Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Miljøminister har udskrevet en konkurrence om biodiversitet som alle landets kommuner inviteres til at deltage i. I denne sag skal der tages stilling til, om kommune skal deltage i konkurrencen.

Beskrivelse af sagen

Miljøminister Lea Wermelin har udskrevet en konkurrence med det formål at hjælpe biodiversiteten i Danmark på vej bilag 1. Staten er ejer af de store naturområder, men naturen har brug for sammenhænge og derfor har kommunernes og borgernes arealer stor betydning for biodiversiteten. Konkurrencen løber til udgangen af 2022. Administrationen sikrer at en eventuel tilmelding til konkurrencen kan foregår efter udvalgets behandling af sagen.

Ringsted kommune har ikke en sammenhængende tilgang til biodiversitet i kommunen, men en række indsatser er i gangsat eller undervejs:

• I hensigtserklæringerne for budgetaftale 2021 – 2024, pkt. 14, ønsker Ringsted Byråd at der udarbejdes en sag om generelle plejeniveauer for de grønne områder og mulighed for omlægning af plejen med henblik på at øge biodiversiteten. Sagen behandles separat på dette møde.
• Et Idékatalog til fremme af biodiversitet i Ringsted Kommune med mulige yderligere tiltag har været fremlagt for udvalget. Bilag 2
• Kommunen plejer en række beskyttede kommunale naturarealer hvor udviklingen i arter løbende optælles
• Støjvolden langs motorvejen er et godt eksempel på et areal, hvor både den rekreative funktion og biodiversiteten er prioriteret, idet området plejes med kvæg med henblik på at øge biodiversiteten
• Grønt Danmarkskort, som viser mulighederne for at skabe sammenhængende natur, indarbejdes i den kommende kommuneplan. Af kortet frem går potentielle naturområder, som er vigtige for i fremtiden at skabe en sammenhængende natur.

Ringsted kommune har således forskellige tiltag der støtter op om mere biodiversitet og konkurrencen kan være en mulighed for dels at skabe en mere sammenhængende tilgang dels at sætte fokus på biodiversitet uden for kommunens arealer. Følgende tiltag kunne indgå i konkurrencen:

• Drifte en del af kommunens grønne arealer med biodiversitetsvenligt. Der fremlægges endvidere et budgetforslag til budget 2022 om indkøb af maskiner, der kan give mulighed for at udbrede tiltagene yderligere.
• Det undersøges om der er frivillige eller uddannelsesinstitutioner som kunne være interesseret i at indgå et samarbejde om at tælle arter, således at udviklingen i biodiversitet kan følges.
• Der udskrives en konkurrence blandt kommunens borgere om fremme af biodiversitet. Kommunes Bæredygtighedspulje på ca. 150.000 kr. kan i år understøtte dels konkurrencen dels andre biodiversitetsprojekter. Administrationen får løbende borgerhenvendelser om biodiversitets tiltag.
• Det undersøges om der blandt de interesserede omkring pilotnaturparken kan dannes et netværk, der har fokus på biodiversitet.
• Som en del af konkurrencen skal kommunen oprette en side på kommunens hjemmeside eller facebook side, som formidler tiltagene løbende for kommunens borgere og dommerpanelet.   

Økonomi

Da der i dag ikke er et samlet fokus på biodiversitet i Ringsted kommune, er der heller ikke afsat særlige ressourcer til området. Indsatserne vil således skulle ligge inden for administrationens almindelige drift.

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Administrationen vurderer, at bæredygtighedspuljen kan bringes i spil, da puljen støtter aktiviteter der inddrager eller formidler til en bred kreds af borgere, institutioner, foreninger eller virksomheder, og et at de områder der prioriteres i udvælgelsen af projekter er at beskytte og fremme mangfoldigt dyre- og planteliv.

