Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Hermed forelægges kommunens budgetrapport efter 1. kvartal 2021. Rapporten dækker perioden 1. januar til 31. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

Budgetrapporteringen bygger på faktisk forbrug for de første 3 måneder af året. Der rapporteres om de enkelte udvalgs forventede regnskabsresultat for hele året, og afvigelsen er beregnet i forhold til det korrigerede budget 2021 inkl. overførsler fra 2020.

Ud over rapportering på drift, renter og anlæg rapporteres der også på kommunens likviditet, samt kommunens låne- og investeringsportefølje, se bilag 1.

Budgetrapporten indeholder følgende bilag:

  • Bilag 1: Budgetrapport pr. 31. marts 2021
  • Bilag 2: Afrapportering på tabelform på laveste bevillings niveau opdelt i indtægter og udgifter
  • Bilag 3: De tekniske budgetændringer, der nævnes i rapporten, og søges godkendt i forbindelse med sagen.
  • Bilag 4: Detaljer vedr. køb og salg i Byudviklingsfonden.
  • Bilag 5: Detaljeret anlægsoversigt
  • Bilag 6: COVID-19 udgifter

COVID-19

Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I tabellen nedenfor er der redegjort for hvilke ekstra udgifter der har været på grund af COVID-19 i perioden frem til 31. marts og hvilke ekstra udgifter der forventes i resten af 2021.

Ovenstående COVID-19 udgifter er opdelt på udvalgsniveau i bilag 1 i kapitlerne for de enkelte udvalg og specificeret yderligere i bilag 6.

Resultat af ordinær drift 

Der er i det korrigerede budget forventet et ordinært driftsoverskud på 49,6 mio. kr. efter indarbejdelse af driftsoverførsler fra 2020 og andre reguleringer.

Forventningerne til den ordinære drift viser et driftsoverskud på 100,8 mio. kr., inklusiv et forventet merforbrug på 28,5 mio. kr. i ekstraordinære Covid-19 udgifter, jf. tabel 1. Det forventede driftsoverskud er 51,2 mio. kr. højere end budgetteret.

Perspektivering af resultat

Det forventede driftsoverskud på 100,8 mio. kr. inkluderer:

  • Et forventet mindreforbrug på den sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.
  • Et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13,0 mio. kr.
  • Et forventet mindreforbrug på Teknisk servicepulje på 15,8 mio. kr. I bilag 3 foreslås det at de 15,8 mio. kr. overføres til kommunens likvide midler.
  • Et forventet mindreforbrug på Budgetreserve på 5,0 mio. kr. Budgetpuljen er afsat til uforudsete Covid-19 serviceudgifter, men er ikke udmøntet, da vi afventer en udmelding om kompensation af covid-19-merudgifter fra staten. Der forventes i øjeblikket et samlet merforbrug på serviceudgifter som følge af Covid-19 på 13,3 mio. kr., jf. tabel 1. Som følge af den aktuelle situation omkring COVID-19 er flere af de forventede forbrugstal behæftet med en ekstraordinær usikkerhed. I bilag 3 foreslås udbetaling af kompensation til private institutioner og pasningsordninger på 273 t.kr.

Til sammen giver disse fire områder et forventet mindreforbrug på 36,7 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Hvis man korrigere for mindreforbruget på de fire ovenstående områder vil det forventede resultat af den ordinære drift være 64,1 mio. kr. og det forventede mindreforbrug af den ordinære drift vil være 14,5 mio. kr.

Serviceudgifter

I 2021 forventes der serviceudgifter på 1.658,9 mio. kr., hvilket er 11,8 mio. kr. under servicerammen, der udgør 1.670,7 mio. kr.

Servicerammen opgøres som det oprindeligt vedtagne budget for skattefinansierede drift excl. udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, ældreboliger, overførsler til personer samt indtægter vedrørende statsrefusioner.

Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil der dels blive en kollektiv sanktion og dels en individuel sanktion. Den kollektive sanktion udgør 40 % af rammeoverskridelsen og vil ramme alle kommuner også dem der overholder deres andel af servicerammen. Den individuelle sanktion udgør de resterende 60 % af rammeoverskridelsen. Den endelige sanktion afhænger af, i hvilket omfang den samlede serviceramme bliver overskredet.

