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

X

X

X

Indstilling

Beslutning

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet vedtog den 12. november 2018 en samlet styringsstrategi for det specialiserede område i kommunen, med en række anbefalinger til udmøntning i perioden 2019-2021. I denne sag orienteres om de resultater, der er opnået i perioden.

Beskrivelse af sagen

Styringsstrategien blev til på baggrund af en intern analyse i 2018 af kommunens opgaveløsning på tværs af det specialiserede børne-, unge- og voksenområde samt specialundervisning. Analysen pegede generelt på et behov for at styrke samarbejdsprocedurer og den relationelle koordinering flere steder i kommunen. Analysen viste også, at kommunen kunne styrke indsatserne i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og inklusion og at der kunne ses et væsentligt potentiale, både i forhold til kvalitet og økonomi, i at udvikle eksisterende og nye tilbud i kommunen. 

Styringsstrategien består af syv fælles principper samt 43 anbefalinger opstillet på baggrund af analysens resultater. Styringsstrategien er vedhæftet som bilag 1. Siden november 2018 har der været nedsat en styregruppe med ansvar for at implementere strategien. Perioden lød i første omgang på 2019-2020, senere blev perioden forlænget til udgangen af 2021.

I de seneste tre år er der gennemført en række projekter og et væsentligt udviklingsarbejde for at efterleve anbefalingerne. De fleste af projekterne er nu afsluttet, eller er ved at blive det, og opgaverne overdraget til drift. 

Af væsentlige resultater fra arbejdet kan nævnes:

  • Tilbudsudvikling: Der er på tværs af områderne arbejdet med at evaluere og forny indholdet i kommunens tilbud til udsatte familier og borgere og til børn, unge og voksne med særlige behov. Som eksempler kan nævnes udvikling af Familiehuset med bl.a. nye former for familiekurser og konsultativ sparring i fht. autisme, udvikling af nye måder at give specialundervisning på (mellemløsninger) og Projekt Genvejen, der afprøver nye støtteforløb for psykisk sårbare unge.
  • Prisforhandling og skærpet fokus på kommunens udgiftsniveau: Herunder ansættelse af en forhandlingskonsulent, gennemgang af vederlag til plejefamilier og en optimering i fht. at hjemtage statsrefusion for særligt dyre enkeltsager.
  • Styrket samarbejde: Der er aftalt nye samarbejdsprocedurer for at skabe bedre koordination og helhed i den støtte, der ydes til familier og borgere med særlige behov - herunder bl.a. samarbejdsprocedurer mellem de tre myndighedsfunktioner på børne-, unge- og voksenområdet og samarbejdsprocedurer mellem skoleområdet og Ungeenheden. Det tværgående fokus og forankring i en fælles styregruppe har også bidraget til, at der et kommet et bedre kendskab til hinandens opgaver og kompetencer på tværs af organisationen, og dermed styrket den relationelle koordinering.   

Afrapportering af de forskellige projekter i styringsstrategien er vedhæftet som bilag 2.

I 2019 blev der igangsat en ungestrategi på baggrund af KLK's rapport "Uddannelse til alle unge". I den forbindelse blev en del projekter fra styringsstrategien i stedet forankret i ungestrategien, bl.a. udmøntning af anbefalinger om forebyggelse og tidlig opsporing. Dette arbejde redegøres der for i en anden sag.  

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at styringsstrategien har bidraget til at løfte kommunens samlede opgaveløsning på det specialiserede område, blandt andet ved at udvikle nye tilbud og indsatser til at imødekomme målgruppernes behov. Flere af projekterne ville formentlig være blevet igangsat uden en samlet styringsstrategi, men ikke med det samme tværgående fokus. 

Administrationen vurderer, at det væsentligste resultat af styringsstrategien er styrkede samarbejdskompetencer og bedre relationel koordinering på det specialiserede område - og at strategien i høj grad har udmøntet anbefalingen om at styrke det tværprofessionelle samarbejde i de enkelte fagcentre og på tværs af organisationen. Via arbejdet med strategien og opbygning af kendskab til hinandens opgaver, bliver der nu skabt mere koordinerede og helhedsorienterede løsninger for borgerne. 

Administrationen vurderer, at styringsstrategien har givet et godt grundlag for at indsatserne nu indgår i den daglige drift og opgaveløsning – herunder arbejdet med at tilpasse og udvikle nye indsatser til målgrupperne, fokus på prisbevidsthed og på at samarbejde om helhedsorienterede løsninger for borgerne.

Konsekvenser for handicapområdet

Flere af de indsatser og projekter, der er gennemført under styringsstrategien, har handlet om at forbedre indsatsen eller udvikle nye tilbud til borgere handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. 

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang: 

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsoversigten for 2021, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 30. september 2021.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der arbejdes på i 2021, se bilag 1 - Anlægsoversigten pr. 30. september 2021 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

  • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
  • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
  • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
  • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
  • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
  • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2021, men som der stadig er arbejdes på i 2021. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager, som er startet op i 2021 og færdiggøres i 2021, eller fortsætter efter år 2021.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik. Her ses alle igangværende sager, hvilke igangværende anlægssager der starter op i 2021, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2021 og hvilke anlægssager, der fortsætter efter år 2021, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2021 godkendes.

