Referat

Punkt 2 samt tillægsdagsorden punkt 1 udsættes til næste møde. Derefter godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres om UngRingsteds (Ungdomsskolens) analyse af behov for mødested for unge som det fremgår af hensigtserklæring nr. 14 i budgetaftalen for 2019-2022. UngRingsted har i samarbejde med RUF (Ringsted Ungdomsforum) udarbejdet en rapport om unge voksnes behov for et ungemødested i Ringsted, som er vedlagt som bilag (bilag1). Hovedpointerne fra undersøgelsen vil blive fremlagt i denne sagsfremstilling som grundlag for en eventuel senere beslutning ift. etablering af et ungemødested i Ringsted Kommune.

 UngRingsteds leder Helle Mikkelsen deltager ved mødet og fremlægger hovedpointer fra undersøgelsen.

I budgetaftalen for 2019-2022 bad Byrådet om en analyse af behovet for et mødested for unge i Ringsted Kommune med henblik på at etablere et ungemødested. Der blev efterspurgt en undersøgelse af, hvorledes der mangler tilbud, der retter sig mod en anden gruppe af unge end dem, der benytter sig af eksisterende tilbud. Undersøgelsen er foretaget i et samarbejde mellem UngRingsted og RUF på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt unge mellem 15 og 25 år, hvor formålet har været at kortlægge, hvorvidt de unge selv udtrykker et behov og et ønske om et ungemødested i Ringsted Kommune samt hvilke kvaliteter og rammer de forestiller sig.

Respondenterne har givet deres input til bl.a. følgende spørgsmål:

1. om de synes det er en god idé med et mødested for den givne (15-25) aldersgruppe,
2. om de selv kunne tænke sig at benytte mødestedet,
3. hvilke aktiviteter og tilbud der eventuelt skal være på mødestedet,
4. beliggenhed og
5. åbningstider.

Rapporten indeholder således en behovsanalyse samt et idékatalog med konkrete forslag til, hvordan et sådant ungemødested ville kunne organiseres og etableres (se side 4 i rapporten).

Undersøgelsen viser også, at målgruppen af unge 15-25 årige ikke kan betragtes som en homogen gruppe med ensartede behov for et nyt ungemødested, men at det derimod er vigtigt at imødekomme deres behov med et bredspektret tilbud, som kan tilgodese mange forskellige ønsker og behov hos målgruppen. Især bør det tages med i overvejelserne, at et sådant mødested ville forsøge at etablere tilbud til unge, der ellers ikke benytter sig af de etablerede tilbud og derfor ofte mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Respondenterne i undersøgelsen udtrykker således ønske om, at et eventuelt mødested kan opfylde følgende behov:

• et uformelt og fleksibelt sted, hvor man som ung kan hænge ud på tværs af ungefællesskaber uden rammesætning
• et værested hvor unge kan mødes i fritiden og dyrke fælles interesser og etablere nye bekendtskaber
• åbent kreativt værksted og musikøvelokale, hvor de unge selv kan booke sig ind
• et multifunktionelt værksted
• at lære fra sig og hjælpe hinanden gennem ung-til-ung-tilbud, eksempelvis i form af (personlig eller praktisk) rådgivning, mentorordning, LGBT-grupper og lignende

Med det formål:

• at styrke fællesskabet på tværs af ungegrupper, alder, forskellige studier, social baggrund og politiske holdninger
• et sted der skaber samvær og samhørighed, og får de unge til at blive i byen og/eller vende tilbage efter endt uddannelse
• at give de unge lyst til at engagere sig i en sund og aktiv ungekultur i Ringsted
• at de unge oplever at ungemødestedet er deres sted; ejerskabsfornemmelse, medborgerskab og aktiv deltagelse og engagement i ungehuset
• at mødestedet skal være afsæt for personlig udvikling og kompetencer
• at få de unge væk fra gaden, forebyggende indsats for at mindske at unge ender på “kanten”, mindske kriminalitet, at gribe de unge tidligt og lytte til deres tanker og behov
• at gøre brug af de unges mangeartede kompetencer, eksempelvis udbyde opgaver til unge mellem job eller uddannelse, på ungemødestedet, for bl.a. at fremme selvudvikling og brug af de unges kompetencer

Et kreativt multihus med plads til forskellighed

På baggrund af analysen foreslår UngRingsted og RUF at ungemødestedet ligger centralt i Ringsted, og at der er plads til mange forskellige slags aktiviteter, så mødestedet tiltrækker en bred gruppe af unge. 80 % af respondenterne bakker op om et sådant mødested. Enkelte påpeger dog, at målgruppen kan blive for bred og foreslår at mødestedet skulle være forbeholdt 18-25 årige. Dette ses dog af UngRingsted og RUF som en problemstilling, man kan organisere sig ud af i og med at enkelte åbningsdage kan være forbeholdt afgrænsede aldersgrupper.

De funktioner et kreativt multihus ifølge analysen bør kunne rumme er mere detaljeret skitseret i rapporten, men indeholder følgende elementer:

Et lokale med industrikøkken så der kan afholdes events som f.eks. “Smag med RUF”, som er RUF’s månedlige madklub, til undervisning om økologi og bæredygtighed med jord til bord koncepter, madlavningskurser, fællesspisningsarrangementer, barista- og konditorkurser og som en regulær café med bemandet åbningstider m.m.

Et kreativt multimedieværksted hvor de digitalt interesserede og kreative sjæle kan udvikle deres faglige, personlige og kreative kompetencer. De unge ville kunne give sig i kast med filmprojekter, 3D animation, benyttelse af et minifotostudie med green screen, eksperimentere med 3D- og plakatprint til events, lære at programmere apps, bygge robotter m.m.

En øvecontainer, som kan understøtte det spirende unge-musikmiljø i Ringsted. På baggrund af særligt kvalitative input fra undersøgelsen, er det blevet bemærket at der efterspørges et semi-udstyret øvelokale (med trommesæt, keyboard, P.A anlæg/Mixer) med onlinebooking for unge musikere i kommunen, hvor de har mulighed for at gøre brug at musiklokalet når de vil.

Et veludstyret multifunktionelt værksted for tekstil, træ, metal, laser cutter, grafisk arbejde, print og formning, og hvor du kan få hjælp til selvhjælp til projekter i alle størrelser – fra print af en opgave til reparation af gammel elektronik til bygning af en pallesofa. Derudover kunne der med fordel også skabes plads i værkstedet til små reparationer af knallerter. Særligt muligheden for et værksted ville tiltrække en gruppe af unge, som i øjeblikket er synlige i det offentlig rum, men som specifikt har ønsket at være en del af ungemødestedet og derfor ønsker sig et værksted.

Et lokale til afholdelse af workshops hvor man med fordel kunne oprette et slags projektværksted, hvor de unge ville have mulighed for at bliver klædt på med værktøjer til projektledelse og eventmanagement fra ideudvikling til afvikling, og være med til at skabe rammerne for arrangementerne på- og udenfor om-rådet.

Et mødelokale som lokale ungeforeninger kan booke og dermed blive en aktiv del af ungemødested. Ved at invitere lokale ungeforeninger ind i ungemødestedet sikres der forskelligartede arrangementer og mulighed for fremtidige foreningsfællesskaber, der kunne fokusere på en indsats mod unges ensomhed eller LGBT-grupper, som der bliver efterspurgt i undersøgelsen.

Udendørsfaciliteter med plads til streetfodbold og Street basket, hvilket er et stort ønske blandt de unge, som allerede er aktive i foreninger. Ved at imødekomme dette ønske, ville det give plads til forskellighed. Derudover kunne man med fordel også lave en lille køkkenhave set i lyset af at bæredygtighed og klimadagsorden.

Et lokale til ungerådgivning med faste ugentlige åbningstider, hvor ung-til-ung erfaringsudveksling/rådgivning kunne rammesættes. 

Ringsted Ungeforum (RUF) anbefaler, at mødestedet bliver drevet som et socialøkonomisk projekt og at der søges fonde som eksempelvis Tuborg Fonden eller Roskilde Fonden, som særligt støtter op om mødesteder for unge og mødesteder etableret af og med unge.

Derudover foreslår RUF, at der etableres en café, hvor der bliver serveret klimavenlige småretter, og som bliver hjertet i ungemødestedet.

Dette har Tapperiet i Køge, INSP i Roskilde og Godsbanen i Aarhus gjort med succes, og de har dermed skabt et samlingspunkt for byens unge ved at samle teaterforestillinger, pop-up koncerter, loppemarkeder, værksteder, projektlokaler og en café i samme bygning. Ved at etablere en café med et industrikøkken og et hold af frivillige kokke med hygiejnekursus, ville det kunne være med til at gøre ungemødestedet økonomisk bæredygtigt, og man kunne overveje at åbne caféen op for alle byens borgere, ligesom de har gjort på Tapperiet i Køge.

Undersøgelsen er baseret på i alt 598 besvarelser på spørgeskemaundersøgelsen. Størstedelen af besvarelserne er fra unge voksne i alderen 15-21 år. Det er værd at bemærke, at der er et lille segment af besvarelserne fra det elektroniske spørgeskema, hvor respondenternes alder ‘falder udenfor’ kategorien ‘unge voksne mellem 15-25’. Dette skyldes blandt andet, at der er flere af respondenterne, der har meddelt, at de har svaret for (eller sammen med) deres børn.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser på nuværende tidspunkt.

Ud fra spørgeskemaundersøgelsen vurderes det, at især de unge mellem 15 og 21 år udtrykker et stort ønske om et mødested for deres aldersgruppe, der rækker ud over allerede etablerede tilbud. Det vurderes desuden på baggrund af lignende multifunktionelle mødesteder for unge i andre kommuner, at sandsynligheden for succes vil være realistisk. Samtidig spiller et sådant initiativ sammen med og understøtter øvrige tiltag i Ringsted Kommune for den gruppe af unge, der ikke benytter sig af de allerede etablerede tiltag, og som derfor mødes og ”hænger ud” i det offentlige rum.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning som grundlag for evt. fremtidig beslutning om etablering af et mødested for unge i Ringsted Kommune.

Udsat til næste møde.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Børne- og Undervisningsudvalget besluttede på sit møde den 13. juni 2016, at Børne- og Familierådgivningen kvartalsvis udarbejder en kontinuerlig orientering om afdelingen.

BUU orienteres om 4. Kvartalsorientering fra Børne- og Familierådgivningen (Bilag 1), omhandlende bl.a. sagstal og sagsfordeling, underretningsstatistik, børnefaglige undersøgelser, sager i Familiehuset samt anbringelselsestype- og udgifter.Bilag 2 omhandler Ankestyrelsens klagestatistik fra 3. kvartal 2019.

Sager og sagsfordeling
Børne- og Familierådgivningen har den 19. december 2019 registreret 501 aktive sager. Efter flere års fald i aktive sager har Børne- og Familierådgivningen i 4. kvartal 2019 oplevet en stigning i antallet af aktive sager. I forhold til august måned 2019 (476) er der sket en stigning på 25 aktive sager i forhold til december 2019 (501). Sagerne er kendetegnet ved, at des ældre årgang inden for alderen 0-15 år, des højere antal aktive sager i Børne og Familierådgivningen. For 4. kvartal er der sket en fortsat stigning i antallet af aktive sager vedrørende børn i alderen 12-15 år. Samtidigt bemærkes en stigning i antal aktive sager i blandt de yngste (0 år)Sagerne er fordelt mellem 3 teams:

• Team Modtagelsen, normeret til 3 rådgivere + 1 administrativ medarbejder med et gennemsnitslig sagstal på 32,3 sager (19. december 2019)
• Team Adfærd, normeret til 5,8 rådgivere med et gennemsnitsligt sagstal på 41,6 sager (19. december 2019).
• Team Handicap, normeret til 3,0 rådgivere med et gennemsnitsligt sagstal på 43,7 sager (19. december 2019). Der er sket en stigning i det gennemsnitlige sagstal per rådgiver, i det antallet af rådgivere er faldet fra 3,8 til 3,0.

Underretninger
I år 2019 har kommunen modtaget i alt 1014 underretninger. Dette svarer til en stigning på 13 % flere underretninger i forhold til år 2018.

Der er i år 2019 modtaget flest underretninger i marts (110) samt september (110) og færrest i sommerferiemånederne juli (58) og august (67).Flest underretninger er modtaget fra skolerne (288). Dette tal er i sig selv ikke overraskende, i det skolerne dækker over 10 årgange af børn og unge. Det svarer til et gennemsnit på 28,8 underretning per årgang.

Daginstitutioner/dagplejen underrettede i alt 67 gange i år 2019. Som udgangspunkt dækker disse 5 årgange, hvilket svarer til et gennemsnit på 13,4 underretning per år. Der blev underrettet mest i 1. kvartal, hvor afdelingen afholdte en indsats om at underrette. For de efterfølgende kvartaler har antallet af underretninger været lavere. I forhold til skoler (28,8) og sundhedsplejersker (30,0) underrettes der væsentlig færre gange per årgang af daginstitutioner/dagplejen (13,4).

Sundhedsplejersker underrettede i alt 30 gange i år 2019. Som udgangspunkt dækker disse 1 årgang, hvilket svarer til et gennemsnit på 30,0 underretninger per år. Der har i år 2019 været meget fokus på at underrette, hvilket udviklingen over året og antal bærer præg af. (For en nærmere gennemgang henvises til Bilag 1’s afsnit 3. underretningsstatistik)

Børnefaglige undersøgelser
Børne- og Familierådgivningen har efter sommerferien haft et stort fokus på at nedbringe antallet af sager hvor tidsfristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse er overskredet. Således var tallet faldet fra 29 overskredne sager i august 2019 til 16 sager i september 2019.

Antallet af sager med overskredne tidsfrister for de børnefaglige undersøgelser er steget for december 2019. Udviklingen tilskrives et højere sagstal i afdelingen og et højere antal sager per rådgiver. Tallet for fristoverskredne børnefaglige undersøgelser er således oppe på 24.

Sager i Familiehuset

Familiehuset har i 4. kvartal (december 2019) i alt 239 sager, hvor indsatsen i 205 af sagerne er igangsat, mens 34 sager er på venteliste. Samlet set er der sket en stigning fra 3. til 4. kvartal med 13 igangværende sager og 12 sager flere på venteliste. Familiehuset oplyser samtidigt, at der er kommet flere ressourcekrævende enkeltsager og at sagerne generelt er mere omfattende end tidligere.

Antallet af Familiehusets sager er steget fra 3. til 4. kvartal inden for følgende indsatser:

• Den afgrænsede indsats jf. § 11 (68) er i alt steget med 16 sager bestående af 14 flere igangsatte sager (45) og 2 flere sager på venteliste (23).
• Støtte i hjemmet jf. § 52.3.2 (18) er i alt steget med 2 sager bestående af 1 færre igangsat sag (15) og 3 flere sager på venteliste (3).
• Familiebehandling jf. § 52.3.3 (73) er i alt steget med 6 sager bestående af 3 flere igangsatte sager (70) og 3 flere sager på venteliste (3).
• Kontaktperson jf. § 52.3.6 (45) er i alt steget med 2 sager bestående af 2 færre igangsatte sager (41) og 4 flere sager på venteliste (4).
• Støttet samvær jf. § 71 (20) er i alt steget med 1 sag bestående af 1 flere igangsatte sager (20) og uændret antal sager på venteliste (0)

Den afgrænsede indsats jf. § 11 dækker over mindre omfattende indsatser. For at imødekomme den øgede efterspørgsel af disse forløb er der fra november 2019 projektansat en familiekonsulent for et år. (For en nærmere gennemgang af Familiehusets sager, henvises til Bilag 1’s afsnit 5. Sager i Familiehuset)

Anbringelsestyper- og udgifter
Ringsted Kommune har i 4. kvartal 2019 oplevet en stigning i antal helårsanbragte børn og unge (0-16 år). I forhold til år 2018 (61,3) er der sket en stigning i antal helårsanbringelser på 1,6% i forhold til 4. kvartal 2019 (62,3). Det bemærkes samtidigt, at der er sket en stigning i antal helårsanbringelser fra 3. til 4. kvartal 2019.Fordelingen af antal helårsanbragte  for 4. kvartal i forhold til år 2018 og 3. kvartal 2019:

Døgninstitution: 10,8 helårsanbragte svarende til 0,7 færre helårsanbragte i forhold til år 2018 og uændret i forhold til 3. kvartal 2019.

