Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I forbindelse med den løbende opfølgning af de politiske mål for folkeskolerne i Ringsted Kommune, gives der i denne sag et overblik over resultaterne af den seneste undersøgelse af elevernes trivsel for skoleåret 2020/2021.

Beskrivelse af sagen

Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne fra børnehaveklassen til og med 9. klasse. Det gælder også for specialskoler og interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder.

Målingen foregår med et elektronisk spørgeskema. På mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.) får eleverne 40 spørgsmål, og i indskolingen (0.-3. kl.) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål. I denne sag beskrives resultaterne af trivselsundersøgelsen af eleverne fra 4.-9.kl.

I undersøgelsen af elevernes trivsel er der udarbejdet fire differentierede indikatorer samt en samlet indikator for trivslen blandt eleverne. Indikatorerne i trivselsundersøgelsen er:

• Faglig Trivsel: Omhandler elevernes oplevelse af egen koncentrationsevne og problemløsningsevne.
• Ro og orden: Omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen.
• Støtte og inspiration: Omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.
• Social trivsel: Omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet samt tryghed og mobning.
• Generel trivsel: - er en samlet indikator bestående af de spørgsmål, som indgår i de fire overstående indikatorer.

Resultatet af trivselsundersøgelsen fordelt på indikatorer for alle folkeskoler i Ringsted Kommune og på landsplan.

Udviklingen af ”Generel trivsel” for elever i Ringsted Kommune og på landsplan fra skoleåret 2014/2015 til 2020/2021.

Følgende kan fremhæves ud fra undersøgelsen af elevernes trivsel for skoleåret 2020/2021:

• I Ringsted Kommune er trivslen blandt eleverne er faldet fra 89,1% i 2019/2020 til 87,4% i 2020/2021 – et fald på 1,7%. På landsplan er trivslen blandt eleverne faldet fra 91,9% i 2019/2020 til 90,9% i 2020/2021 – et fald på 1,0%.
• Såvel på kommune- som på landsniveau, er den generelle trivsel blandt eleverne den laveste gennem alle årene.
• Ser man på resultaterne klassevis kan det konstateres, at det største fald i trivslen findes blandt udskolingseleverne (7.-9. kl.), jf. bilag 1.
• Resultaterne for 4. og 5. kl. viser faktisk en stigning i trivslen sammenlignet med de to foregående år, jf. bilag 1.

Undersøgelsen af trivslen blandt elever for skoleåret 2020/2021 skal ses i sammenhæng med, at undersøgelsen blev gennemført i en tid med covid-19 og hvor eleverne i hele perioden er blevet mødt med forskellige restriktioner i forhold til deres skoledag. Skolerne i Ringsted har i den forbindelse i perioden iværksat en række trivselsmæssige (og faglige) aktiviteter for at imødegå de udfordringer eleverne oplever kunne opleve i forbindelse med restriktionerne, jf. bilag 2.

Resultat af trivselsundersøgelsen 2020/2021 fordelt på de enkelte folkeskoler i Ringsted Kommune (tallene i parentes er resultaterne fra trivselsundersøgelsen 2019/2020).

Følgende kan fremhæves ud fra tallene:

• Byskov, Campus og Vigersted oplever de største fald i den generelle trivsel blandt elever.
• Kildeskolen og Valdemar går også lidt tilbage i trivslen, men ud fra et meget højt niveau året forinden, og trivslen blandt eleverne på skolerne, er stadig højt og over landsgennemsnittet.
• Dagmar, Nordbakke, Søholm, Vestervejs og Ådal oplever en bedre generel trivsel blandt eleverne.

I forlængelse af resultaterne, har Campus, Byskov og Vigersted iværksat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne.

På Campus er der på ledelsesniveau udarbejdet en overordnet strategisk handleplan for området. Bl.a. har hvert team skulle iværksætte en ny måling på klassetrivsel.dk. Spørgsmålene som eleverne har besvaret her, er valgt/formuleret ud fra skolens udfordringer som de har vist sig ud fra den nationale trivselsmåling. På baggrund af den enkelte måling i de enkelte klasser og efterfølgende uddybende samtaler med eleverne, har teamsene udarbejdet handleplaner for trivslen i klassen. Der er iværksat en proces med gentagne målinger og dermed justeringer i de enkelte teams handleplaner. Derudover vil der løbende blive afholdt TL-samtaler (trivsels- og læringssamtaler med ledelsen), hvor der også følges op på trivslen i alle klasser.  