Finansiering

Kommunens samlede finansieringsindtægt forventes samlet set at blive 2.445,8 mio. kr. i 2021 hvilket er som budgetteret.

Der er usikkerhed om statens tilskud til kommunens Covid-19 udgifter.

Skattefinansieret drift

Den skattefinansierede drift viser et forventet mindreforbrug på 51,7 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 48,8 mio. kr. I mindreforbruget indgår de 4 punkter som nævnes ovenfor under perspektivering af resultat af ordinær drift.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets område forventes et mindreforbrug på 24,0 mio. kr. på den skattefinansierede drift. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på -0,1 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug på 24,0 mio. kr. inkluderer et forventet mindreforbrug på:

  • Teknisk servicepulje 15,8 mio. kr.
  • Budgetreserve til uforudsete Covid-19 udgifter 5,0 mio. kr.
  • Sociale investeringsfond 2,9 mio. kr.

Der forventes et samlet mindreforbrug på området Ledelse og personale på 0,3 mio. kr. 

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets område forventes et merforbrug på 3,7 mio. kr. Merforbruget skyldes primært et forventet merforbrug på 3,3 mio. kr. på vejafvandingsbidrag.

Plan- og Boligudvalget

På Plan- og Boligudvalgets område forventes der et merforbrug på 2,8 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 2,1 mio. kr.

Børne- og Undervisningsudvalget

På Børne- og Undervisningsudvalgets område forventes et samlet mindreforbrug på 16,0 mio. kr. i 2021. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 1,1 mio. kr.

På området for Skoler forventes et merforbrug på 1,1 mio. kr. Heraf udgør udvalgsbevillingerne et merforbrug på 3,3 mio. kr. og for institutionsbevillingerne ventes samlet set mindreforbrug på 2,2 mio. kr.

Under dagtilbud forventes et samlet mindreforbrug på 14,1 mio. kr. bl.a. fra en pulje til frokostordninger i dagtilbud på 3,0 mio. kr., at færre børn passes end forudsat i budgettet og et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. i betalinger til og fra andre kommuner. På udvalgsbevillingerne forventes et mindreforbrug på 8,2 mio. kr. og for institutionsbevillingerne forventes et mindreforbrug på 5,9 mio. kr.

For Børn og Unge forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 3,0 mio. kr.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

Der forventes et samlet mindreforbrug på 22,3 mio. kr. på Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område. Mindreforbruget inkluderer et forventet mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsudgifter på 13 mio. kr. Hvis man korrigere for dette vil det forventede mindreforbrug være på 9,3 mio. kr.

Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 14,8 mio. kr.

På Sundhedsområdet forventes et samlet mindreforbrug på 13,0 mio. kr. som skyldes et mindreforbrug på den aktivitetsbestemte medfinansiering på 13,0 mio. kr.

På området for Handicap, Social og Psykiatri forventes et merforbrug på 2,3 mio. kr. i 2021.

På socialområdet for unge under 25 år forventes et samlet mindreforbrug på 6,6 mio. kr. fordelt med 1,2 mio. kr. på unge under 18 år og 5,4 mio. kr. på de over 18 årige. På området over 18 år kan 2 mio. kr. henføres til mindreudgifter i 2 dyre enkeltsager, som er ophørt på botilbud sidst i 2020, mens knap 1 mio. kr. skyldes at unge i STU forløb er på pause som følge af COVID-19. Den resterede del af budgetafvigelsen kan begrundes i en række sager som skønnes i målgruppen for botilbud, men som på nuværende tidspunkt ikke ønsker at flytte hjemmefra. Det må forventes at 20 sager fremover vil udløse flere udgifter.

På beskæftigelsesområdet samlet (både Voksne og Unge) forventes der et samlet mindreforbrug på 5,0 mio. kr. Inkluderet i resultatet er 35,4 mio. kr. på overførselsudgifter som følge af Covid-19. 

Ældre- og Genoptræningsudvalget

På Ældre- og Genoptræningsudvalgets område ventes et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det forventede mindreforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på knap 3 mio. kr.

Kultur og Fritidsudvalget

På Kultur- og Fritidsudvalgets budgetområde forventes samlet set et merforbrug på 5,2 mio. kr. Det forventede merforbrug inkluderer forventede COVID-19 udgifter i 2021 på 7,6 mio. kr.