Udgiften hertil er 16,1 mio. kr. (2019 prisniveau) svarende til 0,5 mio. kr. mindre end for år 2018 og 0,8 mio. kr. mere end for 3. kvartal 2019.Opholdssteder: 15,6 helårsanbragte svarende til 4,2 flere helårsanbragte i forhold til år 2018 og 2,9 færre i forhold til 3. kvartal 2019.
Udgiften hertil er 20,5 mio. kr. svarende til 7.0 mio. kr. mere end for år 2018 og uændret i forhold til 3. kvartal 2019.Specialiserede plejefamilier: 12,5 helårsanbragte svarende til 1,6 færre helårsanbragte i forhold til år 2018 og 0,2 færre i forhold til 3. kvartal 2019.
Udgiften hertil er 8,8 mio. kr. svarende til 0,9 mio. kr. mindre end for år 2018 og uændret i forhold til 3. kvartal 2019.

Plejefamilier: 18,5 helårsanbragte svarende til 0,8 færre helårsanbragte i forhold til år 2018 og 3,5 flere i forhold til 3. kvartal 2019.
Udgiften hertil er 8,8 mio. kr. svarende til 1,7 mio. kr. mindre end for 2018 og uændret i forhold til 3. kvartal 2019.Netværksplejefamilier: 4,9 helårsanbragte svarende til uændret i forhold til år 2018 og 0,8 flere i forhold til 3. kvartal 2019.
Udgiften hertil er 0,7 mio. kr. svarende til 0,3 mio. kr. mere end for 2018 og uændret i forhold til 3. kvartal 2019.

De samlede udgifter på anbringelsesområdet er steget siden år 2017  fra 48,1 mio. kr. til 54,2 mio. kr. (2019 prisniveau) for 4. kvartal 2019, i det der er sket en stigning på 0,9 mio. kr. fra 3. til 4. kvartal 2019.Klagestatistik
Den sædvanlige klagestatistik udgår i denne kvartalsrapport, i det Ankestyrelsen ikke har publiceret statistikken for 4. kvartal.

Afdelingen har udarbejdet et vedlagt Bilag 2 til sagen med en gennemgang af Ankestyrelsens afgørelser for 3. kvartal 2019.

Ingen høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at der er behov for en ekstra fokus på underretninger i kommunens dagtilbud, hvor der underrettes væsentlig færre gange per årgang end hvad man ser hos sundhedstjenesten og skolerne. Daginstitutionerne som møder børn i alderen ca. 1 år til 5,5 år har sammen med andre aktører en vigtig rolle for den tidlige indsats i Ringsted Kommune. I forbindelse med projekt ”Tidlig opsporing – tidlig forebyggende indsatser” vil bl.a. indgå dialog mellem dagtilbud og Børne-og Familierådgivningen om brugen af underretninger.Det er administrationens vurdering, at der er behov for et fremadrettet fokus på Familiehusets opgaveportefølje. Kvartalsrapporten viser en markant stigning i efterspørgslen på Familiehusets ydelser. Den øgede efterspørgsel skal samtidig ses i lyset af, at Børne- og Familierådgivningen for første gang i flere år oplever en stigning i antal aktive sager. Følgende nye initiativer er igangsat:

• Prioritering af §11 forløb. Konkret er der per 1. november 2019 blevet projektansat en midlertidig medarbejder til at varetage forløb efter Servicelovens § 11. Endvidere har andre medarbejdere fået tildelt en ekstra § 11 sag.
• Status og udviklingsplan for Familiehuset. BUU er på sit møde den 13. januar 2020 blevet forelagt ”Status og udviklingsplan for Familiehuset”. Udviklingsplanen lægger op til at styrke kompetencerne inden for specifikke områder samt at intensivere samarbejdet mellem myndighed og udfører, herunder Børne-og Familierådgivningen og Ungeenheden. Dette med henblik på at udvikle nye tilbud og kvalificere eksisterende tilbud, således at disse matcher aktuelle behov hos udsatte børn og unge i Ringsted Kommune.
• Projekter. Igangsættelse af projekterne ”Angstproblematik – skolebørn”, ”Småbørnsteam Ringsted” og ”1000 sunde dage”.
• Forløb. Gennemførelse af ”Cool kids” og familiegruppeforløb.

Administrationen forventer, at antallet af sager med overskredne tidsfrister bliver nedbragt i løbet af de næste måneder, således at der arbejdes mod et niveau på maksimalt 10 manglende børnefaglige undersøgelser.Det er administrationens vurdering, at der fortsat er behov for en særlig fokus på udgifterne til anbringelser, herunder udviklingen i udgifter til private opholdssteder. En nedsat intern taskforcegruppe arbejder fortsat på at analysere et antal prøvesager både fagligt og økonomisk.

Direktionen indstiller, at 4. kvartalsorientering 2019 fra Børne- og Familierådgivningen tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Byrådet besluttede d. 5.11.19 at godkende budgetaftale for 2020. Af budgetaftalens hensigtserklæring nr. 22 fremgår det, at der senest medio 2020 skal fremlægges forslag til kvalitetsstandard for supervision af plejefamilier.
 

Udkast til kvalitetsstand på området for supervision, efteruddannelse og faglig støtte til almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier (bilag 1) fremlægges hermed Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på igangsættelse af høringsproces.
 

I denne sag skal der tage stilling til, om den udarbejdede kvalitetsstandard (bilag 1) kan sendes i høring i relevante fora.

Ringsted kommune samarbejder i sager om døgnanbringelse af børn og unge med aktuelt ca. 27 plejefamilier fordelt på Børne- og familierådgivningen og Ungeenheden.

Plejefamilierne udgøres af:

• Almene plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn med lette til moderate støttebehov.

• Forstærkede plejefamilier, der er godkendt til at varetage omsorgen og sikre udvikling og trivsel for børn og unge med moderate til svære støttebehov.

• Specialiserede plejefamilier, der er godkendt til at have børn og unge i pleje, der har svære støttebehov, der har mere specialiserede behov og/eller viser tegn på mistrivsel, men som samtidig vurderes at have gavn af at bo i familielignende rammer.

• Netværksplejefamilier, der som udgangspunkt tager sig af et barn/ung, de er i familie med eller har en særlig tilknytning til.

Jf. Serviceloven §§ 66 c, stk. 1 og 66 d er kommunen forpligtet til at tilbyde supervision, herunder rådgivning og vejledning samt efteruddannelse i overensstemmelse med plejeopgavens omfang til almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier som har børn/unge anbragt i døgnpleje.

Endvidere er kommunen forpligtet til at yde faglig støtte til netværksplejefamilier jf. Serviceloven § 66 d.

Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier samt netværksplejefamilier, er forpligtede til at deltage i efteruddannelse, supervision og faglig støtte jf. Serviceloven §§ 66c og 66d.

I Ringsted kommune har der hidtil ikke været formuleret en kvalitetsstandard på området.

Formålet med kvalitetsstandarden at give Byrådet mulighed for at definere serviceniveauet og kvaliteten af de ydelser, som kommunen leverer på områderne supervision, efteruddannelse og faglig støtte til plejefamilier. 

Kvalitetsstandarden skal endvidere fungere som et opslagsredskab for medarbejdere og som information til kommunens aktuelle og kommende plejefamilier om rammerne for supervision, efteruddannelse og faglig støtte.

Med udkast til kvalitetstandarden (bilag 1) lægger administrationen op til beslutning om følgende niveau for supervision:

Forslag A:

• Alle almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier har ret til 2 x individuel supervision af 1 times varighed pr. år.

Der er mulighed for akut støtte i særlige tilfælde, efter en konkret vurdering.

Supervision ydes af Ringsted kommunes 2 familieplejekonsulenter, som i forvejen står for tilsyn samt rådgivnings- og vejledningsopgaver i plejefamilierne.

• Herudover ydes 4 x gruppesupervision af hver 2 timers pr. år. varighed som tilrettelægges i grupper af 5-6 plejefamilier.
  Gruppesupervision ydes af familiebehandlere og supervisorer fra Familiehuset i Ringsted kommune.

• I særlige tilfælde og ved akutte hændelser kan der, efter en konkret vurdering, ydes supervision fra ekstern leverandør. 

Supervision ydes aktuelt kun til et mindre udsnit af de specialiserede plejefamilier, ud fra en konkret vurdering af plejefamiliens behov. Supervision sker ved ekstern leverandør.

Der lægges med forslag A op til en forøgelse af serviceniveauet, som konkret omfatter:

• Supervision til samtlige plejefamilier med børn/unge i døgnpleje svarende til aktuelt 27 familier.

• Gruppesupervision internt fra Familiehuset.

• Til den individuelle supervision forventes anvendt 1 time pr. familie x 2 årligt, svarende til 54 timer for de aktuelle 27 plejefamilier.

Til gruppesupervision forventes anvendt 2 timer pr. gruppe af 5-6 plejefamilier x 4 årligt, svarende til 40 timer årligt for 5 grupper.

I alt 94 timer årligt for 27 plejefamilier.

Forslag B:

Som alternativ til forslag A formulerer administrationen følgende niveau for supervision til plejefamilier:

• Alle almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier har ret til 2 x individuel supervision af 1 times varighed pr. år.

Der er mulighed for akut støtte i særlige tilfælde, efter en konkret vurdering.

Supervision ydes af Ringsted kommunes 2 familieplejekonsulenter, som i forvejen står for tilsyn samt rådgivnings- og vejledningsopgaver i plejefamilierne.

• I særlige tilfælde og ved akutte hændelser kan der, efter en konkret vurdering, ydes supervision fra ekstern leverandør. 

Der lægges med forslag B op til en forøgelse af serviceniveauet, som konkret omfatter:

• Individuel supervision til samtlige plejefamilier med børn/unge i døgnpleje svarende til aktuelt 27 familier.

• Til supervision forventes anvendt 1 time pr. familie x 2 årligt.
  I alt 54 timer årligt for 27 plejefamilier.

For både forslag A og B gælder:

For rådgivning og vejledning, efteruddannelse og faglig støtte til plejefamilier lægger

administrationen op til at niveauerne i kvalitetsstandarden (bilag 1) formuleres i overensstemmelse med allerede gældende praksis, således at:

• Alle almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier, specialiserede plejefamilier og netværksplejefamilier har adgang til løbende rådgivning og vejleding ved kommunens

familieplejekonsulenter, som har indgående kendskab til plejeanbringelsesområdet.

• Almene plejefamilier, forstærkede plejefamilier og specialiserede plejefamilier samt netværksplejefamilier, som har børn/unge i døgnpleje har ret og pligt til efteruddannelse i et omfang, der svarer til minimum 2 kursusdage årligt jf. Bekendtgørelse om plejefamilier § 5 stk. 2 og § 12 stk. 2.

Indholdet i efteruddannelsen vælges af plejefamilierne ud fra kursuskatalog der udsendes af Ringsted kommune.

• Alle netværksplejefamilier tilbydes faglig støtte i overensstemmelse med plejeopgavens omfang og netværksplejefamiliens forudsætninger jf. Serviceloven § 66 d stk. 1.

Kvalitetsstandarden sendes i høring i Børne- og Familierådgivningens LMU, Ungeenhedens LMU, Handicaprådet, Plejefamiliernes Landsforening og Dialoggruppen i Ringsted Kommune. Dialoggruppen er en gruppe forældre til børn med funktionsnedsættelser i Ringsted Kommune.

For både forslag A og B gælder:

• Udgifterne til individuel, intern supervision varetaget af familieplejekonsulenterne afholdes inden for Børne- og familierådgivningen og Ungeenhedens budget.
  Dette ud fra en vurdering af, at en formalisering af supervision ved familieplejekonsulenterne vil medføre en reduktion i plejefamiliekonsulenternes øvrige rådgivnings-og og vejledningsopgaver. 

• Udgifterne til ekstern supervision afholdes inden for Børne- og familierådgivningen og Ungeenhedens budget.
  Ekstern supervision skal kun benyttes i helt særlige tilfælde, ligesom det aktuelt er tilfældet. Samtidig forventes færre plejefamilier at have behov for ekstern supervision, når tilbuddet om individuel intern supervision effektueres. 
   

For forslag A gælder i øvrigt:

• Udgifterne til gruppesupervision varetaget af Familiehuset udgør 16220 kr./år baseret på en gennemsnitslig lønudgift for psykologer, svarende til 405,51 kr./timen x 40 timer årligt.    (Beregnet med et udgangspunkt i 27 plejefamilier fordelt på 5 grupper, der ydes supervision 2 timer x 4 årligt)

Administrationen vurderer at kvalitetstandarden lever op til lovgivningen og sikrer et ensartet serviceniveau for Ringsted Kommunes plejefamilier, samt giver plejefamilierne bedre mulighed for at orientere sig om, hvilken støtte de kan modtage og niveauet herfor.
Dertil vurderes det, at kvalitetsstandarden sikrer sammenhæng mellem politisk målsætning, lovgivning og praksis.

Administrationen anbefaler at der arbejdes videre med forslag A (bilag 1)

Det er administrationens vurdering at forslag A har følgende konsekvenser:

• Supervisionsopgaven opprioriteres i et formaliseret samarbejde mellem plejefamilier og familiekonsulenter samt specialiserede medarbejdere fra Familiehuset, hvilket understøtter skellet mellem rådgivnings- og vejledningsopgaver og supervision som faglig lærings- og udviklingsmetode.

• Formalisering af supervision ved familieplejekonsulenterne kan bidrage til reduceret behov for rådgivning og vejledning hos plejefamilierne.

• Gennem gruppesupervision sikres mulighed for sparring og erfaringsudveksling med andre plejefamilier og herigennem udvikling af nye perspektiver på handle- og udviklingsmuligheder for barnet/den unge.
  Med gruppesupervision adskilles tilsynsfunktion og supervision, således at der sikres mulighed for at et fortroligt rum, hvor plejefamilierne frit kan drøfte forhold der vedrører samarbejdet med familieplejekonsulenterne samt andre forhold som plejefamilierne oplever ikke kan tilgodeses af familieplejekonsulenterne.

• Afvikling af supervisionsopgaven inden for budgettet har betydning for prioriteringen af de samlede opgaver der skal løses af familieplejekonsulenterne og Familiehuset. 

Det er administrationens vurdering, at forslag B følgende konsekvenser:

• Supervisionsopgaven varetages af fagpersoner med indgående kendskab til de enkelte plejefamilier og plejefamilieområdet.

• Formalisering af supervision ved familieplejekonsulenterne kan bidrage til reduceret behov for rådgivning og vejledning hos plejefamilierne.