På Byskov arbejdes der aktivt med resultaterne af trivselsmålingen i de enkelte teams. Teamet analyserer elevernes svar i trivselsmålingen med henblik på iværksættelse af tiltag, og har en øget opmærksomhed på trivsel under de ugentlige klassemøder med eleverne. Derudover har skolen indkøbt et online trivselsværkstøj, Bloomsigth, hvor elevernes trivsel struktureres/monitoreres. Her er eleverne på månedlig basis med til at beskrive deres trivsel inden for forskelige områder og kategorier. På den måde er elevernes trivsel på dagsordenen løbende, både på elevniveau som på klasseniveau.

På Vigersted startede man skoleåret med 1 trivselsuge for alle klasser med forskellige aktiviteter – faglige og sociale. Skolen har ansat en psykolog i A-huset, til hvem der også er afsat tid til samtaler med skolens elever og personale. Derudover er der sat timer af til en lærer, som har nærkontakt med især sårbare piger med angst og skoleværing, og der er blevet sammensat et team af specialpædagoger, som støtter op om alle klasser ved aktiviteter, sparring til lærerne og omsorgstid til særligt udsatte elever. Til 7. årgang, som er særligt udfordret med flere elever med diagnoser og/eller belastningssymptomer, er tilknyttet en pædagog fuldtid.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Ingen.

Vurdering

Administrationen vurderer, at trivslen blandet elever i Ringsted Kommune er faldet i skoleåret 2020/2021 sammenlignet med året før. Samme udvikling gør sig gældende på landsplan.

Selvom skolerne i Ringsted Kommune har taget initiativ til at foregribe elevernes trivselsmæssige udfordringer, jf. bilag 2, må det formodes, at en stor del af forklaringen bag udviklingen skyldes ændrede vilkår på grund af situationen med covid-19.

Administrationen vurder, at det især er blandt udskolingseleverne (7.-9. kl.) at der er udfordringer i forhold til trivslen. 4. og 5. klasse har oplevet en fremgang i trivslen, jf bilag 1.

Dette afspejler sig også når man ser på tallene for de enkelte folkeskoler i Ringsted kommune (eksklusiv Vestervejs og Ådal). Dagmar, Nordbakke og Søholm oplever en fremgang, og Kildeskolen og Valdemar en mindre tilbagegang dog fra et højt udgangspunkt, og deres trivselsundersøgelse er stadig over landsgennemsnittet.

Byskov, Campus og Vigersted, alle med udskolingselever, oplever en tilbagegang i trivslen blandt elever, hvorfor skolerne har iværksat en række initiativer for at imødekomme udfordringerne.

Da det er en fortløbende proces, at sikre god trivsel blandt eleverne ude på skolerne, vil administrationen, i samarbejde med skolerne, følge op på tiltag og resultater med henblik på, at der evt. iværksættes yderligere initiativer der kan imødekomme skolernes udfordringer.

Indstilling

Direktionen indstiller, at  orienteringen tages til efterretning.

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 3. kvartal 2021. Rapporten dækker forbrug i perioden 1. januar til 30. september 2021, samt et skøn for årets samlede udgifter og indtægter.

Beskrivelse af sagen

Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 9 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Budgetrapporten indeholder følgende bilag:

• Bilag 1: Budgetrapport pr. 30. september 2021
• Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillingsniveau opdelt i indtægter og udgifter
• Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
• Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
• Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
• Bilag 6: COVID-19 udgifter

COVID-19

I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 30. september og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021. Det opgjorte COVID-19 forbrug for første halvår 2021 er udmøntet til institutionerne finansieret dels af afsat pulje til Covid-19 og statstilskud. Størrelsen af statens korrektion af servicerammen for 2021 vedr. de COVID-19 relaterede udgifter kommunerne har haft i andet halvår kendes endnu ikke.

Tabel 1: Samlede forventede COVID-19 udgifter i den skattefinansierede drift

Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.

