Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den 20-05-2019

Finn Andersen stillede forslag om, at undersøgelsen supplereres med opstilling af luftrensen på et antal institutioner.

 

Forslaget faldt efter afstemning

 

 

V
Klaus Hansen

V
Johnny Dahlgaard

A
Mette Ahm-Petersen

A
Sadik Topcu

F
Britta Nielsen

C
Finn Andersen

O
Daniel Nørhave

For

 

 

 

Ej til stede

 

X

 

Imod

X

X

X

X

 

X

Undlod

 

 

 

 

 

 

 

Indstillingen anbefales herefter godkendt

 

Ej til stede: Sadik Topcu

Indstilling

Direktionen indstiller, at udvalget beslutter, om der skal iværksættes en grundig pilot-undersøgelse af indeklimaet i kommunens daginstitutioner til hver 48.000 kr.

Vurdering

Det er administrationens vurdering at er vigtigt at få et detaljeret kendskab til tilstanden i indeklimaet i kommunens dagtilbud, med udgangspunkt i en undersøgelse i to dagtilbud. Undersøgelsen skal danne baggrund for en beslutning om der skal iværksættes yderligere undersøgelser og / eller opfølgende handleplaner.

Økonomi

Hvis der laves en egentlig indeklimaundersøgelse i to daginstitutioner efter samme princip som Det Økologiske Råd, vil det koste 48.000 kr. pr. dagtilbud for en komplet indeklimamåling. Udgifterne til de to indeklimaundersøgelser finansieres af børnecentrets driftskonto

Inddragelse og høring

Ingen

Beskrivelse af sagen

Byrådet behandlede på møde den 8. april 2019 et dagsordenspunkt fremført af byrådsmedlem Andreas Karlsen omkring brugen af luftrensere i daginstitutioner.

 

Byrådet vedtog at sagen skulle sendes til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

 

Den 14. marts 2019 deltog udvalgsformanden og børnechefen i et seminar omkring indeklima i børneinstitutioner, der er gennemført af det økologiske råd. Det Økologiske råd har lavet en undersøgelse af indeklimaet i 20 daginstitutioner fordelt i 4 kommuner. Undersøgelsen har været støtte af Realdania. Bilag 1 og Bilag 2.

 

De dele af indeklima som har været med i Det økologiske Råds undersøgelse i 20 dagtilbud er følgende:

  1. CO2
  2. Temperatur
  3. Relativ luftfugtighed
  4. Kemikalier
  5. Radon
  6. Ultrafine partikler
  7. Dagslys og kunstig belysning
  8. Akustik og efterklangstider.

 

Det økologiske råds undersøgelse - resultater og konsekvenser for børnene i udvalg

  • I alle institutioner er der målt bekymrende høje niveauer af hormonforstyrrende kemikalier
  • I institutioner uden ventilationsanlæg er der ofte CO2-niveauer, der når op over 3.000 ppm, hvilket giver anledning til bekymring
  • Radon er kræftfremkaldende og øger risikoen for akut leukæmi hos børn. I undersøgelsen blev der målt overskridelser af den nedre grænseværdi for radon i tre ud af 20 institutioner
  • Der blev målt forureningsniveauer fra aktiviteter i en række institutioner, som må forventes at være problematiske for børn med luftvejslidelser, hvilket omfatter ca. 20 % af alle institutionsbørn
  • I de institutioner, hvor der er gennemført dagslysmålinger, er niveauet fra dagslys i rummet generelt lavt. De målte dagslysforhold peger på, at børn har et utilstrækkeligt dagslysniveau i deres institutioner, hvilket kan have indflydelse på deres udvikling af synssansen
  • De rumakustiske undersøgelser af børneinstitutionernes opholdsstuer viser, at seks ud af 20 stuer ikke overholder krav, som ifølge bygningsreglementet.

 

 

Forslag om pilot-undersøgelse i 2 dagtilbud

Det foreslås, at der iværksættes en lille pilotundersøgelse, hvor der vælges to dagtilbud af forskellig størrelse og med forskellig beliggenhed, der gennemgår en undersøgelse. Undersøgelsen skal bruges til at få et billede af, om indeklimatilstandene i Ringsted kommunes dagtilbud, med udgangspunkt i en undersøgelse i to dagtilbud, skal danne baggrund for en beslutning, om der skal iværksættes yderligere undersøgelser og / eller opfølgende handleplaner.

 

En typisk undersøgelse som den Det Økologiske Råd har lavet, vil for en institution koste 48.000,- kr. Med en sådan undersøgelse vil alle de parametre som Det Økologiske Råd har undersøgt blive klarlagt.

 

De to dagtilbud udvælges i et samarbejde med Teknik og Miljø og relevante dagtilbud.

 

Administrationen foretager desuden i øjeblikket en radon undersøgelse af samtlige bygninger opført før 1998. Denne rapport foreligge ultimo maj 2019.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

x

 

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Udvalget skal i denne sag tage stilling til forskellige tiltag omkring indeklima i daginstitutionerne.

Beslutning i Byrådet den 11-06-2019

Godkendt.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-05-2019

Indstilles godkendt.

 

Ej til stede: Sadik Topcu og Torben Lollike