Administrationen vurderer ligeledes, at deltagelse i konkurrencen kan være et startskud til at skabe en mere sammenhængende indsats på såvel kommunens egne arealer som hos borgerne. På baggrund af løbende henvendelser fra borgere og foreninger vurderes det at der er en generel interesse for biodiversitet i kommunen. Det er dog administrationens vurdering, at en række andre kommuner er længere end Ringsted i arbejdet med biodiversitet og det bør derfor ikke være selve konkurrencen, der er det drivende element.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at

1. Ringsted Kommune tilmeldes konkurrencen om at blive Danmarks vildeste kommune.

2. Bæredygtighedspuljen hoved fokus i år er biodiversitetsprojekter

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I hensigtserklæringerne for budgetaftale 2021 – 2024, pkt. 14, ønsker Byrådet at der udarbejdes en sag til Klima- og Miljøudvalget i 2021 om generelle plejeniveauer for de grønne områder, og mulighed for omlægning af plejen med henblik på at øge biodiversiteten.

Beskrivelse af sagen

Biodiversiteten består af den mangfoldighed af økosystemer, arter og gener, der omgiver os. Et økosystem kan være for eksempel en sø, skov, eng eller en sump. Alle disse steder lever de forskellige arter sammen og udnytter de forhold, der findes på stedet. Forringelse og tab af biodiversitet kan medføre, at nogle arter går tabt. I det følgende vil administrationen komme med bud på, hvordan vi kan få en bedre biodiversitet i nogle af de grønne områder, som kommunen passer.

I Ringsted Kommune plejes områderne ud fra et politisk fastlagt niveau, hvor områderne er inddelt i fire niveauer, A-B-C-D, alt efter plejeintensitet, se bilag 1. Vi har vores parker som fx Klosterhaven, hvor besøgende kan spadsere en tur i skyggen af de gamle træer (A Niveau). Byen og landet byder også på små grønne oaser, der byder på forskellige aktiviteter som leg, fitness, udflugter mm, herunder steder som Haraldsted badesø, Vigersted byfælled og Balstrupvej legeplads (B Niveau). Holder man en pause på en af byens rastepladser, kan man finde et sted at slå sig ned i græsset, eller på en bænk i skyggen af træernes kroner (C Niveau). Endelig rummer Ringsted også arealer, der ikke har nogen planlagt funktion, men hvor vi har en vedligeholdelses forpligtigelse, fx byggegrunde, støjvolde, mm. Men også enkelte ”naurområder” der plejes med kun en enkelt slåning fx hundelufterskoven og Korsevængets naturområde (D Niveau).

I Ringsted by findes mange store, jævne græsarealer, hvor en ændring i driften fra græsslåning til naturnær drift, med få årlige græsklipninger, udgør et stort potentiale for at skabe biodiversitet i større skala. En pleje, hvor man går fra at klippe græsset hver anden uge til en naturnær drift kræver, at afklippet fjernes. Derved udpines arealet for næringsstoffer, og der bliver mere lys til bunden af vegetationen. Dertil hører, at succes med denne ændring vil kræve en anlægsbevilling.

Høj biodiversitet er ikke nødvendigvis lig med smukke, blomstrende marker. Mange steder vil det højne biodiversiteten at lade naturen udfolde sig på sine egne vilkår, ved at der holdes igen med pleje og oprydning.

Administrationen har i 2020 fået udarbejdet et inspirationskatalog med forslag til ændringer af plejen på 12 af kommunes grønne områder, der kan styrke naturværdien og forbedre biodiversiteten. Dette katalog har vi ladet os inspirere af.

