Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning

Plan- og Boligudvalgets indstilling godkendt med bemærkning om, at forslag til navne behandles på første møde i udvalget i 2022 med efterfølgende beslutning i Byrådet.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

X X

Beslutning

X

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til navngivning af den nyopførte pavillon på Torvet. Der skal endvidere tages stilling til, om der må skiltes med pavillonens navn på taget.

Beskrivelse af sagen

Kultur- og Fritidsudvalget besluttede den 18. maj 2021, pkt. 9, at administrationen skulle udbyde aftale om forpagtning af pavillon på Torvet. I forlængelse af udvalgsbeslutningen udbød administrationen den 8. juni 2021 forpagtningen af pavillonen for en 4-årig periode. Afklaring af hvem der skal være kommende forpagter af pavillonen pågår.

Administrationen ønsker, at pavillonen tildeles et officielt navn, der fremadrettet også anvendes som officielt navn for den til enhver tid udøvende forpagter. Administrationen foreslår, at pavillonens kommende navn indeholder elementer, som dels henleder opmærksomheden på, at der er tale om en pavillon, dels pavillonens beliggenhed på Torvet. 

Inddragelse og høring

Ingen.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering, at navngivningen af pavillonen bør være sigende og universel, således at pavillonens navn vil kunne understøtte, at bygningen kan anvendes til flere forskellige formål og ikke blot cafédrift.

Administrationen vurderer, at pavillonen som et transparent bygningselement på Torvet bør understøtte de omkringliggende historiske bygninger som rådhuset, Sct. Bendts Kirke og Børsen. Administration vurderer samtidig, at navngivningen ikke bør tage fokus fra de historiske bygninger og øvrige vartegn i og omkring området for pavillonens beliggenhed.

Det er derfor administrationens vurdering, at pavillonen bør navngives Torvepavillonen.

I forlængelse heraf vurderer administrationen, at det ikke vil være i tråd med pavillonens transparens og arkitektur, at der på pavillonens tag skiltes med pavillonens navn. Øvrig skiltning vil skulle ske i overensstemmelse med gældende lokalplan, skilteregulativ, samt kommunens accept.

Sagen vurderes ikke at have konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Dikrektionen indstiller,

1. at pavillonen navngives Torvepavillonen.

2. at der på pavillonens tag ikke må skiltes med pavillonens navn.

Beslutning

Godkendt.

Indhold

Sagsgang:

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

Indstilling

x x  

Beslutning

x

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Indledning

I denne sag skal der tages stilling til en ansøgning fra Andelsboligforeningen af 1941 om lejeforhøjelse i deres afdeling 2217 - Kildemarken III beliggende på Kildemarken 192-262 og 195-245

Beskrivelse af sagen

I henhold til "lov om almene Boliger" §10 stk. 3 skal byrådet give tilladelse til lejeforhøjelser over 5%. 

Afdeling 2217 - Kildemarken III er en del af Ringsted Almene Boligselskab. Afdelingen har på deres afdelingsmøde den 17. juni 2021 besluttet, at de vil kunne renovere deres køkkener. Bilag 1 Ringsted Almene Boligselskab har på deres efterfølgende bestyrelsesmøde den 25. august 2021 bilag 2 godkendt afdelingens beslutning og givet tilsagn om at afdelingens lejere mod et lejetillæg kan modernisere deres køkkener for makismalt 60.000 kr. pr. køkken. En modernisering af køkkenet for op til 60.000 kr. vil medføre et huslejetillæg i størrelsesordenen 570 kr./mdr. hvilket vil medføre en huslejestigning på mellem 9% og 13% afhængig af lejlighedens størrelse.

Afdelingens beslutning om modernisering af køkkenerne finansieret af lån i afdelingens midler er hjemlet i Lov om almene Boliger.

På den baggrund har Ringsted Almene Boligselskab fremsendt ansøgning om tilladelse til huslejestigningen i afdeling 2217 Kildemarken III på baggrund af beboernes ønske bilag 3.

Konsekvenser af huslejestigningen:

Boligtype

Nuværende leje kr./mdr.

