Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 25-10-2018

Anbefales godkendt.

 

Ej til stede: Per Nørhave

Supplerende sagsfremstilling

Høring hos Ringsted Forsyning

Ringsted Forsyning havde nogle spørgsmål og nogle præciseringer af enkelte afsnit om kloakker. Mest i forhold til skildringen mellem hvad der er forsyningens ledninger, og hvad der er privates ledninger(bilag 4). Ændringerne er blevet skrevet ind i handleplanen (Bilag 3).

 

Digital handleplan
Rottehandleplanen er en digital sektorplan. Handleplanen vil kunne findes på Ringsted Kommunes hjemmeside via et link.

 

Handleplanen – overordnet set

Rottehandleplanen er et værktøj, som både kommune og borgere kan bruge i forbindelse med bekæmpelsen af rotter. Borgere kan bruge den som en guide til, hvordan man anmelder rotter samt til at se, hvilke forholdsregler der kan benytte både forebyggende og i tilfælde af at der konstateres rotter ved borgernes ejendom. Handleplanen beskriver også kommunens forpligtigelser – både overfor borgerne, men også overfor staten. Særligt private bekæmpelsesfirmaer får i handleplanen udstukket retningslinjer for bekæmpelsesmetodikken i Ringsted Kommune. Hovedparten af handleplanens indhold er dikteret af bekendtgørelsens bilag 1(Bilag 1).

Rottehandleplanens succeskriterier er alle målbare, og evalueres enten løbende eller ved planperiodens afslutning.

 

Økonomi

Som følge af de nye tiltag (weekendbekæmpelse og yderligere rottespærre), som kommunen er blevet pålagt, stiger gebyret i 2019 fra 0,056 promille til 0,078 promille. Det svarer til, at det nye gebyr koster borgeren 78 kr. pr. million, som deres ejendom er værd. Det er en stigning på 22 kr. pr. million kr. ejendomsværdi. Så hvis en ejendom er 2 millioner værd bliver gebyret i 2019 156 kr eller for en ejendom med en værdi på 600.000 kr. bliver gebyret 46,80 kr.

 

Rottegebyret bliver besluttet i forbindelse med den årlige budgetforhandling.

 

Evaluering af tidligere plans succeskriterier (Rottehandleplan 2013-2016):

 

 

  1. At kommunen opnår et strategisk værktøj til rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter
    Der er i december 2016 blevet indkøbt et nyt IT-system til håndtering af rottesager. Det har givet mulighed for dels at få et overblik over, hvilke sager bekæmperen skal har på en given dag, og dels giver det sagsbehandleren et overblik over, om sagerne klares rettidigt. Det giver også mulighed for en oversigt over igangværende rottesager i nærheden af ejendommen med nye anmeldelser og dermed en mulighed for bedre at lave en samlet bekæmpelse.

 

  1. At der udsendes/udleveres en ny pjece til alle enkelthusstande
    Der er lavet en digital kampagne, der indeholder forskellige små film om, hvad man kan gøre for at forebygge rotter, samt hvad man gør, hvis man har fået rotter. Der er ikke blevet husstandsomdelt en pjece i planperioden, da administrationen vurderede, at film var en bedre løsning. Filmene er lavet tværkommunalt og ligger på en ekstern hjemmeside, som alle kommunerne linker til. Det er derfor ikke muligt at sige, hvor mange af kommunens borgere, der har set filmene.
     
  2. At der opsættes rottespærre de steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt på kommunale bygninger
    I de kommunale bygninger (institutioner, skoler og plejecentre), og hvor det ellers er teknisk muligt, er der opsat rottespærre.

 

  1. At Ringsted Kommune's Team Miljø vil afholde møder med de ansvarlige for de kommunale arealer
    Der er holdt flere møder på tværs i administrationen, for at opnå en fælles forståelse for opgaveløsningen. Sidst i forbindelse med drift og etablering af rottespærre på private institutioner, skoler, hospitaler og ældrecentre, som kommunen skal tilbyde etablering af rottespærre på i 2019-2020.

 

  1. At antallet af sager, hvor der anvendes gift, falder med 5 % i planperioden 
    Pga. defekt IT-system er det ikke muligt at lave en sammenligning af giftforbrug pr. anmeldelse, for den forrige planperiode. Det gamle IT-system sendte ikke data ind til Miljøstyrelsens database. Administrationen fik et nyt IT-system december 2016, der har gjort det muligt at udtrække data om giftmængder. Det vil sige, at det først fra december 2016 har været muligt at få en månedlig opgørelse af giftforbrug og antal sager. Hvis 2017 sammenlignes med 2018 for perioden jan-sep er der brugt 7,7 % mindre gift i 2018 fordelt på 20 % flere anmeldelser i 2018. Der er altså både flere anmeldelser og mindre gift.

 

2017

2018

Antal anmeldelser jan-sep

957 stk.

1206 stk.

Mængde gift jan-sep

330 kg.

306 kg.