Beslutning

Taget til efterretning med  bemærkning om, at der udarbejdes en sag, hvor elevernes forslag til forbedret trivsel fremgår. Sagen fremlægges i 1. kvartal 2022.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

      X

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I forbindelse med den løbende opfølgning af de politiske mål for folkeskolerne i Ringsted Kommune, gives der i denne sag et overblik over resultaterne af den seneste undersøgelse af elevernes trivsel for skoleåret 2020/2021.

Beskrivelse af sagen

Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler og interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Målingen foregår med et elektronisk spørgeskema. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får eleverne 40 spørgsmål, og i indskolingen (0.-3. kl.) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål. I denne sag beskrives resultaterne af trivselsundersøgelsen af eleverne fra 4.-9.kl.

I undersøgelsen af elevernes trivsel er der udarbejdet fire differentierede indikatorer samt en samlet indikator for trivslen blandt eleverne. Indikatorerne i trivselsundersøgelsen er:

  • Faglig Trivsel: Omhandler elevernes oplevelse af egen koncentrationsevne og problemløsningsevne.
  • Ro og orden: Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen.
  • Støtte og inspiration: Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.
  • Social trivsel: Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning.
  • Generel trivsel: - er en samlet indikator bestående af de spørgsmål, som indgår i de fire overstående indikatorer.

Resultatet af trivselsundersøgelsen fordelt på indikatorer for alle folkeskoler i Ringsted Kommune og på landsplan.

 

Faglig trivsel

Ro og orden

Støtte og inspiration

Social trivsel

Generel trivsel

Ringsted

81,5%

83,7%

57,5%

89,7%

87,4%

Landsplan

85,6%

87,9%

60,9%

92,0%

90,9%

 

Udviklingen af ”Generel trivsel” for elever i Ringsted Kommune og på landsplan fra skoleåret 2014/2015 til 2020/2021.

 

2014/2015

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Ringsted

90,3%

91,7%

92,5%

90,6%

87,9%

89,1%

87,4%

Landsplan

92,3%

93,0%

92,9%

92,4%

91,5%

91,9%

90,9%

 

Følgende kan fremhæves ud fra undersøgelsen af elevernes trivsel for skoleåret 2020/2021:

  • I Ringsted Kommune er trivslen blandt eleverne er faldet fra 89,1% i 2019/2020 til 87,4% i 2020/2021 – et fald på 1,7%. På landsplan er trivslen blandt eleverne faldet fra 91,9% i 2019/2020 til 90,9% i 2020/2021 – et fald på 1,0%.
  • Såvel på kommune- som på landsniveau, er den generelle trivsel blandt eleverne den laveste gennem alle årene.
  • Ser man på resultaterne klassevis kan det konstateres, at det største fald i trivslen findes blandt udskolingseleverne (7.-9. kl.), jf. bilag 1.
  • Resultaterne for 4. og 5. kl. viser faktisk en stigning i trivslen sammenlignet med de to foregående år, jf. bilag 1.

Undersøgelsen af trivslen blandt elever for skoleåret 2020/2021 skal ses i sammenhæng med, at undersøgelsen blev gennemført i en tid med covid-19 og hvor eleverne i hele perioden er blevet mødt med forskellige restriktioner i forhold til deres skoledag. Skolerne i Ringsted har i den forbindelse i perioden iværksat en række trivselsmæssige (og faglige) aktiviteter for at imødegå de udfordringer eleverne oplever kunne opleve i forbindelse med restriktionerne, jf. bilag 2.

 

Resultat af trivselsundersøgelsen 2020/2021 fordelt på de enkelte folkeskoler i Ringsted Kommune (tallene i parentes er resultaterne fra trivselsundersøgelsen 2019/2020).

 

Skoler

Faglig trivsel

Ro og orden

Støtte og inspiration

Social trivsel

Generel trivsel

Byskov

83,6% (82,9% og 88,2%)

84,0% (89,8% og 88,1%)

59,3% (69,8% og 59,9%)

87,0% (93,5% og 91,9%

87,2% (91,6 % og 90,1%)

Campus

80,2% (81,1%)

81,6% (83,8%)

42,8% (45,7%)

89,5% (90,3%)

84,1% (88,2%)

Dagmar

87,0% (81,7%)

82,8% (81,7%)

66,7% (64,2%)

94,1% (86,7%)

91,1% (87,2%)

Kildeskolen

92,1% (83,8%)

86,8% (91,9%)

84,2% (91,7%)

97,4% (100%)

97,4% (100%)

Nordbakke

71,8% (73,8%)

79,8% (75,0%)

59,5% (58,8%)

85,7% (86,3%)

85,7% (82,5%)

Søholm

81,8% (76,7%)

