Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Orientering taget til efterretning. Handicaprådet vil invitere leder af Bengerds Huse til dialog på et af de næste møder i Handicaprådet. 

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

X

Indstilling

Beslutning

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Botilbuddet Bengerds Huse har fået ført tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed, som har medført, at et påbud, der blev udstedt i maj 2020, er blevet fastholdt. I denne sag orienteres om tilsynet.

Beskrivelse af sagen

Styrelsen for Patientsikkerhed gav i maj 2020 påbud til Bengerds Huse om at bringe konstaterede  forhold i orden – primært forhold vedrørende medicinhåndtering og journalføring. I juni 2020 var Styrelsen for Patientsikkerhed på opfølgende tilsynsbesøg, og styrelsen har på baggrund heraf sendt endelig tilsynsrapport medio januar 2021. Rapporten vedlægges som bilag 1.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn efter Sundhedslovens § 213, og fører tilsyn med sundhedsforhold og den sundhedsfaglige virksomhed på behandlingssteder, herunder bl.a. plejecentre og botilbud. På baggrund af tilsynet kategoriseres behandlingsstederne efter, hvilken betydning tilsynets fund har for patientsikkerheden. Den mest kritiske kategorisering er ”Kritiske forhold af betydning for patientsikkerheden” og den bedste kategorisering er ”Ingen problemer af betydning for patientsikkerheden.

Styrelsen har ved dette tilsyn vurderet, at Bengerds Huse fortsat har forhold, der hører til kategorien ”Større problemer af betydning for patientsikkerheden”.

Styrelsen for Patientsikkerhed anerkender i rapporten, at Bengerds Huse har iværksat en række tiltag for at imødekomme de krav, der udløste påbud af 12. maj 2020. I tilsynsrapporten fra maj 2020 var udpeget 12 forhold (”målepunkter”), som ikke var opfyldt i hht. gældende lovgivning og de opstillede krav fra styrelsen. I tilsynsrapporten fra januar 2021 fremgår det, at syv af de 12 forhold er bragt i orden, herunder bl.a. at, personalet har opnået kendskab til og følger instruks for medicinhåndtering og instruks for patienters behov for behandling.

For at kunne ophæve påbuddet, skal der stadig ske forbedringer på fem målepunkter. De handler alle fem om at sikre fyldestgørende sundhedsfaglig dokumentation i den enkelte borgers journal – fx dokumentation om borgernes sygdomme og funktionsnedsættelser, aftaler med behandlingsansvarlig læge og information om, at borger har givet informeret samtykke til nuværende behandling.

Tilsynsrapporten fra januar 2021 handler om fund og observationer, der blev gjort i juni 2020. Siden da har Bengerds Huse arbejdet med at forbedre den sundhedsfaglige dokumentation. Der er gennemført sagsaudit for alle beboeres journaler, hvor det er ført kontrol med, om der er registreret de relevante oplysninger på 36 forskellige punkter, som er opstillet af Styrelsen for Patientsikkerhed. Kontrolskemaet er vedhæftet til orientering som bilag 2. Udfyldte skemaer for alle beboere er sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed, og i de journaler, hvor der blev konstateret manglende dokumentationen, har botilbuddet efterfølgende registreret de relevante oplysninger.

Et af de fem målepunkter om sundhedsdokumentation vedrører borgernes retssikkerhed, og handler om, at botilbuddet skal registrere, at borger har givet informeret samtykke til den igangværende behandling. For at komme videre med dette punkt, har Bengerds Huse i de relevante sager (ca. 30 stk.) kontaktet borgers egen læge og anmodet om lægens vurdering af, hvorvidt borgeren er habil til at give informeret samtykke. Lægerne har svaret, at de pga. covid-19-situationen ikke har mulighed for at afklare spørgsmålet inden for nærmeste fremtid. Bengerds Huse har derfor på nuværende tidspunkt vanskeligt ved at opfylde dette målepunkt. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke på nuværende tidspunkt responderet på de indsendte sagsaudit (kontrolskemaerne). Der kan forventes endnu et opfølgende tilsynsbesøg fra styrelsen inden for de kommende måneder.