• Supervision varetages udelukkende af fagpersoner der allerede har kendskab til plejefamilierne. Dette kan resultere i manglende eller uklart skel mellem rådgivnings- og vejledningsopgaver og supervision, således at supervision ikke udøves i den tiltænkte form.
  Endvidere sikres ikke det nødvendige rum, hvor plejefamilierne frit kan drøfte forhold der vedrører samarbejdet med familieplejekonsulenterne samt andre forhold som plejefamilierne oplever ikke kan tilgodeses af familieplejekonsulenterne.

• Afvikling af supervisionsopgaven inden for budgettet har betydning for prioriteringen af de samlede opgaver der skal løses af familieplejekonsulenterne.

Direktionen indstiller

1. at der arbejdes videre med forslag A for supervision til plejefamilier,
2. at Børne- og Undervisningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget igangsætter høringsprocesserne for kvalitetsstandarden med frist medio april 2020,
3. at sagen genoptages i juni 2020 med henblik på endelig beslutning af kvalitetsstandarden på området.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget skal i denne sag beslutte, hvilke mål, der fremover skal gælde for de styrkede indsatser for børn i udsatte positioner i Ringsted kommunes dagtilbud. Desuden orienteres Udvalget samtidig om, hvilke konkrete indsatser og metoder der fremover skal sikre, at alle børn i en udsat position får den nødvendige hjælp og støtte i deres dagtilbud.

Baggrund

En af anbefalingerne i styringsstrategien er, at dagtilbudsområdet skal styrke den tidlige opsporing og tidlige indsats i forhold til børn med særlige behov. Dette er også i tråd med Børn- og Unge politikken, KLK’s Ungeanalyse og den styrkede pædagogiske læreplan.

Dagtilbuddene i Ringsted kommune har allerede mange indsatser til børn i udsatte positioner, men i forlængelse af styringsstrategien er der behov for at styrke og forbedre kvaliteten i de generelle indsatser og gøre dem mere ensartede.

Arbejdet med at styrke indsatserne for alle børn i en udsat position er organiseret i projekt ”tidlig opsporing – tidlig indsats”. I projektet blev der i efteråret 2019 nedsat en tværfaglig styregruppe og projektgruppe, der har udarbejdet forslag til mål for børn i udsatte positioner i Ringsted kommunes dagtilbud (se nedenfor), samt en konkret indsatsbeskrivelse for, hvordan alle børn i en udsat position får den hjælp og støtte de har brug for. Indsatserne er baseret på eksisterende erfaringer og metoder på dagtilbudsområdet, eksisterende procedurer, f.eks. i forhold til overgange til skolerne, forskning og rådgivning fra Socialstyrelsen, der har vejledt og faciliteret en del af udviklingsarbejdet i efteråret.

Projekt tidlig opsporing – tidlig indsats”

Udviklings- og implementeringsprocessen kaldet ”tidlig opsporing – tidlig indsats” indledes med et pilotprojekt i de 5 dagtilbud med flest børn i udsatte positioner og der er formuleret et forslag til overordnet mål for børn i udsatte positioner, samt et delmål for pilotprojektet (se nedenfor).

Mål, delmål for indsatsen

Mål: ”Alle børn i Ringsted kommunes dagtilbud, der befinder sig i en udsat position, modtager en systematisk og målrettet tværfaglig indsats med henblik på at afhjælpe deres udfordringer, der knytter sig til deres trivsel, læring, udvikling og sundhed”.

Delmål:

2 gang om året laver alle dagtilbud trivselsvurderinger på alle børn. Det er en vurdering af, om det enkelte barn trives og udvikler sig, der foretages af det pædagogiske personale i dagtilbuddet. Trivselsvurderingerne er et supplement til de daglige iagttagelser.

Med udgangspunkt i trivselsvurderingerne er målet for de 5 dagtilbud, der har langt de fleste børn i udsatte positioner, at der inden foråret 2021 er:

• 85 % børn i grøn position (Svarende til 375 børn i grøn position ud af 441 børn – I foråret 2019 var der 330 / 75 % børn i grøn position)
• 11 % børn i gul position (Svarende til 48 børn ud af 441 børn – I foråret 2019 var der 78 børn / 17,7 % i gul position)
• 4 % børn i rød position (Svarende til 18 børn ud af 441 børn) – I foråret 2019 var der 33 børn (7,5 % i rød position)

Grøn, gul og rød position betyder følgende:

• Grøn position betyder, at et barn og/eller familie trives, udvikler sig og lærer på alle områder
• Gul position betyder, at et barn og/eller familie kan være i begyndende mistrivsel, noget undrer eller bekymrer og skal undersøges/analyseres nærmere
• Rød position betyder, at et barn og/eller familie ikke trives og der er grund til bekymring

Forældrene er orienteret om, at der laves 2 årlige trivselsvurderinger og vil altid blive inddraget ved den mindste bekymring.

Evaluering:

Evalueringen kommer til at ske gennem en registrering. Det betyder, at når den næste trivselsvurdering laves i foråret 2020, skal lederne af de 5 dagtilbud som altid registrere i hvilken position det enkelte barn vurderes. Herefter skal de det følgende år følge de børn, der er i rød og gul position gennem projektperioden, så det bliver muligt at følge progressionen for de enkelte børn.

Der måles igen på de konkrete børn i efteråret 2020 og i foråret 2021. Derudover vil der blive lagt op til at lave fokusgruppeinterviews i de enkelte dagtilbud.

Når Udvalget har besluttet, hvilket mål, der skal gælde for indsatserne, vil hvert dagtilbud i forlængelse heraf formulere lokale mål, da deres udgangspunkt er forskellige.

Målgruppe:

Når vi i Ringsted kommune taler om børn i en udsat position, så omfatter det børn, hvor der enten er bekymring for mistrivsel eller begyndende mistrivsel.

Det kan være:

•          børn fra familier med en svag socioøkonomisk baggrund,

•          børn med fysisk/psykisk funktionsnedsættelse eller

•          børn, der i bestemte situationer befinder sig uden for fællesskabet.

At være i en udsat position er dynamisk og kontekstbestemt og er derfor både børn, der har behov for støtte efter lov om social service eller dagtilbudsloven, men også børn, hvis udvikling synes truet, og hvor der kræves særlig opmærksomhed.

Overordnet beskrivelse af indsatser til børn i udsatte positioner

Dagtilbuddene skal arbejde forebyggende og foregribende gennem en række konkrete indsatser.

Det enkelte barn skal opleve at barnets behov i hverdagen bliver tilgodeset, at barnet bliver mødt med omsorg og oplever nære relationer til en eller flere voksne, at barnet bliver spejlet, afstemt og reguleret følelsesmæssigt, så barnet udvikler en velfungerende evne til at regulere sig selv og egne følelser i relation til andre.

I bilaget til sagen er det skitseret hvem, der gør hvad, hvornår, når et barn er i en udsat position, hvilke nøgleindsatser, der i forvejen arbejdes med i alle dagtilbud, samt hvilke indsatser, der igangsættes i 2020 i forskellige etaper i forbindelse med projekt ”tidlig opsporing – tidlig indsats”.

Alle indsatser har til formål at støtte op om det enkelte barn i udfordringer.

Udrulning til hele dagtilbudsområdet

Når de 5 dagtilbud har gjort sig erfaringer, vil projektet løbende blive udrullet til hele dagtilbudsområdet, fra efteråret 2020. Denne udrulning vil ske i relation til mængden af børn i udsatte positioner i de enkelte dagtilbud. 

Alle dagtilbud vil med udgangen af 2021, have et tilstrækkeligt kompetenceniveau ift. hvor mange børn de har i udsatte positioner.

Styregruppe og projektgruppe med repræsentanter fra Kompetenceenheden, Børne- og familierådgivningen, Sundhedsplejen, Familiehuset og ledere fra dagtilbudsområdet har været inddraget i udarbejdelsen af indsatserne for projektet.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at mål og delmål er ambitiøse og vil sætte en vigtig retning for arbejdet med børn i udsatte positioner i Ringsted kommune, de kommende år. I forlængelse heraf vurderer Administrationen tillige, at de i bilaget skitserede indsatser vil sikre, at alle børn i en udsat position vil få den nødvendige hjælp og støtte i dagtilbuddet. I første omgang vil særligt de 5 dagtilbud kunne opspore børn i udfordringer tidligere end nu og sætte rettidigt og målrettet ind for at sikre børnenes trivsel, sundhed og udvikling.

Det er ligeledes administrationens vurdering at det vil tage 2 år før målet er nået og alle indsatser er implementeret i alle dagtilbud i Ringsted Kommune

Direktionen indstiller, at mål og delmål for de nye styrkede indsatser til børn i udsatte positioner godkendes.

Godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget får i denne sag en orientering om evalueringen af ny budgetmodel og 90 % belægning i dagplejen for 2019.

I forbindelse med Byrådets beslutning d. 8. oktober 2018 om etablering af flere 0-2 års pladser blev det samtidig besluttet at hæve belægningsgraden i dagplejen fra 80 % til 90 %. Siden da besluttede Børne- og Undervisningsudvalget i møde d. 30. april 2019 en ny ressourcetildelingsmodel for dagplejen og at 2019 skulle være et prøveår, med mulighed for mindre justeringer i modellen. D. 20. maj 2019 fik udvalget en orientering om implementering af 90 % belægning i dagplejen.

For at understøtte den politisk besluttede målsætning om 90 % belægning i dagplejen er der lavet en ny ressourcetildelingsmodel for dagplejen, der i lighed med de øvrige dagtilbud, skoler m.fl. er aktivitetsbaseret. Aktiviteten svarer til antallet af indmeldte børn i dagplejen. Budgetmodellen tildeler budget efter indmeldte børn i dagplejen og samtidig viser modellen løbende belægningsprocenten.

Budgetmodellen har været anvendt i 2019 og er implementeret i styrings- og budgetopfølgningsredskab, hvor budget, forbrug og børnetal opgøres hver måned.

Grundlæggende opfylder modellen styringsbehovet og tildeler budget på et aktivitetsbaseret grundlag. Det vurderes derfor, at det er godt redskab, som forsat skal anvendes.

Belægningsprocent i forhold til faktiske pladser

Nedenfor ses den faktiske kapacitetsudnyttelse på distriktsniveau opgjort i forhold til det antal pladser, der faktisk har været til rådighed, og de faktisk indmeldte børn, og på den baggrund kan belægningsprocenten på kommuneniveau opgøres til 89 % i 2019.

Faktisk kapacitet er her opgjort som pladser, der rent faktisk er til rådighed i den enkelte måned, der er derfor korrigeret for sygdom, barsel, uddannelse, tomgangspladser i forbindelse med ophør eller nystartede dagplejere m.m. Der er i budgetmodellen taget højde for, at antallet af aflønnede dagplejere ikke svarer til antallet af pladser til rådighed.

Denne opgørelse over dagplejens samlede kapacitetsudnyttelse (faktiske pladser og indmeldte børn) viser, at udnyttelsen af kapaciteten i 2. halvår af 2019 har været lavere end forventet. Dette skyldes flere forhold, som beskrives herunder.

Belægningsprocent ifth. de faktisk ansatte dagplejere

I nedenstående oversigt ses dagplejens belægningsprocent opgjort i forhold til de faktisk ansatte dagplejere opgjort i pladser over hele 2019 og antallet af faktisk indskrevne børn. Denne opgørelse af antal dagplejepladser er således baseret på antallet af ansatte dagplejere, hvor der ikke tages højde for, at nogle pladser ikke er tilgængelige på grund af fx sygdom, uddannelse mm. Den gennemsnitlige belægningen over hele 2019 er på 80 %. I denne opgørelse er belægningen også lavere i 2. halvår af 2019.

Denne opgørelse viser således belægningsprocenten baseret på antallet af ansatte og dermed aflønnede dagplejere, – og kan dermed ses som en udgiftsbaseret belægningsprocent. Sammenholdes forbrug og aktivitet i dagplejen for 2018 og 2019 ses, at udgiften pr. barn stort set er den samme i de to år. Dette kan ses som et udtryk for, at den økonomiske belægningsprocent i de to år stort set er den samme.

I forbindelse med den mere detaljerede gennemgang af kapacitetsudnyttelsen og dermed belægningsprocenten, kan det konstateres, at dagplejen ikke har opnået en 90 % belægningsprocent i 2019 i forhold til de faktisk antal ansatte dagplejere. Det skyldes flere forhold som har haft indvirkning på den faktiske udnyttelse af pladserne i dagplejen.

Forklaringer til dagplejens belægning i 2019

Alderssammensætningen i dagplejen betyder, at flere dagplejere nu har seniordage og disse dagplejere har tillige mulighed for at takke nej til gæstebørn. Det betyder konkret et øget behov for pladser til gæstebørn, hvilket påvirker antallet af de pladser, der er til rådighed og dermed en ringere udnyttelse af kapaciteten. 

Det konstateres desuden, at sygefraværet i dagplejen er steget fra 2018 med gns. 11,2 dage pr. medarbejder til gns. 14,8 dage pr. medarbejder i 2019. Det medfører en ringere udnyttelse af kapaciteten og et øget behov for pladser til gæstedagpleje.

Udviklingen med nye boligområder i Ringsted Kommune og dermed også den forestående befolkningsudvikling og forventningerne om flere småbørn i kommunen, kan give nogle udfordringer med at opretholde en belægningsprocent på 90 % i dagplejen. Udfordringen i dagplejen er, at det er vanskeligt at afskedige og ansætte dagplejere som et redskab til kapacitetstilpasning. Administrationen vil følge belægningen endnu tættere i 2020 med henblik på løbende tilpasning af kapaciteten.

For løbende at kunne leve op til pasningsgarantien og sikre plads til børnene i takt med efterspørgslen, har kapacitetsudnyttelsen i nogle områder i kommune derfor i perioder været lavere. Efterspørgselsoversigterne i løbet af sidste halvår af 2019 har vist øget efterspørgsel i året sidste måneder eller i starten af 2020.

I Jystrup var der i en periode dalende efterspørgsel til 0-2 års pladser og derfor har dagplejeren dér midlertidigt været udlånt til Børnenes Hus i Jystrup i et halvt år. Fra januar 2020 er dagplejeren retur og hun har nu indmeldt 3 børn.

I Vigersted er der to dagplejere og her har kapacitetsudnyttelsen også været lavere. Den ene dagplejer har hele tiden været fyldt, mens den anden dagplejer, som går på pension til april 2020 ikke har modtaget nye børn de sidste måneder af 2019.

I Benløse-området har der siden sommer 2019 været flere børnehavebørn, end der var kapacitet til. Denne udfordring med de flere børnehavebørn blev løst ved at nedjustere antallet af 0-2 års pladser i Benløse Børnegård i efteråret og disse pladser kunne i stedet anvendes til områdets børnehavebørn. Alternativet ville have været, at disse børnehavebørn skulle have tilbudt plads i andre områder i kommunen. Når der blev færre pladser til rådighed i Benløse Børnegård til 0-2 årige børn, har administrationen vurderet det nødvendigt at bevare kapaciteten i dagplejen, sådan at det forsat er muligt at leve op til den ventede efterspørgsel til 0-2 års plads i Benløse.

I Nordbakke-distriktet har der fra august måned været flere pladser til rådighed og årsagen er, at en dagplejer er vendt retur efter uddannelsen til pædagogisk assistent.

