Indledning
Sagsgang:
| BY | ØK | ÆGU | PBU | KMU | BUU | KFU | SAMU |
| Orientering | | | | | | | | |
| Indstilling | | | | | | | | |
| Beslutning | | | | | x | | | |
BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg
I denne sagen skal der tages stilling til om kommunen - for at reducere antallet af rotter - skal øge de administrative ressourcer til håndhævelse og forebyggelse, samt stille yderligere krav i forbindelse med genudbud af rottekontrakten. Området er takst finansieret og opkræves via ejendomsskatten
Beskrivelse af sagen
Den nuværende kontrakt om rottebekæmpelse, som Ringsted Kommune har indgået med Kiltin, udløber 31. december 2021 og skal derfor i udbud. En række forhold gør, at den nye kontrakt forventes at blive ca.100 % dyre i forhold til den nuværende pris på ca. 1 mio. kr. Dette skyldes:
- En stor stigning i antallet af rottehenvendelser. Den nuværende kontrakt blev indgået i 2016, hvor antallet af anmeldelser i de foregående år havde ligget på ca.1000 anmeldelser pr år. Der er i de seneste år sket en markant stigning af rotter på landsbasis. I Ringsted Kommune lå antal af anmeldelser i år 2020 på 1583, hvor der i den oprindelige kontrakt var estimeret med max. 1000 henvendelser pr år.
- At administrationen anbefaler, at der indføres en to nye tiltag for at forbedre bekæmpelsen og nedbringe antallet af rotter. Det anbefales dels, at der afsættes længere tid til bekæmpelse af hver enkelt anmeldelse, således bekæmperen har mulighed for at rådgive den enkelte borger om den konkrete bekæmpelse. Dels, at rottebekæmperen får mulighed for at bruge rottehund, da erfaringen viser, at rottehunden er meget effektiv i bekæmpelsen af rotter særligt, hvor rottens opholdssted er ufremkommelig og derfor vanskeliggør traditionel bekæmpelse.
Antallet af administrative timer til forebyggelse, håndhævelse og tilsyn er ikke øget i takt med øgede krav i rottebekendtgørelsen samt stigningen i rotter, og det er derfor vurderingen, at det administrative efterslæb har en negativ betydning for antallet af rotter i kommunen. En rundspørgen blandt fem af vores nabokommuner viser, at Ringsted Kommune i gennemsnit anvender lidt under halvdelen af den tid, der anvendes i de andre kommuner pr anmeldelse. Konkret betyder det:
- At det stigende antallet anmeldelser betyder, at der ikke er de fornødne antal timer afsat til at følge op på den generelle bekæmpelse og dermed gribe tidligt ind med myndighedshåndhævelse. Konsekvensen er, sager kører over lang tid - hvor en tidligere håndhævelse kan bevirke en mere effektiv indsat mod rotteproblemet.
- Grundet de manglende administrationstimer har det også været svært at komme helt rundt om de lovmæssige krav, som Miljøstyrelsen har stillet til de enkelte kommuner i forhold til kontrol, registrering og forebyggelseskampagner jf. kommunens Rottehandleplan
Nedenstående er en oversigt over de administrative opgaver på rotteområdet:
- Myndighedsarbejde i form af påbud, problemsager, bistå bekæmper ved tilsyn og samarbejde med Ringsted Forsyning
- Udarbejdelse af udbud
- Økonomi - afregning med bekæmper virksomhed, rottebudget
- Driftweb - opfølgning på registrering systemet Driftweb, nye funktioner, fejlmeldinger
- Lovgivning - opfølgning på ny lovgivning, indberetning til MST og Rottedata
- Private sikringsordninger og koordinering af tilsyn
- Opfølgning og koordinering af tilsyn med primært landmænd med autorisation til privat bekæmpelse
- Lovpligtige tilsyn
- Udarbejdelse af rottehandleplan og opfølgning på denne
- Forebyggelse ved hjælp af infomateriale, hjemmeside mv.
Det vurderes, at den administrative ressource på rotteområdet bør løftes fra de nuværende 400 timer til et årsværk for at komme på højde med de lovpligtige opgave, og samtidige kunne gennemføre en effektiv håndhævelse, der sikre den bedst mulige bekæmpelse i Ringsted.
Rottebekæmpelse er brugerfinansieret ordning, der opkræves over ejendomsskatten. Ordningen havde med udgangen af 2019 oparbejdet et overskud i ordningen på 1.223.534 kr., der med overførselssagen for 2019 ved en fejl blev lagt i kassen. I 2020 har der været et underskud på 111.077 kr.. Samlet burde der have været et overskud på 1.121.457 kr. i ordningen med udgangen af 2020.
Inddragelse og høring
Ingen
Økonomi
Med denne sag søges tidligere overskud på 1.121.457 kr. ført tilbage til ordningen, således at de indarbejdes i det tekniske budget for 2022, og således kan indgå i taksberegningen for 2022.
Vurdering
Administrationen vurderer at øget tid til, at rottebekæmperen kan vejlede konkret i det enkelte tilfælde, samt muligheden for at anvende rottehund, vil føre til en mere effektiv bekæmpelse. Det vurderes endvidere, at dette sammen med det øgede antal rotteanmeldelser vil føre til en fordyrelse af kontrakten om rottebekæmpelse.
Administrationen vurderer endvidere, at øgede administrative ressourcer - på grund af øgede krav fra Miljøstyrelsen til rottehandlingsplan, forebyggelse og tilsyn, samt det øgede antal rotteanmeldelser – vil lede til en mere robust rottebekæmpelse. Det vurderes, at de administrative ressourcer bør øges fra 1/4 årsværk til ét årsværk. Hvilket svarer til en stigning på 12 kr. pr. 1.000.000 kr. i ejendomsværdi.
Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.
Indstilling
Direktionen indstiller, at
- der i udbudsmaterialet indarbejdes mere til bekæmpelse og forebyggelse på den enkelte ejendom, samt mulighed for at anvende rottehund
- det tidligere oparbejdede overskud og med 2020 på 1.121.457 kr. tilbageføres til ordningen via det tekniske budget for 2022, da det er en brugerfinansieret ordning, som bør hvile i sig selv
- den administrative ressource på rotteområdet bør løftes fra de nuværende 400 timer til et årsværk