Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til en anlægsoversigt for 2020 over alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 31. december 2020.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der er arbejdet på i 2020, se bilag 1 - Anlægsoversigten december 2020 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

  • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
  • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
  • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
  • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
  • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
  • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2020, men som der stadig er arbejdet på i 2020. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager som er startet op i 2020 og færdiggøres i 2020, eller fortsætter efter år 2020.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.
Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik over, hvilke anlægssager der er startet op i 2020, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2020 og hvilke anlægssager der fortsætter efter år 2020, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2020 godkendes.

Beslutning

Udvalget anbefaler Ældre- og Genoptræningsudvalgets indstilling fra 16. november 2020

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

X

 

 

 

 

x

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges forslag til fleksibelt tema 2021 i de kommunale tilsyn på sundheds-, ældre- og socialområdet.

Beskrivelse af sagen

Med vedtagelse af budget 2020 blev det besluttet, at Ringsted Kommune fremadrettet selv skal føre de kommunale tilsyn. Tidligere blev tilsyn ført af ekstern leverandør, og senest af BDO. Skabelon for tilsynsrapport er vedlagt som bilag 1 og indeholder plads til et fleksibelt tema. Det fleksible tema kan variere fra år til år, eller være det samme i en periode på flere år. Det fleksible tema skal understøtte den nuværende status og prioriterede fokusområder på tværs af de tilbud, hvor kommunen fører tilsyn. På Byrådets møde d. 5. oktober 2020 blev det besluttet, at det fleksible tema i tilsynet for 2021 skulle besluttes inden udgangen af 2020.

Følgende tilbud er omfattet af kommunale tilsyn:

På socialområdet:

  • RIKOVA
  • Cafe Ingeborg
  • Værkstedet Regnbuen
  • Glad Fondens afdeling i Ringsted Kommune (§ 103-delen)
  • Klub Svanen
  • Kirkens Korshær (§104)

På ældreområdet:

  • Plejecenter Solbakken
  • Plejecenter Knud Lavard Centret
  • Plejecenter Ortved
  • Den kommunale leverandør af hjemmepleje
  • Den private leverandør af hjemmepleje
  • Det tværfaglige rehabiliteringsteam

På træningsområdet:

  • Træningsenheden i Sundhed og Træning

Derudover føres der tilsyn med mad fra Zahles Køkken og Café Ingeborg, som leveres til beboerne på plejecentrene. Dette sker som en integreret del af tilsynsbesøgene på plejecentrene.

Faste temaer i det kommunalt tilsyn:

Nedenfor oplistet de faste temaer, som indgår i det kommunale tilsyn:

  • Opfølgning på tidligere tilsyn
  • Faglige tilgange og metoder
  • Dokumentation
  • Hverdagens praksis
  • Kommunikation og adfærd
  • Kompetencer
  • Fysiske rammer

Rehabilitering er ikke et særskilt tema, men indgår som et generelt og integreret fokus i tilsynet. Det undersøges fx, om der er udarbejdet en rehabiliteringsplan, der hvor det er relevant.

Forslag til fleksibelt tema 2021:

Nedenfor oplistes forslag til fleksibelt tema 2021.

  1. Faglig sparring på tværs: Ved tilsynsrunden 2019 bemærkede tilsynet (BDO) ved to tilsyn, at den faglige sparring på tværs, herunder mødeformen på tværgående møder, kunne forbedres. Det foreslås derfor, at det fleksible tema sætter fokus på dette emne, både internt i de forskellige tilbud/institutioner og på tværs af tilbud/institutioner.
  2. Kommunikation med pårørende, eventuelt som et tema over to år. Temaet kan bl.a. understøtte et af fokusområderne i Demensstrategien og i Ældre- og Værdighedspolitikken. Temaet vil det første år dels fungere som afdækning af gode erfaringer med dialog og samarbejde med pårørende, samt de pårørendes oplevelse og ønsker, og kan i efterfølgende år understøtte, at de gode erfaringer bruges på tværs af tilbud.

Inddragelse og høring

Sagen har endnu ikke været i høring.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at begge forslag til fleksible temaer understøtter udvikling og faglig kvalitet i de tilbud, der skal have ført tilsyn, og understøtter fokus og mål i Demensstrategien og i Ældre- og Værdighedspolitikken.