Skattefinansierede anlæg

Der er i første kvartal 2021 brugt 21,3 mio. kr. på skattefinansierede anlæg, mens der er tilgået indtægter for 23.7 mio. kr. fra salg i business Park Ringsted.

Det forventes, at der i 2021 i alt vil blive brugt 224,6 mio. kr. på anlæg og der forventes indtægter på 49,1 mio. kr. primært fra salg af jord i Business Park Ringsted.

Likviditet

Gennemsnitslikviditeten over 365 dage pr. 31. marts 2020 udgør 299,1 mio. kr. På samme tid sidste år (31. marts 2020) blev gennemsnitslikviditeten opgjort til 293,9 mio. kr. Målsætningen i kommunens økonomiske politik er at den gennemsnitlige kassebeholdning minimum er på 1.500 kr. pr. indbygger, svarende til ca. 52 mio. kr. Målsætningen er således opfyldt.

Der skal i ovenstående tages højde for at en stor del af de 299,1 mio. kr. skal dække uforbrugte bevillinger m.v. på både drift og anlæg. Der er overført anlægsprojekter for 170 mio. kr. fra 2020 til 2021, eksklusiv klimaprojekter som er lånefinansieret. Hertil kommer at uforbrugte bevillinger fra Byudviklingsfonden på 50,0 mio. kr. og 2 mio. kr. fra Anlægsfonden. Herudover er der overførsler fra 2020 på 46,8 mio. kr. heraf er 15,8 mio. kr. finansieret af den tekniske servicepulje, hvilket betyder at 31,0 mio. kr. skal finansieres via likviditetstræk. Samlet set er der således disponeret likviditet for 305 mio. kr. inklusiv 52 mio. kr. til minimumskassebeholdning. Samlet set er likviditeten dermed disponeret.

Finansiel Strategi

Kommunen har pr. 31. marts lån for i alt 439,2 mio. kr. Heraf udgør ustøttede lån til ældreboliger 87,3 mio. kr. og lån vedr. klimatilpasningsprojekter 39,1 mio. kr. Kommunens andel af fastforrentede lån udgør p.t. ca. 66 %. Det er en overholdelse af den finansielle strategi, der tilsiger, at fastrenteandelen til enhver tid mindst skal udgøre 50 %. Andelen af gæld i CHF udgør p.t. ca. 27 %, hvilket er i overensstemmelse med den finansielle strategi, der fastsætter maksimum til 50 %.

Investering

Kommunen har pr. 31. marts investeret 380,3 mio. kr. i danske obligationer. Investeringen har givet et afkast på -1,21 % i årets 3 første måneder.

Kommunens tilgodehavender

Pr. 31. marts udgør kommunens samlede tilgodehavende til inddrivelse 47,1 mio. kr. De

samlede restancer udegjorde pr. 31. december 2020 46,6 mio. kr. Kommunens samlede tilgodehavender er steget med 0,5 mio. kr. i 2021.

Foreslåede budgetændringer

Budgetændringer der søges godkendt i forbindelse med behandlingen af sagen og er nærmere

beskrevet i bilag 3.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagens bevillingsmæssige konsekvenser fremgår af bilag 3, hvortil der henvises.

Vurdering

I forhold til det politisk bestemte serviceniveau er det administrationens vurdering at det overholdes.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at budgetrapport, jf. bilag 1, tages til efterretning
  2. at de i bilag 3 nærmere beskrevne budgetændringer godkendes

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

x

x

x

x

x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til anlægsoversigten for 2021, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne projekter pr. 31. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter. Administrationen udarbejder derfor en anlægsoversigt til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten hvilke anlægssager der arbejdes på i 2021, se bilag 1 - Anlægsoversigten pr. 31. marts 2021 total. Anlægsprojekterne er ligeledes delt op i anlægsoversigter pr. udvalg, der kan ses i følgende bilag:

  • bilag 2 – Plan- og Boligudvalget
  • bilag 3 – Klima- og Miljøudvalget
  • bilag 4 – Børne- og Undervisningsudvalget
  • bilag 5 – Kultur- og Fritidsudvalget
  • bilag 6 – Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
  • bilag 7 – Økonomiudvalget og Byrådet
  • bilag 8 – Ældre- og Genoptræningsudvalget

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2021, men som der stadig  arbejdes på i 2021. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager, som er startet op i 2021 og færdiggøres i 2021, eller fortsætter efter år 2021.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer, der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.


