Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Anbefales godkendt.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X

X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til hvilke projekterer der skal søges om til cykelpuljen for kommuner på Finanslov 2021.

Beskrivelse af sagen

Sagen er tidligere behandlet i Byrådet den 3. februar 2020, pkt. 14, hvor det blev anbefalet at projektere flere stier med henblik på at kunne søge den statslige pulje til at fremme cyklisme. Dog blev puljen på Finansloven 2020 specificeret til at omhandle, ”fremme af cykling i forbindelse med kollektiv trafik”, og derved kunne projekterne ikke bruges. På Finansloven 2021 kom endnu en cykelpulje der omhandlede cykelstier, som blev orienteret på en dagsorden til Klima- og Miljøudvalget. Sagen blev behandlet i Klima- og Miljøudvalget den 21. januar 2021, pkt. 6.

Der er afsat 150 mio. kr. i 2021 til en pulje målrettet kommunale cykelprojekter. Der forudsættes kommunal medfinansiering på 50 % af anlægsudgiften. Det kommunale bidrag vil skulle prioriteres inden for kommunernes anlægsramme.

Cykelpuljen er nu blevet nærmere specificeret, og ansøgningsfristen forventes at være maj 2021. Se bilag 1.

Puljen til kommunale midler udmøntes til projekter, som i høj grad afspejler følgende kriterier:

  1. Ny infrastruktur dedikeret til cyklister, som f.eks. nye cykelstier, dedikerede baner og passager til cyklister
  2. At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister som f.eks. krydsombygninger
  3. At flest muligt får gavn af projektet
  4. At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks. ved at styrke integrationen mellem den kollektive trafik og cykling
  5. At projektet koordineres med relevante aktører
  6. Viden- og innovationsprojekter, som f.eks. mindre forsknings- og analyseprojekter

Administrationen har tidligere undersøgt følgende cykelstier som blev behandlet i Byrådet den 9. november 2020, pkt. 11. Punkterne 1-6 i skemaet henviser til om projekterne vurderes at opfylde ovenstående kriterier.

Lokalitet

Samlet Anlægsoverslag i mio. kr.

1

2

3

4

5

6

Køgevej – mellem Dagmarsgade og Fuglebakken

5,3

X

X

X

X

X

Haslevvej – mellem Bragesvej og Rønnedevej

4,2

X

X

X

X

X

Smålodsvej

2,8

X

X

X

X

Bakkegårdsvej

2,7+1,0*

X

X

X

X

X

Egemosevej

8,7

X

X

X

X

X

Farendløsevej

0,35

X

X

*1,0 mio. kr. til etablering af sti mellem Gyrstingevej og Gyrstinge Bygade

 

På Cykelstirammekontoen er rådighedsbeløbet for 2021 ca. 22,6 mio. kr., samt 12 mio. kr. i den indgået budgetaftale for 2022-2024.

 

Såfremt alle kommuner søger puljen vil der i gennemsnit være ca. 1,5 mio. kr. i tilskud til hver kommune. Der kan søges puljen om projekterede og dermed prisfastsatte projekter.

Inddragelse og høring

 Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt, men kan få det, hvis cykelstiprojekter bliver udvalgt, da der er krav om 50 % medfinansiering.

Vurdering

Administrationen vurderer, at der bør udpeges flere projekter til ansøgningen, og det vil være bedst, hvis de opfylder flest kriterier. Administrationen vil, når der skal søges midler fra puljen, have fokus på at beskrive projekterne, så de opfylder overstående kriterier bedst muligt.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at projekterne Køgevej, Haslevvej, Smålodsvej, Bakkegårdsvej og Egemosevej anvendes til at søge de kommunale midler.

Beslutning

Anbefales godkendt efter afstemning.

Navn Liste For Imod Undlod
Mette Ahm-Petersen A X
Per Flor A X
Torben Lollike B X
Britta Nielsen F X
Finn Andersen K X
Daniel Nørhave O X
Henrik Hvidesten V X
Klaus Hansen V X
Henrik Kjær Ø X

Indhold

 Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

 

 

X

 

 

 

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der træffes beslutning om, hvem der skal være medlemmer af § 17 stk. 4 udvalget.