Strategien for sager inde i huse (anmeldelse af rotter i huse) omhandler udelukkende anvendelse af mekaniske fælder og ingen brug af gift. Gift er ikke øjeblikkeligt dræbende, og kan medføre stærke lugtgener i beboelse. Så nedgangen i brugen af gift kan måske være et udtryk for, at der er kommet flere sager indendørs.
Dog skal det tages i betragtning, at nedgangen i mængden af forbrugt gift også kan være et resultat af en mere effektiv bekæmpelse, hvor bekæmper er hurtigere til at benytte en stærkere gift. Dermed kan der gennemføres en bekæmpelse med en mindre mængde stærk gift, fremfor at bruge en svag gift over længere tid. Det er ikke administrationens vurdering, at der benyttes for lidt gift, til at bekæmpe rotterne.

 

  1. At der ved tilsyn på virksomheder sker kontrol af sikringsordning – ny pjece udleveres

Der er ikke blevet udleveret en pjece i forbindelse med virksomhedstilsyn. Til gengæld er der øget fokus på rottebekæmpelsesområdet generelt, og der vil fremadrettet være langt større fokus på opfølgninger og kontrol med rottebekæmpelsen, hvilket administrationen vurderer vigtigere, end udarbejdelsen af en pjece.

 

 

 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2018

Anbefalesgodkendt.

Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den 23-08-2018

Anbefalesgodkendt med en bemærkning om, at Klima- og Miljøudvalget ønsker en vurderingaf effekten af den tidligere plan i forbindelse med vedtagelsen af en nyhandleplan.

 

Ej til stede: Johnny Dahlgaard

Indstilling

Direktionen indstiller, at handleplanen 2019-2021 vedtages.

Vurdering

Administrationen vurderer, at det med de fastsatte indsatser og succeskriterier i handleplanen, vil opnås en bedre bekæmpelse af rotter gennem registrering, koordinering, information og opsætning af rottespærrer.

 

Med denne handleplan overholdes kravet i rottebekendtgørelsen om, at kommunen skal udarbejde en 3-årige handleplan for bekæmpelse rotter.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Handleplanen sendes i høring hos Ringsted forsyning.

Beskrivelse af sagen

Forslag til handleplanen er udarbejdet i henhold til § 5 i rottebekendtgørelsen, jf. bilag 1. Rottehandleplanen skal som minimum indeholde følgende punkter:

  • Overordnede mål for rottebekæmpelsen
  • Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen
  • Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen
  • Konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål

Handleplan for rottebekæmpelse skal revideres hvert 3. år.

 

Handlingsplanen er udarbejdet som digital plan, men vedhæftet som PDF-fil (bilag 3).

 

Det overordnede mål for handleplanen er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv og målrettet indsats.

 

Indsatsen har fokus på en digital registrering af rotteanmeldelser, forebyggelse og bekæmpelse samt at nedbringe brugen af gift. 

 

I handleplanen er der opsat følgende succeskriterier:

  1. At kommunen opnår et strategisk værktøj til rottebekæmpelse og forebyggelse af rotter. Herunder registrering af anmeldelser på kort.
  2. At der opsættes rottespærre de steder, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt på kommunale og private institutioner, hospitaler, plejehjem og skoler.
  3. At administrationen afholder møder med særligt fokus på de kommunale arealer, med henblik på at effektivisere forebyggelsen på de kommunale ejendomme.
  4. At antallet af sager, hvor der anvendes gift, falder med 5% i planperioden. 
  5. At der ved virksomheds- og landbrugstilsyn kontrolleres sikringsordning.
  6. Øget samarbejde med Ringsted Forsyning mht. bekæmpelse over og under jorden.
  7. Undersøge alternative bekæmpelsesmetoder.
  8. Nedbringe det totale antal af rottesager i kommunen.

Fokus punkterne i den nye handlingsplan vil blandt andet være registrering af de indkomne rotteanmeldelser på kort (GIS) via rottesagsbehandlingsprogrammet. På den måde kan administrationen få et hurtigere overblik over de områder i kommunen, som er belastet med rotteangreb. De oplysninger, som kan trækkes ud af GIS-kort, vil blive analyserer og vurderet, således at det kan bruges fremadrettet i en mere effektiv bekæmpelse.

 

Planen skal ikke sendes i offentlig høring, da planen omhandler de tiltag, som kommunen vil gøre i perioden 2019-2021 for at nedbringe antallet af rotter i kommunen.

 

Det skal bemærkes, at i henhold til rottebekendtgørelsens § 14, skal Ringsted Kommune senest den 1. januar 2020 have etableret rottespærrer på kloakledninger, som fører ind til eksisterende private skoler, plejehjem, hospitaler og daginstitutioner, hvor det er teknisk muligt. Kommunen skal undersøge kloakledninger på de pågældende ejendomme og sikre, at de er fri for rotter, før der etableres rottespærrer.

 

Gebyr for rottebekæmpelse forventes at stige som følge af:

  • Øget udgift som følge af ny bekendtgørelse. Bl.a. til etablering af rottespærrer på private skoler, institutioner og hospitaler. Herunder TV-inspektion af kloakker.
  • Et øget timeforbrug til administration og koordinerende mellem Ringsted Kommune, Ringsted Forsyning A/S og rottebekæmper.

Selve gebyret vil blive endeligt vedtaget i forbindelse med Byrådets takstfinansieringssag.