Farvemarkeringer tydeliggøre i hvilke projekter der er afvigelser eller risiko for afvigelser i forhold til tid, økonomi og kvalitet. RØD: betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet har fundet sted - GUL: risiko for betydende overskridelse inden for tid, økonomi og kvalitet. – Ingen farve: tid, økonomi og kvalitet forventes overholdt og projektet kører planmæssigt.

Anlæg, der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler), oprettes med særskilt anlægsnummer når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er dynamisk, og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger som følge af politiske eller administrative ønsker.

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af anlægsoversigten skabes et godt overblik. Her ses alle igangværende sager, hvilke igangværende anlægssager der starter op i 2021, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2021 og hvilke anlægssager, der fortsætter efter år 2021, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Sagen vurderes ikke at konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2021 godkendes.

Beslutning

Ad.1 Taget til efterretning

Ad.2 Godkendt

Ad.3 Godkendt

Indhold

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

 

Beslutning

x x

Indledning

Kulturregion Midt- og Vestsjælland og Kulturministeriet indgik 2020 kulturaftale for årene 2021- 2024 med Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune. I denne sag orienteres om projektets indsatser i 2021, og der skal tages stilling til restfinansieringen af årene 2022- 2024.

Beskrivelse af sagen

Kulturregion Midt- og Vestsjællands seks kommuner ønsker med børne- og unge indsatsområdet i Kulturaftalen 2021- 2024 at sætte fokus på børn og unges kreative udvikling i en struktureret indsats, der dækker alle dagtilbud og skoler. Ambitionen er at realisere et tværgående projekt, hvor alle børn og unge uanset baggrund og bopæl får lige muligheder og lige adgang til at arbejde med kreative processer i møder med kunst og kultur. I alt 35.000 børn og unge. Projektet blev kickstartet d. 4. februar 2021 til konferencen, Børnenes Kulturregion, hvor politikere, fagprofessionelle, skoleledelse og pædagogisk ledelse og centerledelse fra de seks kommuner blev involveret i realiseringen af indsatsen (bilag 1: Vision og Mission).

Kulturregionalt Kulturprogram

Målet for projektårene 2021- 2024 er at realisere et fuldt integreret kulturprogram i alle Kulturregionens seks kommuner. Der vil være mulighed for, at Kulturregionen forlænger projektet til 2028 – altså en kulturaftale yderligere. Målet er at alle skoler og alle dagtilbud deltager.

Et fuldt integreret kulturprogram betyder, at man, som barn i kulturregionen fra man begynder i dagtilbud og til man går ud af 9. kl., deltager i årlige kunst- og kulturforløb. I alt 13 kulturforløb inden for de forskellige kunstarter: musik, scenekunst, billedkunst, litteratur, arkitektur, håndværk- og design og film. Barnet får på denne måde både udvidet sit kendskab til de forskellige kunstarter og sin egen måde at være kreativ på.

Læringsmål

Alle kulturforløb indarbejdes i skolernes og dagtilbuddenes læringsmålsarbejde og er som en del af årsplanen med til at understøtte arbejdet med børnenes læring og trivsel. Kulturforløbene foregår i et tæt samarbejde mellem den deltagende lærer/ pædagog og kunstneren, som er udvalgt på baggrund af høj kunstnerisk faglighed og pædagogiske formidlingsevner. Med hver deres kompetencer inden for læring, kunst og kreativitet etablerer lærer/pædagog og kunstneren sammen et kreativt læringsrum, så børnene år efter år kommer til at arbejde med forskellige kunstarter og deres egen måde at udtrykke sig gennem kunst og kultur.

Kulturforløbenes indhold og aftaler med kunstnerne fastlægges til næstkommende skoleår tidligt i foråret, så indholdsbeskrivelse inkl. tidsplan kan sendes ud i forhold til det tidspunkt før sommerferien, hvor lærere og pædagoger går i gang med næste skoleårs planlægning (bilag 2: Læringsmateriale som eksempel på hvad et kulturforløb indeholder).

