Direktionen indstiller, at der i henhold til §58 i Miljøbeskyttelsesloven, besluttes at ekspropriere til spildevandsteknisk anlæg i form af regnvandsbassin samt ledningsanlæg mv.

Lodsejer ønsker at få bassinet eksproprieret efter Planloven i stedet for Miljøbeskyttelsesloven, idet lodsejer lægger til grund, at arealet også fremgår af lokalplanen for området og måske vil kunne indbringe en større erstatning, såfremt det er eksproprieret efter Planloven, da udstykningen er afhængig af bassinet. Det er administrationens vurdering, at Planloven og Miljøbeskyttelsesloven er ligeværdige og begge love giver adgang til den samme taksationskommission, som kan vurdere erstatningens størrelse. Bassinet fremgår også af tillæg til spildevandsplanen, som omhandler samme lokalplan.

Der er ved ekspropriering, både efter Miljøbeskyttelsesloven og Planloven, 4 ugers klagefrist efter Byrådets beslutning, men til hvert sit klagenævn. Administrationen vurderer, at klageadgang til to uafhængige klagenævn, med forskellige sagsbehandlingstider, kan betyde yderligere forsinkelse i realisering af lokalplanen. Det er administrationens vurdering, at der i § 58 i Miljøbeskyttelsesloven er hjemmel til at foretage ekspropriation, af de nødvendige arealer og rettigheder.

Såfremt ekspropriationen påklages, vil dette have opsættende virkning og etablering af regnvandsbassin skal afvente en afgørelse i klagenævnet. Det vil have betydning for tidsplanen for anlægsarbejdets opstart og salg af parcellerne for udstykningen.

Ringsted Forsyning ønsker ikke at betale mere end 20 kr./m2, idet området er landbrugsareal, som ikke skal anvendes til andet end regnvandsbassin. Arealer til regnvandsbassiner bliver mere og mere omfattende, på grund af stigende regnmængder og hensyn til recipienterne, og imødekommes lodsejers ønsker, vil det få væsentlig indflydelse på udgifter til køb af arealer fremover.

Indsigelser til erstatningernes størrelse videresendes til Taksationskommissionen, såfremt lodsejer eller Ringsted Forsyning ønsker dette.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er Ringsted Forsyning, der finansierer erstatningerne.

Erstatningernes størrelse er fastsat efter principper i DONG Energys retningslinjer for erstatningsaftaler, som er vedtaget i Byrådet den 14. marts 2011.

I sagen vedr. ”principbeslutning om ekspropriation til spildevandstekniske anlæg” vedtog Byrådet den 16. april 2012, at såfremt det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, skal der eksproprieres til spildevandstekniske anlæg.

I forbindelse med en kommende byggemodning af lokalplan 203 Boliger i Høm, og det dertilhørende tillæg til spildevandsplanen tillæg 11, skal der anlægges et regnvandsbassin syd for Østergade, samt ledningsanlæg til spildevand fra det kommende boligområde.

Som følge af, at det ikke er lykkedes Ringsted Forsyning at indgå frivillige aftaler med lodsejer af jorden, har der den 21. marts 2019 været afholdt åstedsforretning. Byrådsmedlem Andreas Karlsen deltog foruden lodsejer og dennes rådgiver, Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune. Efter afholdelse af åstedsforretningen har lodsejer haft 4 uger, til at fremkomme med yderligere bemærkninger i sagen. Kopi af åstedsprotokol fremgår af bilag 1.

På åstedsforretningen var der enighed om bassin og ledningens placering. Og der var enighed om etablering af brønde og adgangsveje.

På åstedsforretningen var der ikke enighed om, at ekspropriationen skulle ske efter Miljøbeskyttelsesloven. Lodsejer fremlagde, at ekspropriation skulle ske efter Planlovens § 47, idet bassinet fremgik af lokalplanen. Der var enighed om, at ledningen kunne eksproprieres efter Miljøbeskyttelseslovens § 58. Såfremt der ikke eksproprieres efter Planloven, tilkendegav lodsejer, at sagen ville blive påklaget. I høringsperioden blev lodsejer orienteret om, at det ville blive fastholdt, at der eksproprieres efter Miljøbeskyttelsesloven (Bilag 2)

Der var desuden ikke enighed mellem lodsejer og Ringsted Forsyning om erstatningens størrelse. Lodsejer fremlagde et erstatningskrav på 50 kr/m2 (se bilag 3), mens Ringsted Forsyning fremlagde et tilbud om at betale 20 kr/m2 (se bilag 4) for de 12.791 m2 til bassinet.

Sendes tilbage til fagudvalget med henblik på at se ansøgningen i sammenhæng med DGD’s ansøgning om at lave en gasforbindelse mellem Ringsted Syd og Ringsted Nord.

Anbefales godkendt efter afstemning.

Ej til stede: Torben Lollike, Benny Christensen og Per Nørhave

Direktionen indstiller, at projektforslag fra DGD vedrørende etablering af en 18 km lang distributionsledning for bionaturgas fra Ringsted syd til Fensmark godkendes.

Det er administrationens vurdering, at DGD har eftervist, at der ikke er tilstrækkeligt aftag af biogassen i Ringsted i sommerhalvåret, og at den overskydende gas således skal afsættes på anden måde.

Administrationen vurderer, at en kompressorstation, som alternativ til gasledningen, kan etableres en del billigere, end den opgørelse DGD har forelagt ellers viser. Trods dette, er der stadig en samfundsøkonomisk fordel for gasledningen, anslået i størrelsesordenen 3 – 5 mio. kr. set over en 20 årig periode. Det er derfor administrationens vurdering, at varmeprojektforslaget udviser en positiv samfundsøkonomi. Ved en evt. udvidelse af gasproduktionen fra Ringsted Biogas ApS, vil fordelen for en gasledning øges, idet den allerede har den fornødne kapacitet, mens investeringen i en kompressorstation vil skulle øges.

Ifølge varmeforsyningsloven har kommunen ikke pligt til, at godkende et projektforslag – heller ikke selv om det er energimæssigt, samfundsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. En afvisning af projektforslaget skal dog hvile på saglige kriterier, f.eks. at projektet strider imod hensigter anført i kommuneplanen eller ikke er i overensstemmelse med kommunens varmeplanlægning. Ifølge varmeforsyningsloven kan kommunen imidlertid ikke godkende et forslag, som udviser en dårligere samfundsøkonomi, end ét eller flere andre relevante scenarier – uanset om dette måtte være mindre indgribende, i forhold til f.eks. grundejere m.v. Det er administrationens vurdering, at der ikke forligger hensyn i relation til kommune- eller varmeplanlægningen, der kan begrunde et afslag til projektforslaget.

Det er administrationens vurdering, at hvis Byrådet vælger ikke at godkende projektforslaget, vil det blive påklaget til Energiklagenævnet. Umiddelbart vurderer administrationen, at kommunen vil tabe en sådan klagesag.

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.