Samlet set har hensynet til forsyningssikkerheden på hele dagtilbudsområdet haft en afsmittende effekt på dagplejens muligheder for at opnå målet om 90 % belægningsgrad. Desuden har sygdom, orlov, uddannelse, kompetenceudvikling m.m. påvirket dagplejens belægning.

Ringsted Kommune har rådført sig med andre kommuner i forhold til kapacitetsudnyttelse og belægning i dagplejen. Andre kommuner har også fokus på dagplejens belægningsprocent og gør det op efter antallet af de faktiske pladser, der er til rådighed for børn.  

I 2020 udvikler Børnecenteret yderligere administrative støttesystemer til dagplejen ligesom der løbende holdes møder med dagplejens ledelse for at vurdere behov for eventuelle kapacitetstilpasninger i dagplejen.

Eventuelle kapacitetstilpasninger i dagplejen vil fortsat ses i relation til udviklingen i børnetallene og den forventede efterspørgsel og kapacitet på det samlede dagtilbudsområde i kommunen.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at dagplejens nye styrings- og budgetopfølgningsredskab giver dagplejen bedre muligheder for løbende at tilpasse kapaciteten og nå målet om 90 % belægning i dagplejen. Samtidig reguleres dagplejen efter et aktivitetsbaseret grundlag, hvor aktiviteten svarer til indmeldte børn i dagplejen.

Konsekvensen kan være, at dagplejen ikke i alle tilfælde kan leve op til målet om 90 % belægning. Administrationen vil i 2020, i samarbejde med dagplejen, løbende vurdere belægningsgraden i dagplejen, med henblik på at foretage eventuelle nødvendige tilpasninger.

Direktionen indstiller, at orienteringen om evalueringen af dagplejens nye budgetmodel og belægningsgrad på 90 % tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Udvalget får i denne orientering om anmodning fra Landsorganisationen Danske Daginstitutioner om nedsættelse af den oprindelige driftsgaranti på 3. mdrs. drift til 1½ mdrs. drift for privatinstitutionerne Femstjernen og Lillebjerggård.

I den nye Dagtilbudslov, der trådte i kraft d. 1. juli 2018, er indarbejdet ændringer for størrelsen af den driftsgaranti, som kommunerne kan stille for privatinstitutioner, som oprettes efter 1. januar 2019.

I Bekendtgørelse 1524 af 19/12-2019 (tidl. BEK 1633) til Dagtilbudsloven, står der som noget nyt i § 20, at hvis kommunen stiller krav om driftsgaranti i forbindelse med godkendelse af en privatinstitution efter 1. januar 2019, må denne maksimalt udgøre ½ måneds drifts-, bygnings- og administrationstilskud pr. barn.

Samtidig er det anført i § 52 stk. 2, at en privatinstitution, der før 1. januar 2019 har stillet en driftsgaranti, der overstiger driftsgarantien på ½ måneds drift, kan meddele kommunen, at driftsgarantien nedsættes til dette niveau.

Det er på denne baggrund, at LDD (Landsorganisationen Danske Daginstitutioner) i brev d. d. 3. december 2019 har anmodet Ringsted Kommune om nedsættelse af driftsgarantien fra de oprindelige 3 måneders driftstilskud til 1½ måneds driftstilskud.

LDD er administratorer for de to privatinstitutioner Femstjernen og Lillebjerggård. Driftsgarantien indeholder henholdsvis drifts, - bygnings – og administrationstilskud for det aftalte antal børn i de enkelte privatinstitutioner. 

LDD har fra 5/12-2017 stillet driftsgaranti for 3 mdrs. drift af Femstjernen på 1.523.000 kr. for 25 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. En driftsgaranti i 2020 på ½ mdrs. drift i 2020 udgør 253. 763 kr. LDD anmoder kommunen om nedsættelse af driftsgarantien til 1½ mdrs. drift, som i 2020 udgør 761.288 kr.

LDD har fra 1/2-2009 stillet driftsgaranti for 3 mdrs. drift af Lillebjerggård på 463.425 kr. for 30 børnehavebørn. En driftsgaranti i 2020 på ½ mdrs. drift i 2020 udgør 80.730 kr. LDD anmoder kommunen om nedsættelse af driftsgarantien til 1½ mdrs. drift, som i 2020 udgør 242.190 kr.

Byrådet har i møde d. 6. oktober 2008 godkendt ”Godkendelseskriterier for oprettelse af private institutioner”, og det er i den forbindelse besluttet, at privatinstitutioner ved oprettelse skulle stille en driftsgaranti på 3 mdrs. drift. Der var på det tidspunkt ingen regler i loven for hvor længe en driftsgaranti kunne kræves.  

I vejledningen til Dagtilbudsloven står der:

”Formålet med kravet om driftsgaranti er at sikre, at privatinstitutionen kan yde den fornødne forsyningssikkerhed, da det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre det nødvendige antal pladser, såfremt en privatinstitution ophører. Driftsgarantien er dermed en sikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen påføres et tab ved ophør af privatinstitutionen.

Hvis privatinstitutionen går konkurs eller på anden måde pludselig ophører, er kommunen forpligtet til at skaffe plads til børnene andre steder i de kommunale dagtilbud, inden for de frister, som er fastsat af kommunen - dog senest på det tidspunkt hvor børnene vil være berettiget til en plads efter pasningsgarantien.”

Kommunen er således forpligtet til at anvise plads i andre dagtilbud til børn, som er indmeldt i en privatinstitution, hvis en privatinstitution går konkurs eller ophører af andre grunde.

Med driftsgaranti på ½ mdrs. drift vil det betyde, at Ringsted Kommune i løbet af 14 dage skal finde andre pasningsmuligheder til børn i privatinstitutioner, hvis privatinstitutionen ophører. Det er en kort frist og vil i så fald påføre kommunen udgifter til etablering af de fornødne pladser til børn fra privatinstitutioner.

De 3 privatinstitutioner i kommunen råder tilsammen over 149 pladser. I januar 2020 er der indmeldt 116 børn bosiddende i Ringsted Kommune, det svarer til, at privatinstitutionerne lige nu har indskrevet knapt 80 % af deres børn fra Ringsted Kommune. Den lovfastsatte pasningsgaranti gælder for børn bosiddende i kommunen og det vil være disse børn som kommunen skal skabe plads til, hvis en privatinstitution ophører.  

For at imødekomme et pludseligt behov for ekstra pladser til børn i privatinstitutioner i de kommunale dagtilbud, kan der indregnes et antal ekstra pladser i kapaciteten på dagtilbudsområdet, sådan at det vil være muligt at leve op til forpligtelsen i loven om at tilbyde disse børn andre pladser i dagtilbud.

Tak fra Danmarks Statistik viser, at der har været 77 privatinstitutioner i Region Sjælland både i 2018 og 2019.

Som følge af de nye regler i Dagtilbudsloven om størrelsen af driftsgaranti samt ændringer der angår den nye styrkede læreplan udarbejder administrationen forslag til nye Godkendelseskriterier for privat institutioner, som forelægges Børne- og Undervisningsudvalget i foråret 2020.

Ingen inddragelse og høring.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis en privatinstitution går konkurs eller ophører af anden grund, er kommunen forpligtet til at anvise plads i andre dagtilbud og der kan i en sådan situation komme ekstraordinære udgifter til etablering af pladser til disse børn inden for kort tid.

Kommunen skal jf. de nye regler i Dagtilbudsloven imødekomme LDD’s ønske om nedsættelse af driftsgarantien fra de oprindelige 3 måneders driftsgaranti til 1½ måneds driftsgaranti, som er mere end den ½ mdrs. driftsgaranti, som den nye lovgivning giver mulighed for.

Det er administrationens vurdering, at de nye regler i lovgivningen for driftsgaranti for privatinstitutioner kan give kommunen udfordringer med etablering af nye pladser inden for kort tid, hvis en privatinstitution pludselig ophører. 

Da antallet af privatinstitutioner er det samme de seneste to år jf. tal fra Danmarks Statikstik, er der ikke umiddelbart noget, der indikerer risiko for konkurs eller ophør af privatinstitutioner. Alligevel er det ikke er muligt at forudsige om en privatinstitution går konkurs eller ophører af anden grund og kommunen i den forbindelse hurtigt skal tilvejebringe andre pladser til børnene. Sandsynligheden for, at alle tre privatinstitutioner ophører inden for kort tid anses for usandsynligt.

Direktionen indstiller, at orienteringen om anmodningen fra Landsorganisationen Danske Daginstitutioner om nedsættelse af den nuværende 3 måneders driftsgaranti til 1½ måneds driftsgaranti tages til efterretning.

Orienteringen taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Styringsstrategien, som Byrådet godkendte i november 2018, peger på styrkelse af såvel faglige som økonomiske rammer til at understøtte arbejdet med børn i udsatte positioner.

I denne sag, skal der tages stilling til at sende forslag i høring i dagtilbuddenes bestyrelser om ny socioøkonomisk ressourcetildeling på dagtilbudsområdet.

Én af udfordringerne på dagtilbudsområdet i dag er, at den nuværende ressourcetildelingsmodel ikke i tilstrækkelig grad kanaliserer midler til de områder/institutioner i kommunen med flest udsatte børn.

I dag tildeles inklusionsmidler ligeligt til alle børn i daginstitutionerne, og det er disse midler, som foreslås omfordelt gennem en ændret tildelingsmodel baseret på socioøkonomiske principper, så institutioner med flest udsatte børn vil få flest midler.

Målet med en ændret tildelingsmodel er at styrke indsatsen for børn i udsatte positioner i særligt udsatte områder/institutioner, så det pædagogiske personale får endnu bedre betingelser for at understøtte indsatserne, dér hvor børnene er.

Denne udfordring er beskrevet i den bagvedliggende analyse til Styringsstrategien, hvor ét af temaerne der skal arbejdes med er:

• Ændret budgettildeling til de institutioner, der ligger i særligt udsatte områder.

En ændret ressourcetildeling til institutioner med mange udsatte børn skal ses i sammenhæng med sagen om ”Børn i udsatte positioner og mål for indsatser”, som er beskrevet i en anden sag i dette møde. 

Socioøkonomisk ressourcetildeling på dagtilbudsområdet i andre kommuner

Kommunerne har de senere år haft et stigende fokus på betydningen af socioøkonomisk ressourcetildeling på dagtilbudsområdet. I 2017 udgav KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og forskning) i samarbejde med BUPL rapporten ”Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på dagtilbudsområdet”. Pjecen ”Hvordan bruger kommunerne socioøkonomiske fordelingsmodeller på daginstitutionsområdet?” samler resultaterne og er vedlagt sagen som bilag 1.

I 2017 anvendte ca. halvdelen af landets kommuner socioøkonomiske fordelingskriterier på dagtilbudsområdet. Kommunerne fordeler typisk omkring 5 % eller mindre efter socioøkonomiske kriterier. Den mest anvendte fordelingsmetode, sker ved at identificere antallet af udsatte eller socialt belastede børn i hver daginstitution ved hjælp af en eller flere socioøkonomiske indikatorer. På den baggrund beregnes den enkelte institutions ”relative belastning”, som grundlag for fordeling af midlerne.

Kommunerne anvender enten data fra egne it-systemer og databaser eller anvender data fra Danmarks Statistik, som har mulighed for på institutionsniveau at opgøre, hvor mange børn, der opfylder udvalgte kriterier.

Forslag til ny socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel i Ringsted Kommune

Der er forskel på, hvor mange børn i udsatte positioner de enkelte dagtilbud har og intentionen med en ny socioøkonomisk tildelingsmodel er, at midlerne skal komme de mest udsatte og sårbare børn til gode. Inklusionsmidlerne er hidtil tildelt ligeligt i normeringerne til alle børn i kommunen og udfordringen er, at denne model ikke kanaliserer midler til de områder/institutioner i kommunen med flest udsatte børn og at der ikke i tilstrækkelig grad har været krav og forventninger til dagtilbuddenes indsatser.  

I bilag 2 til sagen er en historisk oplistning af ressourcetildeling og udmøntning af midler over de senere år. 

I forbindelse med iværksættelse af ny socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel skal der tages stilling til:

1. Udligning af variabel pædagogtimeløn 
2. Hvor mange midler skal i givet fald fordeles efter ny socioøkonomisk tildeling
3. Hvilke socioøkonomiske datagrundlag skal i givet fald gælde for ny omfordeling
4. Efter hvilke principper skal omfordelingen i givet fald ske 
5. Tidspunkt for iværksættelse og hvor ofte omfordelingen skal finde sted

Ad. 1 Udligning af variabel pædagogtimeløn

Dagtilbuddene får i dag en socioøkonomisk tildeling, som beror på 15 år gamle data. I den nuværende model udmøntes dagtilbuddenes ressourcer med forskellig sats på gennemsnitslønnen pr. pædagogtime, afhængigt af hvor i kommunen institutionen ligger. Forskellen på den højeste og laveste gennemsnitsløn pr. pædagogtime er 1,75 kr.

Inden en ny socioøkonomisk tildelingsmodel iværksættes, lægger administrationen op til, at den hidtidige model for socioøkonomisk fordeling justeres, så pædagogtimelønnen bliver ens i alle dagtilbud. Dermed vil en ny tildelingsmodel bero på samme afsæt for alle dagtilbud. Den nuværende socioøkonomiske fordeling via varieret gns. løn til pædagoger udgør knapt 400.000 kr.

Ad. 2 Hvor mange midler skal i givet fald fordeles efter ny socioøkonomisk tildeling

I forbindelse med nedlæggelse af støttepædagogkorpset blev budgettet omfordelt og fra januar 2013 blev 2,75 mio. indregnet i normeringerne pr. barn til lokale inklusionsindsatser. Pengene blev således ligeligt fordelt til alle børn i dagtilbud i kommunen, som et generelt løft af normeringerne. De indregnede midler svarer til, at en institution med 75 børn har ca. 125.000 kr. om året til lokale indsatser til udsatte børn eller børn med særlige behov.

De oprindelige inklusionsmidler udgør i nutidskroner knapt 3 mio. Hvis det forudsættes, at det er et beløb på 3 mio., der skal omfordeles til institutioner med flest udsatte børn, svarer det til ca. 3 % af den samlede ramme til pædagogisk personale i daginstitutionerne. 

Konkret betyder en ny omfordeling af de oprindelige inklusionsmidler, at normeringerne til vuggestue- og børnehavebørn tilsammen skal reduceres med et beløb svarende til de 3 mio. forud for en ny socioøkonomisk tildelingsmodel.

Da inklusionsmidlerne blev indregnet i normeringerne i 2013, var beløbet ens til vuggestuebørn og børnehavebørn. Det betød, at normeringen til et børnehavebarn forholdsmæssigt blev hævet mere end til et vuggestuebarn, da normeringen til et børnehavebarn er lavere end til et vuggestuebarn. Den mest retfærdige måde institutionerne kan bidrage til omfordelingen af midler på, vil derfor være at trække ens beløb for hhv. et vuggestuebørn og et børnehavebarn ud af normeringerne igen. 

I bilag 3 er en oversigt over de enkelte institutioners bidrag til omfordelingen, på baggrund af de faktisk indmeldte børn i januar 2020. Der er i alt 1.550 børn i kommunens daginstitutioner på nuværende tidspunkt. Med udgangspunkt i, at der skal etableres en omfordeling på 3 mio. kr., svarer det til, at den nuværende tildeling pr. barn pr. år reduceres med 1.935 kr. Beløbet pr. barn til etablering af omfordelingsmidler er det samme for vuggestuebørn som for børnehavebørn.