Planlægningen af kommende 5 kulturforløb til afvikling i skoleåret 21/22 er allerede godt i gang i kulturregionsnetværket, hvor skole-, dagtilbuds- og kulturrepræsentanter fra hver kommune sammen har undersøgt hvilke kunstnere og kulturinstitutioner, der er relevante for de enkelte kommuner at inddrage. Det forventes, at skolerne og dagtilbuddene modtager informationer om åres kulturforløb i løbet af april (bilag 3: Præsentation af indsatserne 2021.

Erfaringer fra pilotprojekt i 2020

I 2020 blev der i alle seks kommuner gennemført og afprøvet en pilot i form af et billedkunstforløb. Her deltog i alt 2000 elever, 80 lærere og 3 kunstnere på tværs af de seks kommuner. Erfaringerne herfra var særdeles positive og har givet et godt afsæt til udvidelsen af indsatserne i 2021.

Gradvis implementering af projektet

Realiseringen af projektet sættes gradvist i gang hen over de næste tre år på den måde, at antallet af årlige kulturforløb øges fra 2021 til 2024.  

 

Beskrivelse

Antal Børn

Finansiering

2021

Her gennemføres kulturforløb for fem årgange i alle kommuner.
4 Kulturforløb i skolerne og 1 kulturforløb i dagtilbuddene.

 

Deltagermål:

14.000 børn

Der er realiseret finansiering til alle 5 forløb i alle kommuner for 2021.

2022

Her udvides til kulturforløb for 8 årgange
6 Kulturforløb i skolerne og 2 kulturforløb i dagtilbuddene.

 

Deltagermål:

23.000 børn

Medkommunal finansiering indgår.

2023 & 2024

Her udvides til kulturforløb for 13 årgange
10 Kulturforløb i skolerne og 3 kulturforløb i dagtilbuddene*.

 

Deltagermål:
35.000 børn

Medkommunal finansiering indgår.

*3 kulturforløb i dagtilbud: dette dækker hele dagtilbudsområdet fra 0-5 år fordelt på 3 samlede forløb (f.eks. samles alle 1-2 årige i et kulturforløb).

Deltagelsesniveau
For årene 2023 og 2024 udarbejdes en deltagelsesmodel, på baggrund af evalueringen af indsatserne i 2021, med mulighed for, at den enkelte kommune kan vælge mellem forskellige deltagelsesniveauer. Deltagelsesmodellen præsenteres primo 2022. 

Skemaet er eksempel på forskellige niveauer af deltagelse:

Niveau 1

Fuldt udfoldet indsats,

Niveau 2

Delvis deltagelse

Niveau 3

Delvis deltagelse

Niveau 4

Delvis deltagelse

3 forløb i dagtilbud *

10 forløb i skolerne

(Alle årgange fra 0. klasse til 9. klasse)

10 forløb i skolerne
(Alle årgange fra 0. klasse til 9. klasse)

3 forløb i dagtilbud*

7 forløb i skolerne (Årgangene 0. klasse til 6. klasse)

7 forløb i skolerne:

(Årgangene 0. klasse til 6. klasse)

*dækker alle børn i dagtilbud, fra 0-5 år

Forskning

15. Juni Fonden har tildelt fondsmidler til projektet. En del af fondsmidlerne fra 15. Juni Fonden er allokeret forskning og effektmåling, så der fra start kan igangsættes dataindsamlinger og erfaringsopsamling til senere dokumentering af projektets resultater og effekter. 

Organisering
Organiseringen af indsatsen har to niveauer:

  1. Kulturregionalt: Dette niveau består af
    1. en styregruppe med en chef /ledelsesrepræsentant fra hver kommune
    2. et projektsekretariat forankret i Lejre Kommune
    3. et kulturregionsnetværk med repræsentanter fra både skole-, dagtilbuds- og kulturområdet fra hver kommune.

Kulturregionsnetværket og styregruppen sikrer et solidt tværkommunalt samarbejde, hvor kulturressourcer og erfaringer bliver brugt på tværs af kommunegrænser med mulighed for lokal forankring og tilpasning til den enkelte kommune.

