Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Indledning

Sagsgang

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

 

x

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Med denne sag skal Kultur- og Fritidsudvalget tage stilling til Ringsted Kommunes kultur-, fritids- og frivilligpolitik for 2018-2021.

Beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget den 21-05-2019

Kultur- og Fritidsudvalget indstiller efter afstemning, at der arbejdes videre med model 2.

 

 

O
Daniel Nørhave

V
Line Lynnerup

V
Mazlum Øz

A
Sadik Topcu

B
Torben Lollike

C

Andreas Karlsen

Ø

Jan Jakobsen

For

x

X

X

Ej til stede

Ej til stede

 

X

Imod

 

 

 

X

 

Undlod

 

 

 

 

 

 

Andreas Karlsen stemte imod med bemærkning om, at han ønsker, der skal arbejdes videre med en privatisering af Ringsted Kongrescenter.

 

Ej til stede: Sadik Topcu og Torben Lollike

Indstilling

Direktionen indstiller, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en eller flere af organiseringsmodellerne for Ringsted Kongrescenter.

Vurdering

Administrationen vurderer, at model 1, 2 eller 4 er mulige for en fremtidig organisering af Ringsted Kongrescenter.

 

Model 3 vurderes vanskelig at gennemføre, da der vil være begrænsede muligheder for kommerciel udnyttelse i modellen, hvilket vurderes at ville begrænse interessen for privat involvering i et offentligt-privat selskab. Herunder vurderes det at være vanskeligt at leve op til kravet om, at maksimalt 50 % af selskabets omsætning sker til andre end kommuner. Konstruktionen kan derfor kun anvendes, hvis kommunen er aftager for minimum 50 % af omsætningen.

 

I forhold til model 1 er det vurderingen, at den nuværende organisering fungerer godt og kan videreføres. Model 1 giver Byrådet fuld styring med Ringsted Kongrescenter, men udviklingsmulighederne ift. forøgede indtægter er begrænset.

I forhold til model 2 er det vurderingen, at det er realistisk, at der kan etableres en fond fx med indskud fra lokale foreninger eller sammenslutninger, der vil have en interesse i at drive Ringsted Kongrescenter. Byrådets styringsmuligheder i model 2 vil være i forhold til udarbejdelsen af vedtægter samt muligheden for at udpege bestyrelsesmedlemmer til fonden. Organiseringen i en fond vurderes at ville give forøgede muligheder for at skabe indtægter for Ringsted Kongrescenter. Ringsted Kommune vil kunne få en indtægt på udleje af bygningen.

 

I forhold til model 4 har administrationen vanskeligt ved at vurdere den aktuelle markedssituation ift. et salg af såvel aktiviteter som bygningen. Umiddelbart vurderes det, at antallet af interesserede købere vil være lavt. Byrådet vil som udgangspunkt ikke have nogen styringsmulighed ift. et privatiseret Ringsted Kongrescenter, men der vil dog via salgsaftalen/kontrakten kunne stilles visse krav, ligesom øremærket støtte til bestemte aktiviteter vil kunne give en vis styring fx ift. kulturudbuddet.

Økonomi

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Inddragelse og høring

Ingen.

Beskrivelse af sagen

Byrådet besluttede i forbindelse med budget 2019 en hensigtserklæring om, at der ”medio 2019 skal fremlægges forslag til organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter. Organiseringsmodellerne kan både være privat, fondseje, kommunalt mv. Forslaget skal forholde sig til kommunens rolle i de forskellige organiseringsmodeller, herunder hvordan Ringsted Kongrescenters opgaveportefølje med både drift af kongrescentret, eventsekretariat og turismeområdet kan håndteres i de forskellige modeller. De økonomiske konsekvenser af de forskellige organiseringsmodeller skal ligeledes belyses.”

 

Ringsted Kongrescenters hovedopgaver i dag er todelt på drift og udvikling af selve kongrescentret samt at fungere som turisme- og eventsekretariat for Ringsted Kommune.

 

Opgaven i forhold til drift og udvikling af selve Ringsted Kongrescenter indeholder bl.a.:

  • Koncerter, stand up, ballet, opera, skuespil mv. på scener til 200-1500 gæster med ca. 35.000 årlige kulturgæster til de ca. 60-70 årlige forestillinger
  • Møder og konferencer for 10-900 deltagere. Årligt gennemføres der ca. 200 årlige konferencer og møder

 

Opgaven som turisme- og eventsekretariat indeholder bl.a. tovholder og koordinering ift. Sommer i Ringsted, Jul i Ringsted, Ringsted Natten, Børnefestival, julebelysning mv. Turismeservicen består bl.a. af drift af visitringsted.dk, fysisk betjening samt netværk for turismeaktørerne.

Ringsted Kongrescenter havde i 2018 en samlet omsætning på 19,2 mio. kr. ex. moms. Det kommunale budget til drift af Ringsted Kongrescenter samt opgaverne i regi af turisme- og eventsekretariatet er i 2019 på kr. 3,8 mio. kr.