Resultat af ordinær drift 

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 52,0 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.

Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 112,9 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 25,7 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter jf. tabel 1, heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 15,3 mio. kr. Det forventede driftsoverskud er 60,9 mio. kr. højere end budgetteret.

Perspektivering af resultat

Det forventede driftsoverskud på 112,9 mio. kr. inkluderer:

• Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 4,9 mio. kr.
• Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
• Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af COVID-19 på 11,6 mio. kr. jf. tabel 1, heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 9,7 mio. kr.

Tilsammen giver disse to områder et forventet mindreforbrug på 17,9 mio. kr. på den skattefinansierede drift.  

Tabel 2: Ordinært resultat

Serviceudgifter

I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.669,1 mio. kr., hvilket er 1,6 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Der forventes samlet set en finansiering på 2.430,7 mio. kr. i 2021, hvilket er i balance med det budgetterede til området. 

Skattefinansieret drift

Tabel 3: Den skattefinansierede drift fordelt på udvalg

Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 59,4 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 25,7 mio. kr. heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 15,3 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 2 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 8,3 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 0,9 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 8,3 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 4,9 mio. kr. Hvis man korrigerer for mindreforbruget på den sociale investeringsfond vil det forventede mindreforbrug være på 5,2 mio. kr.

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et mindreforbrug på 3,1 mio. kr.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 1,3 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,0 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 1,3 mio. kr.  

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 10,2 mio. kr. i 2021. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,3 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 1,0 mio. kr.

På området for skoler forventes et merforbrug på 4,3 mio. kr., på området for Dagtilbud forventes et mindreforbrug på 10,9 mio. kr. og på Børn og Unge forventes et mindreforbrug på 3,6 mio. kr.

For Dagtilbud til børn er den nuværende forbrugsprocent svarende til tidspunktet på året, mens der forventes et mindreforbrug for året. Den højere forbrugsprocent i forholdt til det forventet for året skyldes at forældrebetaling samt Fripladser og søskenderabat ikke opkræves betaling i juli, hvormed forbrugsprocenten efter andet kvartal er højere ift. det årlige forventet forbrug. Herudover får de selvejende Institutioner udbetalt driftstilskud forud, hvormed den nuværende forbrugsprocent er høj.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 34,4 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigerer for dette vil det forventede mindreforbrug være på 21,4 mio. kr.

Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 13,8 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 6,6 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 13,0 mio. kr. som primært skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.

På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. i 2021.

På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 4,1 mio. kr. fordelt med 0,6 mio. kr. på unge under 18 år og 3,5 mio. kr. på de over 18 årige.

På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.

På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 16,9 mio. kr.

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 3,5 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 4,0 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 3,0 mio. kr.  

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det forventede forbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 3,7 mio. kr., heraf er der udmøntet kompensation for 1. halvår svarende til 3,4 mio. kr.  

Skattefinansierede anlæg

Der er med udgangen af tredje kvartal 2021 brugt 62,9 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 25,3 mio. kr. primært fra salg i business Park Ringsted og Arsenalet.

Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 129,0 mio. kr. på anlæg, og der forventes indtægter på 50,2 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted og støtte fra Real Dania til Torvepavillonen.

Det forventede forbrug ligger 60 mio. kr. under sidste års forbrug og skyldes en lang række forhold, hvor anlægsprojekter er blevet periodeforskudt, typisk som følge af markedsforhold, tekniske udfordringer, manglende afklaring/tilladelser eller at anlægsprojekter samordnes med fx Ringsted Forsyningens projekter.

Likviditet

Figur 1: Udvikling i kommunens likviditet

Note: Grafen viser hhv. optalt beholdning og gennemsnitslikviditet opgjort efter kassekreditreglen

Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 30. september 2021 udgør 331,4 mio. kr. På samme tid sidste år (30. september 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 287,1 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 331,4 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 157 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 65,4 mio. kr. og 5,5 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 310,9 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed stort set disponeret.