Der skal tages stilling, om det er 3 mio. der skal omfordeles, eller der fortsat skal være et beløb til inklusionsindsatser indregnet i normeringerne og dermed et mindre beløb der skal omfordeles i en ny tildelingsmodel. Administrationen fremlægger to modeller til omfordeling: 

Model 1

3 mio. fordeles, så 1 mio. fortsat indregnes ligeligt i normeringerne til alle børn og 2 mio. indgår i en ny omfordeling af midlerne på baggrund af socioøkonomiske kriterier.

Med model 1 vil alle dagtilbud få en del af de samlede midler på 1 mio. til forebyggende og lokale inklusionsindsatser. Det vil svare til, at en institution med 75 børn vil få i omegnen af 41.500 kr. om året, svarende til knapt 1 pædagogtime om dagen.

Model 2

3 mio. omfordeles til institutioner med flest udsatte børn. 

Det foreslås, at 3 mio. omfordeles, med den begrundelse, at de institutioner, der har flest udsatte og sårbare børn tildeles samtlige 3 mio., til at iværksætte indsatser, der vil kunne gøre en forskel for børnene.

Ad. 3 Hvilke socioøkonomiske datagrundlag skal i givet fald gælde for ny omfordeling

Administrationen foreslår at anvende de 6 kriterier som Danmarks Statistik kan levere data på:

• Forældrenes uddannelsesniveau
• Forældrenes indkomstniveau
• Forældrenes arbejdsmarkedstilknytning
• Antal eller andel børn af enlige forsørgere
• Antal eller andel indvandrere eller efterkommere af indvandrere fra tredjeverdenslande
• Antal eller andel af forældre som er modtagere af indkomsterstattede ydelser (fx kontanthjælp eller førtidspension)

Fordelen ved at anvende Danmarks Statistik er, at data opgøres på institutionsniveau på baggrund af faktisk indmeldte børn på en given dato. Det er den samme opgørelsesmetode hver gang der tækkes data og er uafhængigt af fx omlægning af intern bemanding og systemer i kommunen. 

Ad. 4 Efter hvilke principper skal omfordelingen i givet fald ske

Administrationen peger på to forskellige modeller, som midlerne kan fordeles efter.

Børnecentret har indhentet dagtilbuddenes egne vurderinger af, hvor mange udsatte børn de har for tiden, for at give et øjebliksbillede af, hvordan en mulig omfordeling af midlerne kan komme til at se ud. I bilag 3 er der fiktive modelberegninger for hhv. model 1 og model 2, på baggrund af faktisk indmeldte børn i de enkelte dagtilbud og dagtilbudsledernes tilbagemeldinger om antallet af udsatte børn i januar måned 2020.

Model 1

Midlerne til omfordeling fordeles procentuelt ud fra de 6 ovennævnte socioøkonomiske kriterier.

Med denne model vil alle dagtilbud få en andel af de omfordelingsmidlerne. Her tildeles der 14.448 kr. pr. vuggestuebarn og 7.971 kr. pr. børnehavebarn om året. Til eksempel vil den laveste budgettildeling til børn i udsatte positioner være på 15.941 kr. til Kildeskolens Børnehave og den højeste tildeling vil være til Snurretoppen med 444.474 kr. årligt. Kildeskolens Børnehave bidrager med 48.387 kr. til omfordelingen og mister samlet set på årsbasis 32.446 kr. Snurretoppen bidrager med 241.935 kr. og tilføres yderligere 202.538 kr. om året til udsatte børn.  

Model 2

Midlerne til omfordeling fordeles efter rød – gul - grøn modellen. Institutionerne opdeles i kategorierne rød, gul og grøn i forhold til antallet af børn der falder ind under de 6 socioøkonomiske kriterier.  Det er DST - kriterierne
Grøn udgør 1/3 af dagtilbuddene, - det er de institutioner, som har færrest børn, der lever op til kriterierne. Disse institutioner får ingen midler tildelt.
Rød udgør 1/3 af dagtilbuddene, - det er de institutioner, som har flest børn, der lever op til kriterierne. 2/3 af midlerne tildeles disse institutioner.
Gul udgør den resterende 1/3 af dagtilbuddene, - disse institutioner får tildelt 1/3 af midlerne.
 

I denne model vil de 8 institutioner, der har færrest børn i udsatte positioner, skulle bidrage til omfordelingen, men de får ikke del de omfordelte midler. De ”gule” institutioner tildeles 14.961 kr. pr. vuggestuebarn og 8.130 kr. pr. børnehavebarn i udsat position om året. De ”røde” institutioner tildeles 20.607 kr. pr vuggestuebarn og 11.197 kr. pr. børnehavebarn i udsat position om året.

Den laveste tildeling er til Stakhavens Vuggestue, som tildeles 29.992. kr. og den højeste tildeling er til Snurretoppen, som tildeles 624.418 kr.

Administrationen foreslår, at ressourcerne fordeles procentuelt ud fra socioøkonomiske kriterier. Med denne fordelingsmodel vil alle institutioner får en andel af omfordelingsmidlerne og samtidig vil de institutioner, som har flest sårbare og udsatte børn får flest midler. 

Ad. 5 Tidspunkt for iværksættelse og hvor ofte omfordelingen skal finde sted

Administrationen foreslår, at den socioøkonomiske fordeling sker hvert år med virkning pr. 1. august, så den socioøkonomiske fordeling følger et skoleår.  

Begrundelsen for en årlig omfordeling skal ses i lyset af, at der gennemsnitligt er en 1/3 del af børnehavebørnene som går ud hvert år, hvilket er relativt mange set i forhold til den enkelte institutions indmeldte børn. Den enkelte institutions børnesammensætning kan derfor ændre sig, hvilket kan have betydning for den socioøkonomiske tildeling i nogle institutioner.

Samtidig foreslår administrationen, at omfordelingen af midlerne iværksættes for en 3-årig periode, hvorefter modellen evalueres i 2023.

Administrationen lægger op til, at der følger krav med den nye socioøkonomiske ressourcetildelingsmodel. Derfor foreslås der, at institutionerne skal udarbejde en pædagogisk plan for arbejdet med udsatte og sårbare børn, som bl.a. indeholder elementer med mål, tiltag og evaluering. Administrationen foreslår tillige krav om, at midlerne fx anvendes til at ansætte uddannede pædagoger med særlige kompetencer eller anvendes til bestemte pædagogiske indsatser i dagtilbuddet. Institutionens pædagogiske plan for indsatserne drøftes og afstemmes samt følges op af Børnecentret med henblik på at sikre systematik og fremdrift i arbejdet og indsatserne for de udsatte børn.

Sammenhæng til det centrale visitationsudvalg og pulje til særlige indsatser

Dagtilbuddene har fortsat mulighed for at søge ekstra ressourcer til børn via det centrale tværfaglige visitationsudvalg, da ikke alle børn i udfordringer falder ind under kriterierne i forslaget om en ny socioøkonomisk ressourcetildelingsmodel.

Det centrale tværfaglige visitationsudvalg har til opgave at behandle indstillinger fra dagtilbud om ekstra ressourcer til indsatser til børn i udfordringer, til § 32 tilbud (børn med varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser) m.m.

Institutionerne vil således fortsat kunne søge ekstra ressourcer til fx være midlertidige funktionsnedsættelser, børn der er særligt sprogligt, motorisk eller kognitivt udfordret, syns- eller hørehandicappede børn, børn med svækket immunforsvar, kræftsyge børn på vej tilbage til dagtilbud m.fl.  

En ny socioøkonomisk fordeling af ressourcerne forventes at betyde, at flere institutioner med mange udsatte børn, der i dag bevilliges midler fra puljen til særlige indsatser, vil tilgodeses gennem en ny omfordeling af midlerne.

Forslaget om den nye socioøkonomiske ressourcetildeling er forelagt dagtilbudslederne. Forslaget skal sendes i høring i bestyrelser og LMU i alle kommunale og selvejende daginstitutioner i kommunen. Forslaget sendes i høring umiddelbart efter Byrådets møde d. 9. marts 2020 med frist d. 22. april 2020.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Det er administrationens vurdering, at styringsstrategiens anbefaling om en ændret budgettildeling til institutioner i særligt udsatte områder bedst tilgodeses, hvis 3 mio. omfordeles gennem ny socioøkonomisk ressourcetildeling. Hvis en del af pengene fortsat skal indregnes i normeringerne vil beløbet til omfordeling blive mindre og vil ikke i samme udstrækning kanalisere flest midler til de dagtilbud, som har flest udsatte børn. Administrationen vurderer tillige, at en forudsætning for at iværksætte en ny omfordeling af ressourcerne vil kræve, at den hidtidige socioøkonomiske omfordeling nulstilles, så alle dagtilbud får en ens pædagogtimesats og dermed får samme vilkår fra start.

Administrationen vurderer, at den mest hensigtsmæssige og retfærdige omfordeling af de hidtidige inklusionsmidler er en procentuel tildeling til den enkelte institution opgjort efter de 6 socioøkonomiske kriterier, som Danmarks Statistik kan levere data på. På denne måde vil alle dagtilbud få del i midlerne og de dagtilbud, som har flest udsatte børn, vil få flest midler til at understøtte indsatserne. 

Administrationen anbefaler en årlig omfordeling af de socioøkonomiske midler hvert år pr. 1.

august, da den enkelte institutions børnesammensætning kan ændre sig over året, idet ca. 1/3 af børnehavebørnene går ud hvert år. Administrationen foreslår, at omfordelingen iværksættes pr. 1. august i 2020. Administrationen anbefaler tillige, at den nye model for socioøkonomisk tildeling af ressourcer evalueres efter en 3 årig periode i marts 2023.

Administrationen anbefaler desuden, at institutionerne skal udarbejde en pædagogisk plan for deres arbejde med udsatte og sårbare børn, som drøftes og afstemmes samt følges op af Børnecentret for at sikre systematik og fremdrift i arbejdet og indsatserne for de udsatte børn.

Direktionen indstiller, at forslaget om ændret ressourcetildeling til dagtilbud til børn i udsatte positioner sendes i høring i bestyrelserne med nedenstående indstillingspunkter:

1. Den nuværende socioøkonomiske tildeling med variabel pædagogtimeløn udlignes, forud for iværksættelse af ny tildelingsmodel
2. Dagtilbuddenes budgetter reduceres med tilsammen 3 mio., som herefter omfordeles efter en ny socioøkonomisk ressourcetildeling til børn i udsatte positioner
3. Ny socioøkonomisk ressourcetildeling sker på baggrund af de 6 kriterier, som Danmarks Statistik kan levere data på
4. Ny socioøkonomisk ressourcetildeling sker i overensstemmelse med model 1
5. Den nye socioøkonomiske ressourcetildeling træder i kraft pr. 1. august 2020
6. Den nye socioøkonomiske ressourcetildeling opgøres og reguleres i dagtilbuddenes budgettildeling hvert år d. 1. august
7. Den nye socioøkonomiske ressourcetildeling evalueres efter 3 år i marts 2023
8. Forslaget om ny socioøkonomisk ressourcetildeling sendes i høring i bestyrelser og LMU i kommunale og selvejende daginstitutioner med høringsfrist d. 22. april 2020.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag redegøres der for måltal for de enkelte delprojekter i programmet, Den styrkede Ungeindsats – uddannelse til alle unge. Sagen er genoptaget fra BUU’s møde i december om implementering af anbefalinger fra KLK-ungeanalysen gennemført i 1. halvår 2019. Af sagen fremgår måltallene for de enkelte delprojekter i programmet. Yderligere uddybning ift. deltagende centre og evalueringsmetoder findes i bilag 1.

I 1. halvår 2019 blev der gennemført en analyse om unge og uddannelse i Ringsted.
 

Analysen blev igangsat på baggrund af en benchmarkanalyse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet fra september 2018, der viste, at Ringsted Kommune er blandt de dårligste kommuner til at sikre, at unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Udvalget er i oktober blevet orienteret om analyseresultaterne og analysens 27 anbefalinger. I den forbindelse udbad udvalget sig et oplæg til administrationens opfølgning på analysen.

Administrationen har udmøntet anbefalingerne i et program, dvs. en samling af projekter med en tværgående styregruppe. Af porteføljen (bilag 2) fremgår overblik over indsatserne, hvornår de gennemføres og hvor opgaven er forankret.

Herudover er der udarbejdet en overordnet tidsplan for programmet (bilag 3). Af tidsplanen fremgår, at der skulle forelægges en politisk sag med henblik på fastlæggelse af måltal for Ungeindsatsens enkelte delprojekter på BUU’s januar-møde 2020. Dette punkt er således udskudt fra januar-mødet. Herudover vil Byrådet blive forelagt forslag til en Ungestyringsstrategi i marts 2020.

Der forelægges en statusrapportering til fagudvalg og Byråd hvert halve år. Programmet afsluttes med evaluering af ungeindsatsen og endelig afrapportering i januar 2022. Administrationen vil efter programmets afslutning følge op med en effektmåling i januar 2023.

I bilag 4 er vedlagt kommissorium for programmet. Heraf fremgår blandt andet formål, leverancer og organisering af indsatsen. Nedenfor ses en skematisk oversigt over de enkelte delprojekter med korte redegørelser for status og måltal for de enkelte projekter.

Fig. 1: Måltal for delprojekter i Ungeindsatsen

Ingen bemærkninger.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der med måltallene er sat nogle ambitiøse, men realistiske mål for Ungeindsatsen i Ringsted Kommune. Der er lagt op til en fælles indsats på tværs af kommunens enheder og med inddragelse af relevante eksterne aktører. Indsatserne er målrettet væsentlige forhold og faktorer, der spiller ind i forhold til at sikre at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse, og der er en forventning om, at programmet vil bidrage til at realisere det langsigtede fælles mål.

Direktionen indstiller, at målene godkendes.

Godkendt med en bemærkning om, at der afrapporteres november 2021.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal Børne- og Undervisningsudvalget evaluere udvalgets seminar, som foregik 17.-18. januar 2020.

Byrådet vedtog på sit møde 11. november 2019, at Børne- og Undervisningsudvalget kunne tage på et seminar i januar med folkeskolens udvikling som tema. Formålet er grundige drøftelser i udvalget og med de centrale samarbejdspartnere af det igangværende fælles arbejde med at udvikle skoleområdet med henblik på at indfri de fire politiske mål for folkeskolen.

Seminaret blev afviklet 17.-18. januar 2020 med følgende programpunkter:

• Opfølgning på politiske mål, resultater og visioner
• Dialog med skolelederne om, hvordan skolerne bedst understøttes i at lykkes med de politiske mål
• Dialog med skolebestyrelser og faglige organisationer om, hvordan vi bedst arbejder sammen om skoleudviklingen i Ringsted Kommune
• Drøftelse af det specialiserende område: Hvordan sikrer vi at alle elever får dem bedste skole – i balance med fællesskabet. Hvad har vi nu og hvordan kan vi udvikle – og organisere specialområdet fremadrettet.

Undervejs i drøftelserne deltog henholdsvis skoleledere, skolebestyrelsesformænd og faglige organisationer. Herudover bidrog fagpersoner fra administrationen med faglige indlæg.  