Et lokalt niveau, hvor kommunens eget kultur, skole- og dagtilbudsområde samarbejder om at få kulturforløbene ud til de deltagende skoler og dagtilbud. (Bilag 4: Uddybelse af organiseringen og ansvars- og opgavefordelingen)

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Projektbudgettet er totalt på 26.300.000 kr. og dækker perioden fra og med 2021 til og med 2024.  Der er til igangsættelsen og implementering af indsatsen rejst midler fra både Kulturregionen, Kulturministeriet og 15. Juni Fonden svarende til 14.250.000 kr.
Dette giver et restfinansieringsbehov på 12.050.000 kr.

Det er en forudsætning fra 15. juni fondens bevilling, at der realiseres et ambitiøst børnekulturprogram med dækning i alle kommuner. Der foretages en vurdering af fondens videre deltagelse ultimo 2021. Midlerne fra fonden er bevilliget med udgangspunkt i vedlagte projektbeskrivelse (bilag 5).

Alle indsatser i 2021 er dog allerede fuldt finansieret, hvilket betyder, at alle kulturregionens børn på de udvalgte fem årgange kan deltage i kulturforløbene, mens der tages stilling til medfinansiering for 2022 og overslagsår.

Finansieringsplan

2021

2022

2023

2024

Kulturregionsmidler

1.800.000 kr.

1.900.000 kr.

2.000.000 kr.

2.100.000 kr.

Fondsmidler

2.150.000 kr.

2.150.000 kr.

2.150.000 kr.

 

Resterende finansiering *

0 kr.

1.650.000 kr.

4.350.000 kr.

6.050.000 kr.

I alt

3.950.000 kr.

5.700.000 kr.

8.500.000 kr.

8.150.000 kr.

*Til fordeling mellem alle 6 kommuner svarende til 115 kr. pr. barn pr. år med et samlet børnetal på ca. 35.000 kr. Børnetallet er seneste tal, indhentet fra Danmarks Statistik nov. 2020.

For Ringsted Kommune vil anslåede udgifter ved fuld deltagelse i Børnenes Kulturregion 2021- 2024 fordele sig således:

 

2021

2022

2023

2024

Medfinansiering*

0 kr.

250.000 kr.

650.000 kr.

910.000 kr.

*Medfinansieringen er udregnet på baggrund af et samlet børnetal i Ringsted Kommune og inkluderer både dagtilbud, folkeskoler og private skoler og institutioner. Se bilag 6: Børnetal pr. kommune.

For 2022 kan deltagelsen finansieres ved eksisterende midler på kultur-, skole- og dagtilbudsområdet, der i forvejen er afsat og planlagt anvendt til lignende aktiviteter, der så gennemføres i regi af projektet ”Børnenes Kulturregion”. Fri- og Privatskoler- og institutioner betaler for deltagelsen i projektaktiviteterne på samme niveau som kommunale skoler og institutioner.

Finansieringsplanen for årene 2023 og 2024 med mulighed for forskellige deltagelsesniveauer fremlægges udvalgene primo 2022 på baggrund af evaluering af indsatserne i 2021.

Vurdering

Det er administrationens vurdering:

  • At indsatsens struktur med dagtilbud og skoler som målgruppe sikrer, at alle Kulturregionens børn og unge får lige muligheder for at udvikle deres kreativitet og lige adgang til kunst og kultur.

     

  • At ”Børnenes Kulturregion” understøtter skoler og dagtilbuds arbejde med trivsel og læring ved at indfri de forskellige fags målsætninger og folkeskolereformens og de pædagogiske læreplaners intentioner om at styrke og udvikle børnenes kreative kompetencer.
  • At indsatsen styrker Kulturregionens kulturliv. I alle seks kommuner eksisterer der allerede mange ambitiøse børnekulturelle indsatser, som med fordel kan indgå i Børnekultursatsningen.