Figur 2: Disponering kommunens likviditet

Finansiel Strategi

Kommunen har pr. 30. september lån for i alt 426,5 mio. kr. Heraf udgør støttede lån til ældreboliger 84,5 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 38,9 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 65 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i udenlandsk valuta udgør p.t. ca. 28 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 30. september investeret 372,1 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -2,07 % i årets 9 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 30. september udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 45,0 mio. kr. De samlede restancer udegjorde pr. 30. juni 2021 46,2 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er faldet med 1,2 mio. kr.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen er nærmere beskrevet i bilag 3.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

Vurdering

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er det administrationens vurdering at det overholdes. Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for handicappede.

Indstilling

Direktionen indstiller,

1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes
3. at nettosummen af mindreudgifter fratrukket merudgifter vedr. sygeplejekonflikten lægges i kommunekassen.

Ad.1.Taget til efterretning med bemærkning om, at der udarbejdes en sag vedr. dagtilbudsområdets mindre forbrug i kvartal 2022

Ad.2 Anbefales godkendt

Ad.3.Anbefales godkendt

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Børnehaven Lillebjerggård ophører som privat daginstitution i 2022 og i denne sag skal udvalget tage stilling til om faciliteterne på Lillebjerggård skal indgå som et kommunalt dagtilbud fremover. 

Beskrivelse af sagen

I august 2021 meddelte den private børnehave Lillebjerggård i Ringsted Kommune, at den ophører som privat dagtilbud med udgangen af april måned 2022. 

Den private børnehave Lillebjerggård er beliggende på adressen Bjergvej 61 i Kværkeby og har eksisteret siden 1. februar 2009. 

En del af en lade blev nyindrettet til børnehave til 25 børn med grupperum, garderober, køkken og toiletfaciliteter. Der er direkte adgang fra børnehavelokalerne til en stor lade, som også avendes til børnehaveaktiviteter som en form for en overdækket legeplads. Der er desuden legeplads med adgang fra laden, samt mulighed for at anvende et skovstykke og græsareal i gå-afstand fra børnehaven. Ringsted Kommune har indgået aftale med den private børnehave om, at der periodisk kan være op til 31 børn i børnehaven. 

Den private børnehave har selv ført venteliste og visiteret børn til børnehaven. Børnehaven har haft børn fra stort set alle områder i Ringsted Kommune og fra andre kommuner, primært Køge Kommune. Lillebjerggård har således biddraget til at aflaste bl.a. by-midten og andre udfordrede områder i kommunen. 

Når en privat institution lukker, er kommunen forpligtet til at tilbyde de indmeldte børn plads i andre kommunale dagtilbud. Da det er besluttet at nedlægge Lillebjerggård som privat dagtilbud, er der ikke indskrevet nye børn efter 1. august 2021. Der er lige nu indmeldt 20 børn i den private børnehave. 9 af børnene skal i tidlig SFO-start til 1. maj, og kommunen skal således anvise nye pladser til de resterende 11 børn. 4 af de 11 børn er bosiddende i Vigersted-distriktet. 

Udvikling i børnetal i Vigersted-distriktet

Ringsted Kommunes befolkningsprognose for 2022 og frem peger på en tilvækst af 0-5 årige småbørn i kommunen på 223 børn i perioden 2022-2026.

I Vigersted-området er der både kommunale og private dagtilbud. Vigersted Børnehus og én kommunal dagplejer har tilsammen 22 pladser til 0-2 årige børn og 50 pladser til børnehavebørn.

Den private børnehave Lillebjerggård har plads til op til 31 børn. Der er 3 private pasningsordninger, som til sammen kan have 12 0-2 årige børn. Flere pladser i de private ordninger benyttes af børn fra andre områder i kommunen eller fra andre kommuner.

Der er lige nu 7 0-2 årige børn på venteliste en plads i Vigersted frem til maj 2022. De 4 af børnene er skrevet på venteliste med ønsket om en dagplejeplads. Der er 4 børnehavebørn på venteliste til Vigersted Børnehus frem maj 2022. Derudover er der tre børn bosiddende i Vigersted-området, der har plads i andre dagtilbud og som ønsker overflytning dertil.

Af de 96 børn, som lige nu bor i Vigersted-området og som er indmeldt i et dagtilbud, bliver de 65
børn passet lokalt i området enden i kommunalt eller privat dagtilbud. 31 børn fra området er i dag
indmeldt i andre kommunale eller private dagtilbud enten her i kommunen eller i andre kommuner.