Udfra seminarets afsluttende drøftelse tegner følgende fælles vurderinger sig i udvalget: 

Procesplanen for udvikling af folkeskolen i Ringsted vedtaget ved udvalgsmødet 19. november 2018 betonede et stabilt fokus på de fire politiske mål for folkeskolen, som blev vedtaget i Byrådet 25. juni 2018 samt at der ikke besluttes nye store projekter for Folkeskolen, der skal implementeres i perioden, uden at alle aktører omkring Folkeskolen er enige her om. Erfaringerne bekræfter værdien af denne overordnede tilgang. Skolerne har taget ejerskab til de politiske mål og arbejder systematisk og vedholdende med at indfri målene. Aktørerne betoner, at denne ro til udvikling er en afgørende forudsætning for indfrielse af de politiske mål. Der er i udvalget enighed om at fortsætte med den grundlæggende tilgang, samtidig med at indfrielsen af de politiske mål skal følges tæt.

Den løbende, åbne dialog om folkeskolens udvikling, bl.a. via Skoleforum styrker den politiske indsigt i den konkrete udvikling. Det er indtrykket, at dialogen tillige styrker tilliden og samarbejdet mellem skoleområdets forskellige aktører. Udvalget vil gerne fortsætte med den åbne dialog ved Skoleforum og samtidig drøfte, om der kan tages yderligere tiltag for at udvikle dialogen med de enkelte parter, herunder skolebestyrelserne og eleverne.

Lidt flere forældre vælger folkeskolen til i 0. klasse, men der er brug for en yderligere styrket kommunikationsindsats i forhold til forældre i Ringsted Kommune for at synliggøre folkeskolens kvaliteter og for at øge andelen af forældre, som tilvælger folkeskolen. Udvalget vil gerne drøfte nærmere, hvordan kommunikationsindsatsen kan foregå, så den både synliggør folkeskolen og dens sammenhæng med de øvrige børn- og ungetilbud på kommunalt niveau og synliggør den enkelte skoles særlige kvaliteter.

Der er behov for en fortsat udvikling af undervisningen, som sikrer en høj kvalitet i undervisningen for alle elever, hvad enten eleven går i almenskole eller specialskole. Der er brug for yderligere drøftelser af, hvordan specialområdet og inklusionsindsatsen kan videreudvikles. Centrale temaer i denne drøftelse er tidligere indsats, mellemløsninger på almenskoler samt kommunikation med forældre.

Det er væsentligt med en løbende opmærksomhed på, om der er folkeskoler med behov for en særlig indsats.

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at seminaret levede op til formålet om grundigere drøftelser af skoleudviklingen både i udvalget og med de centrale aktører på området. Det vurderes, at seminarets drøftelser giver et godt grundlag for at fokusere udvalgets videre drøftelser på kommende udvalgsmøder og bringe skoleudviklingen videre på centrale områder i retning af opfyldelse af de politiske mål for skoleområdet.

Direktionen indstiller, at følgende dagsordenpunkter optages på kommende udvalgsmøder:

• Procesplan for udvikling af folkeskolen 2020-22
• Videreudvikling af dialogformer mellem Børne- og undervisningsudvalget og øvrige centrale aktører på skoleområdet
• Øget kommunikationsindsats for at synliggøre folkeskolen for forældre i Ringsted Kommune
• Udvikling af kvaliteten i undervisningen for alle elever, herunder specialundervisningen 

Godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag redegøres der for resultaterne af den seneste Brugertilfredshedsundersøgelse (BTU) blandt forældre til børn i folkeskolen i Ringsted Kommune. BTU 2020 er den anden af sin art, som dermed giver mulighed for at følge udviklingen på skoleområdet i forhold til, hvor tilfredse forældrene er med skolerne i kommunen. Samtidig er BTU 2020 med til at danne grundlag for justerede indsatser ift. skoleudvikling og at give et indblik i effekter af allerede igangværende indsatser. Af sagsfremstillingen fremgår rapportens resultater ift. de politiske mål samt væsentlige parametre, der har betydning for de politiske mål.

I forlængelse af de politisk vedtagne mål for folkeskolerne i 2018-2020 er der under det 3. mål, ”Forældrenes tilvalg af folkeskolen og engagement i folkeskolen skal styrkes” besluttet, at udviklingen i forældres tilfredshed med skolen dels vurderes med udgangspunkt i andelen af forældre, som vælger, at deres barn/børn skal gå i folkeskolen, og derudover måles fremgangen også i en brugertilfredshedsundersøgelse (BTU), der gennemføres i 2018 og 2020.

Undersøgelserne er blevet gennemført i december 2018 og i december 2019/januar 2020. Resultaterne af den første er fremlagt for BUU d. 19.2.2019. I det følgende vil de vigtigste nedslag i BTU 2020 blive belyst.

Rapporten er inddelt i afsnit, hvoraf de vigtigste vil blive belyst i sagsfremstillingen. Der er ikke foretaget nogen ændringer i spørgsmålene ift. BTU 2018 ud over at ”Skoleintra” er blevet erstattet med ”Aula” i to spørgsmål.

Spørgeskemaet er blevet sendt til samtlige forældre med børn indskrevet i en af Ringsted Kommunes folkeskoler og specialskoler via E-boks. Den enkelte forældre har modtaget et spørgeskema for hvert barn.

Undersøgelsen er sendt ud til 6070 forældre og der er 1398 forældre, der har deltaget. Dette giver en svarprocent på ca. 23 %. Dette er lavere end sidste gang undersøgelsen blev gennemført, hvor svarprocenten var ca. 30%.

Den samlede rapport er vedhæftet som bilag (bilag 1). I rapporten ses det samlede resultat for 2018 (blå søjler) og det samlede resultat for 2020 (gule søjler). De fleste besvarelser er vist i søjlediagrammer i kategorierne ”meget tilfreds”, ”tilfreds”, ”utilfreds”, ”meget utilfreds” og ”ved ikke”. Graferne under søjlediagrammene viser gennemsnit for det pågældende spørgsmål i BTU 2018 (blå) og BTU 2020 (gul).  

Det faglige udbytte af undervisningen

Forældrene bliver spurgt til deres generelle tilfredshed med det faglige udbytte i dansk og matematik samt tilfredsheden med det samlede udbytte af undervisningen.

Der er ingen signifikante ændringer i tilfredsheden fra 2018 til 2020, hvilket kan aflæses af graferne under søjlediagrammerne i rapporten for hvert spørgsmål. Dog viser undersøgelsen, at der stadig er generel høj forældretilfredshed med det samlede faglige udbytte af undervisning.
 

Undersøgelsen for 2020 viser, at 82,7 % af de forældre, der har svaret på undersøgelsen er tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte af danskundervisningen, og at der er 13,6 % der enten er utilfredse eller meget utilfredse. Heraf 3,7 % meget utilfredse.

Mht. matematikundervisningen viser BTU 2020, at 78,5 % af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med det faglige udbytte, og at der er 17,2 %, der er enten utilfredse eller meget utilfredse. Heraf 3,9 % meget utilfredse.

Samlet set ift. undervisningen generelt viser BTU 2020, at 78,2 % af forældrene er enten tilfredse eller meget tilfredse med det samlede udbytte af undervisningen, og at 17 % er enten utilfredse eller meget utilfredse.

Af fig. 1 nedenfor ses den procentvise fordeling ift. hvert af spørgsmålene omkring det faglige udbytte af undervisningen.

Fig. 1: Forældrenes oplevelse af det faglige udbytte af undervisningen (BTU 2020)

Trivsel

I spørgsmålene omkring trivsel bliver forældrene stillet fire spørgsmål ift. deres generelle tilfredshed. Der bliver spurgt til skolens arbejde med at få deres barn til at trives; skolens indsats for at begrænse mobning; arbejdet med at få alle børn til at føle sig som en del af fællesskabet samt skolens arbejde med at få forældrenes eget barn til at føle sig som en del af fællesskabet.

Af gennemsnitsberegningen for BTU 2018 og BTU 2020 ses en generel stigning over tid i forældrenes tilfredshed ift. alle fire spørgsmål. I svarprocenterne for alle fire spørgsmål ses desuden, at andelen af forældre, der er meget utilfredse er faldet over tid.

Undersøgelsen for 2020 viser, at 75,9 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med skolens arbejde med at få det enkelte barn til at trives mod 18,3 %, der er hhv. utilfredse eller meget utilfredse. Tilsvarende er 77,8 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at få deres barn til at føle sig som en del af fællesskabet mod 13,3 %, der er utilfredse eller meget utilfredse.

Som det også ses af nedenstående søjlediagram, er usikkerheden ift. kendskabet til skolernes indsatser mod mobning og opbyggelse af fællesskaber for alle børn større idet flere svarer ”Ved ikke” til begge disse spørgsmål. Af fig. 2 fremgår den procentuelle fordeling af svar på tre af de fire spørgsmål.

Fig.2: Forældres oplevelse af skolernes arbejde med trivsel.

Ledelsens profilering af skolen og dialog med forældre

Et af de områder, hvor der kan spores markante ændringer fra BTU 2018 til BTU 2020 er mht. ledernes profilering af skolerne, skolernes synlighed i lokalområdet og forbedringer af skolernes renommé.

Her ses en tydelig positiv udvikling på alle tre spørgsmål. Det kan især fremhæves at markant flere forældre vurderer skolelederens måde at repræsentere skolen på positivt. Andelen af meget tilfredse forældre er her steget fra 17% til 26 % og fra 43% til 47 % mht. andelen af tilfredse forældre. Tilsvarende er der også en positiv udvikling at spore på de to øvrige parametre: skolernes renommé og synlighed i lokalområdet. 

I de situationer hvor forældre har behov for dialog om barnets trivsel/udvikling med skolens ledelse ses også en tydelig stigning af forældre, der er tilfredse med dialogen. Samtidig ses et markant fald i andelen af forældre der er meget utilfredse. Udviklingen fremgår af nedenstående søjlediagram.

Fig. 3: Hvor tilfreds er du med udbyttet af dialogen med skoleledelsen?

Skole/hjem samarbejde

Forældrene bliver spurgt til kommunikation mellem skole og hjem i forhold til faglig udvikling og trivsel.

Der ses ingen signifikante ændringer i kommunikationen mellem skole og hjem fra 2018 til 2020.

Der er en stor overvægt af forældre der enten er tilfredse eller meget tilfredse med kommunikationen mellem skole og hjem.

Undersøgelsen for 2020 viser at der er 75% af forældrene er tilfredse med kommunikationen omkring barnets faglige udvikling. 81 % af forældrene er tilfredse med kommunikationen om barnets trivsel.

Vikardækning

Forældrenes tilfredshed med kvaliteten og omfanget af vikardækket undervisning er stort set uændret. I forbindelse med kvaliteten af vikardækket undervisning ses stadig en overvejende del af

Sammenfattende kan der derfor konkluderes, at forældres oplevelse af skoleledelserne i Ringsted Kommune i forhold til deres kommunikation med forældre samt indsatserne ift. at promovere skolerne har båret frugt. Dette afspejles også ift. om forældre vil anbefale skolen til andre forældre. Her svarer 66 % ja i BTU 2020 mod 60,3 % i BTU 2018. Tilsvarende er der også færre forældre, der overvejer at flytte deres barn til en privat- eller friskole.

Skole/hjem-samarbejde

Under emnet skole/hjem-samarbejde bliver forældrene spurgt til kommunikation mellem skolens lærere og hjemmet ift. barnets trivsel og faglige udvikling. Der ses ingen signifikante ændringer i kommunikationen mellem lærere og forældre om deres barns faglige og sociale trivsel fra BTU 2018 til BTU 2020. Senest er 81 % af forældrene enten tilfredse eller meget tilfredse. Dog er der en svag stigning ift. dialogen om den sociale trivsel, hvorimod der er en svag nedgang ift. dialogen om den faglige udvikling. Ift. sidstnævnte er 75,1 % af forældrene enten tilfredse eller meget tilfredse.

Vikardækning

Forældrenes tilfredshed med kvaliteten og omfanget af vikardækket undervisning er stort set uændret. Der ses stadig en overvejende del af forældre, der er utilfredse eller meget utilfredse i den henseende. Det er samtidig et af de spørgsmål, som forældrene har svært ved at svare på, da der er 26% der har svaret ”ved ikke”,

Rammer for skoledagen

I skoleåret 2019/20 blev der åbnet mere op for at konvertere skolereformens krav om et fastlagt timetal til den understøttende undervisning til to-lærerordninger. Det har haft betydning for skoledagen længde, som dermed er blevet afkortet. Den mulighed har flere af kommunens skoler benyttet sig af. Forældrene giver i BTU 2020 udtryk for at være tilfredse med den kortere skoledag.

Aula

Med skoleåret 19/20 blev samtidig et nyt IT-system taget i brug, som afløste det gamle skoleinterne kommunikationssystem, Intra. Som forventet afspejler BTU 2020, at der er udfordringer, når et nyt system tages i brug. Der ses derfor et markant fald i andelen af tilfredse forældre i forhold til informationsmængden på Aula samt ift. tilgængeligheden af informationer. Det forventes, at disse udfordringer vil blive løst inden for den kommende tid i og med, at systemet dels justeres fra udbyderside, og at der dels sker en tilvænning for brugerne af Aula.

Ingen.

Ingen bevillingsmæssig konsekvenser.

Sammenfattende kan det siges om resultaterne i BTU 2020, at der på trods af en relativ høj forældretilfredshed med det faglige udbytte af undervisningen endnu ikke spores signifikante forbedringer på kvaliteten af undervisningen. Samtidigt giver 17 % af forældrene udtryk for, at de er hhv. utilfredse eller meget utilfredse med det samlede udbytte af undervisningen.

Den største positive forandring ses på forældrenes tilfredshed med skoleledelserne. Rapporten tegner et tydeligt billede af, at skolelederne fremstår som engagerede og kompetente i forhold til håndtering af kommunikation og branding af skolerne, men i høj grad også ift. håndtering af forældrehenvendelser og samarbejde omkring det enkelte barn.

Omvendt er der små fremskridt ift. forældres oplevelse af trivselsarbejdet på skolerne, som forventes at blive yderligere styrket over de kommende år.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges delstatus for projektet ”Unge og stress” og evaluering for projektet ”Cykling for livet” som er sat i gang i regi af forebyggelsespuljen 2018-2019.

Fra forebyggelsespuljen 2018 – 2019 blev der afsat midler til fire indsatser. På Byrådets møde d. 25. juni 2019 blev der fremlagt en status på alle fire indsatser. Følgende to indsatser behandles ikke i denne dagsorden:

1. Ind med mad og ud med røg: projektet og de afsatte midler er rykket til udmøntning i 2020-2021.
2. Udvikling af et tværgående cykelprojekt: Projektbeskrivelsen behandles i dagsordenspunktet ”Udmøntning af forebyggelsespuljen 2020-2021”.

Nedenfor præsenteres en kort delstatus og evaluering for de sidste to projekter under forebyggelsespuljen 2018-2019. Delstatus og evaluering er vedhæftet i fuld længde som bilag.

3. Unge og Stress: Midlerne blev givet som en ramme på 380.000 kr. Formålet med indsatsen er at give de unge viden om stress og værktøjer til at forebygge stress. I 2019 er der afholdt i alt tre workshops - to for de unge og en for fagpersonale. Ca. 120 unge og ca. 80 fagpersonaler var inviteret til de planlagde workshops, som har handlet om de unges synspunkter og oplevelser om emnet ”stress”. Erfaringerne fra de afholdte workshops samles i en ”værktøjskasse”. Værktøjskassen forventes at være færdig inden sommer 2020, og vil indeholde inspirationsmateriale til arbejdet med unges trivsel og stress samt en oversigt over eksisterende tilbud til unge, som ønsker støtte til deres trivsel i Ringsted Kommune. Værktøjskassen stilles til rådighed for både de unge og for fagpersonale. For at måle på projektets effekt gennemføres der en spørgeskemaundersøgelse i starten og slutningen af 1.G i skoleåret 2019-2020. Projektet afsluttes i andet kvartal 2020, når værktøjskassen er færdig og sidste del af spørgeskemaundersøgelsen er gennemført.