Administrationen indstiller, at temaet om faglig sparring på tværs vælges for 2021, fordi det følger op på udfordringer påpeget ved tidligere tilsyn, og fordi emnet i høj grad kan understøtte udvikling af arbejdsmetoder og læring på tværs af tilbud.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at faglig sparring på tværs bliver det fleksible tema ved tilsynet i 2021
  2. at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget sender sagen i høring i Handicaprådet
  3. at Ældre- og Genoptræningsudvalget sender sagen i høring i Ældrerådet

Beslutning i Ældrerådet den 16-11-2020

Ældrerådet kan tilslutte sig indstillingen.

Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 16-11-2020

Ad 1. Jan Jacobsen foreslår, at det fleksible tilsyn i 2021 er medicinhåndtering. Forslaget faldt efter afstemning.

 

A

Benny Christensen

A

Per Flor

O

Per Nørhave

C

Tina-Mia Eriksen

V

Line Lynnerup

R

Lars Tegl Rasmussen

Ø

Jan Jakobsen

For

 

 

 

 

 

 

X

Imod

X

X

X

X

X

X

 

Undlod

 

 

 

 

 

 

 

Det anbefales herefter godkendt, at der vælges tema 2, med den præcisering, at der ligeledes indgår kommunikation med beboerne.

Ad 3. Godkendt

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 18-11-2020

Ad 1. Henrik Kjær foreslår, at det fleksible tilsyn i 2021 er medicinhåndtering. Forslaget faldt efter afstemning.

 

F

Britta Nielsen

A

Lisbeth Andersen

V

Timo Jensen

V

Mazlum Øz

C

Tina-Mia Eriksen

C

Andreas Karlsen

Ø

Henrik Kjær

For

 

 

 

 

 

 

X

Imod

X

X

X

X

X

X

 

Undlod

 

 

 

 

 

 

 

 

Et enigt udvalg tilslutter sig herefter Ældre- og Genoptræningsudvalgets beslutning.

Ad 2. Godkendt.

Beslutning i Handicaprådet den 08-12-2020

DH-siden vil afgive et høringssvar.

Ej til stede:

Christina Denise Wandel

Beslutning i Ældrerådet den 14-12-2020

Formandskabet i ældrerådet tilslutter sig beslutningen i Ældre- og Genoptræningsudvalget om at lade det fleksible tema omhandle kommunikation med pårørende, ligeledes med den præcision, at det også omhandler kommunikation med beboerne. 

Supplerende sagsfremstilling

Handicaprådet (DH-siden) har afgivet høringssvar, som er vedlagt som bilag 2.Handicaprådet foreslår, at medicinhåndtering skal være det fleksible tema i tilsynet i 2021.

Administrationen anerkender, at medicinhåndtering er et tema, man kan vælge som et tværgående tema ved tilsyn på tværs af ældre- og socialområdet, dog med det forbehold, at ikke alle de sociale tilbud har opgaver med at håndtere medicin. Administrationen vurderer samtidig, at medicinhåndtering bliver dækket af tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed - styrelsen fører sundhedsfagligt tilsyn med behandlingssteder, som omfatter sociale botilbud, plejecentre og hjemmepleje, og her er medicinhåndtering et centralt tema.

Beslutning

Jan Jakobsen fremsatte forslag om, at der som start på årshjulet laves en temadrøftelse i Byrådet om det gode og sunde ældreliv med større fokus på de forebyggende indsatser, som nævnt i Sundhedsstyrelsens 14 anbefalinger.

Forslaget faldt efter afstemning

Navn Liste For Imod Undlod
Benny Christensen A X
Per Flor A X
Tina-Mia Eriksen C X
Per Nørhave O X
Lars Tegl Rasmussen R X
Line Lynnerup V X
Jan Jakobsen Ø X

Jan Jakobsen begærede sagen i Byrådet.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

 

 

 

 

 

 

 

Beslutning

 

 

x

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 

På mødet den 14. december 2020 kom Ældre- og Genoptræningsudvalget med input til et årshjul for temadrøftelser i 2021.  

På baggrund af udvalgets input fremlægges et forslag til årshjul for temadrøftelser i 2021.  