Børne- og Undervisningsudvalget fik i møde d. 17. maj 2021 en gennemgang af udviklingen i børnetallene for 2022-2026. Herunder er den forventede efterspørgsel til Vigersted-området jf. prognosen fra foråret 2021. I oversigten er de 30 pladser på Lillebjerggård indregnet i kapaciteten.   

Prognosen og den beregnede efterspørgsel baserer sig på det nuværende og fremtidige antal børn bosiddende i Vigersted-området.

Børnetallene i prognosen er under forudsætning af, at Lillebjerggård fortsat er i drift efter maj 2022. Hvis Lillebjerggård lukker vil der mangle yderligere 30 pladser i Vigersted-området.

I boligbyggeprogrammet som ligger til grund for prognosen for 2022 og frem er der indregnet forventet tilvækst af borgere, som følge af opførelse af 15 huse i Vigersted og en ny udstykning på 70 parcelhuse/rækkehuse i Kværkeby.

Lokalplansarbejdet vedr. den nye udstykning i Kværkeby er sat i gang og der vil forventeligt gå 2-3
år før huse på udstykningen er indflytningsklar, hvis projektet bliver igangsat.

Forældrenes ønsker til fremtidige dagtilbud

Spørgeskemaundersøgelsen fra maj 2021 om forældrenes ønsker til fremtidige dagtilbud, giver
forældre i Vigersted-området, lige som mange andre forældre i kommunen, udtryk for ønsket om
dagtilbudsplads tæt på bopælen og i nærområdet. 

En stor andel af alle forældre i kommunen pegede bondegårdsbørnehave med dyr og udeliv eller skovbørnehave, som deres foretrukne ønske om dagtilbud til deres barn.

Lokalt i Vigersted området udtrykte en stor andel af forældre ønske om dagplejeplads til deres barn. Der er p.t. én kommunal dagplejer i Vigersted-området og tre private pasningsordninger.

I september 2021 blev der søgt dagplejere i Vigersted-området. Der var ingen der reflekterede på jobopslaget. 

Lillebjerggård som kommunal institution.

Da der både mangler dagtilbudspladser lokalt i Vigersted-distriktet og flere andre steder i Ringsted Kommune som følge af tilflytning til kommunen, foreslås det, at kommunen lejer bygningen og de tilhørende faciliteter på Bjergvej 61 i Kværkeby til en kommunal børnehave. Det foreslås samtidig, at børnehaven bliver en afdeling under den nuværende Vigersted Børnehus, så der bliver fælles ledelse af de to matrikler.

Lillebjerggård har været en efterspurgt børnehave gennem årene og samtidig vidner forældres interesse for bondegårdsbørnehave som dagtilbud til deres barn om, at et sådant børnehavetilbud også fremover vil være attraktivt for kommunen. 

Bygningen på Lillebjerggård

Bygningen er gennemgået og vurderes egnet til fortsat drift af landbørnehave. Der er ikke personalefaciliteter i bygningen, dette vil udlejer etablere, hvis kommunen kræver det. Bygningens værdi anslås til 1,6 mio.  

Udgifter til Lillebjerggård som henholdsvis privat og kommunalt dagtilbud

Drifts- og administrationstilskud til private dagtilbud bliver beregnet på baggrund af de gennemsnitlige driftsudgifter til kommunens egne dagtilbud, hvorfor driftstilskuddet til en privatinstitution stort set vil svare til kommunens udgifter til drift af et tilsvarende kommunalt tilbud.

Ud over drifts- og administrationstilskud, udbetales et bygningstilskud til private dagtilbud svarende til 3,2 % af bruttodriftsudgifterne i kommunale dagtilbud. Bygningstilskud er til vedligeholdelse og forrentning af afskrivning. Såfremt der er indskrevet 31 børnehavebørn i et privat dagtilbud vil kommunens udgifter til bygningstilskud i 2022 udgøre 84.500 kr.

Det må forventes, at bygningsudgifterne vedrørende Lillebjerggård, vil komme til at overstige det hidtil udbetalte bygningstilskud, såfremt institutionen overgår til kommunal drift. Uvisheden skyldes at kommunen endnu ikke er bekendt med den eksakte husleje. 