4. Cykling for livet: Projektet har modtaget i alt 235.885 kr. og har til formål at støtte borgere med psykiske eller fysiske udfordringer i at være fysisk aktive i hverdagen. Samtidig støtter projektet et konkret mål om deltagelse i cykelløbet ”Cykel-for-sagen”, som blev kørt i august 2019. Projektet er gennemført som planlagt, med deltagelse i cykelløbet ”Cykel-for-sagen”. Deltagerne er blevet medlem af den lokale cykelklub ”RIMO”, hvor de bl.a. deltager i sociale arrangementer. Derudover har projektet givet større fokus på sammenhængen mellem mental sundhed og fysisk aktivitet, og har inspireret målgruppen til andre former for motion ud over cykling. Flere deltagere giver udtryk for, at de oplever øget overskud i hverdagen, efter deltagelse i projektet. Projektet er afsluttet som projekt, men fortsætter i drift i Ringsted Kommunes socialpsykiatri.

Ingen

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at projekterne ”Unge og stress” og ”Cykling for livet” lever op til de formål der har været for projekterne. Det vurderes som positivt, at begge projekter har virkning efter endt projektperiode, hvor projektet ”Unge og Stress” bidrager til et varigt materiale som både unge og professionelle kan benytte sig af. Projektet ”Cykling for livet” bidrager positivt til målgruppens hverdag og muligheder for at være fysisk aktive, og er til inspiration for flere andre målgrupper, hvilket også kommer til udtryk i det større tværgående cykelprojekt, som behandles i sagen om ”Udmøntning af forebyggelsespuljen 2020-2021”.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag skal der tages stilling til en anlægsoversigt for 2020 over alle nye og tidligere vedtagne projekter. Der er tale om en ny oversigt, som præsenteres for første gang.

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der skal fremlægges et administrativt forslag til en tidsplan for, hvornår de enkelte anlægsprojekter gennemføres og afsluttes. Samtidig besluttede Byrådet i forbindelse med genopretningsplanen for anlægsområdet den 25. juni 2019, pkt. 14, at senest tre måneder efter budgetvedtagelsen fremlægges en tidsplan for Plan- og Boligudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, som indeholder alle nye og tidligere vedtagne anlægsprojekter.

Opfølgning på anlægsplanen vil være til politisk behandling hvert kvartal. Her vil være en status på fremdriften, nye milepæle samt administrationens vurdering af økonomien i de enkelte projekter.

Det fremgår af anlægsoversigten, hvilke anlægssager, der arbejdes på i 2020, se bilag.

Anlægsoversigten dækker anlægssager, som er påbegyndt før 2020, men som der stadig arbejdes på i 2020. Anlægsoversigten dækker endvidere anlægssager, som starter op i 2020 og færdiggøres i 2020 eller fortsætter efter år 2020.

I anlægsoversigten er der markeret med krydser, i hvilke kvartaler i 2020 der arbejdes på anlægssagerne.

Tidsangivelserne for anlægssagerne er vurderet ud fra den viden, der er til rådighed om de pågældende sager på nuværende tidspunkt, de administrative ressourcer der er til rådighed og brugen af eksterne rådgivere.

Anlæg der etableres under en overordnet ramme (fx Cykelstier, Fortove, Genopretning af bygninger, Efterslæb af vedligehold på skoler) oprettes med særskilt anlægsnummer, når sagen for det enkelte anlæg er fremlagt og godkendt i Byrådet. Anlægget fremgår herefter i anlægsoversigten med en selvstændig linje med eget rådighedsbeløb, og den overordnede ramme nedskrives samtidigt med et beløb, svarende til det godkendte. Herved vil der være overblik over, hvor meget af rammen, der er disponeret, og hvordan status er i den pågældende sag.

Anlægsoversigten er første fremlæggelse af en ny version og der kan derfor ske justeringer i formen i de kommende behandlinger, som følge af politiske eller administrative ønsker.

Ingen.

Sagen har i sig selv ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Administrationen vurderer, at der med fremlæggelse af den nye anlægsoversigt skabes et bedre overblik over, hvilke anlægssager der forventes at starte op i 2020, hvilke anlægssager der forventes gennemført og afsluttet i 2020 og hvilke anlægssager der fortsætter efter år 2020, samt hvad status er. 

Med udgangspunkt i den viden der er til rådighed om de pågældende anlæg på nuværende tidspunkt og de administrative og eksterne ressourcer, der står til rådighed, vurderes det, at anlægsprojekterne kan gennemføres i henhold til den fremlagte anlægsplan.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, at orientering om anlægsoversigt 2020 tages til efterretning.

Direktionen indstiller, at anlægsoversigten for 2020 godkendes.

Taget til efterretning.

Anbefales godkendt.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag fremlægges forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2020-2021.

Formålet med forebyggelsespuljen er at understøtte borgernes sundhed i bred forstand. Arbejdet

med forebyggelsespuljen varetages af Sundhedsnetværket. Sundhedsnetværket består af en repræsentant fra hvert af kommunes centre. Der er afsat i alt 1.050.620 kr. for årene 2020-2021.

Derudover forventes der et mindreforbrug på puljen i 2019 på ca. 100.000 kr. Ved regnskab 2019

kan der søges om at få midlerne overført til udmøntning i 2020.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets besluttede d. 19. juni 2019, at rammerne for udmøntning af

forebyggelsespuljen 2020 -2021 er:

1. Indsatser rettet mod en bred målgruppe af borgere på tværs af alder sammen med forebyggelsespakkerne om Mental sundhed og Fysisk aktivitet. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede samtidig, at dette bl.a. udmøntes via det tværgående cykelprojekt, som er udviklet i regi af forebyggelsespuljen 2018-2019 (Bilag 1).
2. En tværgående indsats på ungeområdet med involvering af flere forebyggelsespakker og flere faggrupper.
3. En indsats mod unges brug af tobak.

På møde i Byrådet d. 25. juni 2019, blev det besluttet at projektet ”Ind med mad og ud med røg”, som blev udmøntet og finansieret i forebyggelsespuljen 2018-2019, rykkes til senere opstart.

Forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen 2020 – 2021

Vedrørende punkt 1. Indsats for en bred målgruppe på tværs af alder foreslås udmøntet i et stort cykelprojekt ”Vi cykler i Ringsted”, som bygger videre på det tværgående cykelprojekt, som er udviklet i regi af forebyggelsespuljen 2018-2019. Delprojekterne i ”Vi cykler i Ringsted” er vist i skemaet nedenfor og uddybet i Bilag 2.

Vedrørende punkt 2. og 3. Indsatser rettet mod unge foreslås udmøntet i projekt ”Ind med mad og ud med røg”, som er finansieret i forebyggelsespuljen 2018-2019. Projektet løber i perioden 2020-2022. Formålet med projektet er at påvirke 7. klassernes kultur i forhold til sund mad og rygning, så det sunde valg bliver nemmere for den enkelte og accepteret i gruppen.

Hvis Byrådet ved behandling af regnskab 2019 godkender overførslen af uforbrugte midler for ca. 100.000 kr. vil der blive fremlagt en særskilt sag om dette.

Ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Hertil skal det bemærkes, at afledte driftsudgifter afholdes inden for de enkelte centres drift.

Sundhedsnetværket vurderer, at der opnås større effekt i projekterne ved at fokusere

udmøntningen på en større og tværgående indsats. Det vurderes, at projektet ”Vi cykler i Ringsted”

understøtter dette, ved at der er en fælles projektkoordinator, som sikrer sammenhæng og

samarbejde på tværs i kommunen, hvor forskellige målgrupper kan mødes om det samme fokus

og gøre brug af hinandens kompetencer.

Det er vurderingen, at det allerede prioriterede projekt ”Ind med mad og ud med røg” understøtter Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets ønske, om at der arbejdes forebyggende med unges rygning.

I forlængelse af dette, foreslås det, at en større tværgående indsats på ungeområdet med involvering af flere forebyggelsespakker og flere faggrupper drøftes ved næste udmøntning af forebyggelsespuljen (2022 – 2023).

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Klima og Miljøudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen godkendes.

Taget til efterretning med en bemærkning om, at Udvalget finder, at udgiften til projektkoordinator udgør en meget stor andel af den samlede projektsum.

Udvalget ønsker desuden at det undersøges, om der er mulighed for yderligere medfinansiering til projektet.

Taget til efterretning. 

Udvalget vurderer, at udgiften til projektledelse er uforholdsmæssig stor samt at der skal være større fokus på de ældre. Udvalget henviser til hensigtserklæringen for budget 2020, hvor flere ældre skal dyrke motion.

Ej til stede: Tina-Mia Eriksen

Taget til efterretning med bemærkning om, at udvalget er enig i  Børne- og Undervisningsudvalgets samt Ældre- og Genoptræningsudvalgets bemærkninger.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagen tilbagesendes til administrationen.

Udvalget ønsker sagsfremstillingen suppleret med

-          En præcisering af målgruppen

-          flere forslag til aktiviteter og

-          flere modeller i forhold til indholdet i og omfanget af projektledelse.

Der skal i forslagene tages hensyn til fagudvalgenes bemærkninger.

På baggrund af fagudvalgenes bemærkninger er sagens bilag 2 suppleret med:

1: Forslag til aktiviteter og fokus på ældre som målgruppe

2: Flere modeller i forhold til indholdet i og omfanget af projektledelse. Det fremgår af bilag 2 hvilke opgaver projektlederen forventes at varetage, afhængig af hvilken model for projektledelse der prioriteres.

3: Derudover er beskrivelsen af delprojekt 1 rettet til, og det foreslås at model 1 med udlån af fire cykler prioriteres i stedet for model 2 med udlån af otte cykler.

Derudover skal det bemærkes, at enkelte projekter herunder projektledelsen, vil løbe i to kalender år fra prioritering af projekterne. Der kan derfor være behov for overførsel af midler fra 2021-2022 til at afslutte projekterne.

En samlet oversigt over delprojekterne er vist i skemaet nedenfor og uddybet i Bilag 2.

I ovenstående tabel indstilles projektledelse efter model C til 315.000 kr. uden midler til afholdelse af events. Hvis model C vælges, er der mulighed for yderligere tiltag for i alt 197.620 kr. fra forebyggelsespuljen. Hvis model B vælges med afholdelse af et event, vil der være ca. 25.000 kr. der ikke er disponeret fra forebyggelsespuljen. Vælges model A med afholdelse af flere events skal andre projekter og indsatser nedprioriteres.

På møde i Byrådet d. 25. juni 2019, blev det besluttet at projektet ”Ind med mad og ud med røg”, som blev udmøntet og finansieret i forebyggelsespuljen 2018-2019, rykkes til senere opstart. Der er afsat i alt 395.910 kr. til projektet.

Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, Klima og Miljøudvalget, Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, at sagen tages til efterretning.

Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at forslag til udmøntning af forebyggelsespuljen i den supplerende sagsfremstilling godkendes.

Taget til efterretning efter afstemning.

Taget til efterretning med en bemærkning om at der anbefales, at model C vælges til projektledelse.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

Sagen fremlægges med henblik på, at give en status på administrationens arbejde vedrørende Fase 0, for projektet omkring en ”Samlet Kommunal Tandpleje”.

Byrådet besluttede på møde den 10. september 2018 (pkt. 10), at der skulle foretages en undersøgelse af, om en samling af de fire eksisterende skoletandklinikker i én central klinik, vil give en større værdi af tandplejeindsatsen for børn og forældre i Ringsted Kommune.

Administrationen orienterede på byrådsmøde den 25. juni 2019 (pkt. 12), om sin internt udarbejdede forundersøgelse, der beskriver eksisterende forhold i tandplejen, samt potentialer ved samling af tandplejen i én centralklinik, såvel organisatorisk som muligheder for fysisk placering.

I forbindelse med den politiske sagsbehandling af administrationens orientering, ønskede  Økonomiudvalget, en sag med forslag til proces, der kan føre frem til en samlet plan for den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune.

På Byrådsmøde den 7. oktober 2019 (pkt. 7), vedtog Byrådet at gennemføre den af administrationen fremlagte forslag til procesplan, samt at følge fagudvalgenes indstilling om, at sagen skulle genoptages politisk, når Fase 0 var gennemført. Det er baggrunden for at nærværende sag fremlægges til politisk orientering.

Procesplanen er efter den politiske behandling som nedenstående;

Administrationen afsluttede primo december 2019 Fase 0, og har udarbejdet en rapport der redegør for den Kommunale Tandplejes eksisterende forhold, jf. procesplanen.

Rapporten – Bilag 1 – redegør for forhold omkring tandplejens virke, tandplejens organisering, ejendomsforhold og tekniske anlæg, samt beskriver Tandplejens økonomi og behandlingstilbud.

I nedenstående er rapportens sammenfatning fra hvert emne gengivet, og slutteligt følger rapportens samlede sammenfatning.

Tandplejens virke

Den kommunale tandpleje i Ringsted Kommune betjener alle 7.160 børn og unge i Ringsted Kommune (2019-tal). Frem mod 2031 forventes en vækst på ca. 460 børn og unge, svarende til ca. 6%. I 2019 er ca. 100 patienter i omsorgstandpleje. Herudover visiteres 65 sindslidende og psykisk udviklingshæmmede borgere til specialtandlæge eksternt. Der iagttages i øjeblikket en stigning i antallet af voksne patienter, der skal henvises til specialtandplejen, fra de nye bofællesskaber i Ringsted.

Tandsundheden hos børn og unge i Ringsted Kommune har generelt udviklet sig positivt over en årrække og ligger på niveau med landsgennemsnittet, idet 80% af de 5 årige er uden huller og 65% af de 15 årige er uden huller i 2018. Det er en gruppe på ca. 7% af børnene, der har de fleste huller.

Der er ikke gennemført en brugertilfredsundersøgelse, men ud fra den daglige kommunikation med brugerne, vurderer tandplejen, at brugerne generelt er tilfredse med tandplejen, undtagen i perioder med sygdom og personaleudskiftninger, hvor tandlægetider aflyses hyppigere end ellers.

Tandplejens organisering

Organiseringen af tandplejen har hidtil fulgt landstendensen i form af et antal små klinikker på de største skoler i kommunen. Tendensen i dag er at samle tandplejen i færre, større enheder.

Med den nuværende bemanding er der ca. 1.700 børn pr. tandlæge. Dette er på niveau med sammenlignelige kommuner, under forudsætning af, at overtandlægen har egne klinikdage. Den nuværende organisering sikrer som udgangspunkt de nødvendige fagligheder og ressourcer i driften af hver enkelt klinik. Den enkelte kliniks vagtplan er imidlertid så stram, at sygdom, ferier, jobskifte mv. skaber udfordringer for de øvrige klinikker, som så skal dække ind. Dette medfører uproduktiv transporttid, administrativt arbejde og i nogle tilfælde aflysninger. Desuden giver organiseringen udfordringer i forhold til at yde den nødvendige løbende faglige sparring fra ledelsen, særligt til nyuddannede tandlæger.