Inddragelse og høring

Til orientering i Handicaprådet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Vurdering

Administrationen vurderer, at tilsynet fra Styrelsen for Patientsikkerhed har bidraget til at rette et relevant fokus på at sikre bedre kvalitet opgaveløsningen hos Bengerds Huse på det sundhedsfaglige område, ikke mindst i forhold til dokumentation og journalføring.

Administrationen vurderer, at Bengerds Huse arbejder målrettet og konstruktivt med de krav, som Styrelsen for Patientsikkerhed opstiller. Administrationen vurderer også, at der fortsat er grundlag for forbedring og at der er behov for kontinuerligt at have fokus på at fastholde og forbedre botilbuddets opgaveløsning på det sundhedsfaglige område.

Konsekvenser for Handicapområdet

Det kan have negative konsekvenser for borgere med handicap, at der er konstateret mangler i den sundhedsfaglige dokumentation på Bengerds Huse, da beboerne og deres pårørende skal kunne være trygge ved, at der ikke sker fejl eller mangler i deres medicin eller behandling. Det har omvendt en positiv konsekvens for samme borgergruppe, at der bliver rettet op på forholdene.

Indstilling

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orientering taget til efterretning. 

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

x

 

 

 

 

 x

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 

Region Sjælland har sendt Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 (bilag 1) til godkendelse i de 17 Kommuner i regionen.  

Beskrivelse af sagen

Praksisplanen er den fælles plan for tilrettelæggelsen af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen indeholder en samlet plan for hvor mange fysioterapeuter, der skal være i Region Sjælland, hvordan kapaciteten skal udvikle sig i praksisplanperioden og derudover indeholder praksisplanen anbefalinger til samarbejdet mellem de privatpraktiserende fysioterapeuter og kommunerne.

Praksisplanen indeholder også en generel beskrivelse af området for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi herunder den økonomiske ramme, henvisningspraksis og andre generelle bestemmelser. Derudover indeholder praksisplanen en række oversigter, fx over kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi og ridefysioterapi.  

Området er overordnet set reguleret af tre overenskomster som er forhandlet af Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og takstnævn (RLTN), på vegne af regioner og kommuner. Regionen har myndighedsansvaret for den almene fysioterapi og kommunerne har myndighedsansvaret samt den fulde udgift for vederlagsfri fysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi. Det kræver lægehenvisning at modtage fysioterapi, både almen og vederlagsfri fysioterapi. 

Praksisplanen indeholder følgende fire anbefalinger:

  • Samlet kapacitet - Som udgangspunkt kan der ikke oprettes nye ydernumre i perioden, fordi den nuværende kapacitet er tilstrækkelig.
  • Mobil fysioterapi/hjemmebehandling - Det anbefales at der sættes fokus på muligheden for mobilfysioterapi.
  • Kapacitetsanalyse - Det anbefales, at der udarbejdes årlige kapacitetsanalyser indeholdende aktuelle ventetider og placering af de enkelte kapaciteter/ydernumre.
  • Samarbejde imellem kommuner og fysioterapeuter - Samarbejdet og dialogen mellem de enkelte kommuner og de privatpraktiserende fysioterapeuter skal udvikles og styrkes igennem et formaliseret samarbejde. Samarbejdet skal medvirke til at understøtte borgernes forløb på tværs af kommunerne og de privatpraktiserende fysioterapeuter.

Proces

Praksisplan for Fysioterapi har været i høring i de 17 kommuner. Herefter har Region Sjælland indarbejdet relevante ændringsforslag i planen. Derudover har der i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi været et politisk ønske om at udarbejde et notat (bilag 2), som kan følge praksisplanen i forbindelse med godkendelsesprocessen. Formålet er at give en besvarelse på de væsentlige spørgsmål, som er modtaget under høringsprocessen af praksisplanen, men som ikke har medført ændring af planen.

Samarbejdsudvalget for fysioterapi består af medlemmer udpeget af henholdsvis regionen, kommunerne og Danske fysioterapeuter. Samarbejdsudvalget behandler emner inden for gældende overenskomster for almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi.

Den 28.oktober 2020 blev Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 godkendt af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi.

Planen er herefter sendt til godkendelse i de 17 kommuner med svarfist den 31. marts 2021.

