Du kan ikke bruge ringsted.dk i Internet Explorer. Du skal bruge en anden web-browser. Internet Explorer udgår i slutningen af 2021.

Vejledning til ungdomsuddannelse

Her kan du finde oplysninger om de forskellige former for vejledning og finde kontaktoplysningerne på din vejleder.

Uddannelsesvejledningen i Ringsted varetages af et tværgående team af uddannelsesvejledere på grundskole-, unge- og specialområdet. 

Grundskolevejledning

Grundskolevejlederne varetager uddannelsesvejledningen på folke- og privatskoler i kommunen, og bistår skolerne med bl.a. kollektiv vejledning om valg af ungdomsuddannelse, indhold til faget Job & Uddannelse, uddannelsesparathedsvurdering og individuel vejledning af ikke-uddannelsesparate unge, planlægning og organisering af introkurser, brobygning og praktik, forældremøder, uddannelsesdage og tilmelding til ungdomsuddannelserne. Grundskolevejlederne sidder fysisk på de skoler, som de servicerer.

Specialvejledning

Specialvejlederne varetager den individuelle vejledning af unge med særlige behov i specialklasser, på specialskoler og på STU. Specialvejlederne indstiller til STU og sidder fysisk i Ungeenheden på Nørregade.

Ungevejledning

Ungevejlederne vejleder unge under 25, der ikke længere går i grundskole, og som har behov for hjælp til valg eller skift af uddannelse. Ungevejlederne visiterer desuden til FGU og sidder fysisk i Ungeenheden på Nørregade.

Kontakt

Alle unge er tilknyttet en vejleder til og med det 24. år.

Find din vejleder her.  

Du kan også sende en mail til vores hovedpostkasse på uu-ringsted@ringsted.dk.

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger (som fx dit cpr.nr. eller oplysninger om dit helbred) til UU Ringsted, opfordrer vi dig til at skrive til os via Digital Post - vejledning om digital post

Lovgivning

Læs Bekendtgørelse om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.

Relevante links

Undervisningsministeriets hjemmeside om uddannelser og e-vejledning.

Ansøgning til ungdomsuddannelser.

Kontakt: Ungeenheden

Nørregade 100
4100
Ringsted
Tlf.
57 62 87 30
Monday: 10:00-15:00
Tuesday: 10:00-15:00
Wednesday: 10:00-15:00
Thursday: 10:00-15:00
Friday: 10:00-13:00
Saturday: Closed
Sunday: Closed

Hvis du ønsker at sende følsomme eller fortrolige oplysninger til Ringsted Kommune, eksempelvis dit cpr.nr., oplysninger om dine helbredsforhold eller økonomiske situation, anbefales du at gøre det via Digital Post. Læs om beskyttelse af persondata

Last updated 23.02.2024