Beskrivelse af sagen

Ringsted har siden marts 2020 haft en pilotnaturpark. Byrådet besluttede i oktober 2020 at nedsætte et §17,4 udvalg med borgerdeltagelse. Kommissorium for §17,4 blev endeligt vedtaget den 11. januar 2021, pkt. 10.

Kommissoriet har fokus på at styrke den lokale forankring og at udvalget skal bestå af 15 medlemmer. Der skal sikres en bred repræsentation i udvalgets sammensætning, og at der sættes fokus på interesserede lodsejere, ildsjæle og borgere.  Jf. kommissoriet skal § 17 stk. 4 udvalgets medlemmer fordeles således:

  • 3 repræsentanter for Byrådet, formændene for Klima- og Miljøudvalget, Plan- og Boligudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget.
  • 8 repræsentanter for lodsejerne
  • 4 ildsjæle/borgere

Nedenstående kriterier er lagt til grund for indstillingen af medlemmer til § 17 stk. 4 udvalget.

Kriterier for valg af lodsejerrepræsentanter

  • Det tilstræbes at vælge kandidater, der repræsenterer geografiske områder både i den nordlige, sydlige, østlige og vestlige del af kommunen og primært inden for det potentielle naturparkområde.
  • Det tilstræbes en ligelig repræsentation af store og små lodsejere.
  • Det tilstræbes at lodsejere, der repræsenterer alle synspunkter i forhold til oprettelse af en naturpark er repræsenteret i udvalget.
  • Det tilstræbes at få repræsentanter for producenter af kunsthåndværk og mikroproducenter af fødevarer med i udvalget.

Kriterier for valg af ildsjæle/borgere

  • Kandidater med stor lokal engagement og en bred interessevaretagelse f.eks. inden for lokal historie eller turisme.
  • Der tilstræbes at udpege kandidater med både benyttelsesinteresser og beskyttelsesinteresser.

Det er udvalgets opgave at understøtte, rådgive og komme med anbefalinger til projektets overordnede udvikling. Udvalget er rådgivende over for Byråd og fagudvalg og har ingen beslutnings kompetence. §17,4 udvalget virker frem til næste fase af projektet, senest i 2024.

Inddragelse og høring

Den 3. marts 2021 kl. 17-19 blev der afholdt virtuelt møde for de borgere, som var interesserede i at deltage i udvalget. Forud for mødet blev der inviteret og annonceret bredt efter medlemmer til udvalget, gennem presse, foreninger og lodsejerlister. 

På mødet deltog 47 interesserede borgere og på forhånd havde 55 meldt deres interesse/kandidatur med en skriftelig motivation for deltagelse. Mødets fokus var at informere om §17, 4 udvalgets mandat og opgaver, og at finde en varieret gruppe af kandidater til denne indstilling.

Mødet blev afviklet fuldt tilfredsstillende, og alle kom til orde. I anden del af mødet var administrationen ordstyrer i seks grupper af henholdsvis ildsjæle og lodsejere, som drøftede interessefelter i udvalgsarbejdet og indstilling af kandidater.  

Ud fra drøftelsen i grupperne, deltagernes motivation og kriterierne har administrationen følgende indstilling til medlemmer af § 17,4 udvalget, bilag 1 og 2

Ildsjæle

Lodsejere

Lodsejere større arealer

Anders Skovgård Olsen

Henrik Thomsen

Anders Grube

Eskild Urhøj

Jon Feilberg

Bo Jung

Helle Lundsgaard

Steen Kisselhegn

Hans Peder Garth-Grüner

Jess Friis

Pia Petersen

Klaus Bonderup

Af bilag 3 fremgår de øvrige kandidater der ønskede at deltage i §17,4 udvalg for pilotnaturpark.

På grund af corona-situationen har det ikke været muligt af afholde et stormøde om projektet for alle interesserede borgere. Det bliver en af §17,4 udvalgets opgaver, at tilrettelægge kommunikation om projektet til kommunens borgere, i samarbejde med administrationen. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Administrationen vurderer, på baggrund af Byrådets vedtagne kriterier for medlemmer af udvalget, at listen over medlemmer, bilag 2 udgør en bred sammensætning og er geografisk fordelt inden for det potentielle naturparkområde, bilag 4. Medlemmerne er prioriteret i forhold til de aftalte kriterier og på baggrund af drøftelser på mødet den 3. marts 2021. 

