Indledning
Sagsgang:
| | BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | x | | | | | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
Lars Tegl Rasmussen har brugt initiativretten til at få et punkt på dagsordenen.
Beskrivelse af sagen
Af henvendelse fremgår:
"Iværksættelse af arbejde med udarbejdelse af forslag til nedsættelse af Råd for socialt udsatte i Ringsted kommune.
I ca halvdelen af landets kommuner er der siden 2007 nedsat råd for socialt udsatte – de såkaldte lokale udsatteråd. De pågældende kommuner har valgt at nedsætte disse råd for at styrke dialogen med målgruppen og hermed inddrage dem i de politiske og administrative processer der vedrører netop denne gruppe.
Typisk fungere rådene som:
- Dialogpartner
- Rådgiver
- Vagthund
Rådene behandler ikke konkrete personsager.
Rådene er sammensat forskelligt, men generelt er der tale om at det omfatter udsatte, fagfolk fra administrationen, repræsentanter fra frivillige organisationer og eventuelt politikere. Rådene fungere efter forvaltningslovens regler og serviceres af administrationen.
Ringsted er en af de kommuner der ikke endnu har etableret et udsatteråd. Ringstedlisten mener, at der er behov for at inddrage de udsatte mere i dialogen omkring deres forhold og at Udsatterådene vil kunne udgøre en god ramme for disse bestræbelser.
På denne baggrund foreslår Ringstedlisten at byrådet oversender sagen til det relevante udvalg med henblik på at der efterfølgende udarbejdes et forslag til nedsættelse af et udsatteråd i Ringsted kommune."
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Vurdering
Ingen
Indstilling
Borgmesteren indstiller, at sagen drøftes.