 

Administrationen har udarbejdet en oversigt over forskellige organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter. Administrationen kan pege på fire organiseringsmodeller:

  1. Rent kommunalt regi (som i dag)
  2. Fond
  3. Offentlig-privat selskabsform
  4. Ren privatisering

 

I bilag 1 er der en gennemgang af de fire modeller med fokus på bl.a. centrale politiske beslutningsprocesser, muligheder for aktiviteter og støtte, kommunens hæftelse, samhandel og udbud, bygningsmuligheder, økonomiske muligheder mv. ved de forskellige organiseringsmuligheder for Ringsted Kongrescenter.

 

I forhold til håndteringen af opgaverne omkring event og turisme er det administrationens vurdering, at den nuværende organisering med at løse hhv. kultur, kongres, event og turisme i sammenhæng giver en god synergi og vil kunne fortsætte i alle fire modeller. Alt afhængigt af model skal der indgås konkrete driftsaftaler ift. opgaverne.

 

De økonomiske muligheder for Ringsted Kommune og Ringsted Kongrescenter i de forskellige modeller handler overordnet set om tre forhold:

 

  1. Kommunens udgift til drift af Ringsted Kongrescenter eller driftsaftale ml. kommune og ny ejer
  2. Ringsted Kongrescenters indtægtsmuligheder som hhv. kommunalt ejet eller i andre organiseringsformer
  3. Bygningsejerskab, drift og leje

 

I forhold til model 1 med rent kommunalt ejerskab som i dag er det vurderingen, at der ikke er mulighed for at ændre væsentligt på indtægtsmulighederne for Ringsted Kongrescenter. I forhold til udgiften til driften af Ringsted Kongrescenter kan Byrådet ved den årlige budgettildeling justere rammen for Ringsted Kongrescenter.

 

I forhold til model 2 med fondsejerskab skal der indgås en driftsaftale mellem kommunen og fonden. Kommunen kan købe arrangementer og give øremærkede tilskud. Disse kan eventuelt modsvares af en lejeindtægt på bygningen. Fonden kan øge udbuddet af konferencer, kulturelle arrangementer, salg af mad og drikke mv., men mulighederne afhænger af den kommunale involvering i forhold til grundkapital. Ringsted Kongrescenter vurderer, at der vil være følgende indtægtsmuligheder ved en organisering i en fond:

 

A: Eget salg af mad- og drikkevarer

Ringsted Kongrescenters salg af mad- og drikkevarer til konference- og kulturarrangementer er i dag udbudt og varetages af ekstern leverandør. Ringsted Kongrescenter modtager således i dag kun en andel af det salg, som Ringsted Kongrescenter selv forestår til kulturkunder og kursusarrangører. I 2018 har det samlede salg udgjort 4 ,1 mio. kr. ex. moms. Som fond vil Ringsted Kongrescenter kunne hjemtage salget af mad- og drikkevarer. Det forventes at salg i fondsregi vil kunne øge indtjeningen med kr. 0,8-1,0 mio. kr. ex. moms på årsbasis.

 

B: Øget salg af kurser- og konferencer

I 2014 vurderede Horten Advokater, at Ringsted Kongrescenters kursussalg var foreneligt med kommunalfuldmagten i det omfang at salget ikke blev øget væsentligt. I 2018 har den samlede udlejning af lokaler og faciliteter udgjort 2,1 mio. kr. ex. moms. I en fond vil Ringsted Kongrescenter i større omfang kunne markedsføre kursusfaciliteterne kommercielt og øge kundeporteføljen. Det forventes at dette salg vil kunne øge indtjeningen med 20-25 % svarende til 0,4-0,5 mio. kr. ex moms på årsbasis.

 

I forhold til model 3 med organisering i et offentligt-privat selskab er det vurderingen, at den kommercielle udnyttelse vil være begrænset pga. kommunens involvering og kravet om, at kommunens deltagelse er begrundet i den kommunale viden. Der kan gives øremærket tilskud og kommunen kan købe arrangementer. Dette kan modsvares af en eventuel lejeindtægt til kommunen for bygningen.

 

I forhold til model 4 med ren privatisering vil der være mulighed for fuld kommerciel udnyttelse og kommunen kan fortsat give øremærkede tilskud samt købe arrangementer. Dette kan modsvares af en eventuel lejeindtægt til kommunen for bygningen. Ejendomsværdien for Ringsted Kongrescenter er fastsat til kr. 60 mio.

Indledning

Sagsgang:

 

BY

ØK

ÆGU

PBU

KMU

BUU

KFU

SAMU

Orientering

 

 

 

 

 

 

 

 

Indstilling

 

x

 

 

 

 

x

 

Beslutning

x

 

 

 

 

 

 

 

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

 

Med denne sag fremlægges forskellige organiseringsmodeller for Ringsted Kongrescenter med henblik på, at Byrådet træffer beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre med en eller flere modeller.