Forslag til øget biodiversitet

• Ændret græsslåning på D-områder ved indgåelse af afgræsningsaftaler, eller at husdyrsholder høster græsset til sine køer. Niveau D er områder, hvor der stort set ikke foretages rutinemæssig pleje, så en ændring vil ikke forringe serviceniveauet.
• Bestræbe brugen af hjemmehørende arter ved tilplantning.
• Driften af fritvoksende hække og buske, der hidtil er blevet beskåret med traktorarm, omlægges til kun at beskæres for udhængende grene, der genere færdslen. Det betyder, at vi går fra en metode med maskinklippede hække til en metode, hvor vi klipper med saks eller sav. På den måde er der altid være blomsterbærende skud, der senere på året står som forrådskammer til byens fugle.
• Ved indkøb af inventar vælges produkter, der understøtter bæredygtig produktion. Ved udskiftning af legepladselementer stiller vi krav om at det træ som anvendes stammer fra et FSC certificeret skovbrug.
• ·Øer og rundkørsler på Klosterpark Allé står i dag med græs, og slås ti gange om året, i stedet tilsås de med hjemmehørende blomsterblanding og klippes en gang årligt, dog skal der stadig slås omkring skilte seks gange årligt.
• Veteranisering af træer i vådområder. Verteranisering betyder, at man fjerner barken omkring træets stamme, dermed bliver træet ude af stand til at optage vand, og til sidst vil træet gå ud. Dette døde skaber gode forhold for en lang række svampe og insekter.
• Ved fældning af træer, herunder vindfælder, vurderes det om de kan blive liggende uden at chikanere færdsel og sikkerhed fx på oplevelsesstien. I Lystanlægget, der er præget af store områder med træer, udvælges et mindre skovbundsområde hvor stammerne kan få lov at ligge, der vil være tydelig information til borgerne.
• Ved fældning af store træer afsaves træet, så træstubben bliver højere. I parkerne vil der blive skiltet med det, så det er tydeligt for borgerne hvordan biodiversitet ser ud.  På B-C og D områderne skiltes der ikke i udgangspunktet.
• Samle afklip fra beskæring af buske et egnet sted (stedet skal ligge ugenert, tørt, og uden funktion) og lad det blive på området. I parkerne vil der blive skiltet med disse Pindsvinebo, se bilag 2. På B-C og D områder skiltes der i udgangspunkt ikke, og det er ikke alle områder, der har et egnet område, så der vil vi forsat tage afklip med hjem.

Inddragelse og høring

Ingen høring.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser, da det kan udføres inden for normal drift, dog ikke ændret slåning på store græsarealer.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det er muligt at øge biodiversiteten for de grønne områder, uden at øge driftsomkostningerne, dog undtaget ændring af græsslåningen på store græsarealer. Slåningen på store græsarealer vil kræve en ændret maskinpark til mere egnede maskiner, græsset skal høstes og fjernes fra arealerne, og det kræver andre maskiner end de nuværende, og derfor anbefales dette ikke i indeværende budgetår.

Administrationen vurderer, at på de arealer som omlægges, kan man nogle steder se resultatet med det samme, mens tiltag andre steder kan tage år, før der tydeligt vil være en ændring i forekomsten af arter. Ved at lader ting ligge, og livet går sin gang, kan vi øge biodiversiteten, ydermere skal der ikke bruges timer og kørsel på at fjerne ting, der kunne blive et bosted til  insekterne. I forlængelse af denne drift ændring er det vigtigt med information og formidling, så byens borgere forstår meningen med og værdien af tiltagene.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at omlægge plejen af de grønne områder, indenfor rammerne af servicekataloget, med henblik på at øge biodiversiteten ved at:

1. Ændre i græsslåning på D-områder ved indgåelse af afgræsningsaftaler, eller at husdyrsholder høster græsset til sine køer.
2. Bruge hjemmehørende arter ved tilplantninger.
3. Fritvoksende hække og buske beskæres for udhængende grene, der genere færdslen, og ikke på grund af dens form.
4. Stille krav om at det træ, som anvendes ved udskiftning af legepladselementer, stammer fra et FSC certificeret skovbrug.
5. Rabatter og øer på Klosterpark Allé tilsås med hjemmehørende blomsterblanding og klippes en gang årligt.
6. Veteranisere enkelte træer i vådområder.
7. Ved fældning af træer i parkerne i byen, herunder vindfælder, lader vi stammerne blive liggende, såfremt de ikke er til gene færdsel og sikkerhed.
8. Ved fældning af store træer, afsaves træet, så træstubben bliver højere.
9. Samle afklip fra beskæring af buske til en bunke og lad den blive på området.