Indstilling

Direktionen indstiller,                                                                                                                         

  1. at projektet vedr. 2021 tages til orientering
  2. at finansiering for deltagelse i Kulturregionens børnekultursatsning for år 2022 afholdes inden for eksisterende budget på kultur-, skole- og børneområdet samt ved medfinansiering efter deltagelse hos fri- og privatskoler og - institutioner
  3. at finansieringsplanen for årene 2023 og 2024 med mulighed for forskellige deltagelsesniveauer fremlægges udvalgene primo 2022 på baggrund af evaluering af indsatserne i 2021

Beslutning

Det anbefales at, det 1. skolepolitiske mål suppleres med følgende delmål: Alle elever, der forlader folkeskolens 9.- eller 10. klasse, skal være  tilmeldt en uddannelsesaktivitet inden de forlader folkeskolen.

Indhold

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x

x

Beslutning

x

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag træffes der beslutning om udformning af de skolepolitiske mål for folkeskolen 2021-2023. Skolelederne deltager i drøftelsen af punktet under mødet 22. marts 2021.

Beskrivelse af sagen

På baggrund af dialoger ved Skoleforum 6. januar 2021 og efterfølgende høringssvar fra skolernes bestyrelser samt medarbejdere, repræsenteret ved skolernes LMU, CMU skole og de faglige organisationer, er der udtrykt bred enighed om at fastholde de nuværende skolepolitiske mål. I høringssvarene behandlet på udvalgsmøde 22. februar 2021, gøres dog også opmærksom på, at der bør være et større fokus på at løfte de faglige resultater på mellem- og topniveau. Derfor er målpunkterne under det første mål om elevernes faglige niveau suppleret i forhold til løft af afgangskarakterer.

Derudover er der tilføjet et selvstændigt mål for SFO'en i Ringsted Kommune med baggrund i målene i SFO-strategien, der er behandlet på Børne- og Undervisningsudvalgets møde 19. oktober 2020. 

Der foreslås således følgende formulering:

Mål for folkeskolen i Ringsted Kommune i 2021-2023.

1. Elevernes faglige niveau skal hæves uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Den faglige fremgang vurderes med udgangspunkt i folkeskolens afgangskarakterer, i nationale- og lokale test samt supplerende data på elev- og skoleniveau. Skolerne benytter løbende kvalitative og kvantitative data til at følge op på elevernes læringsudbytte.

Målet for fremgangen er, at de faglige resultater ved folkeskolens afgangsprøver i de bundne prøvefag mindst skal ligge på landsgennemsnit i 2023. 

Fremgangen i forhold til det faglige niveau måles på:

  • lokal progression i standpunkts- og prøvekarakterer i alle fag
  • mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
  • andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
  • andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test og folkeskolens afgangsprøver for dansk og matematik skal reduceres år for år
  • de faglige resultater følges gennem tilgængelige data op igennem skoleforløbet, så progression fastholdes fra indskoling over mellemtrin til udskoling

     

    2. Elevernes trivsel skal øges uanset faglige, sociale og personlige forudsætninger.

    Målet for fremgangen i trivslen er, at alle skoler mindst skal ligge på landsgennemsnit i 2023 ift. den generelle trivsel. 

    Fremgangen i forhold til elevernes trivsel måles på: 

  • fremgang i den årlige trivselsmåling samt supplerende data på klasse-og elevniveau. Indsatser evalueres løbende
  • den generelle elevtrivsel skal i 2023 mindst ligge på landsgennemsnit
  • elevfraværet på den enkelte skole ligger under landsgennemsnit i 2023

     

    3. Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes vedvarende.

    Målet for fremgangen i forældres tilvalg af folkeskolen er, at 70 % af distriktsbørnene (0. klasse) starter i folkeskolen i 2023.

    Fremgangen i tilvalg af folkeskolen måles på:

  • en stigende andel forældre vælger folkeskolen år for år
  • min. 70 % af distriktsbørnene begynder i en folkeskole i 0. klasse i 2023
  • andelen af positive forældretilkendegivelser i BTU 2021 & 2023 øges

     

    4. Det pædagogiske personales arbejdsmiljø skal styrkes vedvarende inkl. samarbejdet med tværsektorielle samarbejdsparter.

    Målet for fremgangen i det styrkede arbejdsmiljø måles på:

    stabilt eller faldende sygefravær og tilfredsstillende APV-resultater

     

    5. Kvaliteten af SFO i Ringsted Kommune styrkes og samarbejdet mellem skole og SFO styrkes vedvarende.

    Målet for fremgangen i kvalitet og tilslutning til skolernes SFO måles på:

  • alle børn er en del af fællesskaber, som de oplever som meningsfulde 
  • børnene oplever en sammenhængende skoledag, hvor SFO'en understøtter deres læring
  • andelen af positive forældretilkendegivelser i BTU 2021 & 2023 øges

Målene vedrørende SFO-delen opnås gennem implementering af SFO-strategien i justeret form, som besluttet ved udvalgsmøde 19. oktober 2020.