Nettoudgifter i 2022 som henholdsvis privat dagtilbud og kommunalt dagtilbud med 31 børnehavebørn vil udgøre: 

Noter:

1) Kommunens driftstilskud til private dagtilbud beregnes ud fra de kommunale institutioners samlede nettodriftsbudgetter. (Bruttodriftsbudget minus 25 % forældrebetaling. Private dagtilbud opkræver selv forældrebetaling.) Det er forudsat, at Lillebjerggård samdrives med en eksisterende institution, og ikke medfører medudgifter til ledelse.

2) Der er endnu ikke påbegyndt drøftelser omkring husleje med Lillebjerggård. Derfor kan det ikke oplyses, hvad en eventuel husleje bliver.

Kommunens merudgifter til administration vurderes at være minimale til drift af en satellitinstitution.

Der er mulighed for, at Børne- og Undervisningsudvalget aflægger besøg på Lillebjerggård d. 22. november 2021 forud for udvalgets møde.  

Inddragelse og høring

Administrationen er i dialog med ejer af Lillebjerggård. Administrationen har været på besøg på Lillebjerggård og fået rundvisning i laden og de øvrige faciliteter. Lederen af Vigersted Børnehus er inddraget om muligheden for samdrift af de to matrikler. 

Administrationen har tillige holdt dialogmøde med repræsentanter fra Vigersted Børnehus, Vigersted Skole og Lokalrådet i Vigersted

Forslaget om Lillebjerggård som kommunalt dagtilbud under Vigersted Børnehus sendes i høring umiddelbart efter Børne- og Undervisningsudvalgets behandling med en kort høringsfrist, sådan at sagen til Byrådet suppleres med høringssvarene. 

Økonomi

Med en værdiansættelse af den lejede bygning på 1,6 mio. kr. skal kommunen reducere likviditeten med et tilsvarende beløb, enten ved at deponere likviditet eller reducere låneoptagelse. Det forventes, at reduktion af likviditet vil ske ved at reducere kommunens låneoptagelse vedrørende 2022 med 1,6 mio. kr. Til gengæld vil der være en mindreudgift på ca. 65.000 kr. årligt til renter og afdrag i låneperioden på op til 25 år.

Det kan supplerende oplyses, at såfremt der indgås lejeaftale på under 3 års varighed, og der ikke er mulighed for forlængelse, vil der ikke skulle foretages reduktion af kommunens likviditet. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at der skal arbejdes videre med muligheden for leje af børnehavefaciliteterne på Lillebjerggård, som et kommunalt tilbud under Vigersted Børnehus. 

Det er administrationens vurdering, at kommunen har brug for den kapacitet i Vigersted-området, der kan skabes ved gøre Lillebjerggård til et kommunalt dagtilbud. Hvis de 30 pladser på Lillebjerggård ikke etableres vil kommunen mangle pladserne i lokalområdet og denne kapacitet kan samtidig medvirke til at afhjælpe kapacitetsudfordringer i andre områder af kommunen. 

Der har været stor søgning til Lillebjerggård i alle de år den har eksisteret og en bondegårds-børnehave i Kværkeby vil have interesse både for borgere i Vigersted og fra andre områder.

Det er administrationens vurdering, at Lillebjerggård som bondegårdsbørnehave under Vigersted Børnehus vil bidrage til den alsidige vifte af dagtilbud i kommunen. 

Ingen konsekvenser for handicapområdet, idet faciliteter til dagtilbud skal være handicapvenlige jf. bygningsreglementet. 

Direktionen indstiller, at

Ad.1 Godkendt

Ad.2 Anbefales godkendt

De økonomiske beregninger ønskes udspecificeret forud for Økonomiudvalget - og Byrådets behandling af sagen, hvor der indgår ressourcer til afdelingsledelse.

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

Byrådet besluttede den 12. november 2018 - som element i styringsstrategien for det specialiserede område - at få gennemført en analyse om unge og uddannelse i Ringsted. Analysen mundede ud i en række anbefalinger med henblik på at få flest mulig unge i uddannelse. Anbefalingerne er blevet udmøntet i perioden 2019-2021. I denne sag orienteres om de resultater, der er opnået i perioden.