Ad 1-3: Anbefales ikke godkendt, idet udvalget anbefaler at opgaven fastholdes i kommunalt regi. 

Indledning

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I forbindelse med revision af vandløbsregulativer er der udpeget ti vandløb samt syv delstrækninger af vandløb, som kan omklassificeres fra offentlig til privat vandløb. I denne sag skal der tages stilling til forslag om omklassificering af offentligt vedligeholdte vandløb til privat vedligeholdte vandløb.

Beskrivelse af sagen

Offentlige vandløb vedligeholder kommunen efter bestemmelser i et vandløbsregulativ. Private vandløb vedligeholder den enkelte bredejer efter vandløbslovens bestemmelser. I begge tilfælde skal vedligeholdelsen opretholde vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. Vedligeholdelsen i de offentligt vedligeholdte vandløb udføres systematisk hvert år med to grødeskæringer, og i nogle tilfælde også skæring af brinker. På grundlag af kontrolopmåling ca. hvert 5. år udføres eventuelt oprensning på strækninger, hvor der konstateres et behov. For rørlagte strækninger kontrolleres alle tilgængelige brønde én gang årligt og oprenses om nødvendigt.    

Vandløbsvedligeholdelsen for offentlige vandløb overgik i 1963 fra privat vedligeholdelse til offentlig vedligeholdelse, som en del af et landsdækkende landbrugsforlig om ændret byrdefordeling. Kriterierne for hvilke vandløb der var offentlige vandløb, var ganske rummelige, så selv meget små vandløb var omfattet af offentlig vedligeholdelse. Siden kommunalreformen i 2007 er der gennemført mange omklassificeringer til privat vedligeholdelse af vandløb, for at ligestille et forskelligt serviceniveau i de sammenlagte kommuner. Typisk vedrører omklassificeringerne vandløb med begrænset offentlig interesse i forhold til offentlig afvanding og/eller natur/miljø.

Administrationen har i forbindelse med revision af vandløbsregulativer udpeget ti vandløb samt syv delstrækninger af vandløb, som kan omklassificeres fra offentlig til privat vandløb. Et vandløb på kommunegrænsen mellem Køge og Ringsted Kommuner (Bøgedevandløbet) er blevet omklassificeret til privat vandløb for bredejere i Køge Kommune, men ikke for bredejere i Ringsted Kommune. Køge Kommune har beklaget, at Ringsted Kommune ved en fejl ikke er blevet inddraget i ændringen. I bilag 1 er oplistet de anbefalede strækninger for omklassificering, der omfatter ca. 20 km vandløb, typisk rørlagte strækninger, der ligger som delstrækninger i vandløbets øvre ende samt en mindre del som åbne vandløb. 

Konkret indebærer en omklassificering:

• At kommunen ophører med to årlige grødeskæringer og i nogle tilfælde også brinkskæringer.
• At kommunen ikke udfører kontrolopmåling og eventuel oprensninger i vandløbet.
• At kommunen ikke fører tilsyn med synlige brønde, vedligeholder brønde, udfører mindre punktvise reparationer af sammenfaldne rør eller oprensninger/spulinger i rørlagte vandløb.
• At vandløbet ikke er omfattet af krav om et vandløbsregulativ.
• At gældende regulativ ophæves for strækninger, der omklassificeres til privat vandløb

Bredejerne er ikke forpligtet til at lave en løbende vandløbsvedligeholdelse på samme måde som kommunen, men skal  sikre vandløbets skikkelse eller vandføringsevne. 

Private vandløb er omfattet af vandløbsloven, herunder at bredejer er forpligtet til at vedligeholde vandløbet. Ved klage over misligholdelse af vedligeholdelsespligten kan kommunen efter vandløbsloven påbyde bredejer at udføre det nødvendige arbejde. Processen indebærer varsling af påbud for høring af bredejer og efterfølgende påbud. Påbud kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Inden omklassificering skal Ringsted Kommune sikre, at vandløbet opfylder det gældende regulativ. Det vil sige, at vandløbet er vedligeholdt ved grødeskæring og/eller oprenset ved behov. Ved rørlagte strækninger føres tilsyn med synlige og tilgængelige brønde. Skader på brønde og dæksler repareres. I bilag 2 er kriterier beskrevet for at omklassificere vandløb.