Opgavefordelingen mellem tandlæger, klinikassistenter, tandplejere samt overtandlæge er i et vist omfang lovbestemt; men også historisk bestemt. I forbindelse med ansættelse af ny overtandlæge er der behov for en nytænkning af den eksisterende opgavefordeling, organisering og ressourceprioritering både på tværs af faggrupper og medarbejder/ledelse.

Det er generelt udfordrende at rekruttere tandlæge til de kommunale tandplejer, særligt i mindre kommuner. I Ringsted modtages således kun 1-2 ansøgninger ved stillingsopslag på nye tandlæger. Herudover er det i Ringsted desuden vanskeligt at fastholde nye tandlæger. Både i forhold til rekruttering og fastholdelse af nye tandlæger vurderes det, at mulighed for faglig sparring i det daglige samt gode fysiske rammer har central betydning for at kunne rekruttere og ikke mindst fastholde nye tandlæger.

Ejendomsforhold og tekniske anlæg

Ringsted Kommune råder over fire tandklinikker, som generelt kan betragtes som værende af middel standard. Alle fire tandklinikker trænger til vedligehold. Dagmarskolens tandklinik og Valdemarskolens tandklinik trænger mest til vedligehold og tiltag i forhold til optimering af den fysiske indretning, hvilket sandsynligvis vil involvere nogle af skolens lokaler.

Inventar/udstyrsmæssigt har alle klinikker tidssvarende materiel for udførelse af tandpraksis. På alle klinkker står flere tandlægestole overfor snarlig udskiftning, grundet alder og forholdsmæssigt stort reparationsbehov. Valdemarskolens tandkliniks placering i kælderen giver udfordringer for tilgængelighed, desuden er der mangel på parkeringsmuligheder.

APV’er for alle 4 klinikker er acceptable. Der angives for Dagmarskolens tandklinik, at denne er udfordret vedligeholdsmæssigt, og Valdemarskolens tandklinik er udfordret mht. uhensigtsmæssig og utidssvarende indretning.

Tandplejens økonomi

Omkostningen pr. barn i tandplejen i Ringsted ligger under gennemsnittet for kommunerne i Region Sjælland.

Tandplejen får tildelt et fast årligt budget. Budgettet bruges for 80%’s vedkommende på lønninger. Øgede udgifter til drift pga. ny lovgivning, ny teknologi mv. skaber efterslæb på udskiftning af nedslidt udstyr og svækker konkurrenceevnen på tandlægeløn, herunder særligt løn til specialtandlæger.

Pt. afholder tandplejen ikke driftsudgifter til bygninger, idet dette indgår i skolernes budgetter.

Behandlingstilbud

Forebyggende undersøgelser foregår med 15-18 måneders interval, hvilket svarer til et gennemsnitligt serviceniveau. Egentlige tandbehandlinger foregår efter behov. Hver enkelt behandling kræver forældrenes samtykke.

Med den nuværende ordning går børnene selv ned på skolens tandklinik til forebyggende undersøgelser. Fra skoler uden tandklinik arrangeres bustransport for grupper/klasser. Det letter den administrative planlægning og mindsker forældrekørsel, men skaber afbræk i skoledagen og giver passiv ventetid. Herudover giver det en begrænset kontakt mellem tandplejen og forældrene.

Ved de fleste behandlinger står forældrene selv for transporten. Forældrekørsel til både forebyggende undersøgelser og behandlinger vil øge forældrenes opgave og øge den administrative opgave, men til gengæld vil det være lettere at indhente forældrenes samtykke samt rådgive forældrene om mundhygiejne og tandsundhed. Herudover betyder det et mindre afbræk i elevernes skoledag.

Samlet sammenfatning

Ringsted Kommunale Tandpleje er veldrevet inden for de eksisterende rammer:

• Tandsundheden hos børn og unge i Ringsted Kommune har udviklet sig positivt over en lang årrække og er på niveau med landsgennemsnittet.
• Ud fra tandplejens løbende kontakt med brugerne, vurderes det, at brugerne generelt er tilfredse med tandplejen
• Omkostningen pr. barn ligger under gennemsnittet for kommunerne i Region Sjælland
• Serviceniveauet målt på tidsintervallet mellem forebyggende undersøgelser af det enkelte barn ligger på et gennemsnitligt niveau.
• Tandklinikkerne på Campusskolen og Byskovskolen fremstår som tidssvarende tandklinikker.

Ringsted Kommunale Tandpleje står samtidig med en række problemstillinger:

• Organiseringen i fire mindre klinikker giver sårbarhed ved sygdom, ferier og jobskifte, fordi der skal dækkes ind for hinanden på tværs af vagtplaner. Det giver samlet set hyppigere aflysninger, hvilket presser den daglige behandling og øger risikoen for et fald i brugertilfredshed på længere sigt. Herudover giver det et uproduktivt ressourceforbrug på transport og administrativt arbejde.
• Der er markante udfordringer med at rekruttere nye tandlæger og med at fastholde nye tandlæger. Det skaber hyppigere perioder med ledige stillinger, hvilket betyder flere aflysninger og et forventeligt fald i brugertilfredshed på længere sigt. Disse vilkår deles med andre mindre kommuner. Vurderingen fra andre kommuner er, at mulighed for faglig sparring og et moderne fysisk miljø bidrager til at tiltrække og fastholde nye tandlæger også i mindre kommuner.
• Klinikkerne trænger generelt til vedligehold og flere nye tandlægestole i den enkelte klinik. På Dagmarskolen samt Valdemarskolens tandklinikker er der brug for tiltag til optimering af den fysiske indretning, hvilket i givet fald sandsynligvis vil involvere nogle af skolens lokaler
• Den nuværende overtandlæges andel af den daglige drift samt organiseringen i fire mindre klinikker giver udfordringer i forhold til at gennemføre faglig ledelse og sparring til nyuddannede tandlæger i de enkelte klinikker. Fremadrettet vil der være behov for at nytænke opgavefordeling, organisering og ressourceprioritering.
• Den nuværende ordning med bustransport fra skoler uden tandklinik giver et uhensigtsmæssigt afbræk i elevernes skoledag og uproduktiv ventetid. Bustransport letter forældrenes transportopgave, men betyder også en sparadisk kommunikation mellem tandpleje og forældrene. En model uden bustransport vil give forældrene transportopgaven men samtidig lette indhentning af forældresamtykke og give bedre mulighed for rådgivning fra tandplejens side, desuden vil modellen betyde mindre spildtid for elever og lærere. Fordele og ulemper ved de forskellige modeller set fra et bruger-, tandpleje- og skoleperspektiv afdækkes jf. den vedtagne procesplan i fase 1 i 2020.

Ingen

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at den gennemførte afdækning af Tandplejens eksisterende forhold (Fase 0), fortsat bekræfter behovet for gennemførelse af den vedtagne procesplan.

Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Taget til efterretning.

Taget til efterretning.

Ej til stede: Sadik Topcu

Intet.

Ej til stede: Sadik Topcu

Sagsgang:

BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KFU=Kultur- og Fritidsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg

I denne sag orienteres Udvalget omkring de to indeklimaundersøgelser som blev foretaget i efteråret 2019. Udvalget skal desuden tage stilling til om der skal laves et budget forslag til indeklimaundersøgelser af de resterende daginstitutioner.

Byrådet besluttede på byrådsmødet den 11. juni 2019 at foretage en pilotundersøgelse for indeklimaundersøgelser i to daginstitutioner.

Det blev på Byrådsmødet besluttet at indeklimaundersøgelsen skulle indeholde følgende analyser:

1. CO2

2. Temperatur

3. Relativ luftfugtighed

4. Kemikalier

5. Radon

6. Ultrafine partikler

7. Dagslys og kunstig belysning

8. Akustik og efterklangstider.

Administrationen besluttede at de to institutioner skulle være Klostermarkens Børnehus og Børnenes hus i Jystrup.

I perioden 17. september til 31. november 2019 har administrationen foretaget indeklimamålinger i de to daginstitutioner.

Dog er radon undersøgelsen i Børnenes hus i Jystrup foretaget i december 2018 til februar 2019 og radonmålingen foretaget i Klostermarkens Børnehus fra 27. januar – 30. januar 2020.

At Klostermarkens Børnehus ikke er med i radonundersøgelsen i vinteren 2018/2019 skyldes, at børnehaven er opført efter 1998, hvor det i bygningsreglementet blev indført, at alle bygninger skulle radonsikres.

CO2:

• CO2 niveauet på begge institutioner er generelt på et acceptabelt niveau med gennemsnitsværdier på under 1.000 ppm. I korte perioder er niveauet over 1.000 ppm, men aldrig over 2.000 ppm. Ventilationen vurderes derfor som værende tilstrækkeligt i de undersøgte lokaler.

Temperatur (°C):

• I Børnenes hus i Jystrup ligger middel rumtemperaturen på 21-22 °C. den maksimale temperatur blev målt til 23,3 °C.
• I Klostermarkens Børnehus ligger middel rumtemperaturen på 23-24 °C, og den maksimalt højeste måling på 25,9 °C. Selv om temperaturen generelt er højere i Klostermarkens Børnehus vurderes niveauet at være acceptabelt i forhold til brugen af lokalerne.

Relativ fugtighed (% RF):

• Med middel på 47 – 57 % RF og maksimalt 60 – 69 % RF vurderes de målte fugtniveauer på begge institutioner generelt at være på et acceptabelt niveau i forhold til årstiden og anvendelsen af lokalerne.

Kemikalier (Phthalater, flammehæmmere og VOC’er):

• Der er for Phthalater målt under 100 µg/m3 luft i de målte rum. Grænseværdien er 3.000 100 µg/m3.
• Der er i de to institutioner målt for 22 forskellige flammehæmmere. Alle de målte værdier ligger langt under grænseværdierne.
• Luftprøverne i de to daginstitutioner er analyseret for 20 forskellige VOC’er. Alle analyseresultater ligger langt under grænseværdierne.

Radon:

• I Børnenes hus i Jystrup er der foretaget tre radonmålinger.
  • I kælderen er der målt radonværdier på 140 Bq/m3, og i stueetagen er der foretage to målinger der begge viser et radonniveau på 50 Bq/m3. Det forhøjede radonniveau i kælderen tillægges ikke nogen betydning, da kælderen ikke bruges til permanent ophold. Radon niveauet i kælderen forsvinder desuden ud af sprækker i fundamentet samt øvrige små utætheder i vinduer, døre mv.
• I Klostermarkens børnehus er der målt under 10 Bq/m3

Ultrafine partikler:

Der er målt partikler med en diameter på mellem 0,3 µm – 20 µm. målingerne bliver inddelt i tre kategorier. Grove partikler med en diameter på 1-10 µm = PM10, fine partikler med en diameter på 0,5 2,5 µm = PM2,5 og partikler med en diameter på 0,3 – 1 µm = PM1,0.

Grænseværdien for årsmiddel er for PM10 på 40 µg/m3 og 25 µg/m3 for PM2,5. Der findes ikke nogen grænseværdi for PM1,0.Grænseværdien for PM10 må overskrides 35 gange pr. år.

WHO’s anbefalede døgnmiddelværdi er PM2,5 = 25 µg/m3 – PM10 = 50 µg/m3.

• I Klostermarkens Børnehus er der målt døgnmiddelværdi på PM10 = 13,9 µg/m3, PM2,5 = 3,6 µg/m3 og PM1,0 = 1,9 µg/m3.
• I Klostermarkens Børnehus er der målt peak-værdier på PM10 = 550,5 µg/m3, PM2,5 = 328,2 µg/m3 og PM1,0 = 146,7 µg/m3.
• I Børnenes hus i Jystrup er der målt døgnmiddelværdi på PM10 = 25,7 µg/m3, PM2,5 = 5,6 µg/m3 og PM1,0 = 2,7 µg/m3.
• I Børnenes hus i Jystrup er der målt peak-værdier på PM10 =539,9 µg/m3, PM2,5 = 76,8 µg/m3 og PM1,0 = 36,2 µg/m3.

Værdierne er højest midt på hhv. formiddagen og eftermiddagen, og vurderes som følge af normalt brug af lokalerne.

Af de målte niveauer fremgår det, at de gennemsnitlige værdier er under de anbefalede grænseværdier, hvilket indikerer en acceptabel belastning af partikler i de undersøgte lokaler.

Dagslys og kunstig belysning:

Lysmålingerne er foretaget med en LUX måler. Ved målingerne var den udvendige belysning ved Børnenes hus i Jystrup på 13.700-14.200 Lux. Og ved Klostermarkens Børnehus var den udvendige belysning på 11.500-15.100 Lux.

Den anbefalede indvendige belysning er på 300 Lux, og dagslysfaktoren anbefales på minimum 2% i størstedelen af brugsarealet i lokalerne.

• I Klostermarkens Børnehus er mindsteværdierne på 329 – 377 Lux med kunstig belysning tændt og på 38-83 Lux uden kunstig belysning med en dagslysfaktor på hhv. 0,3 og 0,6 %
• I Børnenes hus i Jystrup er der i to af de tre målte lokaler en mindsteværdi på 433 – 449 Lux med kunstig belysning og på 43 – 115 Lux uden kunstig belysning med en dagslysfaktor på hhv. 0,3 og 0,8 %.
• I det tredje målte lokale på Børnenes hus i Jystrup er der målt en mindsteværdi på 372 Lux med kunstig belysning og på 324 Lux uden kunstig belysning med en dagslysfaktor på 2,3 %.

Årsagen til at det kun er et lokale der har en belysning på over 300 Lux uden kunstig belysning skyldes at vinduerne i ”lille stue” på Børnenes hus i Jystrup er flyttet helt ud under udhænget.

Det er også placeringen af vinduerne i dette lokale, der bevirker, at institutionen har problemer med varme i dette lokale om sommeren.

Akustik og efterklangstider:

Efterklangstiderne er i Bygningsreglement 2018 (BR18) sat til en maksimal efterklangstid på 0,4 sec.

Efterklangstiden måles i frekvensbåndene 125 Hz til 4 kHz, dog tillades 20 % overskridelse ved en enkelt frekvens.

Grænseværdierne gælder for møblerede rum.

• I Klostermarkens Børnehus er måleresultatet:

• I Børnenes hus i Jystrup er måleresultatet:

I Klostermarken er efterklangstiden overskredet i ”Mariehønsene” i frekvensbåndet 125 Hz – 500 Hz og i ”Uglestuen” er efterklangstiden overskredet i frekvensbåndet 125 Hz – 250 Hz.

Efterklangstiden kan nedbringes ved eftermontage af lydisolerende plader i begge rum.

I Børnenes hus i Jystrup overholdes efterklangstiden i alle frekvensbånd.

Med undersøgelsen kan det konstateres at indeklimaet i de to institutioner overholdes på nær efterklangstiden i Klostermarkens Børnehus.

Ingen

Ingen

Det er administrationens vurdering, at med en forholdsvis lille investering på lydisolering på Klostermarkens Børnehus samt solfilm på vinduerne på ”Lille stue” på Børnenes hus i Jystrup, så vil de to daginstitutioner overholde kravene til indeklima i daginstitutioner.

Det er også administrationens vurdering, at der bør udføres en indeklimaundersøgelse i de øvrige daginstitutioner.

Direktionen indstiller, at

1. Orienteringspunktet tages til efterretning
2. Der udarbejdes et budgetforslag til indeklimaundersøgelser i de øvrige daginstitutioner til budget 2021.

Udsat til næste møde.

Ej til stede: Sadik Topcu