Med hensyn til inddragelse af fødevareerhverv, vurderer administrationen, at udvalget kan afholde temamøder for interesserede fødevare- og turismeerhverv, som en del af opgavebeskrivelsen. 

Med hensyn til inddragelse af Friluftsrådet, som repræsenterer den ramme pilotnaturparken fungerer i, anbefaler administrationen, at udvalget inviterer Friluftsrådet med som fast gæst. 

Det vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at følgende medlemmer udpeges til §17,4 udvalget:

Ildsjæle

Lodsejere

Lodsejere større arealer

Anders Skovgård Olsen

Henrik Thomsen

Anders Grube

Eskild Urhøj

Jon Feilberg

Bo Jung

Helle Lundsgaard Steen Kisselhegn

Hans Peder Garth-Grüner

Jess Friis

Pia Petersen

Klaus Bonderup

Beslutning

Anbefales godkendt med Klima- og Miljøudvalgets bemærkning.

Indhold

 

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

x

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Byrådet tage stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til detailprojektering og realisering af vandløbsrestaurering i Sneslev Lilleå, jf. statens vandområdeplaner.

Anlægsbevillingen er nødvendig til udlæg, som refunderes af Fiskeristyrelsen, når projektet er gennemført.

Beskrivelse af sagen

I Ringsted Kommune har Miljøstyrelsen, med Vandområdeplanerne 2015-21, udpeget en række indsatser i flere vandløb, med det mål at sikre god økologisk tilstand i vandløbene. Her er Ringsted Kommune er ansvarlig for, og dermed politisk forpligtiget til, at få undersøgt og efterfølgende realiseret de projekter som bliver vurderet realiserbare med baggrund i forventet målopfyldelse, at de er omkostningseffektive og at der er en positiv lodsejertilslutning.

En overordnet status og plan med arbejdet under de statslige vandområdeplaner 2016-21, blev forelagt politisk i KMU den 22. oktober 2020, jf. sag 20/13136.

I 2020 har administrationen undersøgt mulighederne for vandløbsrestaurering af en udpeget delstrækning af Sneslev Lilleå på 3,56 km.

Forundersøgelsen viste, at ved at gennemføre de planlagte tiltag, med udskiftning af bundmateriale, plantning af træer langs vandløbet, samt etablering af sandfang, kan der, inden for den økonomiske ramme, skabes bedre levevilkår for fisk, planter og smådyr, idet vandløbet ændres fra ensartede vandløb med blød bund, til mere dynamiske vandløb med variation i bundforhold, gemmesteder og skyggemuligheder. Det vil gavne f.eks. gyde-og levevilkår for ørred, ligesom flere smådyr som f.eks. krebsdyr og insekter, vil få bedre livsbetingelser. . Med bedre levevilkår, vil biodiversiteten dermed øges og arter, hvor levevilkårene i dag ikke er gode nok, vil kunne reetablere sig.

Derudover viste forundersøgelsen, at der var en delvis positiv indstilling til projektet blandt de berørte lodsejere. Med gennemførelse af detailprojekteringen, forventes det at kunne beskrive og justere projektforslaget, så der kan sikres en positiv indstilling fra samtlige berørte lodsejere, og dermed vil der kunne indgås de nødvendige lodsejeraftaler.

Ringsted Kommune har den 1. oktober 2020 ansøgt Fiskeristyrelsen om midler til detailprojektering samt realisering af projektet. Miljøstyrelsen har fagligt gennemgået ansøgningen og den 23. oktober 2020 indstillet til Fiskeristyrelsen om at give tilsagn til projektet. Fiskeristyrelsen har den 16. december 2020, givet tilsagn til det ansøgte.

Med tilsagnet fra Fiskeristyrelsen, vil detailprojektering og videre lodsejerforhandlinger blive igangsat hurtigst muligt. Realisering vurderes at kunne blive gennemført i løbet af 2021, under forudsætning af, at der kan opnås aftaler med de berørte lodsejere, samt at de nødvendige tilladelser og dispensationer bliver givet af kommunen og ikke påklages.  