Beskrivelse af sagen

Ældre- og Genoptræningsudvalget pegede på nedenstående otte temaer:

  1. Lokale teams
  2. Plejeboligplan
  3. Hvordan kan man få livet ind på plejecentrene, så det ligner hverdagslivet mest muligt?
    1. Fokus skal ikke kun være på det sundhedsmæssige, men også på andre facetter af den samlede livskvalitet
    2. Kommer man for sent på plejecenter, så alderssvækkelsen er for fremtrædende
    3. Hvordan skal et nyt plejecenter indrettes
  4. Brugertilfredshed
  5. Hvad kan vi lære af friplejehjem, som vi kan overføre til egne kommunale tilbud?
  6. Kompetencekrav i forhold til at varetage tidligere og hurtigere udskrivninger fra sygehusene
  7. Rehabilitering
    1. hvordan virker vores model
    2. Opnår vi det, vi vil – herunder de vedtagne besparelser
  8. Tildelingsmodeller til plejecentre og hjemmepleje 

Nedenfor præsenteres et forslag til plan for temadrøftelser i 2021. Forslaget er baseret på, at der er en temadrøftelse på hvert andet udvalgsmøde samt på at alle otte temaer drøftes i 2021.  

18. januar 2021 var der en temadrøftelse om lokale teams, hvor det foreløbige arbejde frem mod en afprøvning af lokale selvstyrende teams blev præsenteret og drøftet. Udvalget besluttede, at følge projektet og blive inddraget løbende. Brugertilfredshed i hjemmeplejen undersøges som en del af projektet og forventes præsenteret på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde i maj.

22. marts 2021: En samlet drøftelse af brugertilfredshed på plejecentre, som også dækker temaerne: Hvad kan vi lære af friplejehjem, som vi kan overføre til egne kommunale tilbud? Og Hvordan kan man få livet ind på plejecentrene, så det ligner hverdagslivet mest muligt? Det foreslås, at drøftelsen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg ”Gode ældreliv med trivsel og sundhed” (bilag 1). Drøftelserne kan blandt andet danne baggrund for arbejdet med at sikre en balance mellem fagligt forsvarlig god pleje og et godt hjem, der ikke er institutionaliseret.

Administrationen undersøger muligheden for at få input fra Videnscenter for værdig ældrepleje og forskellige friplejehjem.

17. maj 2021: Plejeboligplan - Det foreslås, at drøftelsen tager udgangspunkt i et oplæg til plejeboligplan fra administrationen. Baggrunden for oplægget vil være beslutningen på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 18. januar 2021 om at arbejde videre med COWI´s model 1 og komme med forslag til placering, boligformer og indretning og input fra borgermødet.

23. august 2021: Kompetencekrav i forhold til at varetage tidligere og hurtigere udskrivninger fra sygehusene. Det foreslås, at medarbejdere fra midlertidige pladser, hjemmesygeplejen og udskrivningsvisitationen deltager i drøftelsen.

Administrationen udarbejder et oplæg, om kompetencekrav, og hvordan der arbejdes med at sikre de nødvendige kompetencer herunder ved brug af både efteruddannelse og sidemandsoplæring.

Oplægget vil samtidig gøre rede for de muligheder, der åbner sig med Region Sjællands projekt om e-hospital – det akutte spor, som regionen er ved at udvikle for puljemidler.

25. oktober 2021: Rehabilitering – Der foreslås en drøftelse med udgangspunkt i en præsentation af status på rehabiliteringsindsatsen herunder, hvordan den virker, om der kan ses en effekt af indsatsen og hvordan indsatsen kan udvikles fremadrettet.

13. december 2021: Tildelingsmodeller til plejecentre og hjemmepleje. Forslag til konkret indhold præsenteres senere.

Inddragelse og høring

Til høring i Ældrerådet.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at de udvalgte temaer er væsentlige for Ældre- og Genoptræningsudvalgets opgaveområde generelt. Det vurderes endvidere, at temaerne er aktuelle både i 2021 og fremadrettet.

Administrationen har nogle forbehold i forhold til om en temadrøftelse på hvert andet møde er for meget. Dette fordi administrationen forventer, at både lokale selvstyrende teams og plejeboligplan også vil fylde gennem hele året – både på møderne og ressourcemæssigt i administrationen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen vurderes ikke at have særskilte konsekvenser for borgere med handicap.

Indstilling

Direktionen indstiller, at forslag til årshjul for temamøder i 2021 godkendes, med eventuelle justeringer fra udvalget.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Udvalget ønsker, at Ringsted Kommune fortsat arbejder for systematiske samarbejdsmøder.