Inddragelse og høring

Der er inddraget høringssvar fra skolebestyrelser, skolernes LMU, CMU Skole og fra de faglige organisationer. 

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at der blandt skolens interessenter er bred enighed om, at fastholde de nuværende politiske mål for folkeskolen i bred udstrækning. Dette konkluderes på baggrund af dialoger ved Skoleforum 6. januar 2021, og på baggrund af uddybende høringssvar fra skolebestyrelser, skolernes LMU, CMU-skole og de faglige organisationer, som Børne- og Undervisningsudvalget havde til behandling 22. februar 2021.

Administrationen vurderer, at de foreslåede målsætninger sætter et højt, men realistisk ambitionsniveau for udviklingen af folkeskolerne i Ringsted Kommune i de kommende år. Realisering af målsætningerne vil kræve en fortsættelse af den igangværende strategiske udvikling af hver enkelt folkeskole samt en fortsættelse og videreudvikling af Skolecentrets understøttelse samt det intensiverede samarbejde mellem alle parter på skoleområdet i Ringsted Kommune.

Skolelederne deltager i drøftelsen under dette punkt fra 18:30 - 19:15.

Indstilling

Direktionen indstiller, at ovenstående mål for folkeskolen 2021-2023 godkendes.

Supplerende sagsfremstilling indskrevet efter Byrådsmødets behandling 12. april 2021

I denne sag drøfter Børne- og Undervisningsudvalget på Byrådets foranledning, om andelen af afgangselever, der går videre i uddannelsessystemet skal indgå som et målepunkt under det 1. skolepolitiske mål for folkeskolen 2021-2023.

Beskrivelse af sagen

De skolepolitiske mål for folkeskolen i Ringsted Kommune 2021-2023 blev behandlet på Byrådsmøde 12. april 2021. Mål 1, 2, 4 og 5 blev godkendt med beslutning om, at Børne- og Undervisningsudvalget drøfter hvorvidt andelen af afgangselever, der går videre i uddannelsessystemet, skal være på eller over landsgennemsnittet, også kan indgå i målene.

Status på elever, som går videre i uddannelsessystemet

Andelen af elever, der går videre i uddannelsessystemet ses af UU Ringsteds opgørelse (bilag 2 & 3). Heraf fremgår det, at 643 ud af 647 elever med bopæl i Ringsted Kommune er tilmeldt enten en ungdomsuddannelse, fortsætter i 10. klasse på efterskole eller andet 10. klasses tilbud, er tilmeldt forberedende eller støttende aktiviteter aftalt med UU Ringsted eller har søgt arbejde (2 elever). Derudover går 4 elever i skole i andre kommuner, og er derfor underlagt uddannelsesvejledningen andetsteds. Det er ikke teknisk muligt at lave en tilsvarende opgørelse på landsniveau til sammenligning.

Der bliver dog årligt sat måltal for afgangselevernes søgning til ungdomsuddannelserne. Byrådet fastsætter i den sammenhæng måltal for søgningen til ungdomsuddannelserne for elever i 9. og 10. klasse til hhv. erhvervsuddannelser, gymnasier og FGU/STU. Denne sag vil særskilt blive forelagt Børne- og Undervisningsudvalget på mødet i maj måned, hvor der vil blive redegjort for andelen af elever, der søger optagelse på hhv. gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser eller andre tilbud.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at et særskilt mål for afgangselevernes videre færd i uddannelsessystemet i de skolepolitiske mål for Ringsted Kommune ikke er nødvendigt, da andelen af elever, som går videre, er tæt på 100 %. Det vurderes, at der er sikret et særskilt fokus på unges uddannelsesvalg gennem sagen om måltal for unges uddannelsesvalg, som behandles politisk en gang årligt.

Indstilling

Direktionen indstiller, at den oprindelige formulering af mål for folkeskolen fastholdes.