95,5% (86,0%)

68,2% (67,4%)

95,5% (86,0%)

93,2% (81,4%)

Valdemar

82,8% (89,7%)

87,6% (80,8%)

65,1% (62,7%)

93,0% (90,1%)

91,2% (93,0%)

Vestervejs

81,8% (75,0%)

86,4% (78,9%)

73,9% (47,4%)

82,6% (85,0%)

90,9% (85,0)

Vigersted

74,1% (79,2%)

80,5% (85,4%)

59,3% (55,2%)

85,8% (88,6%)

82,3% (89,6%)

Ådal

100% (92,9%)

92,3% (100%)

92,3% (93,3%)

100% (100%)

100% (93,3%)

Følgende kan fremhæves ud fra tallene:

  • Byskov, Campus og Vigersted oplever de største fald i den generelle trivsel blandt elever.
  • Kildeskolen og Valdemar går også lidt tilbage i trivslen, men ud fra et meget højt niveau året forinden, og trivslen blandt eleverne på skolerne, er stadig højt og over landsgennemsnittet.
  • Dagmar, Nordbakke, Søholm, Vestervejs og Ådal oplever en bedre generel trivsel blandt eleverne.

I forlængelse af resultaterne, har Campus, Byskov og Vigersted iværksat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne.

På Campus er der på ledelsesniveau udarbejdet en overordnet strategisk handleplan for området. Bl.a. har hvert team skulle iværksætte en ny måling på klassetrivsel.dk. Spørgsmålene som eleverne har besvaret her, er valgt/formuleret ud fra skolens udfordringer som de har vist sig ud fra den nationale trivselsmåling. På baggrund af den enkelte måling i de enkelte klasser og efterfølgende uddybende samtaler med eleverne, har teamsene udarbejdet handleplaner for trivslen i klassen. Der er iværksat en proces med gentagne målinger og dermed justeringer i de enkelte teams handleplaner. Derudover vil der løbende blive afholdt TL-samtaler (trivsels- og læringssamtaler med ledelsen), hvor der også følges op på trivslen i alle klasser.  

På Byskov arbejdes der aktivt med resultaterne af trivselsmålingen i de enkelte teams. Teamet analyserer elevernes svar i trivselsmålingen med henblik på iværksættelse af tiltag, og har en øget opmærksomhed på trivsel under de ugentlige klassemøder med eleverne. Derudover har skolen indkøbt et online trivselsværkstøj, Bloomsigth, hvor elevernes trivsel struktureres/monitoreres. Her er eleverne på månedlig basis med til at beskrive deres trivsel inden for forskelige områder og kategorier. På den måde er elevernes trivsel på dagsordenen løbende, både på elevniveau som på klasseniveau.

På Vigersted startede man skoleåret med 1 trivselsuge for alle klasser med forskellige aktiviteter – faglige og sociale. Skolen har ansat en psykolog i A-huset, til hvem der også er afsat tid til samtaler med skolens elever og personale. Derudover er der sat timer af til en lærer, som har nærkontakt med især sårbare piger med angst og skoleværing, og der er blevet sammensat et team af specialpædagoger, som støtter op om alle klasser ved aktiviteter, sparring til lærerne og omsorgstid til særligt udsatte elever. Til 7. årgang, som er særligt udfordret med flere elever med diagnoser og/eller belastningssymptomer, er tilknyttet en pædagog fuldtid.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at trivslen blandet elever i Ringsted Kommune er faldet i skoleåret 2020/2021 sammenlignet med året før. Samme udvikling gør sig gældende på landsplan.

Selvom skolerne i Ringsted Kommune har taget initiativ til at foregribe elevernes trivselsmæssige udfordringer, jf. bilag 2, må det formodes, at en stor del af forklaringen bag udviklingen skyldes ændrede vilkår på grund af situationen med covid-19.

Administrationen vurder, at det især er blandt udskolingseleverne (7.-9. kl.) at der er udfordringer i forhold til trivslen. 4. og 5. klasse har oplevet en fremgang i trivslen, jf bilag 1.

Dette afspejler sig også når man ser på tallene for de enkelte folkeskoler i Ringsted kommune (eksklusiv Vestervejs og Ådal). Dagmar, Nordbakke og Søholm oplever en fremgang, og Kildeskolen og Valdemar en mindre tilbagegang dog fra et højt udgangspunkt, og deres trivselsundersøgelse er stadig over landsgennemsnittet.

Byskov, Campus og Vigersted, alle med udskolingselever, oplever en tilbagegang i trivslen blandt elever, hvorfor skolerne har iværksat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne.

Da det er en fortløbende proces, at sikre god trivsel blandt eleverne ude på skolerne, vil administrationen, i samarbejde med skolerne, følge op på tiltag og resultater med henblik på, at der evt. iværksættes yderligere initiativer der kan imødekomme skolernes udfordringer.

Indstilling

Direktionen indstiller, at  orienteringen tages til efterretning.

Tilmelding til