Omklassificering af ca. 20 km. vandløb fra offentlig til privat vedligeholdelse vil reducere Ringsted Kommunes omkostninger til vandløbsvedligeholdelse med ca. 100.000 kr./år opgjort som den årlige udgift til grødeskæring og brinkskæring i åbne vandløbsstrækninger, samt kontrol og eventuelle oprensning af tilgængelige brønde i rørlagte vandløbsstrækninger.

Såfremt der ikke sker en omklassificering af de udpegede vandløb, vil de gældende regulativer fortsætte for vandløbsstækningerne og vandløbsvedligeholdelsen vil fortsætte som hidtil.

Vandløbsvedligeholdelsen er udliciteret til HedeDanmark. Kontrakten giver mulighed for ændringer, som følge af bl.a. regulativændringer. Ændringer kan ske fra sæson 2022 med start fra maj måned.

Inddragelse og høring

Berørte bredejere skal orienteres og høres med brev om, at Ringsted Kommune påtænker at omklassificere et udpeget vandløb fra offentlig til privat vandløb. Høringsperioden er 4 uger.

På grundlag af høring udarbejder administrationen en hvidbog over høringssvar, indsigelser m.m. tilføjet administrationens bemærkninger. 

En afgørelse om omklassificering af vandløb kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet med en klagefrist på 4 uger.

Økonomi

Der forventes en besparelse på vandløbsvedligeholdelsen på ca. 100.000 kr. når det er fuldt implementeret.

Vurdering

Administrationen vurderer, at vedligeholdelsens omfang ved privat udførelse ofte vil blive mindre og selve vedligeholdelsen vil være svingende, men dette vurderes ikke at skabe større udfordringer, idet der er tale om mindre opstrøms beliggende vandløb.. Nuværende systematiske vedligeholdelse med fastlagte terminer for to årlige grødeskæringer og et årligt tilsyn af tilgængelig brønde vil sjældent blive udført ved privat vedligehold. Administrationen vurderer dog, at det i de fleste tilfælde ikke vil få væsentlig betydning for afvandingen.

Opstår der problemer med afvandingen og vandløbets frie løb skal bredejer efter vandløbsloven sikre, at vandløbets skikkelse eller vandføringsevne opretholdes. En mindre intens vedligeholdelse kan omvendt påvirke vandløbets natur- og miljømæssige kvalitet positivt.

Fra andre kommuner er erfaringen, at omklassificering af vandløb giver anledning til ganske mange høringssvar og indsigelser. Typisk fordi bredejerne ikke ønsker at overtage vedligeholdelsesopgaven, og de hermed forbundne omkostninger og arbejde. Nogle omklassificeringer vil sandsynligvis også blive påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dermed følger en administrativ opgave i en overgangsfase indtil overdragelsen er fuldt gennemført.

Høring kan også medføre, at enkelte omklassificeringer bør udgå som følge af nye oplysninger m.m. Dette vil ændre den forventede mindreudgift til vandløbsvedligeholdelsen.

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, 

1. At forslag til omklassifiering af en række små vandløb og delstrækninger af vandløb fra offentlige til private vandløb sendes i høring hos bredejerne m.fl.
2. At resultat af høring forelægges for Klima- og Miljøudvalget med indstilling om:
1. Hvilke vandløb og delstrækninger af vandløb administrationen anbefaler omklassificeret til private vandløb, herunder om nogle omklassificeringer skal udgå.
2. Hvilken mindreudgift omklassificeringen kan forventes af få.
3. At der udarbejdes et finansieringsforslag til budget 2022 på, at der omklassificeres ca. 20 km. offentlig vandløb til privat vandløb.