Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beskrivelse af sagen

Siden 2016 har det være lovpligtigt for alle kommuner at udarbejde en værdighedspolitik. Værdighedspolitikken skal udstikke de overordnede pejlemærker og prioriteringer for en værdig ældrepleje herunder beskrive, hvordan kommunen understøtter følgende temaer i ældreplejen:

  1. Livskvalitet
  2. Selvbestemmelse
  3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  4. Mad og ernæring
  5. En værdig død
  6. Pårørende

 

I Ringsted Kommune blev det i 2016 besluttet at udarbejde en sammenhængende Ældre- og værdighedspolitik, der kunne bygge videre på den tidligere Ældrepolitik. Den nuværende Ældre- og værdighedspolitik er vedtaget af Byrådet i juni 2016. Det følger af lovgivningen, at Byrådet skal vedtage en ny Ældre- og værdighedspolitik i 2018.

 

Borger- og interessentinddragelse

Politikken er revideret på baggrund af en evaluering (bilag 2) proces med inddragelse af borgere og interessenter. Derudover er den konkrete udmøntning af ældre- og værdighedspuljemidler i 2018 også inddraget. Processen har bestået af:

 

  • Interviews med pårørende, med særligt fokus på hvordan kommunen bedst kan støtte og inddrage de pårørende.
  • Borgermøde den 29. august 2018 for alle borgere og særlig invitation af Byrådet, Ældrerådet, Ældresagen og pårørenderåd på Knud Lavard Centeret (bilag 3).
  • Evaluering af Ældre- og Værdighedspuljemidlerne i 2017 og konkret udmøntning i 2018, behandlet på Byrådets møde den 13. november 2017.

 

I revideringen af Ældre- og Værdighedspolitikken er der lagt særligt vægt på de input, der er givet på borgermødet og i interviews med pårørende. En del af de input der er givet, understøtter det fokus, som der er beskrevet i den nuværende politik, og i forslag til målsætninger i politikken. Dette gælder eksempelvis arbejdet med borgernes livshistorier, tilrettelæggelse af hjælp i dialog med borgeren samt koordinering af hjælp og pleje på tværs af sektorer og internt i kommunen.

 

Derudover har der været ønsker til nye tilbud, herunder ønsket om en fast kontaktperson, som skal bidrage til en tryg og koordineret dialog med borgere og pårørende. Pårørende er, som det nye tema i politikken, prioriteret. Pårørende som værdig samarbejdspartner er blevet nævnt og prioriteret af interessenter. Samarbejde og inddragelse af pårørende skal planlægges i dialog med, og med respekt for, den enkelte borger og pårørende. Derudover foreslås det, at der udarbejdes en særskilt folder til pårørende, hvor det fremgår hvilke forventninger der kan være.

 

Forskellen mellem udkastet til ny Ældre- og Værdighedspolitik og den nuværende politik er det nye tema om Pårørende. Derudover er der indsat et afsnit om rehabilitering under temaet om Livskvalitet.

 

Når Ældre- og Værdighedspolitikken er endeligt godkendt sættes den ind i Ringsted Kommunes skabelon for politikker.

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

X

X

 

 

 

 

 

Beslutning

X

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Byrådet skal i henhold til lovgivningen vedtage en ny Værdighedspolitik inden for det første år i den nye valgperiode. I denne sag præsenteres udvalget for udkast til ny Ældre- og Værdighedspolitik (bilag 1) i Ringsted Kommune, som skal godkendes til at sende i høring.

Beslutning i Økonomiudvalget den 06-11-2018

Fagudvalgenes indstilling anbefales godkendt.

Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 22-10-2018

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller Styringsstrategiens 7 fælles principper til Byrådets godkendelse.

 

Administrationen anmodes om at udarbejde en tidsplan for en mulig implementering af de konkrete anbefalinger, hvor høringsproces og inddragelse af interessenter, herunder borgere, medarbejdere og brugere, fremgår. Tidsplanen fremlægges til politisk behandling.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 22-10-2018

Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget indstiller Styringsstrategiens 7 fælles principper til Byrådets godkendelse.

 

Administrationen anmodes om at udarbejde en tidsplan for en mulig implementering af de konkrete anbefalinger, hvor høringsproces og inddragelse af interessenter, herunder borgere, medarbejdere og brugere, fremgår. Tidsplanen fremlægges til politisk behandling.

 

Ej til stede: Sadik Topcu

Beslutning i Handicaprådet den 10-10-2018

Handicaprådet savner inddragelse under den fremadrettede proces såvel politisk som for relevante råd og grupper af borgere. Desuden anbefales en offentlig høring med en høringsfrist på minimum seks uger.

 

 

Ej til stede: Britta Nielsen, Nichlas Riise, Alice Morsbøl (blev erstattet af Maria Brændstrup)

 

Indstilling

Direktionen indstiller, at styringsstrategien, inklusiv de syv fælles principper for sagsbehandling og opgaveløsning på området, godkendes.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Til høring i Handicaprådet.