Det forventes, at planen kan træde i kraft den 1. april 2021.

Praksisplanen behandles som en orienteringssag i Kommunekontaktråd for Sjælland (KKR-Sjælland) den 1. februar 2021. Det fremgår af dagsordenen til KKR (bilag 3, punkt 2.11 side 35), at økonomien herunder især de stigende udgifter til fysioterapi har været det gennemgående tema i kommunernes høringssvar.

Ringsted Kommunes høringssvar

Ringsted Kommunes udkast til et høringssvar blev godkendt på Ældre- og Genoptræningsudvalgets møde den 17. august 2020 (bilag 4). Høringssvaret indeholder kommentarer til:

  • Fysioterapiområdet - Under ”Henvisning til fysioterapi” står der: ”I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning kan der ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser.”. I høringssvaret, foreslås det, at det i praksisplanen konkret fremgår, hvordan dette sikres, fx ved bedre kommunikation om tilbud i forskellige sektorer.
  • Kapacitet i praksissektoren - En af praksisplanens anbefalinger, er at der udarbejdes årlige kapacitetsanalyser. I høringssvaret foreslås det, at kapacitetsanalysen også præsenteres for kommunerne.

Fysioterapi i Kommunerne - I praksisplanen oplistes alle kommuner i Region Sjælland med beskrivelse af private og kommunale tilbud om fysioterapi. Derudover fremgår det planmæssige samarbejde med de privatpraktiserende fysioterapeuter. I høringssvaret foreslås mindre redaktionelle rettelser i teksten om Ringsted, så den fremstår mere retvisende i forhold til nuværende praksis.

  • Bilag - I bilaget er kommunernes udgifter, antal ydelser pr. patient med mere sammenlignet. I høringssvaret er udtrykt en fortsat undring over, at udgifterne pr. patient, som modtager vederlagsfri fysioterapi, er højere for borgere i Ringsted Kommune end gennemsnittet i Region Sjælland. Kommunerne har ikke kontrolfunktionen i forhold til vederlagsfri fysioterapi, og har derfor begrænsede muligheder for selv at undersøge dette. 
  • Generelle kommentarer – I høringssvaret foreslås det, at der fremlægges et udviklingspotentiale i datakommunikation igennem brug af lokationsnumre og medcom-skabeloner i stedet for mail og telefon. 

Inddragelse og høring

Til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. 

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. 

Vurdering

Det er Administrationens vurdering, at praksisplanens fire anbefalinger er relevante for den fortsatte udvikling af tilbud om vedlagsfri fysioterapi. Administrationen er enig vurderingen af, at den nuværende kapacitet er tilstrækkelig. 

Ringsted Kommunes bemærkning fra høringssvaret vurderes at være besvaret, idet de enten er indarbejdet i Praksisplan for Fysioterapi eller besvaret i notatet, der er vedlagt som bilag 3.

Administrationen vurderer, at det fortsat er relevant at arbejde på at få en forklaring på, hvorfor udgifterne pr. patient, der modtager vedlagsfri fysioterapi, er højere i Ringsted Kommune end gennemsnittet i Region Sjælland.  

Konsekvenser for handicapområdet

Det er administrationens vurdering, at der er ikke er særlige konsekvenser for handicapområdet forbundet med praksisplanen. Der vil fortsat være samme bredde i tilbuddene og samme kapacitet som hidtil. 

Indstilling

Direktionen indstiller, at Praksisplan for Fysioterapi 2021-2024 godkendes.

Beslutning

Der blev givet input til udkastet til årsberetning for 2020. Et nyt udkast behandles på et af de næste møder i Handicaprådet.  

Indhold

Beskrivelse af sagen

DH-siden har udarbejdet et udkast til årsberetning for 2021, som kan drøftes på mødet. Udkastet til årsberetning sendes til Handicaprådets medlemmer forud for mødet. 

Beslutning

Siden sidst er blevet behandlet flg. sager med høringssvar fra Handicaprådet:

  • Fleksibelt tema i tilsynet i 2021. Har været i fagudvalg, endnu ikke i Byrådet
  • Plan for borgerinddragelse om tillæg til Sundhedspolitikken

Derudover har Byrådet vedtaget den nye procedure for høring af råd.