Ringsted Kongrescenters hovedopgaver er i dag todelte; 1) drift og udvikling af kongrescentret, og 2) turisme- og eventsekretariatsfunktion for Ringsted Kommune. Byrådet besluttede i juni 2019, at der skulle arbejdes videre med oplæg til organisering af Ringsted Kongrescenter i en model, hvor der kan indgås en driftsaftale kommunen og en erhvervsdrivende fond.
På baggrund af Byrådets beslutning har administrationen indhentet erfaringer fra andre kommuner om processen ved og indholdet af lignende organiseringsmodeller for musik/kulturhuse. Administrationen har derudover også gennemført indledende drøftelser med mulige aktører bag en eventuelt lokalt forankret fond ift. vilje til at etablere erhvervsdrivende fond, der vil indgå en driftsaftale omkring Ringsted Kongrescenter.
Med denne sag er der udarbejdet et notat (bilag 1). Notatet gennemgår kortfattet, hvilke forhold der politisk vil skulle tages stilling til i forbindelse med, at driften af Ringsted Kongrescenter eventuelt skal overgå til en erhvervsdrivende fond. Notatet består af 7 dele:
1) Oplæg/rammer for leje- og driftsaftale vedr. bygning med erhvervsdrivende fond
2) Overblik over udestående anlægs- og genopretningsopgaver i de nærmeste år
3) Oplæg/rammer for driftsaftale ift. kultur
4) Oplæg/rammer for driftsaftale ift. event og turisme
5) Oplæg/rammer for vedtægter for en erhvervsdrivende fond
6) Budgetestimat for Ringsted Kongrescenter i erhvervsdrivende fond
7) Vilkår for medarbejdere og ledere ved overgang fra kommune til fond
Notatet indeholder ikke udtømmende redegørelser for ovenstående eller færdige oplæg til dokumenter, men skitserer på overordnet plan fx via overblik, hovedtal eller en fortegnelse over hovedpunkter, hvilke forhold og beslutninger, der vil skulle indgå i og træffes beslutning om, såfremt driften af Ringsted Kongrescenter skal overgå til en erhvervsdrivende fond.
Notatets indhold og overblik skal desuden anvendes i den videre dialog med en erhvervsdrivende fond, idet endeligt indhold i driftsaftale og lejeaftale vil blive fastlagt efter dialog/forhandling med den erhvervsdrivende fond.
Administrationen gør særligt opmærksom på fire forhold:
- At overblikket over de udestående genopretningsopgaver i de kommende år samlet set vurderes at udgøre kr. 3.980.000, som der ikke er afsat budget til. Genopretningsopgaverne prioriteres i øjeblikket af Byrådet i den samlede pulje af genopretningsopgaver i kommunen, men i forbindelse med en eventuel drifts- og lejeaftale med en erhvervsdrivende fond vurderer administrationen, at fonden vil ønske en aftale om udbedring af genopretningsopgaver fx over en 3-5 årig periode
- At der er planlagt anlægsopgaver (zinktag) til kr. 2,1 mio. kr., hvor der er afsat budget til 2021.
- At der er gennemført besigtigelse og vurdering af årligt huslejeniveau ved to uafhængige mæglere i oktober 2019. Mæglerne vurderer, at markedsprisen for det årlige huslejeniveau for udleje af Ringsted Kongrescenter er:
Mægler 1: 2.175.000
Mægler 2: 3.250.000
Markedsvurderingen for udleje ligger dermed i spændet kr. 2.175.000-3.250.000. Udlejen vil endeligt blive fastlagt efter forhandling med eventuel erhvervsdrivende fond, og udlejeniveauet vil blive fastlagt efter rammerne for en konkret lejeaftale er kendt. Administrationen gør opmærksom på, at budgettet til drift af Ringsted Kongrescenter i dag i regi af Ringsted Kommune ikke indeholder de samlede udgifter til husleje. Det må derfor forventes, at en fremadrettet driftsaftale med en erhvervsdrivende fond vil skulle indeholde et beløb, der kan dække huslejebetaling.
- At Ringsted Kongrescenter har beregnet, at der er et indtægtspotentiale for Ringsted Kongrescenter i en erhvervsdrivende fond omkring kultur-og kongresarrangementerne fra år 2021 og frem på kr. 1.347.000. Vurderingen er dermed, at der er et indtægtspotentiale, som Ringsted Kommune og fonden vil skulle forhandle om ift. at merindtægterne fx kan anvendes til at reducere et kommunalt driftstilskud til en fond bag Ringsted Kongrescenter ift. det nuværende budget for Ringsted Kongrescenter eller at merindtægterne kan anvendes til at højne aktivitetsniveau eller kvalitet i Ringsted Kongrescenter.
I forhold til, at Ringsted Kongrescenter kan overgå til drift i en erhvervsdrivende fond fra 1. januar 2021 vil proces- og tidsplanen for det videre arbejde være:
- kvartal 2020
| Videre dialog med aktører bag eventuel fond om indhold/rammer for driftsaftale Dannelse af fond (vedtægter) inkl. rejsning af fondskapital (ikke kommunalt) Udarbejdelse af oplæg til: 1) Leje- og driftsaftale for erhvervsdrivende fond vedr. bygning, Nørretorv 55 2) Igangsættelse/prioritering af anlægs- og genopretningsopgaver i de nærmeste år for Ringsted Kongrescenter 3) Driftsaftale ift. kultur ml. kommune og erhvervsdrivende fond 4) Driftsaftale ift. event og turisme ml. kommune og erhvervsdrivende fond |
- kvartal 2020
| Politisk beslutning vedr. ovenstående samt endelig beslutning om Ringsted Kongrescenter i fond eller ej Hvis ja til fond: Planlægning af overgang fra kommune til fond Varsling af medarbejdere ift. virksomhedsoverdragelse fra Ringsted Kommune/Ringsted Kongrescenter til ansættelse hos fond Hvis nej til fond: Ringsted Kongrescenter fortsætter i eksisterende kommunal organisering |
- og 4. kvartal 2020
| Hvis ja til fond: Forberedelse og endelig klargøring af overgang fra kommune til fond, herunder: - Udskillelse/overtagelse af administrative systemer - Overtagelse af forpligtigelser mv. - Detailplanlægning af samarbejde ml. kommune og fond om drift, aktiviteter mv. - Osv. |