Beskrivelse af sagen

1. halvår 2019 gennemførte Konsulentvirksomhed for Kommunernes Landsforening (KLK)  en analyse om unge og uddannelse i Ringsted (bilag 1). 

Analysen blev igangsat på baggrund af en benchmarkanalyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra september 2018, der viste, at Ringsted Kommune var blandt de lavest præsterende kommuner i forhold til at sikre, at unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Analysen mundede ud i 27 anbefalinger grupperet i 6 temaer. På baggrund af de 27 anbefalinger er der igangsat en række indsatser samlet i programmet "Ungestyringsstrategien - uddannelse til alle unge" på tværs af Social- og Arbejdsmarkedscenteret samt Børne- og Skolecenteret. En central pointe i rapporten var samtidig, at samarbejdet mellem de enkelte centre med fordel kunne styrkes.

KLK's analyse beskæftigede sig med indsatser på hele børne- og ungeområdet, med relevans for unges mulighed for at få et godt børne- og ungeliv og for deres muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Der blev i analysen især fokuseret på, hvilke udfordringer og forbedringsmuligheder, der kunne påpeges i Ringsted Kommune i forhold til at få flere unge i uddannelse.

I KLK's rapport vægtes både forebyggende og reaktive indsatser, som er kategoriseret i ovennævnte 6 temaer:

• Overgang fra dagtilbud til skole
• Skolefravær og faglige miljøer
• Koordineret indsats for unge som er på vej i udfordringer
• Styrkelse af tilbud til unge, som ikke går den direkte vej i uddannelse
• Tidlig indsats og opsporing
• Dataunderstøttelse (Ledelsesinformation)

For grafisk fremstilling af de seks overordnede kategorier se bilag 2. 

De bærende principper for udmøntningen af indsatserne bygger på Ungindsatsens Styringsstrategi (bilag 3), hvor tværgående forebyggelse og reaktive indsatser er afgørende. Forebyggelse i form af, at der tidligt i opvæksten, er fokus på uddannelse, og at vi i skoler og dagtilbud ruster børn og unge til at have drømme for deres fremtid og tage ansvar for deres eget liv. Reaktivt i form af at vi kan yde målrettet hjælp og støtte til de unge, der pludseligt, af mange forskellige årsager, har svært ved at påbegynde eller gennemføre en uddannelse.

Ungeindsatsen er suppleret af en række måltal, som også danner grundlag for styring og evaluering af indsatsen. Måltallene er godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i februar 2020 og danner baggrund for de enkelte indsatsers afrapportering (bilag 4).

I perioden ultimo 2019 til ultimo 2021 er der gennemført en række projekter og et væsentligt udviklingsarbejde for at efterleve anbefalingerne i KLK-rapporten. De fleste af projekterne er nu afsluttet eller overgået til drift. Afrapportering fra de enkelte projekter fremgår af bilag 3.

Af væsentlige resultater for arbejdet i forhold til de i rapporten nævnte områder kan nævnes:

1. Overgang fra dagtilbud til skole: Af registreringerne i 2021 fremgår det, at en stor andel af de konkrete børn, hvor der ved projektperiodens begyndelse var tvivl om barnets trivsel, udvikling og sundhed eller hvor der var direkte manglende trivsel, udvikling og sundhed, er i løbet af projektperioden kommet i langt bedre trivsel, udvikling og sundhed.

2. Skolefravær: Der er i perioden indarbejdet fælles procedurer på alle skoler, som skal sikre en ensartet fraværsregistrering. Det skal dog siges, at det kan være svært på nuværende tidspunkt at konkludere på fraværsstatistikken, da både registrering og data har været påvirket af Corina undervejs. Ledelsesinformationssystemet er udvidet med bl.a. fraværsregistreringen, så der kvartalsvis afrapporteres til skolecenteret. Derudover er der iværksat en række andre tiltag. Her kan nævnes ansættelse af en fraværskonsulent, som skal hjælpe de elever, der har det største fravær - herunder børn og unge i skolevægring og andre udfordringer. På nuværende tidspunkt er andelen af elever i skolevægring i Ringsted reduceret med 40 % siden projektets start.  