Lejestigning kr.

Lejestigning %

Ny husleje kr.

Husleje pr år pr. kvm

2 rums (56 kvm)

4.385

570

13,0%

4.955

1.061

2 rums (69 kvm)

5.229

570

10,9%

5.799

1.008

3 rums (84 kvm)

6.196

570

9,2%

6.766

967

Den gennemsnitlige husleje i almene boliger i Ringsted Kommune er 792 kr./år/kvm

Inddragelse og høring

Ingen

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at afdelingens henlæggelser, er af en sådan størrelse at der godt kan udlånes af egne midler til renovering af køkkener uden at det kommer til at få indflydelse på niveauet af det planlagte vedligehold.

Huslejen pr. kvm. vil ligge en del over gennemsnittet af huslejen på almene boliger i Ringsted Kommune men være i niveau med huslejen på det øvrige nybyggeri der er i gang. Huslejestigningen forventes derfor ikke at have konsekvenser for udlejningen i afdelingen.

Konsekvenser for handicapområdet

Sagen har ingen konsekvenser for handicapområdet.

Indstilling

Direktionen indstiller, at den ansøgte huslejeforhøjelse på 9%-13% godkendes.

Beslutning

Sendt tilbage til Plan- og Boligudvalget.

Indhold

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

x

 

 

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til, om forslag til Kommuneplantillæg 17 til Kommuneplan 2017-2029 og forslag til Lokalplan 322 for Skæve boliger på Køgevej skal vedtages.  

Beskrivelse af sagen

Byrådet besluttede d. 7. juni 2021, punkt 33, at sende forslag til kommuneplantillæg 17 bilag 1 og forslag til Lokalplan 322 for Skæve boliger på Køgevej bilag 2 i offentlig høring i otte uger.

Lokalplanforslaget giver mulighed for at opføre otte ”skæve boliger” herunder fælleshus på Køgevej 49A. Området er i kommuneplan 2017 udlagt til boligformål.

Administrationen har i høringsperioden modtaget tre høringssvar.

  • Midt- og Vestsjællands Politi har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.
  • Movia har bemærkning vedrørende sikring af tydelig og trafiksikker gangforbindelse mellem boligerne og det eksisterende fortov på Køgevej.
  • Beboere fra 24 ejendomme på Dronningensgade har indsendt et samlet høringssvar.

Høringsnotat og høringssvar i deres helhed er vedlagt som henholdsvis bilag 3 og 4

Høringssvar fra beboere i Dronningensgade handler primært om, at selve beslutningen om at placere de skæve boliger på Køgevej 49A er forkert med henvisning til:

  • at administrationen i den sag, som blev behandlet af Byrådet den 7. september 2020, om placering af skæve boliger, ikke har vægtet samme kriterier i tilvalget af Køgevej, som i fravalget af andre placeringer,
  • at placeringen af skæve boliger på Køgevej er valgt ud fra nærheds- og bekvemmelighensyn til Socialpsykiatrien på Prinsensvej 12,
  • at det både vil tilgodese de kommende beboere i de skæve boliger samt naboer til disse, at boligerne placeres på Regimentet 1 i stedet for Køgevej, når der vurderes på parametre som: Vejstøj, Kvalitet af udearealer og bebyggede arealer, Mulighed for ro, Tilknytning til væresteder, Indretning af boligen, Kendt forurening.
  • at der ikke er sket inddragelse af borgere og naboer til området, hvor de skæve boliger ønskes placeret.

Beboerne i Dronningensgade fremfører endvidere en bekymring for, at de skæve boliger vil blive tilholdssted for handel med og brug af stoffer, som vil gøre det utrygt at lade særligt børn færdes frit i området.

Beboerne  i Dronningensgade vurderer, at administrationens estimerede pris for oprensning af forurening af grunden Køgevej 49A på kr. 280.000,- ikke stemmer overens med rapport udarbejdet for grunden i 2011, hvor budget for oprensning af grunden var markant højere.

