Forslaget om overførelse af Computer Clubhouse til Ringsted Ungdomsskole har været sendt til høring (bilag 1) hos LMU for Ringsted Musik- og Kulturskole (høringssvar bilag 2), LMU for Ringsted Ungdomsskole (høringssvar bilag 3) og bestyrelsen hos Ringsted Ungdomsskole (høringssvar bilag 4).
LMU hos Ringsted Musik- og Kulturskole peger bl.a. på, at de vurderer, at ”en overførsel af Computer Clubhouse til Ungdomsskolen potentielt kan svække Musik- og Kulturskolens muligheder for at nå et bredest muligt felt af unge i Ringsted”.
LMU hos Ringsted Ungdomsskole anbefaler, at Computer Clubhouse overføres til Ringsted Ungdomsskole bl.a. med henvisning til, at ”overførsel af Computer Clubhouse til ungdomsskolen ses som en understøttelse af ungdomsskolens retning i forhold til at være en tværfaglig aktør, der kan være med til at samle og udvikle tilbuddene til fordel for børn og unge i Ringsted”.
Bestyrelsen hos Ringsted Ungdomsskole anbefaler, at Computer Clubhouse overføres til Ringsted Ungdomsskole bl.a. med henvisning til, at ”overførsel af Computer Clubhouse ses som en understøttelse af ungdomsskolens retning i forhold til at skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati”.