3. Koordineret indsats for unge, som er på vej i udfordringer: Tilbageblik på tunge misbrugsforløb blandt unge i Ringsted viser, at der ofte kunne være tilbudt behandling tidligere i forløbet. I behandlingsforløb er tidlige tilbud om behandling afgørende for de unges ejerskab i at arbejde sig ud af et misbrug. Sene – og dermed ofte omfattende - tilbud om behandling kan ofte være ineffektive, fordi de unge har mistet troen på egen positiv udvikling. Ungeliv tilbyder derfor i dag specialiseret rådgivning og ambulant behandling i forhold til rusproblemer inden for 5 arbejdsdage, og gennemfører systematisk opfølgning i forhold til stoffrihed, ved at kontakte udskrevne borgere hhv. 1 måned, 3 måneder og 6 måneder efter endt behandling. Når behandlingen er afsluttet, tilbydes tilknytning til efterværnsgruppen. De umiddelbare mål med den koordinerede indsats er umiddelbart opnået. For at sikre en langtidsopnåelse af målene, bør der forsat være fokus på det gode og tætte samarbejde mellem Børne- & Familierådgivningen, Ungeenheden, skolerne og Ungeliv for at sikre tidlig kontakt og det bedst mulige tilbud til børn- og unge i risikogruppen. 

4. Styrkelse af tilbud til unge, som ikke går den direkte vej mod uddannelse: Det er i perioden lykkedes at få flere og flere unge i uddannelse eller beskæftigelse. De seneste målinger viser, at der for tiden er ca. 200 unge under 30 år som er på uddannelseshjælp. Der har ikke tidligere været så få unge på offentlig forsørgelse, og det er en stærk indikator for, at den samlede indsats har effekt. Med en nye reform i frohold til beskæftigelsesindsatsen over for unge, som får virkning fra 2022, vil der være et stort fokus på uddannelse og fastholdelse i uddannelse, men også et yderligere fokus på den virksomhedsrettede indsats. Det betyder, at unge i større omfang støttes i at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og helst i jobs med udviklings- eller uddannelsesperspektiv. Forventningen er derfor samlet set, at en reduktion i andelen af unge uden for uddannelse og/eller arbejdsmarked er realistisk.

5. Tidlig indsats og opsporing: Der er i perioden etableret en taskforce, som er forankret i Vestervejens Skole/Bifrostskolen, som skal sikre børn, unge og voksne omkring dem den nødvendige hjælp og støtte lokalt så tidligt som muligt, så indgribende indsatser så vidt muligt undgås. Resultaterne af omorganiseringen er det på nuværende tidspunkt for tidligt at kunne konkludere på. Ligeledes etableres mellemløsninger i stigende grad, Vestervejens Skole/Bifrostskolen udsluser flere end tidligere og MyLife er evalueret med eleverne. Samlet set tydes der på en positiv udvikling, som forventes at fortsætte.

6. Dataunderstøttelse: Datainformationssystemet er under fortsat udvikling og anvendes mere systematisk som ledelsesinformationssystem.

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at styringsstrategien har bidraget til at løfte kommunens samlede opgaveløsning på det specialiserede område, blandt andet ved at udvikle nye tilbud og indsatser til at imødekomme målgruppernes behov. Flere af projekterne ville formentlig være blevet igangsat uden en samlet styringsstrategi, men ikke med det samme tværgående fokus. 

Administrationen vurderer, at en af de væsentligste resultater af Ungeindsatsen er styrkede samarbejdskompetencer og bedre relationel koordinering på tværs af centre - og at strategien i høj grad har udmøntet anbefalingen om at styrke det tværprofessionelle samarbejde i de enkelte fagcentre og på tværs af organisationen. Via arbejdet med strategien og opbygning af kendskab til hinandens opgaver, bliver der nu skabt mere koordinerede og helhedsorienterede løsninger for borgerne. 

Administrationen vurderer ikke, at det tværgående samarbejde har bidraget til mere helhedsorienterede løsninger for borgerne som en indarbejdet del af den daglige drift. Der skal også fremover være løbende fokus på at fastholde mål og udvikle tværgående tiltag til målgrupperne.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.