Beboerne i Dronningensgade kritiserer kommunen for mangelfuld information om blandt andet de udfordringer, som de kommende beboere i de skæve boliger har og mangelfuld inddragelse af borgere/naboer både før lokalplanudarbejdelse og i høringsperioden, samt at borgermøde om lokalplanforslag blev afholdt alene med deltagelse fra administrationen. 

Beboerne i Dronningensgade ønsker, hvis placering af skæve boliger på Køgevej fastholdes, at der tages højde for:

  • at beplantning ikke må give udsynsgener ved udkørsel fra Dronningensgade til Køgevej,
  • at støjskærm mellem bygningerne skal udføres i mursten, så gennemgang fra gården ikke er mulig,
  • at hjørnet Køgevej / Dronningensgade skal være underlagt opholdsforbud,
  • at fælleshus skal være lukket efter 18, så fester og handel med stoffer m.m. undgås.

Inddragelse og høring

Forslagene har været i offentlig høring i perioden den 22. juni til den 31. august 2021.

Administrationen ved Teknik og Miljøcenteret og Socialpsykiatrien afholdt den 17. august 2021 møde med beboerne fra Dronningensgade.

Økonomi

Plansagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Vurdering

Alle høringssvar er behandlet og vurderet i høringsnotatet.

Administrationens vurdering af høringssvar:

Administrationen har udarbejdet lokalplanforslag på baggrund af beslutning i Byrådet den 7. september 2020 (punkt 33) og vurderer, at placeringen af skæve boliger på Køgevej 49A med nærhed til Ringsted bymidte, indkøbsmuligheder og socialpsykiatrien er hensigtsmæssig.

Lokalplaner regulerer områdets fremtidige anvendelse og udformning, så det er muligt på grundlag af planen at forestille sig, hvordan området bliver med hensyn til bebyggelsens art og omfang samt veje og friarealer, når planen er gennemført. Lokalplanen kan derimod ikke regulere de kommende beboeres adfærd, hvorfor bemærkninger desangående ikke kan indarbejdes i lokalplanen.

Som der fremgår af sagen behandlet i Byrådet den 7. september 2020, var et central element i udpegning af Køgevej: afstand til dagligvarehandel på 110 m, hvorimod for eksempel Regimentet 1 har en afstand på ca. 700 m. I den sammenhæng kan det oplyses, at målgruppen altovervejende har en dårligt fysik og bevæger sig rundt til fods. Som det ligeledes fremgår af sagen til Byrådet, vurderes det, at placering i nærheden af Socialpsykiatriens tilbud er fagligt hensigtsmæssigt, idet nærheden til Dagbehandlingen forventes, at få en positiv effekt på målgruppens livskvalitet og støtter stabilitet omkring de skæve boliger. Frivillige i Dagbehandling har f.eks. mulighed for, at støtte beboerne i de skæve boliger via de ædruelige frivillige netværk omkring Dagbehandlingen.

Administrationen vurderer, at der i forbindelse med byggeriet, etableres en dialog mellem naboerne og kommunen med det formål at sikre størst mulighed tryghed for alle og bedst muligt samarbejde om eventuelle udfordringer i naboskabet.

Administrationen vurderer, at lokalplanen kan ændres således, at det fremgår tydeligt, at oversigtforhold for udkørsel fra Dronningensgade mod Køgevej sikres, og at gangforbindelse til Køgevej indtegnes i planen. Administrationen vurderer, at det fortsat skal være muligt at etablere støjhegn mellem boligerne i mursten, træ eller som grønt hegn, som beskrevet i lokalplanforslaget.

Administrationen undersøger i forbindelse med byggesagen, hvorledes håndtering af jordforureningen på grunden kan ske.

Konsekvenser for handicapområdet

Planerne har ingen konsekvenser for handicapområdet

Indstilling

Direktionen indstiller,

  1. at Kommuneplantillæg 17 til Kommuneplan 2017-2029 vedtages og
  2. at Lokalplan 322 for Skæve boliger på Køgevej vedtages med følgende ændringer:
    1. At lokalplanen sikrer oversigtsforhold ved udkørsel fra Dronningensgade mod Køgevej.
    2. At gangforbindelse til Køgevej indtegnes i planen.