Projektområdet fremgår af figur 1.

Figur 1. Oversigtskort med markering af den udpegede strækning af Sneslev Lilleå. På det lille kort, er angivet projektområde med en rød ring.

Det er et krav fra Fiskeristyrelsen, at realisering gennemføres inden for 3 år, fra den dato hvor tilsagnet gives, dog senest den 31. marts 2023. Administrationen forventer at gennemføre hele realiseringen i løbet af efteråret 2021, med mindre vejrlig eller andet forsinker udførelsen.

Ringsted Kommune skal afholde udgifterne til projekter under vandområdeplanindsatsten.

Fiskeristyrelsen yder tilskud til alle udgifter til vandløbsrestaureringsprojekter under vandområdeplanen.

Udgifterne til projektet fordeler sig på følgende måde:

Vandløbsrestaurering

448.330,-

Internt honorar

30.880,-

I alt

479.210,-

Udgiftsbevilling finansieret af kassen

479,210,-

Heraf refunderes de afholdte udgifter fra Fiskeristyrelsen, såfremt krav og pligter er opfyldt, jf. tilsagnsbrevet, se bilag 2.

Refusion:

 

 

Refusion fra Fiskeristyrelsen

479.210,-

Indtægtsbevilling finansieret af kassen

479.210,-

Inddragelse og høring

Som led i den forudgående forundersøgelse, har lodsejerne langs den berørte strækning af Sneslev Lilleå været inddraget. Med baggrund i lodsejernes tilkendegivelser, skal der med detailprojekteringen ske en tilretning af projektet for at sikre en positiv tilslutning fra de lodsejere der havde en forbeholden eller negativ holdning til projektet. Det omfatter justeringer, hvor der f.eks. skal tages hensyn til ønsker om placering af opgravet materiale, placering og størrelse af sandfang, samt evt yderligere justeringer som følge af de nærmere konsekvensberegninger og analyser.  

Dermed bliver lodsejerne inddraget i forbindelse med arbejdet af det endelige detailprojekt. Som led i det arbejde, vil administrationen lave skriftlige aftaler med de af lodsejerne der vil blive direkte berørt.

Langs projektstrækningen er der i alt 17 lodsejere der har jord ned til vandløbet.

Ud over dialogen med lodsejerne, vil der generelt blive orienteret om projektet via kommunens hjemmeside, samt ved skiltning ved projektområdet i forbindelse med realiseringen.

Økonomi

Samlet over 2 år, har projektet ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Der er ikke afsat rådighedsbeløb til realisering af den planlagte vandområdeplanindsats.

Anlægsbevillingen finansieres af tilsagn om tilskud fra hhv. Fiskeristyrelsen, hvor udgifterne afholdes i 2021. Refusion fra Fiskeristyrelsen forventes endelig afregnet i 2022.

Se bilag 1 for anlægsoversigt.

Vurdering

Med baggrund i den gennemførte forundersøgelse er det administrationens vurdering at de planlagte tiltag vil bidrage til at sikre god økologisk tilstand i vandløbet. Det er ligeledes vurderingen at en detailprojektering vil kunne sikre det faglige grundlag for at kunne indgå de nødvendige lodsejeraftaler og opfylde statens krav til frivillige aftaler. Endelig er det vurderingen at tiltagene kan gennemføres inden for den økonomiske ramme.

Der vil ikke være nogen fremadrettet merudgift for kommunen i forbindelse med projektet, såfremt det realiseres. Fremtidig vedligehold af vandløbet, vil ske som led i kommunes vedligehold af offentlige vandløb.

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at projektet med detailprojektering og realisering af restaureringen ved Sneslev Lilleå gennemføres, med baggrund i tilsagn fra Fiskeristyrelsen
  2. at der gives et rådighedsbeløb på 479.210,- kr. til udgifter i 2021 til projektet, finansieret af kassen
  3. at der gives rådighedsbeløb til indtægter på 479.210,- kr.  i 2022.
  4. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 479.210,- kr. til gennemførelse af projektet
  5. at der gives en anlægsbevilling til indtægter på 479.210,- kr. der tilgår kassen fra Fiskeristyrelsen